Ikke selve loven: Bindende svar

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/binding-ruling/retsinfo/2021/9319@2021-02-23/da

Indhold

1. Indledning

Aktieavance, aktieombytning, gældsbrev, handelsværdi

A flyttede til Danmark 20XX. A gennemførte herefter en skattepligtig af sine anparter i H med anparter i et nystiftet selskab, H3. H3 blev derefter ophørsspaltet skattepligtigt til tre nystiftede selskaber. Herefter overdrog A anparter i det ene af de selskaber, der blev stiftet i forbindelse med spaltningen, H4, til et selskab, som han ejede 100 procent, H5. Købesummen blev berigtiget ved, at der blev udstedt et anfordringsgældsbrev mellem H5 og A. Endelig blev gældsbrevet konverteret til en konvertibel obligation. Spørger stillede derfor spørgsmål om værdiansættelsen af anparterne i H1 ved hans indtræden i fuld skattepligt til Danmark, og ved ombytningen af anparter til beskatningen af aktieavancen ved overdragelsen af anparterne i H4 til H5. Der blev også spurgt om handelsværdien af anparterne i H3 ved ophørsspaltningen af dette selskab, ligesom der blev spurgt til handelsværdien af anparterne i H4 ved A´s overdragelse af samtlige sine anparter i H4 til H5. Desuden blev der spurgt til, omstruktureringerne kunne gennemføres uden krav om udarbejdelse af delårsopgørelser for H1. Endvidere blev der spurgt, om gældsbrevet kunne anses for udstedt på markedsmæssige vilkår til kurs pari, om gældsbrevet kunne ændres til et konvertibelt gældsbrev, uden at det medførte beskatning af de involverede parter, om det konvertible gældsbrev var omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 1, stk. 3 og endelig om det konvertible gældsbrev er udstedt til kurs pari. Skatterådet bekræftede, at A´s skattemæssige anskaffelsessum for anparterne i H1 ved hans indtræden i fuld skattepligt til Danmark kunne opgøres til XX. Skatterådet bekræftede også, at handelsværdien af anparterne i H1 kunne opgøres til det samme beløb, når A foretog en skattepligtig anpartsombytning. Endvidere bekræftede Skatterådet, at handelsværdien af A´s anparter i H3 kunne opgøres til det samme beløb, når dette selskab skulle ophørsspaltes. Skatterådet kunne imod Spørgers ønske ikke bekræfte, at der ikke skulle udarbejdes skattemæssige delårsopgørelser ved de skattepligtige omstruktureringer. Skatterådet bekræftede, at handelsværdien af anparterne i H4 ved A´s overdragelse af samtlige sine anparter i H4 til H3 kunne opgøres til XX. Skatterådet bekræftede endvidere, at den aktieavance, som A skulle medtage på sin selvangivelse for indkomståret 20XX som følge af overdragelse af anparterne i H4 til H3 skulle beskattes som aktieindkomst. Skatterådet kunne derimod ikke bekræfte, at gældsbrevet udstedt til A var indgået på markedsmæssige vilkår til kurs pari. Skatterådet kunne imod Spørgers ønske heller ikke bekræfte, at gældsbrevet kunne ændres til et konvertibelt gældsbrev, uden at det medførte beskatning af A. Skatterådet bekræftede, at det konvertible gældsbrev var omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 1, stk. 3. Skatterådet kunne ikke bekræfte, at det konvertible gældsbrev var udstedt til kurs pari.

Spørgsmål 1 Kan Skatterådet bekræfte, at A´s skattemæssige anskaffelsessum for anparterne i H1 ved hans indtræden i fuld skattepligt til Danmark den X. XX 20XX kan opgøres til DKK XX? Skatterådets svar: Ja Spørgsmål 2 Kan Skatterådet bekræfte, at handelsværdien af A´s anparter i H1 kan opgøres til DKK XX i forbindelse med, at A gennemfører en skattepligtig ombytning af samtlige sine anparter i H1 med anparter i H3 under de nedenfor anførte omstændigheder? Skatterådets svar: Ja Spørgsmål 3 Kan Skatterådet bekræfte, at handelsværdien af A´s anparter i H3 kan opgøres til XX i forbindelse med, at H3 likvideres som led i en skattepligtig ophørsspaltning under de nedenfor anførte omstændigheder? Skatterådets svar: Ja Spørgsmål 4 Kan Skatterådet bekræfte, at den påtænkte aktieombytning (jf. Spørgsmål 2) og den påtænkte ophørsspaltning (jf. Spørgsmål 3) kan gennemføres uden, at der er krav om udarbejdelse af skattemæssige delårsopgørelser for H1 jf. selskabsskatteloven § 31, stk. 5, pkt. 7, jf. pkt. 8 og pkt. 9, jf. pkt. 8? Skatterådets svar: Nej Spørgsmål 5 Kan Skattestyrelsen bekræfte, at handelsværdien af anparterne i H4 ved A´s overdragelse af