Gelex

Dispensation for CFC-beskatning

GældendeVersion 2008-10-28fra 2008-11-08
Karakter A

udgiverens juridiske XML. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Ikke selve loven: Bindende svar

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/binding-ruling/retsinfo/2008/9750@2008-10-28/da

Indhold
  1. Indledning

Dispensation for CFC-beskatning

Et dansk moderselskab søgte Skatterådet om dispensation for CFC-beskatning, jf. selskabsskattelovens § 32, stk. 2, for tre datterselskaber i Danmark med tilhørende filialer og for filial og fast driftssted i udlandet. Der blev anmodet om dispensation for 10 indkomstår, regnet fra og med indkomståret 2007, jf. selskabsskattelovens § 32, stk. 2. Skatterådet meddelte tilladelse til det ansøgte. For den udenlandske filial blev tilladelsen dog tidsbegrænset til indkomståret 2007, da samtlige betingelser for tilladelse kun ville være opfyldt i dette indkomstår. Skatterådet lagde vægt på følgende: Datterselskaberne og filial/fast driftssted har koncession til at drive den pågældende virksomhed Datterselskaberne og filial/fast driftssted er underlagt offentligt tilsyn i deres hjemlande Den væsentligste del af indkomsterne fra datterselskaberne og filial/fast driftssted hidrører fra virksomhed med kunder i de respektive lande, hvor datterselskaberne og filial/fast driftssted er hjemmehørende Den væsentligste del af indkomsterne fra datterselskaberne og filial/fast driftssted hidrører fra virksomhed med kunder, som datterselskaberne og filial/fast driftssted ikke er koncernforbundne med, jf. ligningslovens § 2, stk. 2 Kreditgrundlaget hos datterselskaberne og filial/fast driftssted overstiger ikke, hvad driften af forsikrings-, realkredit- eller bankvirksomheden tilsiger. Beskatningen af udbytte fra datterselskaberne og filial/fast driftssted vil kunne frafaldes efter bestemmelserne i direktiv 90/435/EØF eller efter dobbeltbeskatningsoverenskomsten med den stat, hvor datterselskaberne og filial/fast driftssted er hjemmehørende.

Versioner

  1. 2008-10-28