Forslag til Lov om ændring af lov om Det Økonomiske Råd og Det Miljøøkonomiske Råd (Implementering af dele af direktiv om krav til medlemsstaternes budgetmæssige rammer vedrørende uafhængige finanspolitiske institutioner)
Karakter B
afledt af udgiverens opmærkning. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Ikke selve loven: Lovforslag
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/202512L00046@2025-10-21/da
Fremsat den 21. oktober 2025 af økonomiministeren (Stephanie Lose) Forslag til Lov om ændring af lov om Det Økonomiske Råd og Det Miljøøkonomiske Råd 1) Loven gennemfører dele af Rådets direktiv (EU) 2024/1265 af 29. april 2024 om ændring af direktiv 2011/85/EU om krav til medlemsstaternes budgetmæssige rammer, EU-Tidende, L af 30. april 2024. (Implementering af dele af direktiv om krav til medlemsstaternes budgetmæssige rammer vedrørende uafhængige finanspolitiske institutioner)
§ 1
I lov om Det Økonomiske Råd og Det Miljøøkonomiske Råd, jf. lovbekendtgørelse nr. 1768 af 31. august 2021, foretages følgende ændringer:
1. Som fodnote til lovens titel indsættes: 1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Rådets direktiv (EU) 2024/1265 af 29. april 2024 om ændring af direktiv 2011/85/EU om krav til medlemsstaternes budgetmæssige rammer, EU-Tidende, L af 30. april 2024.
2. I § 2, stk. 1, 1. og 3. pkt., og stk. 3, 2. og 3. pkt., og stk. 4, 2. og 3. pkt., og § 4, stk. 2, 2. pkt., ændres »finansministeren« til »økonomiministeren«.
3. I § 2, stk. 1, 2. pkt., indsættes efter »personer,«: »herunder med generelle kompetencer inden for makroøkonomi, offentlige finanser eller budgetmæssig forvaltning,«.
4. I § 2, stk. 2, 2. pkt., indsættes efter »Folketinget«: »og skal være uafhængig af erhvervsvirksomheder, af erhvervslivets og arbejdsmarkedets organisationer samt af miljøorganisationer«.
5. I § 2, stk. 3, 4. pkt., og stk. 4, 4. pkt., ændres »Rektorkollegiet« til: »Danske Universiteter«.
6. I § 2, stk. 4, 5. pkt., ændres »miljøministeren« til: »miljø- og ligestillingsministeren«, »fødevarer, landbrug og fiskeri« ændres til: »grøn trepart«, »Dansk Energi« ændres til: »Green Power Denmark«, og »Dansk Affaldsforening« ændres til: »Brancheforeningen Cirkulær«.
7. § 3, stk. 3, affattes således: Stk. 3. Efter hver drøftelse i et af rådene afgiver formandskabet en redegørelse til regeringen og offentliggør redegørelsen. Formandskabet kan lade redegørelsen ledsage af et referat af synspunkter, fremført af medlemmer under rådenes drøftelser. I forbindelse med offentliggørelsen af redegørelsen står formandskabet til rådighed for drøftelser i Folketingets udvalg.
8. I § 3 indsættes efter stk. 5 som nyt stykke: Stk. 6. Formandskabet har rollen som uafhængig finanspolitisk institution. Formandskabets opgaver omfatter at vurdere årlige og flerårige makroøkonomiske prognoser, overvåge overensstemmelse med landespecifikke numeriske finanspolitiske krav samt vurdere, om de nationale budgetmæssige rammer er konsekvente, sammenhængende og effektive. Stk. 6 og 7 bliver herefter stk. 7 og 8.
9. § 3 a affattes således: § 3 a. Tages formandskabets vurderinger efter § 3, stk. 5 og 6, ikke til følge, skal finansministeren, økonomiministeren eller begge ministre inden to måneder efter offentliggørelsen af formandskabets redegørelse, jf. § 3 stk. 3, offentliggøre en begrundelse herfor.
10. Efter § 3 b indsættes: § 3 c. Formandskabets varetagelse af opgaverne efter § 3, stk. 5 og 6, er regelmæssigt underlagt en uafhængig, ekstern evaluering. Økonomiministeren har ansvaret for, at evalueringen gennemføres.
§ 2
Stk. 1. Loven træder i kraft den 31. december 2025.
Bemærkninger til lovforslaget
Bemærkninger 1
Almindelige bemærkninger Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Lovforslagets hovedpunkter 2.1. Formandskabets rolle som uafhængig finanspolitisk institution 2.1.1. Gældende ret 2.1.2. Ændringsdirektivet 2.1.3. Økonomiministeriets overvejelser og den foreslåede ordning 2.1.3.1. Formandskabets kompetencer og uafhængighed 2.1.3.2. Formandskabets opgaver som uafhængig finanspolitisk institution 2.1.3.3. Formandskabets muligheder for at kommunikere sine vurderinger offentligt 2.2 Ekstern og uafhængig evaluering af formandskabets rolle som uafhængig finanspolitisk institution 2.2.1. Gældende ret 2.2.2. Ændringsdirektivet 2.2.3. Økonomiministeriets overvejelser og den foreslåede ordning 2.3. Udvidelse af ”følg-eller-forklar”-princippet 2.3.1. Gældende ret 2.3.2. Ændringsdirektivet 2.3.3. Økonomiministeriets overvejelser og den foreslåede ordning 2.4. Sammensætningen af Det Miljøøkonomiske Råd 2.4.1. Gældende ret 2.4.2. Økonomiministeriets overvejelser og den foreslåede ordning 3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige 4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v. 5. Administrative konsekvenser for borgerne 6. Klimamæssige konsekvenser 7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser 8. Forholdet til EU-retten 9. Hørte myndigheder og organisationer m.v. 10. Sammenfattende skema 1. Indledning Formålet med lovforslaget er at sikre implementering af nye regler for de uafhængige nationale finanspolitiske institutioner. Rådet vedtog den 29. april 2024 direktiv (EU) 2024/1265 om ændring af direktiv 2011/85/EU om krav til medlemsstaternes budgetmæssige rammer (herefter ”ændringsdirektivet”). Ændringsdirektivet skal være implementeret i national lovgivning senest den 31. december 2025. Ændringsdirektivet indgår i en pakke sammen med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/1263 og Rådets forordning (EU) 2024/1264. Disse tre retsakter udgør tilsammen reformen af de finanspolitiske regler (Stabilitets- og Vækstpagten), som trådte i kraft 30. april 2024 og skal fremme sunde og holdbare offentlige finanser i alle EU-landene. Et af elementerne i ændringsdirektivet er at styrke de europæiske uafhængige finanspolitiske institutioner. Det omfatter blandt andet krav til institutionernes uafhængighed, deres opgavevaretagelse samt regelmæssige eksterne evalueringer af disse institutioner. I Danmark har formandskabet for De Økonomiske Råd rollen som uafhængig finanspolitisk institution (finanspolitisk vagthund). Denne rolle fik det i forbindelse med, at budgetloven blev vedtaget i 2012. Derudover bliver der med lovforslaget foretaget en række mindre ændringer som følge af ressortændringer og navneskift. 