samtlige sine anparter i H4 til H5 umiddelbart efter gennemførelse af aktieombytningen (Spørgsmål 2) og ophørsspaltningen (Spørgsmål 3) kan opgøres til XX under de nedenfor anførte omstændigheder? Skatterådets svar: Ja Spørgsmål 6 Kan Skatterådet bekræfte, (i) at den aktieavance, som A skal medtage på sin selvangivelse for indkomståret 20XX som følge af overdragelse af anparterne i H4 til H5, skal opgøres som en eventuel forskel imellem handelsværdien af disse anparter ved ophørsspaltningen af H6 jf. Spørgsmål 3, og handelsværdien af anparterne på tidspunktet for overdragelsen til H5, jf. spørgsmål 5, jf. aktieavancebeskatningslovens § 26, stk. 2, (ii) at en eventuel aktieavance er skattepligtig efter aktieavancebeskatningsloven § 12, og (iii) at en eventuel aktieavance skal medtages som aktieindkomst ved A´s selvangivelse, jf. personskattelovens § 4A, stk. 1, nr. 4. ? Skatterådets svar: Ja Spørgsmål 7 Kan Skatterådet bekræfte, at gældsbrevet udstedt til A af H5 som berigtigelse af købesummen for anparterne i H4, er indgået på markedsmæssige vilkår i overensstemmelse med ligningslovens § 2, således at gældsbrevet er udstedt til kurs pari? Skatterådets svar: Nej Spørgsmål 8 Kan Skatterådet bekræfte, at det omtalte gældsbrev i Spørgsmål 7 kan ændres til et konvertibelt gældsbrev under de nedenfor anførte forudsætninger uden, at dette medfører beskatning af A, H5 og/eller H4? Skatterådets svar: Nej Spørgsmål 9 Kan Skatterådet bekræfte, at det anførte konvertible gældsbrev, jf. Spørgsmål 8, er omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 1, stk. 3? Skatterådets svar: Ja Spørgsmål 10 Kan Skatterådet bekræfte, at det konvertible gældsbrev, jf. Spørgsmål 8, er udstedt til kurs pari? Skatterådets svar: Nej Beskrivelse af de faktiske forhold 1. Baggrundsoplysninger 1.1. Generelt (Udeladt) A (spørger 1) ønsker med denne anmodning om bindende svar at få bekræftet sin skattemæssige anskaffelsessum for anparterne i H1, hvorigennem han indirekte ejer XX% af G1 (jf. uddybende kommentarer nedenfor under pkt. 1.4 om værdiansættelsen). Derudover ønskes det bekræftet, at de nedenfor beskrevne omstruktureringer og transaktioner (pkt. 1.3) opfylder de skattemæssige betingelser og får de skattemæssige konsekvenser, som spørger har anført i spørgsmålene og uddybet nedenfor. 1.2. Selskabsstruktur før omstruktureringer og transaktioner A ejede på Tilflytningsdatoen direkte XX% af anparterne i holdingselskabet H1 (Spørger 2) og XX % af selskabet H5 (Spørger 3). H1 ejer XX% af det fælles holdingselskab, G2, der ejer XX% af aktierne i hovedselskabet i koncernen, G1. De resterende XX% af aktierne i G1 ejes af medarbejdere. De øvrige aktier i det fælles holdingselskab, G2, ejes af henholdsvis A´s bror, B (via holdingselskabet S1), og C (via holdingselskabet G3) med XX % hver. G1 er hoveddriftsselskabet i koncernen, med datterselskaber i henholdsvis B-land (G4), Y-land (G5), Z-land (G6), V-land (G7) og H-land (G8). (Udeladt) G2 ejer udover G1 også XX% af selskabet (udeladt) og XX% af det I-lands selskab, G9 der ejer et sommerhus i F-land og yderligere et grundstykke umiddelbart ved sommerhuset. Selskabet H5 er et nystiftet selskab, som A stiftede kontant d. XX. XX 20XX, dvs. kort inden Tilflytningsdatoen. Selskabet har ikke andre aktiver eller passiver end likvider svarende til selskabskapitalen på DKK XX. Spørger har på denne baggrund ikke spurgt til A´s skattemæssige anskaffelsessum for dette selskab. Alle selskaberne i koncernen har kalenderåret som regnskabsår og indkomstår. 1.3. Påtænkt omstrukturering A påtænker at gennemføre en omstrukturering i følgende overordnede steps: (i) A gennemfører en skattepligtig ombytning af samtlige sine anparter i H1 med anparter i et nystiftet selskab, H3. Ombytningen gennemføres med regnskabsmæssig virkning pr. X. X 20XX, idet samtlige anparter i H1 indskydes ved aktieombytningen. Aktieombytningen gennemføres dog med skattemæssig virkning pr. vedtagelsesdatoen, som vil være kort efter indsendelsen af denne anmodning om bindende svar. Selskabet blev stiftet XX. XX 20XX. Aktieombytningen gennemføres til bogførte værdier pr. XX. X 20XX i H1 baseret på årsregnskabet for 20XX (jf. udkast til årsregnskab indsendt til Skattestyrelsen), dog således at eventuel aktieavancebeskatning af A baseres på forskellen mellem