Forslag til Lov om ændring af ligningsloven\n(Betingelse for tredjemandstilskud)
Karakter A
udgiverens juridiske XML. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Ikke selve loven: Lovforslag
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/201413LB0042@2014-12-18/da
Indhold
Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 18. december 2014 Forslag til Lov om ændring af ligningsloven (Betingelse for tredjemandstilskud)
§ 1
I ligningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1041 af 15. september 2014, som ændret senest ved § 3 i lov nr. 1376 af 16. december 2014, foretages følgende ændring:
1. I § 7 Q, stk. 1, nr. 2, 2. pkt., ændres »i det omfang beløbet ikke må anses for ydet som følge af yderens retlige interesse i sagen« til: »hvis beløbet ikke må anses for ydet som følge af yderens retlige interesse i sagen, eller hvis det er aftalt, at den godtgørelsesberettigede persons honorar til yderen for bistand i sagen udgør en andel af den økonomiske gevinst, som den godtgørelsesberettigede opnår i sagen«.
§ 2
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2015.
Stk. 2. Loven har virkning for udgifter, der skal betales eller er betalt den 1. januar 2015 eller senere.
§ 3
Stk. 1. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.