Gelex

Forslag til Lov om ændring af lov om bygningsfredning og bevaring af bygninger og bymiljøer (Ændrede retsvirkninger for visse fredede bygninger)

GældendeVersion 2017-12-07fra 2017-12-08
Karakter A

udgiverens juridiske XML. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Ikke selve loven: Lovforslag

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/201713L00044@2017-12-07/da

Indhold
  1. Indledning
    1. § 1
    2. § 2

Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 7. december 2017 Forslag til Lov om ændring af lov om bygningsfredning og bevaring af bygninger og bymiljøer (Ændrede retsvirkninger for visse fredede bygninger)

§ 1

I lov om bygningsfredning og bevaring af bygninger og bymiljøer, jf. lovbekendtgørelse nr. 970 af 28. august 2014, som ændret ved § 26 i lov nr. 628 af 8. juni 2016 og lov nr. 677 af 8. juni 2017, foretages følgende ændringer:

1. Efter § 7 indsættes: § 7 a. Kulturministeren kan beslutte, at for en bygning, som er fredet efter denne lov, og hvis væsentlige arkitektoniske eller kulturhistoriske værdi alene eller i overvejende grad findes i bygningens ydre og i bygningens hovedstruktur, finder regler udstedt efter § 10, stk. 6, anvendelse. Stk. 2. En beslutning efter stk. 1 tinglyses på ejendommen på kulturministerens begæring.

2. I § 10, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »jf. dog stk. 5«:» og 6«.

3. I § 10, stk. 4, indsættes som 2. pkt.: Kulturministeren kan beslutte, at 1. pkt. ikke gælder for en ansøgning om tilladelse efter stk. 1 vedrørende en fredet bygning, for hvilken der behandles en sag efter § 7 a, stk. 1.

4. I § 10 indsættes som stk. 6: Stk. 6. Kulturministeren kan fastsætte nærmere regler om, at visse typer af bygningsarbejder omfattet af stk. 1 vedrørende en fredet bygning, som er omfattet af § 7 a, stk. 1, kan iværksættes uden tilladelse.

5. I § 16, stk. 1, nr. 1, indsættes efter »fredede bygninger«:», hvor der kræves tilladelse efter § 10, stk. 1«.

6. I § 23 indsættes efter stk. 5 som nyt stykke: Stk. 6. Kulturministeren skal forelægge sager efter § 7 a, stk. 1, for Det Særlige Bygningssyn til udtalelse. Stk. 6 og 7 bliver herefter stk. 7 og 8.

§ 2

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2018.

Versioner

  1. 2017-12-07