2. Lovforslagets hovedpunkter 2.1. Formandskabets rolle som uafhængig finanspolitisk institution 2.1.1. Gældende ret Det Økonomiske Råd og Det Miljøøkonomiske Råd er reguleret i lov om Det Økonomiske Råd og Det Miljøøkonomiske Råd, jf. lovbekendtgørelse nr. 1768 af 31. august 2021 (herefter lov om Det Økonomiske Råd og Det Miljøøkonomiske Råd). De Økonomiske Råd er en uafhængig institution under Økonomiministeriet. De Økonomiske Råd består af Det Økonomiske Råd og Det Miljøøkonomiske Råd. Ifølge lov om Det Økonomiske Råd og Det Miljøøkonomiske Råd er Det Økonomiske Råds centrale virke at vurdere landets økonomiske udvikling på kort og lang sigt og gennemføre analyser af strukturelle forhold i økonomien. Det Miljøøkonomiske Råd har til opgave at belyse samspillet mellem økonomi og miljø samt effektiviteten i miljøindsatsen. Det Økonomiske Råd og Det Miljøøkonomiske Råd nedsættes af økonomiministeren. De ledes af et fælles formandskab bestående af 4 nationaløkonomisk kyndige personer, hvoraf den ene skal være særligt kyndig i samspillet mellem økonomi og miljø. Medlemmerne af formandskabet må ikke være medlemmer af Folketinget. Formandskabet har blandt andet til opgave løbende at overvåge den førte finans- og udgiftspolitik. Opgaven blev tildelt formandskabet ved lov nr. 583 af 18. juni 2012. Denne opgave er i overensstemmelse med kravene i traktaten af 2. marts 2012 om stabilitet, samordning og styring i Den Økonomiske og Monetære Union (Finanspagten), hvorefter en medlemsstat skal etablere et uafhængigt finansråd til overvågning af finanspolitiske regler vedrørende budgetsaldoen. Det følger af § 3, stk. 5, i lov om Det Økonomiske Råd og Det Miljøøkonomiske Råd, at formandskabet som led i denne rolle skal vurdere holdbarheden i de langsigtede offentlige finanser, udviklingen i den mellemfristede offentlige saldo samt vurdere, om de vedtagne udgiftslofter er afstemt med de finanspolitiske målsætninger for de offentlige finanser m.v. Hertil kommer, at formandskabet overvåger produktivitetsudviklingen i dansk økonomi og foretager uafhængige eftersyn af de forudsætninger, der ligger til grund for ministeriernes skøn over adfærdsvirkninger af økonomisk-politiske tiltag. Efter hver drøftelse i et af rådene afgiver formandskabet en redegørelse til regeringen og træffer beslutning om, hvorvidt redegørelsen skal offentliggøres. Redegørelsen kan ledsages af et referat af synspunkter fremført af medlemmerne under rådenes drøftelser. Formandskabet har ansvaret for indholdet af redegørelserne. 2.1.2. Ændringsdirektivet Det følger af direktivets artikel 8a, stk. 1, at medlemsstaterne skal sikre, at der ved nationale love, forskrifter eller bindende administrative bestemmelser oprettes uafhængige finanspolitiske institutioner. Artikel 8a, stk. 3, indeholder krav til medlemmerne af den uafhængige finanspolitiske institutions erfaring og kompetencer. Det fremgår af bestemmelsen, at uafhængige finanspolitiske institutioner skal bestå af medlemmer, der indstilles og udnævnes på baggrund af deres erfaring og kompetencer inden for offentlige finanser, makroøkonomi eller budgetmæssig forvaltning. Det følger endvidere af direktivets artikel 8a, stk. 4, litra a, at uafhængige finanspolitiske institutioner ikke må modtage instrukser fra den berørte medlemsstats budgetmyndigheder eller fra andre offentlige eller private organer. Artikel 8a, stk. 5, litra a–d, i direktivet fastsætter de opgaver, som uafhængige finanspolitiske institutioner skal varetage. For det første indebærer litra a, at uafhængige finanspolitiske institutioner skal vurdere årlige og flerårige makroøkonomiske prognoser. Ved makroøkonomiske prognoser forstås prognoser, hvorpå den finanspolitiske planlægning er baseret. Det følger af direktivets præambelbetragtning nr. 11 og 12, at pålidelige prognoser er af betydning for effektiviteten af den finanspolitiske planlægning og dermed bidrager til at overholde budgetdisciplin. For det andet følger det af litra b, at uafhængige finanspolitiske institutioner skal overvåge, om de landespecifikke numeriske finanspolitiske krav overholdes. Det følger af litra c, at uafhængige finanspolitiske institutioner skal varetage opgaver i overensstemmelse med artikel 11, artikel 15, stk. 3, og artikel 23 i forordning (EU) 2024 /1263 og artikel 3, stk. 5, i Rådets forordning (EF) nr. 1467/97. Dette indebærer blandt andet, at uafhængige finanspolitiske institutioner fra den 1. maj 2032 skal afgive udtalelse om den makroøkonomiske prognose og de makroøkonomiske antagelser, der ligger til grund for nettoudgiftsstien, som indgår i en medlemsstats mellemfristede finans- og strukturpolitiske plan, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/1263. Endelig fastsættes det i litra d, at uafhængige finanspolitiske institutioner skal foretage en vurdering af, hvorvidt de nationale budgetmæssige rammer er konsekvente, sammenhængende og effektive. Det fremgår af artikel 5 i direktivet, at hver medlemsstat skal fastsætte specifikke numeriske finanspolitiske regler for effektivt at fremme overholdelsen af sine forpligtelser på det budgetpolitiske område over en flerårig periode, hvilket vedrører overholdelse af de traktatfæstede referenceværdier og bestemmelser vedrørende underskud og gæld. På den baggrund skal der ved ”konsekvente, sammenhængende og effektive” rammer blandt andet forstås, at den nationale lovgivning (budgetloven) medfører overholdelse af EU-traktatens krav om, at underskuddet på den faktiske saldo ikke overskrider 3 pct., samt at den offentlige bruttogæld ikke overstiger 60 pct. af BNP. Ud over kravet om, at formandskabet skal foretage vurderinger som beskrevet ovenfor, følger det af direktivets artikel 8a, stk. 4, litra b, at uafhængige finanspolitiske institutioner skal have kapacitet til rettidigt at offentliggøre disse vurderinger og udtalelser. Det fremgår af direktivets artikel 8a, stk. 5, litra e, at uafhængige finanspolitiske institutioner på opfordring skal deltage i regelmæssige høringer og drøftelser i det nationale parlament. 