Forslag til folketingsbeslutning om at undersøge en model for forvaltningsdomstole i Danmark
Karakter B
afledt af udgiverens opmærkning. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Ikke selve loven: Lovforslag
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/20251BB00043@2025-11-21/da
Fremsat den 21. november 2025 af Torsten Gejl (ALT), Helene Brydensholt (ALT), Sascha Faxe (ALT), Karin Liltorp (ALT), Christina Olumeko (ALT), Franciska Rosenkilde (ALT), Katrine Daugaard (LA), Steffen Larsen (LA) og Mette Thiesen (DF) Forslag til folketingsbeslutning om at undersøge en model for forvaltningsdomstole i Danmark
Folketinget pålægger regeringen at nedsætte en ekspertgruppe, der skal undersøge perspektiver på og fremlægge et forslag til en model for forvaltningsdomstole i Danmark, som Folketinget kan tage stilling til.
Bemærkninger til forslaget
Bemærkninger 1
Beslutningsforslaget er en delvis genfremsættelse af beslutningsforslag nr. B 102, folketingsåret 2022-23, 2. samling. Forslagets overordnede formål er at styrke retssikkerheden for den enkelte borger. Det er forslagsstillernes opfattelse, at mange borgere oplever, at deres retssikkerhed krænkes i mødet med den danske forvaltning, og at lovgivningen ikke altid efterleves efter lovgivers hensigt. Ankestyrelsen har omgjort mange tusinde sager, hvor borgere efter mange års tovtrækkeri endelig har fået den hjælp eller støtte, som de har retskrav på. På trods af det er der ikke en eneste af de kommuner, der har truffet forkerte afgørelser, der har fået en sanktion i form af skærpet tilsyn eller bøder. Efter forslagsstillernes opfattelse betyder det, at kommunerne fuldstændig risikofrit kan fortsætte med at træffe forkerte afgørelser. Dermed er der åbent for kassetænkning i den forstand, at kommunerne kan træffe afgørelser, der i højere grad varetager kommunernes økonomiske interesser end borgernes retssikkerhed. Omgørelsesprocenterne, altså andelen af tilfælde, hvor Ankestyrelsen omgør kommunale beslutninger, er fortsat høje trods et vedvarende fokus på området. I 2024 var omgørelsesprocenten på socialområdet 44,9. På børnehandicapområdet var omgørelsesprocenten 48,9, og på voksenhandicapområdet var den 40,4. (»Danmarkskort med kommunale sammenligninger«, Social- og Boligministeriet 2025). Her er endda kun tale om de sager, hvor borgerne har ressourcer til at klage til Ankestyrelsen over forkerte kommunale afgørelser. Forslagsstillerne antager, at der er et stort mørketal af forkerte afgørelser, der ikke bliver omgjort, da mange af de berørte borgere er socialt udsatte eller har fysiske og/eller mentale udfordringer. I Ankestyrelsens handicapsagsbarometer, som årligt tager temperaturen på sagsbehandlingen på handicapområdet i kommunerne, ses retlige mangler i 50 pct. af de gennemgåede sager om merudgifter på børneområdet, f.eks. forkert anvendelse af reglerne, mangelfuld begrundelse eller utilstrækkelig belysning af sagen (»Handicapsagsbarometret Børn (2024)«, Ankestyrelsen 2025). På voksenområdet er tallet 10 pct. (»Handicapsagsbarometret Voksen (2024)«, Ankestyrelsen 2025). Når borgere oplever, at kommunerne ikke overholder lovgivningen, og at det ikke har en konsekvens for kommunerne, er det en direkte svækkelse af den enkeltes retssikkerhed, og det giver grobund for mistillid og afstand til vores fælles system. Denne mistillid til systemet kan blive forstærket af, at Ankestyrelsen ikke fører et tilfredsstillende tilsyn med kommunerne. Statsrevisorerne retter en kritik af Ankestyrelsen i Statsrevisorernes beretning nr. 18/2024 om Ankestyrelsens tilsyn og brug af reaktioner ved lovbrud, hvor det fremgår, at tilsynet er præget af lange sagsbehandlingstider og mangelfuld dokumentation og opfølgning. Som statsrevisorerne anfører, kan det have betydet, at kommuner og regioner har udøvet ulovlig praksis på socialområdet. Statsrevisorerne konstaterer også, at styrelsen alene anvender vejledende udtalelser over for kommuner og regioner som reaktion på ulovlig praksis. Forslagsstillerne er opmærksom på, at regeringen på baggrund af statsrevisorernes kritik af Ankestyrelsens tilsyn med kommunernes