handelsværdien af A´s anparter i H1 på Tilflytningsdatoen (jf. Spørgsmål 1) og handelsværdien af anparterne på datoen for vedtagelsen af aktieombytningen (jf. Spørgsmål 2). Der ydes ikke vederlag i andet end anparterne ved aktieombytningen. Udkast til stiftelsesdokument og vedtægter for H3 er indsendt til Skattestyrelsen. Udkast til åbningsbalance for H3 er indsendt til Skattestyrelsen. (ii) H3 spaltes herefter ved en skattepligtig ophørsspaltning til tre nystiftede selskaber, H4, H7 og H8. Spaltningen blev gennemført med regnskabsmæssig virkning pr. X. X 20XX, men med skattemæssig virkning pr. vedtagelsesdatoen, som var XX. X 20XX, og umiddelbart efter aktieombytningen, step (i). Ophørsspaltningen gennemføres ligeledes til bogførte værdier pr. XX. XX 20XX i H1, jf. den spaltningsbalance, der er indsendt til Skattestyrelsen, dog således at eventuel aktieavancebeskatning af A baseres på forskellen mellem handelsværdien af A´s anparter i H1 på datoen for vedtagelsen af aktieombytningen (jf. Spørgsmål 2) og handelsværdien af anparterne for gennemførelsen af ophørsspaltningen (jf. Spørgsmål 3). Der ydes ikke vederlag i andet end anparterne i de fortsættende selskaber ved ophørsspaltningen. De juridiske dokumenter relateret til spaltningen er indsendt til Skattestyrelsen. (iii) A overdrager herefter XX% af sine anparter i H4 (”Anparterne”) til H5. Købesummen berigtiges fuldt ud ved udstedelse af et anfordringsgældsbrev (”Gældsbrevet”) mellem H5 (debitor) og A (kreditor). Udkast til overdragelsesaftalen for Anparterne (”Anpartsoverdragelsesaftalen”) og til Gældsbrevet er indsendt til Skattestyrelsen. Overdragelsen af Anparterne påtænkes gennemført kort efter indsendelsen af denne anmodning om bindende svar og umiddelbart efter gennemførelsen af ophørsspaltningen, jf. (ii) ovenfor. (iv) Gældsbrevet konverteres herefter til en konvertibel obligation (den ”Konvertible Obligation”), når det bindende svar fra Skattestyrelsen på værdiansættelse og skattemæssige konsekvenser foreligger. Udkast til den Konvertible Obligation og generalforsamlingsprotokollat relateret hertil er indsendt til Skattestyrelsen. I Anpartsoverdragelsesaftalen og Gældsbrevet er der indarbejdet skatteforbehold, hvorefter A og H5 kan vælge at træde tilbage fra såvel Anpartsoverdragelsesaftalen som Gældsbrevet med virkning tilbage fra indgåelsen af aftalerne, såfremt Skattestyrelsen anfægter værdiansættelsen af Anparterne i forbindelse med overdragelsen eller vilkårene i Gældsbrevet. Parterne har dog i henhold til skatteforbeholdene mulighed for i stedet i enighed at justere købesummen for Anparterne og vilkårene i Gældsbrevet i overensstemmelse med skattemyndighedernes tilkendegivelse. I forhold til den påtænkte konvertering af Gældsbrevet til den Konvertible Obligation, skal det bemærkes, at dette forudsætter, at Skattestyrelsen kan svare bekræftende på følgende: (i) at konverteringen fra Gældsbrevet til den Konvertible Obligation ikke udløser skattemæssige konsekvenser for A, H5 og/eller H4; (ii) at den Konvertible Obligation efter konverteringen vil være omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 1, stk. 3; og (iii) at den Konvertible Obligation anses for udstedt til kurs pari, således at den skattemæssige anskaffelsessum for den Konvertible Obligation for A og H5 udgør handelsværdien af Anparterne på overdragelsestidspunktet. 1.4. Værdiansættelse af selskaberne Til brug for fastsættelsen af A´s skattemæssige anskaffelsessum for anparterne i H1 pr. Tilflytningsdatoen, har R1 udarbejdet en værdiansættelsesrapport for G1 (hovedselskabet i koncernen) med datterselskaber, der er indsendt til Skattestyrelsen. G1 er heri værdiansat til selskabets handelsværdi ved salg af 100% af aktierne i G1. Handelsværdien for 100% af aktierne i G1 ved salg af selskabet til en uafhængig tredjemand på majoritetsbasis er opgjort til DKK XX, (jf. nedenfor om konsolideringen op i H1). Værdiansættelsen af baseret på en indkomstbaseret værdiansættelsesmodel, hvor de forventede fremtidige frie pengestrømme i G1 med underliggende datterselskaber er tilbagediskonteret til nutidsværdi pr. Tilflytningsdatoen. Som anført i bilag, der er indsendt til Skattestyrelsen er værdiansættelsen derefter kontrolleret på baggrund af sammenligning med handelsmultipler på markedet. Ved beregningen