2.1.3. Økonomiministeriets overvejelser og den foreslåede ordning 2.1.3.1 Formandskabets kompetencer og uafhængighed Med lovforslaget foreslås det, at formandskabet for De Økonomiske Råd tildeles rollen som uafhængig finanspolitisk institution i henhold til kravene i ændringsdirektivets artikel 8a. I overvejende grad opfylder formandskabet allerede i praksis de funktioner og øvrige betingelser, som en uafhængig finanspolitisk institution skal leve op til efter direktivet. Lovforslaget har derfor til formål at lovfæste og tydeliggøre denne praksis i overensstemmelse med direktivets krav. Med lovforslaget tydeliggøres det, at Det Økonomiske Råd og Det Miljøøkonomiske Råd ledes af et fælles formandskab bestående af 4 nationaløkonomisk kyndige personer, herunder med generelle kompetencer inden for makroøkonomi, offentlige finanser eller budgetmæssig forvaltning, hvoraf den ene skal være særligt kyndig i samspillet mellem økonomi og miljø. Formålet er at gennemføre ændringsdirektivets artikel 8a, stk. 3, om medlemmernes kompetencer og sikre, at formandskabet opfylder de faglige krav i ændringsdirektivet til en uafhængig finanspolitisk institution. Listen over kompetenceområder skal ikke anses som udtømmende, idet formandskabets faglige kompetencer også skal dække varetagelsen af dets øvrige opgaver. Det vurderes, at formandskabet i praksis allerede opfylder kravet i direktivets artikel 8a, stk. 4, litra a, om ikke at modtage instrukser fra budgetmyndigheder eller andre offentlige eller private organer. Selvom medlemmerne af formandskabet formelt udpeges af økonomiministeren, sker udpegningen på baggrund af indstillinger fra de siddende medlemmer af formandskabet, og af hensyn til institutionens uafhængighed er der tradition for, at økonomiministeren følger disse indstillinger. Formandskabets sammensætning påvirkes dermed ikke af den til enhver tid siddende regering. Det er endvidere en del af formandskabets egen praksis, at dets medlemmer skal være uafhængige af myndigheder, erhvervsvirksomheder og organisationer m.v. Disse krav er ikke fastsat i lovgivningen, men er etableret af formandskabet selv som interne principper i lighed med de krav, der gælder for direktøren for sekretariatet, der bistår Det Økonomiske Råd og Det Miljøøkonomiske Råd, jf. lov om Det Økonomiske Råd og Det Miljøøkonomiske Råd § 4, stk. 2, 3. pkt. Det foreslås på den baggrund i § 2, stk. 2, 2. pkt., at medlemmerne af formandskabet ikke må være medlem af Folketinget og skal være uafhængige af erhvervsvirksomheder, erhvervslivets og arbejdsmarkedets organisationer samt miljøorganisationer. Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 3 og 4, og bemærkningerne hertil. 2.1.3.2 Formandskabets opgaver som uafhængig finanspolitisk institution Den foreslåede § 3, stk. 6, har til formål at gennemføre ændringsdirektivets artikel 8a, stk. 5, litra a, b og d, om hvilke opgaver uafhængige finanspolitiske institutioner skal udføre. Det fremgår af ændringsdirektivets præambelbetragtning nr. 11, at formålet med disse opgaver er at understøtte effektiviteten af den finanspolitiske planlægning og bidrage til, at budgetdisciplinen overholdes. Det foreslås i 2. pkt., at formandskabets rolle som uafhængig finanspolitisk institution blandt andet omfatter at vurdere årlige og flerårige makroøkonomiske prognoser. Ved makroøkonomiske prognoser forstås prognoser, hvorpå den finanspolitiske planlægning er baseret. Økonomiministeriet vurderer, at denne opgave allerede varetages indirekte af formandskabet. Formandskabet udarbejder egne prognoser, der anvendes i formandskabets vurderinger af den økonomiske situation, og som er en del af grundlaget for anbefalinger til den økonomiske politik. En afvigelse i forhold til prognoserne, som ligger til grund for den finanspolitiske planlægning, kan således komme til udtryk i formandskabets anbefalinger til den økonomiske politik. Det foreslås endvidere i 2. pkt., at formandskabet skal overvåge overensstemmelse med landespecifikke numeriske finanspolitiske krav. I dansk kontekst er sådanne krav fastlagt i budgetloven. Formandskabets varetagelse af denne opgave er allerede særskilt reguleret i § 3, stk. 5, i lov om Det Økonomiske Råd og Det Miljøøkonomiske Råd. Da opgaven udgør en central del af den funktion, som formandskabet foreslås tillagt som uafhængig finanspolitisk institution i henhold til ændringsdirektivet, foreslås den desuden medtaget i den samlede bestemmelse, specifikt § 3, stk. 6, der angiver formandskabets opgaver i denne rolle. Medtagelsen ændrer ikke den gældende retstilstand, men har til formål at tydeliggøre retsstillingen og samle alle direktivbaserede opgaver i én bestemmelse. Endelig foreslås det i 2. pkt., at formandskabet skal vurdere, om de nationale budgetmæssige rammer er konsekvente, sammenhængende og effektive. Det forudsættes, at sådanne vurderinger blandt andet omfatter en afdækning af, hvorvidt budgetloven medfører overholdelse af EU-traktatens krav om, at underskuddet på den faktiske saldo ikke overskrider 3 pct., samt at den offentlige bruttogæld ikke overstiger 60 pct. af BNP. Opgaven indgår som led i formandskabets samlede vurdering af finans- og udgiftspolitikken og udføres i det omfang, det vurderes relevant. Formandskabets vurderinger af den økonomiske politik i regi af Det Økonomiske Råd og Det Miljøøkonomiske Råd pålægges ikke begrænsninger som følge af rollen som uafhængig finanspolitisk institution, og de to råds øvrige opgaver og hidtidige funktioner er uændrede. Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 8, og bemærkningerne hertil. 2.1.3.3 Formandskabets muligheder for at kommunikere sine vurderinger offentligt I ændringsdirektivets artikel 8a, stk. 4, litra b, er der krav om, at formandskabet skal have kapacitet til rettidigt at offentliggøre sine vurderinger og udtalelser, hvilket foreslås gennemført ved § 3, stk. 3. Formandskabet har allerede i dag den nødvendige kapacitet til at kommunikere sine resultater offentligt. Det kommer blandt andet til udtryk ved, at formandskabet efter hver drøftelse i et af rådene, som typisk finder sted 1-2 gange årligt, offentliggør en redegørelse i form af en rapport. Dette sker, selvom der ikke er et retligt krav om offentliggørelse. Med det formål at sikre, at formandskabet også fremadrettet har den nødvendige kapacitet til at offentliggøre sine vurderinger, foreslås det, at formandskabet efter hver drøftelse i et af rådene afgiver en redegørelse til regeringen og offentliggør denne. I forlængelse heraf foreslås det, at formandskabet i forbindelse med offentliggørelsen skal stå til rådighed for drøftelser i Folketingets udvalg. Forslaget har til formål at gennemføre ændringsdirektivets artikel 8a, stk. 5, litra e, om deltagelse i regelmæssige høringer og drøftelser i det nationale parlament. Formandskabet præsenterer allerede i dag hovedpointerne i sine redegørelser for relevante folketingsudvalg. Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 7, og bemærkningerne hertil. 2.2. Ekstern og uafhængig evaluering af formandskabets rolle som uafhængig finanspolitisk institution 2.2.1. Gældende ret Der er ikke i gældende ret fastsat regler om ekstern evaluering af Det Økonomiske Råd og Det Miljøøkonomiske Råd eller af formandskabets særlige opgaver. Der har dog i enkelte tilfælde været gennemført evalueringer af De Økonomiske Råd. Senest gennemførte Det Europæiske Finanspolitiske Råd (EFB) i september 2024 på eget initiativ en evaluering af De Økonomiske Råd, herunder formandskabet, med fokus på institutionens uafhængighed, ressourcer og funktion. 