Forslag til Lov om ændring af lov om vandplanlægning og forskellige andre love (Inddragelse af kommuner og vandråd i afgrænsning af vandløb i vandområdeplaner og kvalificering af udpegning af kunstige og stærkt modificerede vandløb samt ny organisering i Miljø- og Fødevareministeriet)
Karakter A
udgiverens juridiske XML. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Ikke selve loven: Lovforslag
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/201613L00034@2016-12-19/da
Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 19. december 2016 Forslag til Lov om ændring af lov om vandplanlægning og forskellige andre love 1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF af 23. oktober 2000 om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets vandpolitiske foranstaltninger (vandrammedirektivet), EF-Tidende 2000, nr. L 327, side 1, som ændret senest ved Kommissionens direktiv 2014/101/EU af 30. oktober 2014, EU-Tidende 2014, nr. L 311, side 32, og dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/105/EF af 16. december 2008 om miljøkvalitetskrav inden for vandpolitikken (direktiv om miljøkvalitetskrav), EU-Tidende 2008, nr. L 348, side 84, som ændret senest ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/39/EU af 12. august 2013, EU-Tidende 2013, nr. L 226, side 1. (Inddragelse af kommuner og vandråd i afgrænsning af vandløb i vandområdeplaner og kvalificering af udpegning af kunstige og stærkt modificerede vandløb samt ny organisering i Miljø- og Fødevareministeriet)
§ 1
I lov nr. 1606 af 26. december 2013 om vandplanlægning foretages følgende ændringer:
1. Fodnoten til lovens titel affattes således: 1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF af 23. oktober 2000 om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets vandpolitiske foranstaltninger (vandrammedirektivet), EF-Tidende 2000, nr. L 327, side 1, som ændret senest ved Kommissionens direktiv 2014/101/EU af 30. oktober 2014, EU-Tidende 2014, nr. L 311, side 32, dele af Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter (habitatdirektivet), EF-Tidende 1992, nr. L 206, side 7, som ændret senest ved Rådets direktiv 2013/17/EU af 13. maj 2013, EU-Tidende 2013, nr. L 158, side 193, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/147/EF af 30. november 2009 om beskyttelse af vilde fugle (fuglebeskyttelsesdirektivet), EU-Tidende 2009, nr. L 20, side 7, som ændret senest ved Rådets direktiv 2013/17/EU af 13. maj 2013, EU-Tidende 2013, nr. L 158, side 193, og dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/105/EF af 16. december 2008 om miljøkvalitetskrav inden for vandpolitikken (direktiv om miljøkvalitetskrav), EU-Tidende 2008, nr. L 348, side 84, som ændret senest ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/39/EU af 12. august 2013, EU-Tidende 2013, nr. L 226, side 1.
2. I § 2, nr. 1 og 3, ændres »Indvand« til: »Indlandsvand«, og i nr. 4 og 5 ændres »indvand« til: »indlandsvand«.
3. § 2, nr. 2, affattes således: 2) Grundvand: Alt vand under jordoverfladen i den mættede zone og i direkte kontakt med jorden eller undergrunden.
4. I § 2, nr. 9, ændres »§ 9« til: »bekendtgørelse om basisanalyser«.
5. I § 2 indsættes efter nr. 13 som nyt nummer: 14) Delopland: Landområde, hvorfra al overfladeafstrømning løber gennem en række mindre og større vandløb og eventuelt søer til et bestemt punkt i et vandløb (normalt en sø eller et vandløbssammenløb). Nr. 14-43 bliver herefter nr. 15-44.
6. I § 2, nr. 25, der bliver nr. 26, ændres »de miljøkvalitetskrav, der« til: »de miljøkvalitetskrav, der er fastsat af EU, og som«, og »bekendtgørelse om miljøkvalitetskrav« ændres til: »bekendtgørelse om fastlæggelse af miljømål for vandløb, søer, overgangsvande, kystvande og grundvand«.
7. I § 2, nr. 30, der bliver nr. 31, ændres »bekendtgørelse om miljøkvalitetskrav« til: »bekendtgørelse om fastlæggelse af miljømål for vandløb, søer, overgangsvande, kystvande og grundvand«.
8. I § 2, nr. 31, der bliver nr. 32, ændres »stoffer nævnt i liste over de vigtigste forurenende stoffer« til: »stoffer omfattet af liste over de vigtigste grupper af forurenende stoffer«, og »bekendtgørelse om miljøkvalitetskrav« ændres til: »bekendtgørelse om fastlæggelse af miljømål for vandløb, søer, overgangsvande, kystvande og grundvand«.
