Gelex

Forslag til folketingsbeslutning om frigørelse af midler fra selvstændige erhvervsdrivendes opsparingskonti til iværksætterinvesteringer

GældendeVersion 2016-12-13fra 2016-12-14
Karakter B

afledt af udgiverens opmærkning. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Ikke selve loven: Lovforslag

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/20161BB00037@2016-12-13/da

Indhold
  1. Indledning
  2. Bemærkninger til forslaget
  3. Bemærkninger 1
  4. Skriftlig fremsættelse

Fremsat den 13. december 2016 af René Gade (ALT) og Rasmus Nordqvist (ALT) Forslag til folketingsbeslutning om frigørelse af midler fra selvstændige erhvervsdrivendes opsparingskonti til iværksætterinvesteringer

Folketinget pålægger regeringen senest den 1. april 2017 at fremsætte lovforslag om ændring af reglerne for selvstændige erhvervsdrivendes opsparingskonti, så midler herfra, der investeres i unoterede aktier i iværksættervirksomheder, i lighed med investeringer i obligationer ikke betragtes som hævninger.

Bemærkninger til forslaget

Bemærkninger 1

Selvstændige erhvervsdrivende, der driver virksomhed i virksomhedsskatteordningen, og som har midler på en opsparingskonto, kan med fordel vælge at placere penge fra en opsparingskonto i obligationer, da dette ikke betragtes som en hævning. Vælger enkeltmandsvirksomheder derimod at placere pengene i f.eks. unoterede aktier i en iværksættervirksomhed, betragtes dette som en hævning, hvormed der er fuld beskatning. Skatteministeriet oplyste i 2011, at der i 2009 var over 107 mia. kr. på konti for opsparet overskud hos enkeltmandsvirksomheder. Godt 22.500 personer havde mere end 1 mio. kr. stående, og af disse havde 4.350 personer mere end 5 mio. kr. stående, hvilket i alt svarer til 44,7 mia. kr., jf. svaret på SAU alm. del – spørgsmål 289 (folketingsåret 2010-11, 1. samling). Forslagsstillerne ser et stort potentiale i at få aktiveret nogle af disse midler til investeringer i iværksættervirksomheder.

Skriftlig fremsættelse

Skriftlig fremsættelse René Gade (ALT) Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte: Forslag til folketingsbeslutning om frigørelse af midler fra selvstændige erhvervsdrivendes opsparingskonti til iværksætterinvesteringer. (Beslutningsforslag nr. B 37) Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.

Versioner

  1. 2016-12-13