Ikke selve loven: Lovforslag

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/201428L00034@2015-08-25/da

Indhold

1. Indledning
2. Ændringsforslag

Ændringsforslag stillet den 25. august 2015 Ændringsforslag til 3. behandling af Forslag til lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik, lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, integrationsloven og forskellige andre love (Indførelse af en integrationsydelse, ændring af reglerne om ret til uddannelses- og kontanthjælp m.v.) [af udlændinge-, integrations- og boligministeren (Inger Støjberg)]

Til § 1 Af udlændinge-, integrations- og boligministeren:

Ændringsforslag

1) I den under nr. 28 foreslåede § 22 indsættes i stk. 8 efter »nærmere regler«: »om beregning og udbetaling af dansktillæg efter stk. 4 og regler«.

[Præcisering] Ny paragraf Af udlændinge-, integrations- og boligministeren:

2) Efter § 14 indsættes som ny paragraf: § 01 I det af Folketinget den 26. august 2015 vedtagne forslag til lov om kommunernes finansiering af visse offentlige ydelser udbetalt af kommunerne, Udbetaling Danmark og arbejdsløshedskasserne foretages følgende ændringer: 1. I § 2, 1. pkt., ændres », 12 og 13« til: »og 12-14«. 2. I § 3, stk. 1, indsættes som nr. 14: 14) Integrationsydelse og tillæg, jf. § 22 i lov om aktiv socialpolitik. 3. I § 5, stk. 2, ændres », 12 og 13« til: »og 12-14«. 4. I § 29, stk. 3, ændres »8-13« til: »8-14«.

[Konsekvensændring som følge af forslaget om indførelse af en integrationsydelse] Til § 15 Af udlændinge-, integrations- og boligministeren:

3) I stk. 1 ændres »stk. 2 og 3« til: »stk. 2-4«.

[Konsekvensændring som følge af ikrafttrædelsestidspunktet for lov om kommunernes finansiering af visse offentlige ydelser udbetalt af kommunerne, Udbetaling Danmark og arbejdsløshedskasserne] Af udlændinge-, integrations- og boligministeren:

4) Efter stk. 2 indsættes som nyt stykke: Stk. 3. § 01 træder i kraft den 4. januar 2016. Stk. 3-5 bliver herefter stk. 4-6.

