Forslag til Lov om ændring af lov om vederlag og pension m.v. for ministre (Forlængelse af perioden for midlertidig nedsættelse af grundvederlag til ministre)
Karakter B
afledt af udgiverens opmærkning. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Ikke selve loven: Lovforslag
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/201412L00166@2015-03-19/da
Fremsat den 19. marts 2015 af finansministeren (Bjarne Corydon) Forslag til Lov om ændring af lov om vederlag og pension m.v. for ministre (Forlængelse af perioden for midlertidig nedsættelse af grundvederlag til ministre)
§ 1
I lov om vederlag og pension m.v. for ministre, jf. lovbekendtgørelse nr. 273 af 20. april 2004, som ændret ved § 16 i lov nr. 1587 af 20. december 2006, lov nr. 704 af 25. juni 2010 og lov nr. 480 af 30. maj 2012, foretages følgende ændring:
1. I § 1, stk. 2, 2. pkt., ændres »perioden 1. april 2012 - 31. december 2015« til: »perioden 1. april 2012 - 31. december 2019«.
§ 2
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2016.
Bemærkninger til lovforslaget
Bemærkninger 1
Almindelige bemærkninger 1. Indledning Sigtet med lovforslaget er at forlænge perioden med nedsættelse af grundvederlaget til ministre i lyset af nedsættelsen af Vederlagskommissionen. Lovforslaget indeholder derfor forslag om, at nedsættelsen af grundvederlaget til ministre med 5 pct. forlænges til også at gælde i årene 2016, 2017, 2018 og 2019. 2. Størrelsen af grundvederlag til ministre 2.1. Gældende ret Efter § 1, stk. 1, i lov om vederlag og pension m.v. for ministre (ministervederlagsloven) udgør grundvederlaget til ministre 1.212.164 kr. i årligt grundbeløb (31. marts 2012-niveau). Vederlaget til statsministeren udgør 125 pct. af grundvederlaget, og vederlaget til udenrigsministeren og finansministeren samt den minister, der er nummer 2 i statsrådsrækkefølgen, udgør 110 pct. af grundvederlaget. Ved lov nr. 704 af 25. juni 2010 om ændring af lov om vederlag og pension m.v. for ministre (Midlertidig nedsættelse af grundvederlag til ministre) blev der i overensstemmelse med en tilkendegivelse herom fra den daværende regering i »Aftale om genopretning af dansk økonomi« (maj 2010) foretaget en midlertidig nedsættelse af grundvederlaget til ministre med 5 pct. i årene 2011 og 2012. Ved lov nr. 480 af 30. maj 2012 om ændring af lov om vederlag og pension m.v. for ministre (Størrelsen af grundvederlag til ministre og beregning af ministres eftervederlag) blev perioden med nedsættelse af grundvederlaget til ministre med 5 pct. forlænget til også at gælde i årene 2013, 2014 og 2015, således at grundvederlaget for tiden udgør 1.151.555 kr. i årligt grundbeløb (31. marts 2012-niveau), jf. ministervederlagslovens § 1, stk. 2, 2. pkt. Det betød tillige, at vederlaget til statsministeren, udenrigsministeren og finansministeren samt til den minister, der er nummer 2 i statsrådsrækkefølgen, blev nedsat tilsvarende. Vederlaget til ministre reguleres på samme måde som tjenestemandslønninger, jf. ministervederlagslovens § 1, stk. 3. Procentreguleringen udgør pr. 1. april 2014 1,7162 pct. af grundbeløbet. 2.2. Regeringens overvejelser I forlængelse af at Folketinget den 20. maj 2014 vedtog forslag til folketingsbeslutning om udmøntning af politisk aftale om en mere tidssvarende og gennemsigtig vederlæggelse af politikere (beslutningsforslag nr. B 96), blev det besluttet at nedsætte Vederlagskommissionen, der har til opgave at udarbejde et forslag til, hvordan den fremadrettede samlede vederlæggelse af borgmestre, regionsrådsformænd, folketingsmedlemmer og ministre skal være. Kommissionen skal færdiggøre sit arbejde inden udgangen af 2015 med henblik på, at eventuelle ændringer for borgmestre og regionsrådsformænd kan vedtages i god tid inden de kommunale og regionale valg i 2017 og få virkning pr. 1. januar 2018, og at eventuelle ændringer for folketingsmedlemmer og ministre kan vedtages forud for, men få virkning fra det første folketingsvalg efter afslutningen af kommissionens arbejde. Regeringen finder, at nedsættelsen af grundvederlaget til ministre med 5 pct. skal fastholdes, indtil der er truffet beslutning på baggrund af Vederlagskommissionens anbefalinger. Regeringen finder således, at nedsættelsen af grundvederlaget til ministre med 5 pct. også skal