Gelex

Ændringsforslag til 2. behandling af Forslag til lov om ændring af udlændingeloven (Smidigere regler for bibeskæftigelse og frivilligt arbejde for udenlandske arbejdstagere m.v.)

GældendeVersion 2018-05-28fra 2018-05-29
Karakter B

afledt af udgiverens opmærkning. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Ikke selve loven: Lovforslag

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/201717L01136@2018-05-28/da

Indhold
  1. Indledning
  2. Ændringsforslag

Ændringsforslag stillet den 28. maj 2018 uden for tilføjelsen til betænkning Ændringsforslag til 2. behandling af Forslag til lov om ændring af udlændingeloven (Smidigere regler for bibeskæftigelse og frivilligt arbejde for udenlandske arbejdstagere m.v.) [af udlændinge- og integrationsministeren (Inger Støjberg)]

Til § 1 Af Sofie Carsten Nielsen (RV):

Ændringsforslag

8) I det under nr. 3 foreslåede § 14, stk. 2, ændres i 1. pkt. »efter § 9 a, stk. 2, nr. 3, 4 og nr. 12, litra b« til: »efter § 9 a, stk. 2, nr. 3, 4 og 6 og nr. 12, litra b«.

[Udvidelse af adgang til bibeskæftigelse til at omfatte musikere m.fl. med særlige individuelle kvalifikationer] Til nr. 8 Med ændringsforslaget inddrages personer, der har opholdsgrundlag efter § 9 a, stk. 2, nr. 6, på baggrund af deres særlige individuelle kvalifikationer i gruppen, der har adgang til bibeskæftigelse uden ansøgning om ny arbejdstilladelse. Det drejer sig primært om musikere og lign. De er på samme måde som forskerne kendetegnet ved, at det er en sædvanlig og efterspurgt del af deres profession at holde foredrag, undervise og dele viden uden for deres formelle hovedansættelse, og endvidere kendetegnet ved at have kompetencer på et niveau, som Danmark i højere grad kan få fuldt udbytte af, hvis de kan bruge dem frit.

Versioner

  1. 2018-05-28