ulovlige afgørelser tager initiativer til at justere på lovgivningen om Ankestyrelsens tilsyn. Men forslagsstillerne er ikke overbevist om, at det kan lade sig gøre at få skabt retssikkerhed og retfærdighed inden for det nuværende system. Forslagsstillerne mener derfor, at der bør overvejes alternative forslag til det nuværende system, og foreslår, at det undersøges, om og i givet fald hvordan en eller flere forvaltningsdomstole kan være en løsning til at sikre borgernes retssikkerhed i Danmark. Udgangspunktet for forslaget er bestemmelsen i grundlovens § 63, stk. 2, der blev indført ved seneste grundlovsændring i 1953 bl.a. med henblik på at sikre borgerne en effektiv og økonomisk overkommelig adgang til domstolsprøvelse af forvaltningens afgørelser. Forslagsstillerne foreslår, at regeringen nedsætter en ekspertgruppe under Social- og Boligministeriet, der kan undersøge perspektiver på og forslag til en model for indførelse af en eller flere forvaltningsdomstole i Danmark. Dette skal give Folketinget et mere oplyst grundlag til at tage stilling til en eventuelt dansk forvaltningsdomstolsmodel på. Danmark er det eneste EU-land, der ikke har forvaltningsdomstole, og derfor finder forslagsstillerne det relevant, at en ekspertgruppe undersøger, hvordan forskellige andre EU-landes forvaltningsdomstole fungerer. Ekspertgruppen skal fokusere på socialområdet som udgangspunkt, men tillige forholde sig til, hvorledes forvaltningsdomstole generelt bør indføres for at varetage retssager om domstolsprøvelse jf. grundlovens § 63. Herunder skal ekspertgruppen undersøge, hvilken indvirkning de europæiske forvaltningsdomstole har på borgernes reelle retssikkerhed, og hvordan en dansk model kan se ud. Dette indbefatter bl.a. en undersøgelse af procesøkonomiske spørgsmål, herunder sagsomkostninger, for borgerne ved at føre retssager ved forvaltningsdomstole sammenlignet med almindelige danske domstole i dag. Det indbefatter også en undersøgelse af forvaltningsdomstolenes måde at sagsbehandle på, herunder i hvilket omfang domstolene har selvstændig pligt til at undersøge sager ex officio, og i hvilket omfang borgeren har behov for juridisk bistand ved forvaltningsdomstole. Desuden bør ekspertgruppen vurdere, på hvilken måde uafhængige forvaltningsdomstole kan indordnes under de almindelige domstoles organisation i regi af Domstolsstyrelsen og med det krav om mulighed for anke til Højesteret, som grundlovens § 63, stk. 2 foreskriver. Ekspertgruppen skal vurdere, om forvaltningsdomstole skal oprettes som en eller flere separate retter eller som afdelinger af byretterne på linje med f.eks. Fogedretten eller Familieretten. Fokus for undersøgelsen vil være på fordele og ulemper ved forvaltningsdomstolene i udlandet med vægt på de processuelle ordninger, der findes i disse lande. Ekspertgruppens mandat og kommissorium fastlægges nærmere af Social- og Boligministeriet, men forslagsstillerne foreslår, at ekspertgruppen bl.a. inddrager juridiske og økonomiske eksperter fra universiteterne og praktikere fra det danske retsvæsen, og at gruppen inddrager viden fra de mange europæiske lande og retstraditioner, som allerede har en forvaltningsdomstol. Forslagsstillerne henstiller til, at ekspertgruppen senest skal færdiggøre deres arbejde medio 2027. Forslagets forhold til grundloven Grundlovens § 63, stk. 2, fastlægger rammerne for en eller flere forvaltningsdomstole, så oprettelse af forvaltningsdomstole vil ikke være i strid med grundloven. Økonomiske konsekvenser Forslagsstillerne vurderer, at udgifterne til nedsættelse af ekspertgruppen kan afholdes inden for de pågældende fagministeriers nuværende rammer. Forslaget medfører således ikke merudgifter. På sigt kan der potentielt være merudgifter, alt efter hvilke initiativer der skal igangsættes på baggrund af ekspertgruppens anbefalinger.
Skriftlig fremsættelse
Skriftlig fremsættelse Torsten Gejl (ALT) Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte: Forslag til folketingsbeslutning om at undersøge en model for forvaltningsdomstole i Danmark. (Beslutningsforslag nr. B 43) Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.