[Konsekvensændring som følge af ikrafttrædelsestidspunktet for lov om kommunernes finansiering af visse offentlige ydelser udbetalt af kommunerne, Udbetaling Danmark og arbejdsløshedskasserne] Til nr. 1 Det foreslås, at der indsættes en bemyndigelse til udlændinge-, integrations- og boligministeren med henblik på at fastsætte nærmere regler om beregning og udbetaling af dansktillæg efter den foreslåede bestemmelse i aktivlovens § 22, stk. 4. Bemyndigelsen vil bl.a. blive anvendt til at fastsætte nærmere regler om, fra hvilket tidspunkt ret til dansktillæg efter § 22, stk. 4 og 5, opnås, og fra hvilket tidspunkt tillægget udbetales. Efter det foreslåede § 22, stk. 4, ydes tillægget efter ansøgning. Det er hensigten i en bekendtgørelse at fastsætte, at dansktillægget ydes fra tidspunktet for indgivelse af ansøgning herom, hvis ansøgningen efterfølgende imødekommes. Det skal ses i sammenhæng med, at formålet med dansktillægget er at give personer, som modtager integrationsydelse, et stærkt incitament til hurtigt at lære dansk. Ved at give ret til dansktillæg fra ansøgningstidspunktet sikres det, at personer, som har opnået det krævede danskniveau, eller som opfylder betingelserne for dispensation for danskprøvekravet, ikke skal være afhængige af kommunens sagsbehandlingstid, i forhold til fra hvilket tidspunkt tillægget beregnes. Forudsætningen for, at en ansøgning kan anses for indgivet, er dog, at den er vedlagt relevant dokumentation til brug for afgørelsen. Det påhviler desuden ansøgeren at dokumentere, at det krævede danskniveau var opnået på ansøgningstidspunktet, og – i tilfælde af dispensation – at dispensationsbetingelserne var opfyldt på ansøgningstidspunktet. Hvis en ansøger eksempelvis indgiver ansøgning om dansktillæg, men først efterfølgende under kommunens sagsbehandling opnår det krævede danskniveau, opnås retten til tillægget således først fra dette tidspunkt. Disse forhold vil blive nærmere reguleret på bekendtgørelsesniveau. Det er yderligere hensigten at benytte bemyndigelsen til at fastsætte nærmere regler om udbetalingstidspunktet, herunder om, at dansktillægget udbetales månedsvis bagud og tilbage fra ansøgningstidspunktet, hvis ansøgningen imødekommes. Formålet hermed er at sikre, at udbetaling af dansktillæg følger udbetalingen af integrationsydelsen og i øvrigt følger de samme principper, som gælder for udbetaling af uddannelses- og kontanthjælp efter aktivloven. Til nr. 2 På baggrund af forslaget om at indføre en integrationsydelse og tillæg til personer, der ikke har opholdt sig i riget i sammenlagt 7 år inden for de seneste 8 år, jf. forslaget til § 1, nr. 7 og 26, i forslag til lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik, lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, integrationsloven og forskellige andre love, er der behov for at foretage konsekvensændring i § 2, stk. 1, 1. pkt., § 3, stk. 1, § 5, stk. 2, og § 29, stk. 3, i forslag til lov om kommunernes finansiering af visse offentlige ydelser udbetalt af kommunerne, Udbetaling Danmark og arbejdsløshedskasserne (L 4), således at integrationsydelse og tillæg omfattes af reglerne i denne lov. Kommunerne vil således efter forslaget modtage refusion for udgifterne til integrationsydelse og tillæg efter samme regler, som vil gælde for bl.a. kontant- og uddannelseshjælp fra den 4. januar 2016. Økonomi Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige Ændringsforslaget betyder, at integrationsydelsen bliver omfattet af det nye refusionssystem, som foreslås indført fra 2016, jf. L 4. De økonomiske konsekvenser af lovforslaget om indførelse af integrationsydelse m.v. er hidtil beregnet på grundlag af de gældende refusionsregler, herunder også i forhold til konsekvenserne for udgifterne til kontanthjælp i forbindelse med integrationsprogrammet og afledte virkninger på kontant- og uddannelseshjælp. Disse ydelser vil ligeledes blive omfattet af det nye refusionssystem fra 2016. På denne baggrund er de samlede økonomiske konsekvenser beregnet efter de refusionsregler, der vil gælde fra 2016. Forslaget om, at integrationsydelsen m.v. bliver omfattet af det nye refusionssystem, har ingen konsekvenser for de samlede offentlige udgifter vedrørende indførelse af en integrationsydelse, men har udelukkende konsekvenser for fordelingen af de økonomiske konsekvenser mellem stat og kommune. Som det fremgår af tabel 1, vil konsekvenserne af det nye refusionssystem være en statslig merudgift på 146,8 mio. kr. årligt fuldt indfaset. Modsat vil der for kommunerne være en mindreudgift på i alt 146,8 mio. kr. årligt fuldt indfaset. I nedenstående afsnit gennemgås de områder, hvor forslaget om et ændret refusionssystem har betydning for fordelingen af de økonomiske konsekvenser mellem stat og kommune i forslag om indførelse af en integrationsydelse. Indførelse af integrationsydelse De offentlige udgifter til den foreslåede integrationsydelse vil