Gelex

Forslag til folketingsbeslutning om indførelse af almindelig moms på alle typer af tatoveringer

GældendeVersion 2014-10-08fra 2014-10-09
Karakter B

afledt af udgiverens opmærkning. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Ikke selve loven: Lovforslag

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/20141BB00002@2014-10-08/da

Indhold
  1. Indledning
  2. Bemærkninger til forslaget
  3. Bemærkninger 1
  4. Skriftlig fremsættelse

Fremsat den 8. oktober 2014 af Lisbeth Bech Poulsen (SF) og Trine Mach (SF) Forslag til folketingsbeslutning om indførelse af almindelig moms på alle typer af tatoveringer

Folketinget pålægger regeringen i indeværende folketingssamling at fremsætte lovforslag, der skal sikre, at alle typer af tatoveringer pålægges almindelig moms på 25 pct.

Bemærkninger til forslaget

Bemærkninger 1

Tatovører, der arbejder med egne kunstneriske forslag i forbindelse med tatovering og således tegner i fri hånd, anses efter gældende regler for at udøve momsfritaget kunstnerisk virksomhed, jf. momslovens § 13, stk. 1, nr. 7, hvorimod tatovører, der tatoverer efter skabelon, har pligt til at betale almindelig moms på 25 pct. Det beror således på en konkret vurdering af den enkelte virksomhed, om den kan anses for kunstnerisk virksomhed omfattet af momsfritagelsesbestemmelsen. Da det er svært at holde kontrol med, at typen af tatovering stemmer overens med den betalte moms, foreslår forslagsstillerne, at alle tatoveringer bliver pålagt almindelig moms, uanset om der tegnes i fri hånd eller efter skabelon. Forslaget vil ligeledes bidrage til lige konkurrencevilkår inden for tatovørbranchen.

Skriftlig fremsættelse

Skriftlig fremsættelse Lisbeth Bech Poulsen (SF) Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte: Forslag til folketingsbeslutning om indførelse af almindelig moms på alle typer af tatoveringer. (Beslutningsforslag nr. B 2) Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.

Versioner

  1. 2014-10-08