er der som angivet brugt WACC (weighted average cost of capital) på XX% baseret på en sammenligning med peer gruppen af noterede selskaber. Den estimerede handelsværdi af G1 er herefter konsolideret op igennem koncernstrukturen med henblik på at opnå en værdiansættelse af A´s anparter i H1, jf. handelsværdiopgørelse for H1 pr. Tilflytningsdatoen, der er indsendt til Skattestyrelsen. Da handelsværdiopgørelsen for G1 er på majoritetsbasis, fratrækkes ved denne værdiopgørelse for H1 XX% minoritetsrabat. Derudover indregnes merværdi af sommerhuset i F-land ejet af G9, som G2 ejer XX% af aktierne i. H1 ejer dermed indirekte XX% af sommerhuset. Opskrivningen af ejendommen er baseret på ejendomsmæglervurdering af ejendommen til handelsværdi. (Udeladt). Værdien af ejendommen i G9 er af ejendomsmægleren opgjort samlet for dels et bestående sommerhus, dels for et grundstykke beliggende umiddelbart ovenfor det bestående sommerhus, som endnu ikke er udviklet. Grundstykket har ikke tidligere indgået i værdiansættelsen af ejendommen i G9, da selskabet først i 20XX blev opmærksomme på, at det ejer en andel (XX%) af denne grund. De resterende XX% ejes af naboen, der modtager et engangsvederlag fra G9 i forbindelse med udviklingen af grundstykket til at bygge endnu et sommerhus. Denne aftale er indregnet i den samlede værdi af ejendommen ejet via G9, jf. sammenskrivning, der er indsendt til Skattestyrelsen. Værdiansættelsen er i øvrigt baseret på ejendommens nuværende værdi, herunder med det uudviklede grundstykke med konkrete udviklingsmuligheder. Vi har ikke foretaget en konkret beregning af eventuel udskudt skat på ejendommen, henset til, at ejendommen kun medregnes med XX% i værdiansættelsen af H1 (G2 ejer XX% af G9 og H1 ejer XX% af G9). Da vedtægterne for G2 indeholder en forlods udbytteret for de to A-aktionærer, S1 og G3, på DKK XX, er dette beløb med tillæg af forrentning ifølge vedtægterne trukket fra værdien af G2 før, at værdien er fordelt til H1. Som det fremgår af vedtægterne tilskrives renterne årligt første gang XX/XX 20XX, hvilket er indregnet ved konsolideringen. Baseret på ovenstående er handelsværdien af H1 opgjort til DKK XX pr. Tilflytningsdatoen. (Udeladt) 4. Specificering af den opgjorte netto rentebærende gæld. Den netto rentebærende gæld (”NRBG”) opgøres til XX baseret på følgende regnskabsposter: (Udeladt). ”Subordinate loan capital” er langfristet gæld, mens ”bank loans”, ”finance lease liabilities” og ”income tax payable” er kortfristet gæld. I/C receivables på XX indgår reelt set også (negativt) i NRBG, men er vist særskilt af hensyn til gennemsigtighed. Denne består næsten udelukkende af posten ”Receivables from group enterprises” (samt XX fra ”Other receivables” under Fixed asset investments). (Udeladt). Begrundelse og dokumentation for det valgte niveau (10 %) for nedslag for minoritetsejerandel Nedslag for en minoritetsejerandel dækker over, at ejeren af minoritetsandelen ikke egenhændigt kan udøve kontrol over virksomheden, herunder udpege ledelsen, træffe væsentlige strategiske beslutninger samt beslutninger om kapitalforhold mv. En aktiepost på 100 % af aktierne i en virksomhed vil således være udtryk for en kontrollerende andel. Sædvanligvis vil man betragte aktieposter på mindre end 50 % som minoritetsposter, og man vil ved værdiansættelsen af disse fradrage en rabat som udtryk for forskellen mellem adgangen til at udøve (fuld) kontrol over virksomheden og begrænset (eller ingen) kontrol over virksomheden. Graden af minoritet (og dermed også rabattens størrelse) afhænger af de konkrete forhold, herunder også bestemmelserne i en evt. aktionæroverenskomst, men generelt er rabattens størrelse omvendt proportional med aktiepostens størrelse. Rabatten på en aktiepost på 5 % er som udgangspunkt større end rabatten på en 33 %’s aktiepost. Mergerstat Review udgiver årligt en oversigt over estimerede kontrolpræmier (og dermed implicit minoritetsrabatter) i transaktionsmarkedet. Af disse undersøgelser fremgår det, at minoritetsrabatten typisk udgør omkring 20-25%. Den konkrete ejerandel udgør XX% af aktiekapitalen G2, mens de resterende XX% er er fordelt mellem to yderligere aktionærer. Der er således ingen aktionærer som har kontrol , hvorfor hver minoritetsaktionær har bedre mulighed for at udøve indflydelse. Derudover