Ændringsforslag til 3. behandling af Forslag til lov om ændring af straffeloven (Skærpelse af straffen for falsk anklage)
Karakter A
udgiverens juridiske XML. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Ikke selve loven: Lovforslag
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/201518L00859@2016-05-25/da
Indhold
Ændringsforslag stillet den 25. maj 2016 Ændringsforslag til 3. behandling af Forslag til lov om ændring af straffeloven (Skærpelse af straffen for falsk anklage) [af justitsministeren (Søren Pind)]
Til § 1 Af justitsministeren:
Ændringsforslag
1) Før nr. 1 indsættes som nyt nummer: 01. I § 95, 1. pkt., og § 97 b, stk. 3, ændres »§ 164, stk. 4« til: »§ 164, stk. 5«.
[Konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 1] Til nr. 1 Med lovforslaget foreslås det at ændre straffelovens § 164, jf. lovforslagets § 1, nr. 1. Den foreslåede ændring af denne bestemmelse indebærer, at der indsættes et nyt stk. 4, og at det eksisterende § 164, stk. 4, dermed bliver § 164, stk. 5. På denne baggrund foreslås det med ændringsforslaget at tilføje en ændring af straffelovens § 95, 1. pkt., og § 97 b, stk. 3, som begge indeholder en henvisning til straffelovens § 164, stk. 4. Der er tale om lovteknisk begrundede korrektioner, som ikke medfører indholdsmæssige ændringer i forhold til det fremsatte lovforslag eller det delte lovforslag.