udgøre 97,4 mio. kr. i 2015, 1.560,2 mio. kr. i 2016, 2.383,1 mio. kr. i 2017, 2.200,3 mio. kr. i 2018, 1.901,5. mio. kr. i 2019 og 1.435,2 mio. kr. årligt fuldt indfaset. Efter gældende regler refunderer staten 50 pct. af kommunernes udgifter til integrationsydelse under integrationsprogrammet. I perioden efter integrationsprogrammet refunderer staten 30 pct. i de passive perioder og i perioder med øvrig vejledning og opkvalificering og 50 pct. i perioder med virksomhedsrettet aktivering og ordinær uddannelse i 2015. Med de foreslåede ændringer i L 4 vil den statslige refusionsprocent for ydelserne udbetalt af kommunerne til den enkelte borger falde fra 80 pct. de første 4 uger, 40 pct. fra uge 5-26, 30 pct. fra uge 27-52 og 20 pct. fra den 53. uge med ydelser. Dette betyder en statslig mindreudgift i forhold til økonomien i lovforslaget og en tilsvarende kommunal merudgift på 107,4 mio. kr. i 2016, 523,7 mio. kr. i 2017, 541,6 mio. kr. i 2018, 395,2 mio. kr. i 2019 og 292,5 mio. kr. årligt fuldt indfaset. Mindreudgifter til kontanthjælp ifm. integrationsprogrammet Indførelse af den foreslåede integrationsydelse skønnes at medføre offentlige mindreudgifter til kontanthjælp i forbindelse med integrationsprogrammet på 145,6 mio. kr. i 2015, 2.153,1 mio. kr. i 2016, 3.381,3 mio. kr. i 2017, 3.023,7 mio. kr. i 2018, 1.862,6 mio. kr. i 2019 og 1.306,5 mio. kr. årligt fuldt indfaset. Staten refunderer 50 pct. af kommunernes udgifter til integrationsydelse under integrationsprogrammet i 2015. De ændringer af den statslige refusion, der foreslås med L 4, jf. ovenfor, vil betyde en statslig merudgift i forhold til økonomien i lovforslaget og en kommunal mindreudgift på 189,4 mio. kr. i 2016, 815,2 mio. kr. i 2017, 829,7 mio. kr. i 2018, 517,1 mio. kr. i 2019 og 374,2 mio. kr. årligt fuldt indfaset. Mindreudgifter til kontanthjælp Indførelse af den foreslåede integrationsydelse skønnes at medføre offentlige mindreudgifter til kontanthjælp på 5,9 mio. kr. i 2015, 200,4 mio. kr. i 2016, 198,8 mio. kr. i 2017, 245,6 mio. kr. i 2018, 762,4 mio. kr. i 2019 og 622,8 mio. kr. årligt fuldt indfaset. Staten refunderer 30 pct. af kommunernes udgifter til kontanthjælp i de passive perioder og i perioder med øvrig vejledning og opkvalificering samt 50 pct. i perioder med virksomhedsrettet aktivering og ordinær uddannelse i 2015. De ændringer af den statslige refusion, der foreslås med L 4, jf. ovenfor, vil betyde en statslig mindreudgift i forhold til økonomien i lovforslaget og en tilsvarende kommunal merudgift på 17,1 mio. kr. i 2016, 10,5 mio. kr. i 2017 og 3,6 mio. kr. i 2018 samt en statslig merudgift i forhold til økonomien i lovforslaget og en tilsvarende kommunal mindreudgift på 60,8 mio. kr. i 2019 og 45,9 mio. kr. årligt fuldt indfaset. Mindreudgifter til uddannelseshjælp Indførelse af den foreslåede integrationsydelse skønnes at medføre offentlige mindreudgifter til uddannelseshjælp på 2,0 mio. kr. i 2015, 66,8 mio. kr. i 2016, 66,3 mio. kr. i 2017, 81,9 mio. kr. i 2018, 254,1 mio. kr. i 2019 og 207,6 mio. kr. årligt fuldt indfaset. Staten refunderer 30 pct. af kommunernes udgifter i de passive perioder og i perioder med øvrig vejledning og opkvalificering samt 50 pct. i perioder med virksomhedsrettet aktivering og ordinær uddannelse i 2015. De ændringer af den statslige refusion, der foreslås med L 4, jf. ovenfor, vil betyde en statslig mindreudgift i forhold til økonomien i lovforslaget og en tilsvarende kommunal merudgift på 4,4 mio. kr. i 2016 og 2,2 mio. kr. i 2017 samt en statslig merudgift i forhold til økonomien i lovforslaget og en tilsvarende kommunal mindreudgift på 0,3 mio. kr. i 2018, 25,1 mio. kr. i 2019 og 19,2 mio. kr. årligt fuldt indfaset. Tabel 1. Økonomiske konsekvenser ved ændringsforslaget Mio. kr. 2015-priser 2015 2016 2017 2018 2019 Fuldt indfaset Stat - 60,4 278,8 284,8 207,8 146,8 Integrationsydelse - -107,4 -523,7 -541,6 -395,2 -292,5 Kontanthjælp ifm. integrationsprogrammet - 189,4 815,2 829,7 517,1 374,2 Kontanthjælp - -17,1 -10,5 -3,6 60,8 45,9 Uddannelseshjælp - -4,4 -2,2 0,3 25,1 19,2 Kommuner - -60,4 -278,8 -284,8 -207,8 -146,8 Integrationsydelse - 107,4 523,7 541,6 395,2 292,5 Kontanthjælp ifm. integrationsprogrammet - -189,4 -815,2 -829,7 -517,1 -374,2 Kontanthjælp - 17,1 10,5 3,6 -60,8 -45,9 Uddannelseshjælp - 4,4 2,2 -0,3 -25,1 -19,2 Samlede konsekvenser - 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 De udgiftsmæssige konsekvenser for kommunerne forhandles efter sædvanlig praksis og udmøntes forventeligt på bloktilskudsaktstykket for 2017. Til nr. 3 og 4 Der foretages en konsekvensændring af forslaget til § 15, stk. 1 og indsættes forslag til et nyt stk. 3 som følge af ikrafttrædelsestidspunktet i § 29, stk. 1, i lov om kommunernes finansiering af visse offentlige ydelser udbetalt af kommunerne, Udbetaling Danmark og arbejdsløshedskasserne, som er den 4. januar 2016.

Versioner

1. 2015-08-25