vurderes minoritetsrabattens størrelse også at afhænge af, hvor godt virksomheden er drevet, idet der alt andet lige må forventes at være en mindre kontrolpræmie, og dermed også minoritets-rabat, ved meget veldrevne virksomheder. Selskabet vurderes at være særdeles veldreven, hvor væsentlige beslutninger træffes i fællesskab i ejerkredsen. På den baggrund vurderes et nedslag for minoritetsrabat på 10% som værende rimeligt. Redegørelse for fravalget af illikviditetsnedslag Det anvendte company-specific risk premium på XX % i ejernes afkastkrav afspejler bl.a. illikviditets-nedslag. En illikviditetsrabat kan både indarbejdes i afkastkravet (som er tilfældet i nærværende værdiansættelse) eller alternativt som en discount direkte på en estimeret markedsværdi af en likvid egenkapital. Den estimerede markedsværdi af aktierne afspejler dermed en illikvid ejerandel, og tillægget i ejernes afkastkrav svarer ca. til at anvende en discount direkte på EK på godt XX%. Spørger er opmærksom på, at det ifølge Skattestyrelsens værdiansættelsesvejledning (afsnit 4.1.5.1) er Skattestyrelsens opfattelse, at der ikke bør indregnes et nedslag for illikviditet. I den konkrete sag har vi dog alligevel vurderet det retvisende at tage højde herfor med henblik på at dække de risici, der ikke vurderes afspejlet i den anvendte beta-værdi eller de forventede pengestrømme. Byggetilladelse Der forelå på tilflytningstidspunktet ikke en formel byggetilladelse, men grunden er bebyggelig indenfor den gældende lokalplan og der var indsendt ansøgning om byggetilladelse der principielt ikke kan afslås, om end de lokale myndigheder kan bede om ændringer i projektet, hvis det vurderes at projektet er i strid med gældende byggelovgivning. Indhentningen af den formelle byggetilladelse er således ikke det afgørende for grundens værdi. Begrundelse for renteniveauet i gældsbrevet mellem A og H5 Renteniveauet er fastsat med udgangspunkt i, at der er tale om en fordring mellem en hovedaktionær og dennes selskab. Her har vi tidligere spurgt til og fået Skattestyrelsens accept af, at dette renteniveau på en fordring mellem hovedaktionær og selskab kan anses som en armslængderente. Vi har ikke i forbindelse med fastsættelsen af renteniveauet foretaget en egentlig benchmarkanalyse baseret på kreditvurdering af H5. Kort redegørelse for baggrunden for strukturen i ejerskabet af H1 efter omstruktureringen Strukturen er etableret med henblik på at opnå en større grad af fleksibilitet bl.a. ift. potentielle fremtidige investeringer og ift. fleksibilitet ved en eventuel fremtidig afståelse eller delafståelse af den underliggende koncern. Strukturen ønskes etableret i forbindelse med tilflytningen, hvor der alligevel er foretaget værdiansættelse af den underliggende koncern. Kommentarer til Skattestyrelsens indstilling Spørger, A (og dennes direkte og indirekte ejede selskaber som oplistet i anmodningen om bindende svar), har noteret sig Skattestyrelsens indstilling og bemærkninger vedrørende Spørgsmål 7, 8 og 10. Disse spørgsmål vedrører vilkårene for henholdsvis det gældsbrev, der påtænkes udstedt som vederlag for overdragelsen af selskabet H4, samt vilkårene i den konvertible obligation. Hvis Skatterådet afgiver bindende svar i overensstemmelse med Skattestyrelsens indstilling vedrørende Spørgsmål 7,8 og 10, påtænker A på denne baggrund at kapitalisere det erhvervende selskab, H5, med yderligere egenkapital og i øvrigt tage Skattestyrelsens kommentarer med ved vurderingen i forbindelse med fastsættelse af renten på fordringen. Derudover har Spørger noteret sig Skattestyrelsens indstilling vedrørende Spørgsmål 4. Der vil blive udarbejdet delårsopgørelser for H1, hvis Skatterådet er enig i Skattestyrelsens opfattelse vedrørende dette spørgsmål. Spørgers opfattelse Spørgsmål 1 Kan Skatterådet bekræfte, at As skattemæssige anskaffelsessum for anparterne i H1 ved hans indtræden i fuld skattepligt til Danmark den X. XX 20XX kan opgøres til DKK XX? En fysisk persons aktier/anparter, som ikke i forvejen er omfattet af dansk beskatning, anses for anskaffet på det faktiske anskaffelsestidspunkt til handelsværdien på tilflytningstidspunktet, jf. kildeskattelovens § 9. På tilflytningstidspunktet havde A ikke en henstandssaldo på anparterne i H1, da der ikke ved fraflytningen blev udløst