2.2.2. Ændringsdirektivet Det fremgår af direktivets artikel 8a, stk. 4, litra e, at uafhængige finanspolitiske institutioner skal være underlagt regelmæssige eksterne evalueringer foretaget af uafhængige evalueringseksperter. 2.2.3. Økonomiministeriets overvejelser og den foreslåede ordning Med dette lovforslag foreslås det, at formandskabet for De Økonomiske Råd i kraft af sin rolle som uafhængig finanspolitisk institution underlægges en regelmæssig ekstern evaluering. Forslaget gennemfører artikel 8a, stk. 4, litra e, i ændringsdirektivet om ekstern evaluering. Det foreslås i § 3 c, at det specifikt er formandskabets varetagelse af opgaverne efter § 3, stk. 5, og den foreslåede § 3, stk. 6, som indføres med dette lovforslag i relation til formandskabets rolle som uafhængig finanspolitisk institution, der skal være underlagt ekstern evaluering. For nærmere om disse opgaver henvises til pkt. 2.1.3.2 ovenfor. Evalueringen har til formål at bekræfte kvaliteten af formandskabets opgavevaretagelse som uafhængig finanspolitisk institution. Det vurderes, at den eksterne evaluering bør gennemføres med en frekvens på mellem hvert sjette og ottende år. Evalueringen kan foretages af enten en etableret institution eller af en eller flere uafhængige eksperter med relevant faglig erfaring og indsigt på området. Eksempelvis kan evalueringen foretages af en anden uafhængig finanspolitisk institution, en international organisation eller af uafhængige eksperter, m.v. Det forudsættes, at økonomiministeren har det overordnede ansvar for at sikre, at den foreslåede eksterne evaluering finder sted med den frekvens og det indhold, som følger af lovforslaget. Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 10, og bemærkningerne hertil. 2.3. Udvidelse af ”følg-eller-forklar”-princippet 2.3.1. Gældende ret Det følger af § 3 a i lov om Det Økonomiske Råd og Det Miljøøkonomiske Råd, at hvis formandskabets vurderinger efter § 3, stk. 5, for så vidt angår budgetlovens korrektionsmekanisme og bestemmelser om exceptionelle omstændigheder, jf. budgetlovens § 3, stk. 2 og 3, samt § 2, stk. 5 og 6, ikke tages til følge, skal finansministeren offentligt redegøre herfor. Dette ”følg-eller-forklar”-princip gælder således for formandskabets vurderinger og anbefalinger, der vedrører, om der forekommer omstændigheder, der gør det berettiget at aktivere budgetlovens korrektionsmekanisme, hvorvidt korrektionen skrider frem i overensstemmelse med budgetloven og planen for korrektionen, samt hvorvidt der forekommer omstændigheder, der udløser budgetlovens klausul om exceptionelle omstændigheder, eller som kræver, at denne forlænges eller ophæves. Bestemmelsen blev indført ved lov nr. 1751 af 27. december 2016 med det formål at formalisere den eksisterende praksis, hvorefter regeringen udtaler sig offentligt om formandskabets vurderinger vedrørende finanspolitikken. Bestemmelsen er i overensstemmelse med retningslinjerne i finanspagten, hvori det fremgår, at en medlemsstat skal tage uafhængige overvågningsinstitutioners vurderinger til følge eller offentligt forklare, hvorfor dette ikke sker. Et lignende ”følg-eller-forklar”-princip er fastsat i § 3 b, som vedrører formandskabets vurderinger af de adfærdsforudsætninger, der anvendes af ministerierne ved udarbejdelse af konsekvensvurderinger af økonomisk-politiske tiltag. 2.3.2. Ændringsdirektivet I medfør af ændringsdirektivets artikel 8a, stk. 6, skal medlemsstaterne følge de vurderinger, der afgives af de uafhængige finanspolitiske institutioner, eller i modsat fald give en offentlig og begrundet forklaring på, hvorfor vurderingerne ikke følges. Bestemmelsen gælder for vurderinger, som institutionerne afgiver i forbindelse med deres opgaver efter artikel 8a, stk. 5, herunder vurderinger af makroøkonomiske prognoser, overholdelsen af nationale finanspolitiske regler og vurderinger af, om de nationale budgetmæssige rammer er konsekvente, sammenhængende og effektive. 2.3.3. Økonomiministeriets overvejelser og den foreslåede ordning Det foreslås at udvide det eksisterende ”følg-eller-forklar”-princip. Udvidelsen sker som led i gennemførelsen af ændringsdirektivets artikel 8a, stk. 6. Med lovforslaget foreslås det, at finansministeren, økonomiministeren eller begge ministre offentligt skal redegøre herfor, hvis ministeren vælger ikke at følge formandskabets anbefalinger og vurderinger, som afgives i henhold til opgaverne efter § 3, stk. 6, som indføres med dette lovforslag. Formandskabets vurderinger af, hvorvidt de nationale finanspolitiske regler overholdes, og som foreslås omfattet af ”følg-eller-forklar”-princippet, har en tæt sammenhæng til § 3, stk. 5. For nærmere herom henvises til pkt. 2.1.3.2 ovenfor. På den baggrund foreslås det endvidere, at ”følg-eller-forklar”-princippet i § 3 a udvides til at omfatte samtlige vurderinger, der afgives efter § 3, stk. 5. Med denne udvidelse vil princippet, ud over at gælde for vurderinger vedrørende budgetlovens korrektionsmekanisme og exceptionelle omstændigheder, også gælde formandskabets vurderinger af holdbarheden i de offentlige finanser, udviklingen i den mellemfristede offentlige saldo samt vurderinger af, om de vedtagne udgiftslofter er afstemt med de finanspolitiske målsætninger og overholdes i både planlægning og regnskab. Endeligt foreslås det, at det ud over finansministeren også kan være økonomiministeren, der afgiver offentlig redegørelse. Forslaget skal sikre, at økonomiministeren kan forklare afvigelser i tilfælde, hvor vurderingerne vedrører områder, der ligger under økonomiministerens ressort. Konkret drejer det sig om formandskabets vurderinger vedrørende makroøkonomiske prognoser på kort sigt. Økonomiministeren offentliggør i praksis allerede i dag sådanne redegørelser, herunder i de skriftlige indlæg til formandskabets redegørelser. ”Følg-eller-forklar”-princippet i § 3 b berøres ikke af nærværende lovforslag. Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 9, og bemærkningerne hertil. 