Forslag til folketingsbeslutning om at stille yderligere ressourcer til rådighed for Den Internationale Straffedomstol
Karakter B
afledt af udgiverens opmærkning. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Ikke selve loven: Lovforslag
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/20251BB00036@2025-11-21/da
Fremsat den 21. november 2025 af Trine Pertou Mach (EL), Pelle Dragsted (EL), Peder Hvelplund (EL), Rosa Lund (EL), Søren Egge Rasmussen (EL), Leila Stockmarr (EL), Søren Søndergaard (EL), Victoria Velasquez (EL) og Mai Villadsen (EL) Forslag til folketingsbeslutning om at stille yderligere ressourcer til rådighed for Den Internationale Straffedomstol
Folketinget pålægger regeringen at tilføre yderligere ressourcer til Den Internationale Straffedomstol til opklaring og retsforfølgelse af krigsforbrydelser og andre internationale forbrydelser i lyset af udviklingen i Israel og Gaza fra oktober 2023 og frem og at presse på for at sikre, at efterforskning af og retsforfølgelse for internationale forbrydelser begået i Gaza siden 2023 kan finde sted, og at dette sker i regi af de eksisterende internationale organisationer og FN, som er oprettet med det formål.
Bemærkninger til forslaget
Bemærkninger 1
Arbejdet for håndhævelse af folkeretten og bekæmpelsen af straffrihed for krigsforbrydelser, forbrydelser mod menneskeheden, folkedrab og andre internationale forbrydelser går som en rød tråd i skiftende danske regeringers arbejde for at sikre opretholdelsen og udbygningen af en regelbaseret verdensorden. Danmark har været en drivende kraft bag oprettelsen af Den Internationale Straffedomstol og har generelt bidraget aktivt til at sikre, at krigsforbrydelser og andre grove internationale forbrydelser ikke forbliver ustraffede. Det globale og nationale pres på den globale retsorden og dens institutioner er stigende, og med en plads i FN’s Sikkerhedsråd har Danmark en unik mulighed – og et ansvar – for at prioritere og være fortaler for at styrke og fremme den globale orden. I forbindelse med den amerikanskinitierede våbenhvile og benævnte fredsplan er det helt afgørende at forankre den i FN-regi, hvilket resolutionen fra FN’s Sikkerhedsråd er et led i – og det er vigtigt, at Danmark insisterer på og arbejder for, at det sker fremadrettet. Som udenrigsministeren fastslog i et debatindlæg i 2023, »så hænger retsforfølgelse af krigsforbrydere uløseligt sammen med Danmarks klare profil på menneskerettighedsområdet« (»Lars Løkke: Danmark øger jagten på 19-åriges Marynas russiske bødler og alle andre krigsforbrydere i Ukraine«, berlingske.dk, den 12. maj 2023). Dette synspunkt er forslagsstillerne helt enige i. For regeringen er kampen mod straffrihed for krigsforbrydelser ikke bare tomme ord – heldigvis. Således besluttede regeringen i 2023 at udsende kriminalteknikere til Ukraine for at bistå med indsamlingen af beviser for krigsforbrydelser til brug for fremtidige retssager i forbindelse med Ruslands folkeretsstridige invasion af Ukraine (»Regeringen vil sende danske kriminalteknikere til Ukraine: 'De danske politifolk er i verdenseliten'«, dr.dk, den 18. marts 2023). Men kampen mod straffrihed for internationale forbrydelser er universel og bygger på principper, der gælder alle lande og alle regeringer – uanset ideologisk ståsted eller internationale allianceforhold. At der er begået alvorlige internationale forbrydelser af såvel Hamas som den israelske regering fra den 7. oktober 2023 og frem, er hævet over enhver tvivl. Hamas’ angreb i Israel den 7. oktober 2023 kostede 1.200 menneskeliv på israelsk side, hvoraf hovedparten var civile. 251 gidsler blev bortført, hvoraf mange senere blev dræbt. Under Israels efterfølgende angreb på Gaza blev der gennem 2 år dræbt omkring 70.000 palæstinensere, hvoraf hovedparten var civile. Den Internationale Straffedomstol afsagde i november 2024 kendelser om arrestordrer mod den israelske premierminister, Benjamin Netanyahu, den tidligere israelske forsvarsminister Yoav Gallant og Hamaslederen Mohammed Deif, hvoraf sidstnævnte dog formodes dræbt (»Straffedomstol udsteder arrestordre på Israels premierminister for krigsforbrydelser«, dr.dk, den 21. november 2024). Danmarks tilslutning til Romstatutten indebærer en forpligtelse for danske myndigheder til at pågribe personer, der er eftersøgt af straffedomstolen, og udlevere dem til retsforfølgelse. Det er dog usandsynligt, at nogen af de eftersøgte kommer til Danmark, så længe arrestordren består. Men Danmark kan også gøre andet for at styrke retsforfølgelsen af krigsforbrydere. Israels militær kontrollerer fortsat adgangen til Gaza og har dermed magt til at forhindre en egentlig uafhængig efterforskning af krigsforbrydelser begået i området siden oktober 2023. Derved risikerer vigtige spor og beviser at gå tabt. Derfor ønsker forslagsstillerne med dette beslutningsforslag at pålægge regeringen at lægge pres på Israels regering, så efterforskere, herunder fra Den Internationale Straffedomstol, får fuld adgang til at foretage den nødvendige efterforskning og indsamling af dokumentation, vidnesbyrd og beviser i Gaza. I lyset af ikke mindst begivenhederne i Israel og Gaza fra den 7. oktober 2023 og frem foreslår forslagsstillerne, at regeringen tilfører Den Internationale Straffedomstol yderligere ressourcer og afsætter de nødvendige midler til indsatsen.
Skriftlig fremsættelse
Skriftlig fremsættelse Trine Pertou Mach (EL) Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte: Forslag til folketingsbeslutning om at stille yderligere ressourcer til rådighed for Den Internationale Straffedomstol. (Beslutningsforslag nr. B 36) Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.