fraflytterbeskatning. Den skattemæssige anskaffelsessum for anparterne i H1 skal dermed ikke nedsættes på den baggrund ved tilbageflytningen, jf. aktieavancebeskatningslovens § 39B, stk. 1. A´s skattemæssige anskaffelsessum for anparterne i H1 er beregnet af R1 som anført i bilag, der er indsendt til Skattestyrelsen (værdiansættelse af H1 pr. Tilflytningsdatoen), jf. Værdiansættelse af G1 og kommentarerne ovenfor under pkt. 1.4. Værdiansættelsen af hovedselskabet i koncernen, G1, er foretaget på baggrund af DCF-modellen, hvor der er foretaget en kontrol af den estimerede handelsværdi ved sammenligning med multipler fra handler på markedet. Ved beregningen er der taget udgangspunkt i de historiske regnskaber for koncernen, ligesom der er inddraget budgetter for perioden 20XX-20XX og 20XX som stabiliseringsår med den forventede langvarige vækstrate efter 20XX på XX%. På baggrund af den udvalgte gruppe af peer virksomheder på markedet, er WACC sat til XX% i beregningen, hvilket anses at give et validt udtryk for handelsværdien af G1 på vurderingsdatoen, X. XX 20XX. Baseret på ovenstående og det i værdiansættelsesrapporten anførte, er det vores opfattelse, at handelsværdien af G1 pr. Tilflytningsdatoen kan opgøres til. Denne værdi er herefter konsolideret op i H1. I ovennævnte bilag, der er indsendt til Skattestyrelsen, er der foretaget følgende reguleringer for at nå fra værdiansættelsen af G1 til værdiansættelsen af H1 til handelsværdi: (i) Indregning af XX% minoritetsrabat; (ii) opskrivning af værdien af ejendommen i G9 baseret på ejendomsmæglervurderingen, jf. kommentarerne under pkt. 1.4. og bilag, der er indsendt til Skattestyrelsen; (iii) at G2 kun ejer XX% af G1; (iv) regulering for negativ netto merværdi i G2, som skyldes gæld i G2 til G1; (v) regulering for positiv netto merværdi i H1; og (iv) regulering for forlods udbytteret i G2 til A-aktionærerne, S1 og G3, på XX med tillæg af forrentning i overensstemmelse med vedtægterne, jf. bilag, der er indsendt til Skattestyrelsen. Som det fremgår af vedtægterne, tilskrives renterne årligt første gang XX/XX 20XX, hvilket er indregnet ved konsolideringen. Det skal bemærkes, at den økonomiske betydning af COVID19 i Danmark og i store dele af den øvrige verden efter vores opfattelse ikke kunne forudses på A´s Tilbageflytningsdato og dermed heller ikke skal påvirke værdiansættelsen af H1 på Tilbageflytningsdatoen. Det er vores opfattelse at såvel værdiansættelsen af G1 som den efterfølgende konsolidering af værdierne op til H1 er en retvisende metode til at fremfinde handelsværdien af H1 på Tilflytningsdatoen. På den baggrund er det vores opfattelse, at Spørgsmål 1 skal besvares bekræftende. Spørgsmål 2: Kan Skattestyrelsen bekræfte, at handelsværdien af A´s anparter i H1 kan opgøres til XX i forbindelse med, at A gennemfører en skattepligtig ombytning af samtlige sine anparter i H1 med anparter i H3 under de nedenfor anførte omstændigheder? A påtænker at gennemføre en ombytning af samtlige sine anparter i sit 100% ejede holdingselskab, H1, med anparterne i det nystiftede selskab, H3 uden vederlag i andet end anparter i det nystiftede selskab. Ombytningen gennemføres med regnskabsmæssig virkning pr. X. X 20XX, idet samtlige anparter i H1 indskydes ved aktieombytningen. Skattemæssigt kan aktieombytningen imidlertid ikke gennemføres med tilbagevirkende kraft, hvorfor H3 skattemæssigt først stiftes på vedtagelsesdatoen for aktieombytningen, hvilket påtænkes at være kort tid efter indsendelsen af denne anmodning om bindende svar, når de endelige årsregnskaber foreligger for 20XX. Aktieombytningen gennemføres til bogførte værdier pr. XX. XX 20XX i H1 baseret på årsregnskabet for 20XX. Da aktieombytningen gennemføres som en skattepligtig aktieombytning, vil A blive beskattet af en eventuel forskel mellem hans skattemæssige anskaffelsessum for anparterne i H1 pr. Tilflytningsdatoen, jf. Spørgsmål 1, og handelsværdien af anparterne på datoen for vedtagelsen af aktieombytningen, ligesom han vil få et skattemæssigt tab, hvis anparterne er faldet i værdi i samme periode. Da aktieombytningen gennemføres kort tid efter udarbejdelse af værdiansættelse af G1 til markedsværdi ved brug af DCF-modellen, jf. bilag indsendt til Skattestyrelsen, og konsolideringen heraf op i H1, jf. bilag indsendt til