2.4. Sammensætningen af Det Miljøøkonomiske Råd 2.4.1. Gældende ret Det Økonomiske Råd og Det Miljøøkonomiske Råd ledes af et fælles formandskab. Herudover er der i hvert råd henholdsvis 20 og 21 medlemmer, der repræsenterer myndigheder, organisationer m.v. Af § 2, stk. 3 og 4, i lov om Det Økonomiske Råd og Det Miljøøkonomiske Råd fremgår, hvem der indstiller medlemmer til de enkelte pladser. Det fremgår af § 2, stk. 4, 5. pkt., at 1 medlem indstilles af ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri. Ved kongelig resolution af 29. august 2024 er der oprettet et nyt, selvstændigt Ministerium for Grøn Trepart. I den forbindelse er en række sagsområder overført fra Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Det omfatter blandt andet ressortområder med relevans for samspillet mellem miljø og økonomi, herunder sager vedrørende udmøntning og administration af EU’s fælles landbrugspolitik, jordudtagningsindsatser og kvælstofindsatsen. Ministeriet for Grøn Trepart er samtidig hovedansvarlig ressortministerium for gennemførelsen af Aftale om et Grønt Danmark, indgået mellem regeringen og de øvrige parter bag Den Grønne Trepart, og den efterfølgende politiske aftale om Implementering af et Grønt Danmark, som indebærer en gennemgribende omlægning af Danmarks areal og flere initiativer med henblik på at beskytte miljø og reducere klimabelastning. 2.4.2. Økonomiministeriets overvejelser og den foreslåede ordning Økonomiministeriet foreslår at fastholde det nuværende antal medlemmer i Det Miljøøkonomiske Råd, idet antallet i forvejen anses for at være forholdsvis stort. På den baggrund foreslås det, at det medlem, der hidtil er blevet indstillet af ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri, udgår, mens ministeren for grøn trepart fremover vil indstille ét medlem. Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 6, og bemærkningerne hertil. 3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige Lovforslaget forventes ikke at medføre økonomiske eller implementeringsmæssige konsekvenser for stat/regioner/kommuner, idet eventuelle udgifter til ekstern evaluering af De Økonomiske Råds formandskabs varetagelse af opgaver som uafhængig finanspolitisk institution afholdes inden for Økonomiministeriets eksisterende økonomiske rammer. 4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v. Lovforslaget har ikke økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v. 5. Administrative konsekvenser for borgerne Lovforslaget har ikke administrative konsekvenser for borgerne. 6. Klimamæssige konsekvenser Lovforslaget har ikke klimamæssige konsekvenser. 7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser Lovforslaget har ikke miljø- og naturmæssige konsekvenser. 8. Forholdet til EU-retten Lovforslaget har til formål at gennemføre dele af Rådets direktiv (EU) 2024/1265 af 29. april 2024 om ændring af direktiv 2011/85/EU om krav til medlemsstaternes budgetmæssige rammer, EU-Tidende, L af 30. april 2024. Fristen for national gennemførelse af direktivet er den 31. december 2025. 9. Hørte myndigheder og organisationer m.v. Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 25. juni 2025 til den 21. august 2025 (58 dage) været sendt i høring hos følgende myndigheder, organisationer m.v.: De Økonomiske Råds formandskab, Kommunernes Landsforening, Danske Regioner, Danmarks Nationalbank, Dansk Arbejdsgiverforening, Fagbevægelsens Hovedorganisation, Akademikerne, Dansk Industri, SMVdanmark, Landbrug & Fødevarer, Dansk Erhverv, Forbrugerrådet Tænk, Finans Danmark, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, CEPOS, Danske Universiteter, Green Power Denmark, CO-industri, Danmarks Frie Forskningsfond, Dansk Fjernvarme, Dansk Vand- og Spildevandsforening, Brancheforeningen Cirkulær, Danmarks Naturfredningsforening, Friluftsrådet, WWF Verdensnaturfonden, særligt sagkyndig Torben M. Andersen, særligt sagkyndig Maria Knoth Humlum, særligt sagkyndig Anna Piil Damm, særligt sagkyndig Mette Termansen, særligt sagkyndig Mogens Fosgerau og særligt sagkyndig Berit Hasler. 10. Sammenfattende skema Positive konsekvenser/mindreudgifter (hvis ja, angiv omfang/hvis nej, anfør »Ingen«) Negative konsekvenser/merudgifter (hvis ja, angiv omfang/hvis nej, anfør »Ingen«) Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og regioner Ingen Ingen Implementeringskonsekvenser for stat, kommuner og regioner Ingen Ingen Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet m.v. Ingen Ingen Administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v. Ingen Ingen Administrative konsekvenser for borgerne Ingen Ingen Klimamæssige konsekvenser Ingen Ingen Miljø- og naturmæssige konsekvenser Ingen Ingen Forholdet til EU-retten Lovforslaget har til formål at gennemføre dele af Rådets direktiv (EU) 2024/1265 af 29. april 2024 om ændring af direktiv 2011/85/EU om krav til medlemsstaternes budgetmæssige rammer, EU-Tidende, L af 30. april 2024. Fristen for direktivgennemførsel er den 31. december 2025. Er i strid med de fem principper for implementering af erhvervsrettet EU-regulering (der i relevant omfang også gælder ved implementering af ikke-erhvervsrettet EU-regulering) (sæt X) Ja Nej X
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser Til § 1 Til nr. 1 Det foreslås, at der som fodnote til lovens titel indsættes, at loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Rådets direktiv (EU) 2024/1265 af 29. april 2024 om ændring af direktiv 2011/85/EU om krav til medlemsstaternes budgetmæssige rammer, EU-Tidende, L af 30. april 2024. Den foreslåede ændring vil indebære, at det fremover vil fremgå af fodnoten til lovens titel, at loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af ændringsdirektivet. Forslaget gennemfører bestemmelsen i ændringsdirektivets artikel 2, stk. 2, hvorefter de nationale bestemmelser, der gennemfører direktivet, ved vedtagelsen eller offentliggørelsen skal indeholde en henvisning til direktivet. Til nr. 2 Det følger af gældende ret, at økonomiministeren har ansvaret for at nedsætte både Det Økonomiske Råd og Det Miljøøkonomiske Råd samt for at udpege formanden for rådene. Derudover følger det af gældende ret, at økonomiministeren er repræsenteret i begge råd og har mulighed for at udpege indtil tre medlemmer af Det Økonomiske Råd og indtil fire medlemmer af Det Miljøøkonomiske Råd. Endelig følger det af gældende ret, at økonomiministeren udnævner direktøren for det fælles sekretariat, der betjener Det Økonomiske Råd og Det Miljøøkonomiske Råd. Det foreslås, at »finansministeren« ændres til »økonomiministeren« i lov om Det Økonomiske Råd og Det Miljøøkonomiske Råds § 2, stk. 1, 1. og 3. pkt., og stk. 3, 2. og 3. pkt., og stk. 4, 2. og 3. pkt. og § 4, stk. 2, 2. pkt. Den foreslåede ændring indebærer, at lov om Det Økonomiske Råd og Det Miljøøkonomiske Råd, afspejler den kongelige resolution