Forslag til Lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse (Kompenserende marine virkemidler ved etablering eller udvidelse af havbrug)
Karakter A
udgiverens juridiske XML. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Ikke selve loven: Lovforslag
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/201613L00111@2017-06-01/da
Indhold
Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 1. juni 2017 Forslag til Lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse (Kompenserende marine virkemidler ved etablering eller udvidelse af havbrug)
§ 1
I lov om miljøbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 1189 af 27. september 2016, som ændret senest ved § 2 i lov nr. 463 af 15. maj 2017, foretages følgende ændringer:
1. I § 35 indsættes som stk. 3: Stk. 3. Miljø- og fødevareministeren kan fastsætte regler om vilkår om etablering og drift af kompenserende marine virkemidler ved godkendelse af havbrug.
2. I § 37 b, stk. 1, 3. pkt., ændres »§ 41, stk. 3,« til: »§ 41, stk. 4,«.
3. I § 41 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke: Stk. 2. Medfører et havbrug, der er godkendt med vilkår om kompenserende marine virkemidler efter regler udstedt i medfør af § 35, stk. 3, væsentlig forurening eller risiko for væsentlig forurening, kan tilsynsmyndigheden meddele påbud om at nedbringe næringsstofbelastningen. Miljø- og fødevareministeren fastsætter nærmere regler om adgangen til at meddele påbud. Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og 4.
§ 2
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2017.
§ 3
Stk. 1. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.