Skattestyrelsen, og da de konstaterede resultater for første del af 20XX samtidig ikke overstiger de budgetter, som værdiansættelsen er baseret på, er det vores opfattelse, at den opgjorte handelsværdi af H1 pr. Tilflytningsdatoen kan benyttes til beregning af A´s aktieavance/aktietab ved den påtænkte skattepligtige aktieombytning. Det skal bemærkes, at A er 100% ultimativ ejer af H1 såvel før som efter aktieombytningen, og at der dermed ikke er nogen potentiel formueforskydning til andre. Det skal bemærkes, at vi ikke har foretaget en konkret beregning af, hvordan værdien af G1 og dermed H1 er blevet påvirket af den økonomiske situation i Danmark og store dele af den øvrige verden som følge af COVID19. Hvis værdien har ændret sig i den korte periode siden Tilbageflytningsdatoen, må det imidlertid, som følge af den nuværende økonomiske situation, antages at være i nedadgående retning (hvilket i så fald udløser et tab på unoterede aktier). Vi har dog lagt op til, at værdien er uændret siden tilbageflytningen. På baggrund af ovenstående, skal Spørgsmål 2 efter vores opfattelse besvares bekræftende. Spørgsmål 3: Kan Skatterådet bekræfte, at handelsværdien af A´s anparter i H3 kan opgøres til XX i forbindelse med, at H3 likvideres som led i en skattepligtig ophørsspaltning under de nedenfor anførte omstændigheder? Som anført påtænker A umiddelbart efter aktieombytningen (jf. Spørgsmål 2) at gennemføre en skattepligtig ophørsspaltning af det nystiftede selskab fra aktieombytningen, H3, til tre nystiftede selskaber, H4, H9 og H8. De modtagende selskaber bliver alle 100% ejet af A, og der ydes ikke vederlag i andet end anparter i de nystiftede selskaber. Spaltningen gennemføres med regnskabsmæssig virkning pr. X. XX 20XX. Skattemæssigt kan spaltningen imidlertid ikke gennemføres med tilbagevirkende kraft, idet den gennemføres som en skattepligtig spaltning. Spaltningen gennemføres dermed med effekt fra datoen for gennemførelsen heraf, hvilket påtænkes at være kort tid efter indsendelsen af denne anmodning om bindende svar, når de endelige årsregnskaber foreligger for 20XX og når aktieombytningen er gennemført. Spaltningen gennemføres på baggrund af de bogførte værdier pr. XX. XX 20XX i H1 baseret på årsregnskabet for 20XX. Da spaltningen gennemføres som en skattepligtig transaktion, vil A blive beskattet af en eventuel forskel mellem hans skattemæssige anskaffelsessum for anparterne i H3, jf. Spørgsmål 2, og handelsværdien af anparterne på datoen for vedtagelsen af spaltningen, ligesom han vil få et skattemæssigt tab, hvis anparterne er faldet i værdi i samme periode. Da spaltningen gennemføres kort tid efter udarbejdelse af værdiansættelse af G1 til markedsværdi ved brug af DCF-modellen, og konsolideringen heraf op i H1, da de konstaterede resultater for første del af 2020 samtidig ikke overstiger de budgetter, som værdiansættelsen er baseret på, er det vores opfattelse, at den opgjorte handelsværdi af H1 pr. Tilflytningsdatoen kan benyttes til beregning af A´s aktieavance/aktietab ved den påtænkte skattepligtige aktieombytning, jf. under Spørgsmål 2. Tilsvarende er det vores opfattelse, at denne værdiansættelse kan benyttes til beregning af A´s aktieavance/aktietab ved den påtænkte skattepligtige ophørsspaltning. Det skal bemærkes, at A er 100% ultimativ ejer af H1 såvel før som efter spaltningen af H3, og at der dermed ikke er nogen potentiel formueforskydning til andre. Som anført ovenfor under kommentarerne til Spørgsmål 2 har vi ikke lagt op til at genberegne værdien af G1 og dermed H6 i lyset af den nuværende økonomiske situation i Danmark og store dele af verden som følge af COVID19. Hvis værdien er påvirket, må det dog antages at være i nedadgående retning (hvilket i så fald vil udløse et tab på porteføljeaktier). På baggrund af ovenstående, skal Spørgsmål 3 efter vores opfattelse besvares bekræftende. Spørgsmål 4: Kan Skatterådet bekræfte, at den påtænkte aktieombytning (jf. Spørgsmål 2) og den påtænkte ophørsspaltning (jf. Spørgsmål 3) kan gennemføres uden, at der er krav om udarbejdelse af skattemæssige delårsopgørelser for H1, jf. selskabsskatteloven § 31, stk. 5, pkt. 7, jf. pkt. 8 og pkt. 9, jf. pkt. 8? Da H3 bliver et nystiftet selskab, som indtræder i sambeskatning med H1, er det vores opfattelse, at sambeskatningen