af 15. december 2022, hvorved ressortansvaret for De Økonomiske Råd blev overdraget fra Finansministeriet til Økonomiministeriet. Til nr. 3 Det fremgår af § 2 i lov om Det Økonomiske Råd og Det Miljøøkonomiske Råd, at formandskabet består af 4 nationaløkonomisk kyndige personer, hvoraf den ene skal være særligt kyndig i samspillet mellem økonomi og miljø. Det foreslås i § 2, stk. 1, 2. pkt., efter »personer,« at indsætte »herunder med generelle kompetencer inden for makroøkonomi, offentlige finanser eller budgetmæssig forvaltning,«. Formålet med at indsætte kompetenceområderne ”makroøkonomi, offentlige finanser eller budgetmæssig forvaltning” er, at de faglige krav til formandskabet som følge af rollen som uafhængig finanspolitisk institution fremgår tydeligt samt at gennemføre direktivets artikel 8a, stk. 3, om krav til erfaring og kompetencer for medlemmer af uafhængige finanspolitiske institutioner. Med det foreslåede tilsigtes ikke en udtømmende kompetenceliste, da formandskabets øvrige opgaver kan forudsætte yderligere indsigt inden for økonomi, herunder mikroøkonomi, økonometri m. v. Til nr. 4 Det følger af § 2, stk. 2, 2. pkt., i lov om Det Økonomiske Råd og Det Miljøøkonomiske Råd, at medlemmer af formandskabet ikke må være medlemmer af Folketinget. Det foreslås at indsætte »og skal være uafhængig af erhvervsvirksomheder, af erhvervslivets og arbejdsmarkedets organisationer samt af miljøorganisationer.« i § 2, stk. 2, 2. pkt. Ændringen indebærer, at formandskabet vil være underlagt de samme regler som direktøren, således at medlemmer af formandskabet også skal være uafhængig af erhvervsvirksomheder, af erhvervslivets og arbejdsmarkedets organisationer samt af miljøorganisationer. Ifølge formandskabets interne principper er dette allerede gældende praksis. Den foreslåede bestemmelse gennemfører ændringsdirektivets artikel 8a, stk. 4 litra a, om at uafhængige finanspolitiske institutioner ikke må modtage instrukser fra den berørte medlemsstats budgetmyndigheder eller fra noget offentligt eller privat organ. Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.3.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger. Til nr. 5 Efter lov om Det Økonomiske Råd og Det Miljøøkonomiske Råds § 2, stk. 3, 4. pkt., udnævnes indtil to medlemmer af Det Økonomiske Råd, der skal være særligt kyndige i økonomiske spørgsmål, efter indstilling fra Danmarks Frie Forskningsfond og Rektorkollegiet. Efter § 2, stk. 4, 4. pkt., udnævnes indtil to medlemmer af Det Miljøøkonomiske Råd, der skal være særligt kyndige i samspillet mellem økonomi og miljø samt i miljømæssige problemstillinger, efter indstilling fra Danmarks Frie Forskningsfond og Rektorkollegiet. Det foreslås at ændre »Rektorkollegiet« til: »Danske Universiteter« i § 2, stk. 3, 4. pkt., og stk. 4, 4. pkt. Den foreslåede ændring vil indebære, at et særligt kyndigt medlem indstilles af Danske Universiteter i stedet for Rektorkollegiet. Disse ændringer foreslås, fordi organisationen har ændret navn, og de har således ingen indholdsmæssig betydning. Til nr. 6 Det fremgår af lov om Det Økonomiske Råd og Det Miljøøkonomiske Råds § 2, stk. 4, 5. pkt., hvem der indstiller medlemmer til Det Miljøøkonomiske Råd. Det omfatter blandt andre miljøministeren, ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri, Dansk Energi og Dansk Affaldsforening. Det foreslås at ændre »miljøministeren« til »miljø- og ligestillingsministeren«, »fødevarer, landbrug og fiskeri« til »grøn trepart«, »Dansk Energi« til »Green Power Denmark«, og »Dansk Affaldsforening« til »Brancheforeningen Cirkulær« i § 2, stk. 4, 5. pkt. Ændringerne følger af, at miljøministeren ved kongelig resolution af 29. august 2024 er ændret til miljø- og ligestillingsministeren, og at der er oprettet et nyt, selvstændigt Ministerium for Grøn Trepart. Den foreslåede ændring vil betyde, at ministeren for grøn trepart fremover vil indstille ét medlem, mens det medlem, der hidtil er blevet indstillet af ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri, udgår. Formålet med ændringerne er at tilpasse sammensætningen af Det Miljøøkonomiske Råd til ressortændringen, hvor en række ressortområder med relevans for samspillet mellem miljø og økonomi er overført fra Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri til Ministeriet for Grøn Trepart, og at sidstnævnte er hovedansvarligt ressortministerium for gennemførelsen af Aftale om et Grønt Danmark og den efterfølgende politiske aftale om Implementering af et Grønt Danmark. Endelig foreslås ændringerne, fordi visse organisationer har ændret navn, og de har således ingen indholdsmæssig betydning. Der henvises i øvrigt til pkt. 2.4.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger. Til nr. 7 Efter lov om Det Økonomiske Råd og Det Miljøøkonomiske Råds § 3, stk. 3, 1. pkt., træffer formandskabet bestemmelse om, hvorvidt redegørelsen skal offentliggøres. Formandskabet kan lade redegørelsen ledsage af et referat af synspunkter, fremført af medlemmer under rådenes drøftelser. Det foreslås at nyaffatte § 3, stk. 3, således, at efter hver drøftelse i et af rådene afgiver formandskabet en redegørelse til regeringen og offentliggør redegørelsen. Formandskabet kan lade redegørelsen ledsage af et referat af synspunkter, fremført af medlemmer under rådenes drøftelser. I forbindelse med offentliggørelsen af redegørelsen står formandskabet til rådighed for drøftelser i Folketingets udvalg. Den foreslåede ændring vil medføre, at formandskabet er forpligtet til at offentliggøre en redegørelse og stå til rådighed for drøftelser i Folketingets udvalg efter hver drøftelse i et af rådene. I praksis vil en sådan redegørelse typisk tage form af en rapport. Den foreslåede bestemmelse gennemfører ændringsdirektivets artikel 8a, stk. 4, litra b, om at uafhængige finanspolitiske institutioner skal have kapacitet til rettidigt at offentliggøre deres vurderinger og udtalelser. Forslaget gennemfører endvidere direktivets artikel 8a, stk. 5, litra e, om deltagelse i regelmæssige høringer og drøftelser i det nationale parlament. Formandskabet præsenterer allerede i dag hovedpointerne i sine redegørelser for relevante folketingsudvalg. Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.3.