gælde i årene 2016, 2017, 2018 og 2019. Regeringen har lagt til grund, at kommissionens arbejde ikke kan forventes færdiggjort inden folketingsvalget i 2015, og at 2019 derfor vil være det seneste tidspunkt, hvor det første folketingsvalg efter afslutningen af kommissionens arbejde kan finde sted. 2.3. Den foreslåede ordning Forslaget indebærer, at nedsættelsen af grundvederlaget til ministre med 5 pct. også gælder i årene 2016, 2017, 2018 og 2019. Nedsættelsen af vederlaget påvirker som hidtil ikke pensionen, der fortsat svarer til pensionen til en statstjenestemand på skalatrin 49, jf. reglerne i ministervederlagslovens § 5. Der tilkommer Folketingets formand et grundvederlag svarende til 125 pct. af grundvederlaget til ministre efter ministervederlagsloven, jf. § 120, stk. 1, i lov om valg til Folketinget. Denne bestemmelse indebærer, at Folketingets formand har et vederlag af samme størrelse som statsministerens. Vederlaget til Folketingets formand blev derfor nedsat med 5 pct. i årene 2011, 2012, 2013, 2014 og 2015, svarende til statsministerens vederlag. Forslaget indebærer, at denne nedsættelse også vil gælde i årene 2016, 2017, 2018 og 2019. 3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige Den foreslåede forlængelse af perioden med nedsættelse af grundvederlaget vil med en uændret regeringssammensætning indebære en statslig mindreudgift på ca. 1,3 mio. kr. (1. april 2014-niveau) i hvert af årene 2016, 2017, 2018 og 2019. Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for stat, kommuner og regioner. 4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v. Lovforslaget har ingen økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet. 5. Administrative konsekvenser for borgerne Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne. 6. Miljømæssige konsekvenser Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser. 7. Forholdet til EU-retten Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter. 8. Hørte myndigheder og organisationer m.v. Lovforslaget har ikke været sendt i høring, idet det vurderes, at der ikke er myndigheder eller organisationer, der vil blive berørt af lovforslaget. 9. Sammenfattende skema Positive konsekvenser/mindreudgifter Negative konsekvenser/merudgifter Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og regioner Statslig mindreudgift på ca. 1,3 mio. kr. (1. april 2014-niveau) i hvert af årene 2016, 2017, 2018 og 2019. Ingen Administrative konsekvenser for stat, kommuner og regioner Ingen Ingen Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet Ingen Ingen Administrative konsekvenser for erhvervslivet Ingen Ingen Miljømæssige konsekvenser Ingen Ingen Administrative konsekvenser for borgerne Ingen Ingen Forholdet til EU-retten Forslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter
Bemærkninger 2
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser Til § 1 Det foreslås, at den midlertidige nedsættelse af grundvederlaget til ministre med 5 pct. i årene 2011, 2012, 2013, 2014 og 2015 også skal gælde i årene 2016, 2017, 2018 og 2019, således at grundvederlaget i årene udgør 1.151.555 kr. i årligt grundbeløb (31. marts 2012-niveau). Det betyder tillige, at vederlaget til statsministeren, udenrigsministeren og finansministeren samt til den minister, der er nummer 2 i statsrådsrækkefølgen, bliver nedsat tilsvarende. Der henvises i øvrigt til pkt. 2 i lovforslagets almindelige bemærkninger. Til § 2 Det foreslås , at loven træder i kraft den 1. januar 2016.
Bilag 1 til bemærkningerne
Bilag Lovforslaget sammenholdt med gældende ret Gældende formulering Lovforslaget § 1 I lov om vederlag og pension m.v. for ministre, jf. lovbekendtgørelse nr. 273 af 20. april 2004, som ændret ved § 16 i lov nr. 1587 af 20. december 2006, lov nr. 704 af 25. juni 2010 og lov nr. 480 af 30. maj 2012, foretages følgende ændring: § 1. --- Stk. 2. I perioden 1. januar 2011 – 31. marts 2012 udgør grundvederlaget 878.607 kr. i årligt grundbeløb (1. oktober 1997-niveau). I perioden 1. april 2012 – 31. december 2015 udgør grundvederlaget 1.151.555 kr. i årligt grundbeløb (31. marts 2012-niveau).« 1. I § 1, stk. 2, 2. pkt., ændres »perioden 1. april 2012 – 31. december 2015« til: »perioden 1. april 2012 – 31. december 2019«. § 2 Loven træder i kraft den 1. januar 2016.