9. I § 11, stk. 1, ændres »vandforekomsten er påvirket« til: »vandforekomsten er så påvirket«.
10. Efter § 12 indsættes: § 12 a. Miljø- og fødevareministeren kan i regler udstedt med hjemmel i § 7, stk. 1, fastsætte, at en grænseoverskridende forurening, der stammer fra en udenlandsk forureningskilde, under nærmere angivne betingelser kan begrunde, at miljøkvalitetskrav, der er fastsat i bekendtgørelse om fastlæggelse af miljømål for vandløb, søer, overgangsvande, kystvande og grundvand, overskrides i et overfladevandområde.
11. I § 19, stk. 3, indsættes som stk. 4: Stk. 4. Ministeren kan fastsætte regler om fravigelse af regler fastsat med hjemmel i stk. 1 for gennem injektion af kuldioxidstrømme i geologiske formationer at modvirke klimaændringer.
12. I § 22 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke: Stk. 4. Ministeren kan fastsætte regler om, at kommunalbestyrelserne i hovedvandoplandet skal varetage andre opgaver end nævnt i stk. 2. Stk. 4 bliver herefter stk. 5.
13. § 22, stk. 4, der bliver stk. 5, affattes således: Stk. 5. Ministeren kan fastsætte regler om samarbejde mellem kommunalbestyrelser, for så vidt angår opgaven nævnt i stk. 2, og for så vidt angår opgaver, som kommunalbestyrelserne skal varetage efter regler fastsat i medfør af stk. 4.
14. I § 25, stk. 1, indsættes efter »§ 22, stk. 2«: », og om opgaver, som kommunalbestyrelserne skal varetage efter regler fastsat i medfør af § 22, stk. 4.«
§ 2
I lov om kemikalier, jf. lovbekendtgørelse nr. 849 af 24. juni 2014, foretages følgende ændring:
1. I § 45, stk. 2, 1. pkt., ændres »Miljøstyrelsen og Naturstyrelsen« til: »ministeriets styrelser«.
§ 3
I lov om råstoffer, jf. lovbekendtgørelse nr. 1218 af 28. september 2016, som ændret ved § 3 i lov nr. 427 af 18. maj 2016, foretages følgende ændring:
1. I § 22 a, stk. 5, 7. pkt., og § 28, stk. 1, 1. og 2. pkt., og stk. 2, ændres »Naturstyrelsen« til: »miljø- og fødevareministeren«.
§ 4
I lov om stormflod og stormfald, jf. lovbekendtgørelse nr. 1129 af 20. oktober 2014, foretages følgende ændring:
1. I § 21, stk. 1, 4. pkt., og § 29 c, 1. pkt., ændres »Naturstyrelsen« til: »Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning«.
§ 5
I lov nr. 609 af 12. juni 2013 om elektrificering af jernbanen, som ændret ved § 5 i lov nr. 658 af 8. juni 2016, foretages følgende ændringer:
1. § 4, stk. 1, affattes således: Godkendelse af den endelige udformning af elektrificeringen for den pågældende strækning, herunder nye broer, arealerhvervelser, erstatningsnatur, servitutter m.m., træffes af transportministeren efter høring af Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning, Miljøstyrelsen og Slots- og Kulturstyrelsen samt et af Folketinget nedsat udvalg.
2. § 4, stk. 1, affattes således: Godkendelse af den endelige udformning af elektrificeringen for den pågældende strækning, herunder nye broer, arealerhvervelser, erstatningsnatur, servitutter m.m., træffes af Trafik- og Byggestyrelsen efter høring af et af Folketinget nedsat udvalg.
3. § 5, stk. 2, affattes således: Stk. 2. Eventuelle mindre ændringer af et godkendt projekt, der kan gennemføres uden ny VVM-procedure, kan efter indstilling fra Banedanmark godkendes af transportministeren og i relevant omfang efter høring af Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning, Miljøstyrelsen og Slots- og Kulturstyrelsen samt et af Folketinget nedsat udvalg.
4. § 5, stk. 2, affattes således: Stk. 2. Eventuelle mindre ændringer af et godkendt projekt, der kan gennemføres uden ny VVM-procedure, kan efter indstilling fra Banedanmark godkendes af Trafik- og Byggestyrelsen og i relevant omfang efter høring af et af Folketinget nedsat udvalg.
§ 6
I lov nr. 658 af 8. juni 2016 om ændring af lov om offentlige veje m.v., jernbaneloven og forskellige andre love (Implementering af VVM-direktivet for statslige vej- og jernbaneprojekter samt havneprojekter) foretages følgende ændring:
1. § 5, nr. 2 og 6, ophæves.
§ 7
Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. § 5, nr. 2 og 4, træder i kraft den 16. maj 2017.
§ 8
Stk. 1. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.