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger. Til nr. 8 Formandskabet for De Økonomiske Råds opgaver er fastsat i lov om Det Økonomiske Råd og Det Miljøøkonomiske Råds § 3, stk. 5-7. Det følger heraf, at formandskabet blandt andet skal vurdere holdbarheden i de langsigtede offentlige finanser m.v., overvåge produktivitetsudviklingen i dansk økonomi og foretage uafhængige eftersyn af de forudsætninger, der ligger til grund for ministeriernes skøn over adfærdsvirkninger af økonomisk-politiske tiltag. Det foreslås, at der i § 3 indsættes et nyt stk. 6, hvorefter formandskabet har rollen som uafhængig finanspolitisk institution i henhold til EU’s krav til medlemsstaternes budgetmæssige rammer. Formandskabets opgaver omfatter at vurdere årlige og flerårige makroøkonomiske prognoser, overvåge overensstemmelse med landespecifikke numeriske finanspolitiske krav samt vurdere, om de nationale budgetmæssige rammer er konsekvente, sammenhængende og effektive. Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at formandskabet tildeles rollen som uafhængig finanspolitisk institution og de dertilhørende opgaver i henhold til kravene i ændringsdirektivets artikel 8a. 1. pkt. fastsætter, at formandskabet har rollen som uafhængig finanspolitisk institution, jf. ændringsdirektivets artikel 8a, stk. 1, mens 2. pkt. angiver de opgaver, der knytter sig til denne rolle. 2. pkt., 1. led , gennemfører artikel 8a, stk. 5, litra a, og fastsætter, at formandskabet skal vurdere årlige og flerårige makroøkonomiske prognoser. Ved denne opgave forstås vurderinger af prognoser, hvorpå den finanspolitiske planlægning er baseret. Vurderingen kan indeholde udarbejdelse af egne prognoser. 2. pkt., 2. led , gennemfører artikel 8a, stk. 5, litra b, og indebærer, at formandskabet skal overvåge overensstemmelse med landespecifikke finanspolitiske krav. Formandskabets varetagelse af denne opgave er allerede særskilt reguleret i § 3, stk. 5. 2 pkt., 3. led , gennemfører artikel 8a, stk. 5, litra d, og forpligter formandskabet til at vurdere, om de nationale budgetmæssige rammer er konsekvente, sammenhængende og effektive. Det indebærer blandt andet en afdækning af, hvorvidt budgetloven medfører overholdelse af EU-traktatens krav om, at underskuddet på den faktiske saldo ikke overskrider 3 pct., samt at den offentlige bruttogæld ikke overstiger 60 pct. af BNP. Formandskabet og det tilhørende sekretariat skal fortsat have rettidig adgang til de oplysninger og data m.v., som er nødvendige for at løfte opgaverne i rollen som uafhængig finanspolitisk institution. Det bemærkes, at formandskabet desuden skal varetage de funktioner, der pålægges uafhængige finanspolitiske institutioner i medfør af anden EU-retlig regulering, herunder relevante forordninger, for eksempel forordning (EU) 2024/1263 og Rådets forordning (EF) nr. 1467/97. Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.3.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger. Til nr. 9 Det gældende ”følg-eller-forklar”-princip følger af lov om Det Økonomiske Råd og Det Miljøøkonomiske Råds § 3 a. Efter princippet skal finansministeren offentligt redegøre herfor, hvis formandskabets vurderinger af budgetlovens korrektionsmekanisme og bestemmelser om exceptionelle omstændigheder ikke tages til følge. Det foreslås at nyaffatte § 3 a således, at tages formandskabets vurderinger efter § 3, stk. 5 og 6, ikke til følge, skal finansministeren, økonomiministeren eller begge ministre inden to måneder efter offentliggørelsen af formandskabets redegørelse, jf. § 3 stk. 3, offentliggøre en begrundelse herfor. Regeringen, repræsenteret ved finansministeren og økonomiministeren, forpligtes dermed til enten at følge formandskabets vurderinger eller offentligt redegøre for, hvorfor disse ikke følges. Det omfatter vurderinger af makroøkonomiske prognoser, overholdelsen af nationale finanspolitiske regler og vurderinger af, om de nationale budgetmæssige rammer er konsekvente, sammenhængende og effektive. Det kan eksempelvis ske som led i de skriftlige indlæg, der afgives i forbindelse med offentliggørelsen af formandskabets rapporter og efterfølgende lægges ud på De Økonomiske Råds hjemmeside, eller ved, at finansministerens og økonomiministerens redegørelser publiceres på deres respektive hjemmesider. Den foreslåede ændring vil medføre, at ”følg-eller-forklar”-princippet udvides, så det, ud over at gælde for vurderinger vedrørende budgetlovens korrektionsmekanisme og exceptionelle omstændigheder, også omfatter formandskabets vurderinger af holdbarheden i de offentlige finanser, udviklingen i den mellemfristede offentlige saldo samt vurderinger af, om de vedtagne udgiftslofter er afstemt med de finanspolitiske målsætninger og overholdes i både planlægning og regnskab. Et lignende ”følg-eller-forklar”-princip gælder i forbindelse med formandskabets vurderinger af de adfærdsforudsætninger, der anvendes af ministerierne ved udarbejdelse af konsekvensvurderinger af økonomisk-politiske tiltag. Den foreslåede bestemmelse gennemfører ændringsdirektivets artikel 8a, stk. 6, som indeholder et krav om et ”følg-eller-forklar” princip i relation til de opgaver, der følger af at være en uafhængig finanspolitisk institution. Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger. Til nr. 10 Der findes ikke i gældende ret regler om ekstern evaluering af Det Økonomiske Råd og Det Miljøøkonomiske Råd eller af formandskabets særlige opgaver. Det foreslås, at der indsættes en ny § 3 c, hvorefter formandskabets varetagelse af opgaverne efter § 3, stk. 5 og 6, regelmæssigt er underlagt en uafhængig, ekstern evaluering. Økonomiministeren har ansvaret for, at evalueringen gennemføres. Den foreslåede bestemmelse indebærer, at der skal gennemføres en ekstern evaluering af formandskabets varetagelse af opgaverne i rollen som uafhængig finanspolitisk institution. Det vurderes, at evalueringen bør foretages med en frekvens på mellem hvert sjette og ottende år. Evalueringen kan for eksempel foretages af en anden uafhængig finanspolitisk institution, en international organisation eller af én eller flere uafhængige eksperter, m.v. Det forudsættes, at økonomiministeren har det overordnede ansvar for at sikre, at evalueringen gennemføres med den frekvens og det indhold, som følger af lovforslaget. Bestemmelsen gennemfører ændringsdirektivets artikel 8a, stk. 4, litra e, som stiller krav om, at uafhængige finanspolitiske institutioner underlægges ekstern evaluering. Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger. Til § 2 Det foreslås, at loven skal træde i kraft den 31. december 2025. Den foreslåede ikrafttrædelsesdato skyldes, at ændringsdirektivets artikel 2, stk. 1, fastsætter krav om implementering senest den 31. december 2025. Lovforslaget har ingen betydning for Færøerne og Grønland, da hovedloven efter sit indhold ikke har virkning for Færøerne og Grønland.
