Gelex

Ændringsforslag til 3. behandling af Forslag til lov om fastsættelse af udgiftslofter for stat, kommuner og regioner for finansåret 2020

GældendeVersion 2016-12-12fra 2016-12-14
Karakter A

udgiverens juridiske XML. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Ikke selve loven: Lovforslag

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/201618L00321@2016-12-12/da

Indhold
  1. Indledning
  2. Ændringsforslag

Ændringsforslag stillet den 12. december 2016 Ændringsforslag til 3. behandling af Forslag til lov om fastsættelse af udgiftslofter for stat, kommuner og regioner for finansåret 2020 [af finansministeren (Claus Hjort Frederiksen)]

Til § 1 Af finansministeren:

Ændringsforslag

1) I stk. 1 ændres »453,2« til: »457,0«, »201,5« ændres til: »202,9«, og »251,7« ændres til: »254,1«.

[Ændringer som følge af aftale om afskaffelse af PSO-afgiften og aftale om finansloven for 2017] Til nr. 1 Det foreslås på baggrund af aftale om afskaffelse af PSO-afgiften og aftale om finansloven for 2017 at ændre udgiftslofterne for staten for finansåret 2020. Aftalerne indebærer væsentlige ændringer på indtægtssiden, herunder sænkelse af registreringsafgiften og forhøjelse af bundskatten. De foreslåede ændringer afspejler virkningerne af de konkrete initiativer i aftale om afskaffelse af PSO-afgiften og aftale om finansloven for 2017, således at de økonomiske konsekvenser af initiativerne afspejles i udgiftslofterne for staten i 2020 på finansloven for 2017. De foreslåede ændringer skal ses i lyset af en række modsatrettede korrektioner af udgiftslofterne i staten for 2020. Med ændringsforslaget vil udgiftslofterne på finansloven for 2017 bringes i tråd med et mellemfristet forløb med balance i 2020. Et dokumentationsnotat vedrørende de konkrete korrektioner er sendt til Folketingets Finansudvalg og findes på Finansministeriets hjemmeside til understøttelse af Folketingets behandling af lovforslaget.

Versioner

  1. 2016-12-12