Gelex

Forslag til Lov om ændring af lov om friskoler og private grundskoler m.v. (Permanent tilskudsmodel for inklusion på frie grundskoler)

GældendeVersion 2018-03-01fra 2018-03-02
Karakter A

udgiverens juridiske XML. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Ikke selve loven: Lovforslag

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/201713L00131@2018-03-01/da

Indhold
  1. Indledning
    1. § 1
    2. § 2

Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 1. marts 2018 Forslag til Lov om ændring af lov om friskoler og private grundskoler m.v. (Permanent tilskudsmodel for inklusion på frie grundskoler)

§ 1

I lov om friskoler og private grundskoler m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 30 af 12. januar 2018, foretages følgende ændringer:

1. § 11 a, stk. 1 og 2, ophæves, og i stedet indsættes: Staten yder hver enkelt skole et tilskud til inklusion efter § 11, stk. 1, nr. 4, jf. § 3, stk. 1, nr. 2. Taksterne for tilskuddet fastsættes på de årlige finanslove for skoler med henholdsvis 0-149 elever, 150-299 elever, 300-449 elever og 450 elever og derover. Tilskuddet ydes på grundlag af skolens elevtal pr. 5. september i året før finansåret. Stk. 3 bliver herefter stk. 2.

2. I § 11 a, stk. 3, der bliver stk. 2, udgår »og om skolens redegørelse efter stk. 2«.

§ 2

Stk. 1. Loven træder i kraft den 15. marts 2018.

Stk. 2. § 1, nr. 1, har virkning fra den 1. januar 2018.

Versioner

  1. 2018-03-01