Bilag 1 til bemærkningerne
Bilag Lovforslaget sammenholdt med gældende lov Gældende formulering Lovforslaget § 1 I lov om Det Økonomiske Råd og Det Miljøøkonomiske Råd, jf. lovbekendtgørelse nr. 1768 af 31. august 2021 foretages følgende ændringer: 1. Som fodnote til lovens titel indsættes: » 1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Rådets direktiv (EU) 2024/1265 af 29. april 2024 om ændring af direktiv 2011/85/EU om krav til medlemsstaternes budgetmæssige rammer, EU-Tidende, L af 30. april 2024. 2. I § 2, stk. 1, 1. og 3. pkt., og stk. 3, 2. og 3. pkt. og stk. 4, 2. og 3. pkt., og § 4, stk. 2, 2. pkt., ændres »finansministeren« til »økonomiministeren«. § 2. Det Økonomiske Råd og Det Miljøøkonomiske Råd nedsættes af finansministeren. De ledes af et fælles formandskab bestående af 4 nationaløkonomisk kyndige personer, hvoraf den ene skal være særligt kyndig i samspillet mellem økonomi og miljø, og består herudover af indtil henholdsvis 20 og 21 medlemmer. Rådenes formand udpeges af finansministeren blandt formandskabets medlemmer. 3. I § 2, stk. 1, 2. pkt. , indsættes efter »personer,«: »herunder med generelle kompetencer inden for makroøkonomi, offentlige finanser eller budgetmæssig forvaltning,«. Stk. 2. Formandskabets medlemmer udnævnes for indtil 6 år ad gangen. Medlemmerne af formandskabet må ikke være medlemmer af Folketinget. 4. I § 2, stk. 2, 2. pkt. , indsættes efter »Folketinget« »og skal være uafhængig af erhvervsvirksomheder, af erhvervslivets og arbejdsmarkedets organisationer samt af miljøorganisationer«. Stk. 3. Det Økonomiske Råds øvrige medlemmer udnævnes for indtil 3 år ad gangen. Et af disse medlemmer skal repræsentere finansministeren. Herudover kan finansministeren udnævne indtil 3 medlemmer, der skal være særligt kyndige i økonomiske spørgsmål. Indtil to af disse medlemmer udnævnes efter indstilling fra Danmarks Frie Forskningsfond og Rektorkollegiet. 16 medlemmer udnævnes efter følgende indstilling: 1 medlem indstilles af finansministeren, 1 medlem indstilles af Danmarks Nationalbank, 1 medlem indstilles af Dansk Arbejdsgiverforening, 1 medlem indstilles af CEPOS, 3 medlemmer indstilles af Fagbevægelsens Hovedorganisation, 1 medlem indstilles af Akademikerne, 1 medlem indstilles af Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, 1 medlem indstilles af Dansk Industri, 1 medlem indstilles af SMVdanmark, 1 medlem indstilles af Landbrug & Fødevarer, 1 medlem indstilles af Dansk Erhverv, 1 medlem indstilles af Forbrugerrådet Tænk, 1 medlem indstilles af Finans Danmark og 1 medlem indstilles af de kommunale organisationer. 5. I § 2, stk. 3, 4. pkt., og stk. 4, 4. pkt., ændres »Rektorkollegiet« til: »Danske Universiteter«. Stk. 4. Det Miljøøkonomiske Råds øvrige medlemmer udnævnes for indtil 3 år ad gangen. Et af disse medlemmer skal repræsentere finansministeren. Herudover kan finansministeren udnævne indtil 4 medlemmer, der skal være særligt kyndige i samspillet mellem økonomi og miljø samt i miljømæssige problemstillinger. Indtil to af disse medlemmer udnævnes efter indstilling fra Danmarks Frie Forskningsfond og Rektorkollegiet. 16 medlemmer udnævnes efter følgende indstilling: 1 medlem indstilles af finansministeren, 1 medlem indstilles af miljøministeren, 1 medlem indstilles af ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri, 1 medlem indstilles af klima-, energi-, og forsyningsministeren, 2 medlemmer indstilles efter fælles indstilling af Fagbevægelsens Hovedorganisation, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og CO-industri, 1 medlem indstilles af Dansk Industri, 1 medlem indstilles af Landbrug & Fødevarer, 1 medlem indstilles af Dansk Erhverv, 1 medlem indstilles af Forbrugerrådet Tænk, 1 medlem indstilles af de kommunale organisationer, 1 medlem indstilles af Dansk Energi, 1 medlem indstilles efter fælles indstilling af Dansk Fjernvarme, Dansk Vand- og Spildevandsforening (DANVA) og Dansk Affaldsforening, 1 medlem indstilles af Danmarks Naturfredningsforening, 1 medlem indstilles af Friluftsrådet og 1 medlem indstilles af WWF Verdensnaturfonden. 6. I § 2, stk. 4, 5. pkt. , ændres »miljøministeren« til »miljø- og ligestillingsministeren«, »fødevarer, landbrug og fiskeri« ændres til »grøn trepart«, »Dansk Energi« ændres til »Green Power Denmark«, og »Dansk Affaldsforening« ændres til »Brancheforeningen Cirkulær«. Stk. 5. --- § 3. --- Stk. 3. Efter hver drøftelse i et af rådene afgiver formandskabet en redegørelse til regeringen og træffer bestemmelse om, hvorvidt redegørelsen skal offentliggøres. Formandskabet kan lade redegørelsen ledsage af et referat af synspunkter, fremført af medlemmer under rådenes drøftelser. 7. § 3, stk. 3 , affattes således: » Stk. 3. Efter hver drøftelse i et af rådene afgiver formandskabet en redegørelse til regeringen og offentliggør redegørelsen. Formandskabet kan lade redegørelsen ledsage af et referat af synspunkter, fremført af medlemmer under rådenes drøftelser. I forbindelse med offentliggørelsen af redegørelsen står formandskabet til rådighed for drøftelser i Folketingets udvalg.« 8. I § 3 indsættes efter stk. 5 som nyt stykke: » Stk. 6. Formandskabet har rollen som uafhængig finanspolitisk institution. Formandskabets opgaver omfatter at vurdere årlige og flerårige makroøkonomiske prognoser, overvåge overensstemmelse med landespecifikke numeriske finanspolitiske krav samt vurdere, om de nationale budgetmæssige rammer er konsekvente, sammenhængende og effektive.« Stk. 6 og 7 bliver herefter stk. 7 og 8. Stk. 6-7. --- § 3 a. Tages formandskabets vurderinger efter § 3, stk. 5, for så vidt angår budgetlovens korrektionsmekanisme og bestemmelser om exceptionelle omstændigheder, ikke til følge, skal finansministeren offentligt redegøre herfor. 9. § 3 a. affattes således: »Tages formandskabets vurderinger efter § 3, stk. 5 og 6, ikke til følge, skal finansministeren, økonomiministeren eller begge ministre inden to måneder efter offentliggørelsen af formandskabets redegørelse, jf. § 3 stk. 3, offentliggøre en begrundelse herfor.« § 3 b. --- 10 . Efter § 3 b , indsættes: »§ 3 c. Formandskabets varetagelse af opgaverne efter § 3, stk. 5 og 6, er regelmæssigt underlagt en uafhængig, ekstern evaluering. Økonomiministeren har ansvaret for, at evalueringen gennemføres.« § 2 Loven træder i kraft den 31. december 2025.