Gelex

Forslag til Lov om ændring af ligningsloven (Afskaffelse af fradragsret for håndværksydelser efter boligjobordningen)

GældendeVersion 2022-03-22fra 2022-03-23
Karakter A

udgiverens juridiske XML. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Ikke selve loven: Lovforslag

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/202113L00121@2022-03-22/da

Indhold
  1. Indledning
    1. § 1
    2. § 2

Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 22. marts 2022 Forslag til Lov om ændring af ligningsloven (Afskaffelse af fradragsret for håndværksydelser efter boligjobordningen)

§ 1

I ligningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1735 af 17. august 2021, som ændret senest ved § 2 i lov nr. 2613 af 28. december 2021, foretages følgende ændringer:

1. I § 8 V, stk. 2, nr. 5, indsættes efter »den 1. januar 2018«: », dog således at arbejde i form af grøn istandsættelse, tilslutning til bredbånd og installation af tyverialarm skal være udført senest den 31. marts 2022 og betalt senest den 31. maj 2022«.

2. I § 8 V, stk. 4, indsættes som 3. pkt.: For personer, hvis indkomstår ikke følger kalenderåret, og hvis indkomstår 2023 begynder inden den 1. april 2022, henføres fradrag for arbejde i form af grøn istandsættelse, tilslutning til bredbånd og installation af tyverialarm udført i marts 2022 til indkomståret 2022.

3. I bilag 1 indsættes i afsnit B efter »fritidsbolig«: »(i det omfang arbejdet udføres senest den 31. marts 2022 og betales senest den 31. maj 2022)«.

§ 2

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. april 2022.

Stk. 2. Ved opgørelsen af den kommunale slutskat og kirkeskat for indkomståret 2022 efter § 16 i lov om kommunal indkomstskat korrigeres den opgjorte slutskat for den beregnede virkning af de ændringer i udskrivningsgrundlaget for kommuneskat og kirkeskat for 2022, der følger af denne lov.

Stk. 3. Den beregnede korrektion af den kommunale slutskat og kirkeskat efter stk. 2 fastsættes af indenrigs- og boligministeren på grundlag af de oplysninger vedrørende indkomståret 2022, der foreligger pr. 1. maj 2024.

Versioner

  1. 2022-03-22