Forslag til Lov om ændring af lov om naturgasforsyning (Bemyndigelse til fastsættelse af regler om opgørelse af produktions- og tilførselsomkostninger for opgraderet og renset biogas m.v.)
Karakter A
udgiverens juridiske XML. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Ikke selve loven: Lovforslag
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/201513L00052@2016-01-21/da
Indhold
Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 21. januar 2016 Forslag til Lov om ændring af lov om naturgasforsyning (Bemyndigelse til fastsættelse af regler om opgørelse af produktions- og tilførselsomkostninger for opgraderet og renset biogas m.v.)
§ 1
I lov om naturgasforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 1331 af 25. november 2013, som ændret ved § 2 i lov nr. 466 af 18. maj 2011, § 2 i lov nr. 633 af 16. juni 2014 og § 2 i lov nr. 1498 af 23. december 2014, foretages følgende ændringer:
1. I § 35 c, stk. 7, ændres »tildeling af pristillægget« til: »tildeling af pristillæg«.
2. I § 35 c, stk. 8, 2. pkt., ændres »Pristillægget« til: »Pristillæg«.
3. I § 35 d indsættes som stk. 10: Stk. 10. Energi-, forsynings- og klimaministeren kan fastsætte regler om, at Energinet.dk skal opgøre omkostninger ved produktion og tilførsel af opgraderet biogas til det sammenkoblede system og af renset biogas til et bygasnet, og om, hvordan disse omkostninger skal opgøres. Ministeren kan endvidere fastsætte regler om, at enhver, der modtager pristillæg efter § 35 c, og producenter af biogas, der leverer biogas til modtagere af pristillæg efter § 35 c, skal meddele Energinet.dk de oplysninger, der er nødvendige for at opgøre omkostningerne efter 1. pkt.
§ 2
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. februar 2016.