Forslag til Lov om ændring af udlændingeloven (Ophævelse af 2-årsfristen i sager om familiesammenføring med børn)
Karakter A
udgiverens juridiske XML. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Ikke selve loven: Lovforslag
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/201513LA0191@2016-06-03/da
Indhold
Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 3. juni 2016 Forslag til Lov om ændring af udlændingeloven (Ophævelse af 2-årsfristen i sager om familiesammenføring med børn)
§ 1
I udlændingeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 412 af 9. maj 2016, som ændret ved lov nr. 572 af 31. maj 2010, foretages følgende ændringer:
1. I § 9, stk. 16, 1. pkt., ændres »6 år« til: »8 år«.
2. § 9, stk. 16, 3. pkt., affattes således: 1. og 2. pkt. gælder ikke, hvis ganske særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed, taler derimod.
3. § 9, stk. 16, 4. og 5. pkt., ophæves.
§ 2
Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.
Stk. 2. Udlændingelovens § 9, stk. 16, som ændret ved denne lovs § 1 finder ikke anvendelse for udlændinge, der inden lovforslagets fremsættelse har indgivet ansøgning om opholdstilladelse.
§ 3
Stk. 1. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for Færøerne og Grønland med de ændringer, som de færøske og grønlandske forhold tilsiger.