Gelex

Forslag til folketingsbeslutning om at legalisere cannabis i en 3-årig prøveperiode

GældendeVersion 2016-12-16fra 2016-12-17
Karakter B

afledt af udgiverens opmærkning. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Ikke selve loven: Lovforslag

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/20161BB00041@2016-12-16/da

Indhold
  1. Indledning
  2. Bemærkninger til forslaget
  3. Bemærkninger 1
  4. Skriftlig fremsættelse

Fremsat den 16. december 2016 af Lotte Rod (RV) og Morten Østergaard (RV) Forslag til folketingsbeslutning om at legalisere cannabis i en 3-årig prøveperiode

Folketinget pålægger regeringen i indeværende folketingssamling at igangsætte et lovforberedende arbejde, som skal munde ud i lovforslag, der legaliserer cannabis i en prøveperiode på 3 år ved en model, hvor statskontrolleret salg er lovligt, og hvor danskere får ret til at ryge, købe og opbevare cannabis til eget forbrug.

Bemærkninger til forslaget

Bemærkninger 1

Det ulovlige hashsalg på Christiania og andre steder er kontrolleret af organiserede kriminelle og bander, og den årelange indsats mod disse bander og den ulovlige hashhandel har ikke båret frugt – tværtimod. Hashhandlen understøtter et hårdt og kriminelt miljø, som skaber utryghed for almindelige mennesker, og som trækker store veksler på politiet. Samtidig er det svært at forebygge misbrug og oplyse om skadevirkninger, når hashkunderne må købe ulovligt. Derfor er der brug for at tænke nyt og udforske muligheden for på en forsvarlig og kontrolleret måde at legalisere hash, så hashsalget ikke vedbliver at være en lukrativ forretning for organiserede kriminelle. Beslutningsforslaget skal sikre, at der tilvejebringes et solidt og sagligt grundlag for, at hash kan legaliseres, i første omgang i en 3-årig prøveperiode. Radikale Venstre forestiller sig en statskontrolleret model, hvor salget af hash kun kan foregå via forretninger, der har opnået statslicens. Det er vigtigt, at en legalisering af hash sker efter en grundigt gennemarbejdet model, hvor der også er taget højde for, hvilken indvirkning en legalisering af hash vil have på andre lovområder, f.eks. inden for sundhed, retssikkerhed og trafiksikkerhed. Det skal det lovforberedende arbejde afdække.

Skriftlig fremsættelse

Skriftlig fremsættelse Lotte Rod (RV) Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte: Forslag til folketingsbeslutning om at legalisere cannabis i en 3-årig prøveperiode. (Beslutningsforslag nr. B 41) Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.

Versioner

  1. 2016-12-16