Forslag til Lov om ændring af lov om våben og eksplosivstoffer (Indførelse af registreringsordning for sikkerhedsveste og afgiftsfritagelse for tilladelser til salutkanoner)
Karakter A
udgiverens juridiske XML. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Ikke selve loven: Lovforslag
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/201813L00122@2019-02-21/da
Indhold
Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 21. februar 2019 Forslag til Lov om ændring af lov om våben og eksplosivstoffer (Indførelse af registreringsordning for sikkerhedsveste og afgiftsfritagelse for tilladelser til salutkanoner)
§ 1
I lov om våben og eksplosivstoffer, jf. lovbekendtgørelse nr. 1005 af 22. oktober 2012, som ændret bl.a. ved § 5 i lov nr. 736 af 25. juni 2014 og § 9 i lov nr. 376 af 27. april 2016 og senest ved lov nr. 1546 af 18. december 2018, foretages følgende ændringer:
1. I lovens titel indsættes efter »eksplosivstoffer«: »m.v.«
2. Efter § 1 indsættes: § 1 a. Justitsministeren kan fastsætte regler om forbud mod at bære sikkerhedsveste på offentligt tilgængelige steder uden forudgående anmeldelse.
3. I § 6 b, stk. 1, indsættes efter nr. 8 som nyt nummer: 9) tilladelser til salutkanoner, Nr. 9 og 10 bliver herefter nr. 10 og 11.
§ 2
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. marts 2019.
§ 3
Stk. 1. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.