etableres uden krav om udarbejdelse af skattemæssig delårsopgørelse for H1, jf. selskabsskattelovens § 31, stk. 5, 7. pkt. jf. 8. pkt. Da det efterfølgende er det ultimative moderselskab, der spaltes, og da dette selskab alene har ét direkte datterselskab på tidspunktet for spaltningen (H1) er det vores opfattelse, at der heller ikke ved spaltningen af H3 er krav om udarbejdelse af skattemæssig delårsopgørelse for H1 som følge af, at selskabet udtræder af sambeskatning med H3 ved ophørsspaltningen af dette selskab. Efter ophørsspaltningen indgår H1 ikke i sambeskatning med andre selskaber, idet ingen af de modtagende selskaber ved ophørsspaltningen, H4, H9 og H10, får kontrol over H1. Som anført ovenfor under kommentarerne til Spørgsmål 2 har vi ikke lagt op til at genberegne værdien af G1 og dermed H2 i lyset af den nuværende økonomiske situation i Danmark og store dele af verden som følge af COVID19. Hvis værdien er påvirket, må det dog antages at være i nedadgående retning (hvilket i så fald vil udløse et tab på porteføljeaktier). På den baggrund er det vores opfattelse, at Spørgsmål 4 skal besværes bekræftende. Spørgsmål 5: Kan Skatterådet bekræfte, at handelsværdien af anparterne i H4 ved A´s overdragelse af samtlige sine anparter i H4 til H5 umiddelbart efter gennemførelse af aktieombytningen (Spørgsmål 2) og ophørsspaltningen (Spørgsmål 3) kan opgøres til XX under de nedenfor anførte omstændigheder? Ved overdragelse af anparter mellem en hovedanpartshaver og et selskab, som hovedanpartshaveren har bestemmende indflydelse på, skal overdragelsen ske til handelsværdi og på markedsmæssige vilkår i øvrigt. Overdragelsen skal således ske til samme pris og på samme vilkår, som hvis handlen var indgået mellem uafhængige parter, jf. ligningslovens § 2. Forud for den påtænkte overdragelse af Anparterne, ejer A alle anparterne i både det købende selskab, H5, og det købte selskab, H4, og han er således hovedanpartshaver i begge selskaber. A påtænker at overdrage alle Anparterne i H4 til H5. Overdragelsessummen for Anparterne vil udgøre XX, jf. udkast til Anpartsoverdragelsesaftale. Da overdragelsen gennemføres kort tid efter udarbejdelse af værdiansættelse af G1 til markedsværdi ved brug af DCF-modellen, og konsolideringen heraf op i H1, og da de konstaterede resultater for første del af 20XX samtidig ikke overstiger de budgetter, som værdiansættelsen er baseret på, er det vores opfattelse, at den opgjorte handelsværdi af H1 pr. tilflytningsdatoen kan benyttes til beregning af købesummen i Anpartsoverdragelsesaftalen. I relation til Anpartsoverdragelsesaftalen skal det bemærkes, at købesummen for Anparterne er fastsat som 10% af handelsværdien af H1 pr. Tilflytningsdatoen. Årsagen til, at handelsværdien af Anparterne er opgjort til XX% af handelsværdien af H1 på Tilflytningsdatoen er, at H4 ved den forudgående omstrukturering (i) og (ii) ovenfor modtager XX% anparter i H1, jf. den spaltningsbalance, der er indsendt til Skattestyrelsen. På baggrund af ovenstående, er det vores opfattelse, at handelsværdien for Anparterne pr. Overdragelsestidspunktet udgjorde XX. Baseret på ovenstående er det vores opfattelse, at spørgsmål 5 skal besvares bekræftende. Spørgsmål 6: Kan Skatterådet bekræfte, (i) at den aktieavance, som A skal medtage på sin selvangivelse for indkomståret 20XX som følge af overdragelse af anparterne i H4 til H5, skal opgøres som en eventuel forskel imellem handelsværdien af disse anparter ved ophørsspaltningen af H6, jf. Spørgsmål 3, og handelsværdien af anparterne på tidspunktet for overdragelsen til H5, jf. spørgsmål 5, jf. aktieavancebeskatningslovens § 26, stk. 2, (ii) at en eventuel aktieavance er skattepligtig efter aktieavancebeskatningsloven § 12, og (iii) at en eventuel aktieavance skal medtages som aktieindkomst ved A´s selvangivelse, jf. personskattelovens § 4A, stk. 1, nr. 4. ? Fysiske personers avancer på unoterede anparter og aktier opgøres som forskellen imellem afståelsessummen og anskaffelsessummen for de pågældende aktier, jf. aktieavancebeskatningsloven § 26, stk. 2. Avancen er skattepligtige efter aktieavancebeskatningsloven § 12, og den skal medtages som aktieindkomst ved personens selvangivelse, jf. personskattelovens § 4A, stk. 1, nr. 4. Da handelsværdien for Anparterne imidlertid antages at være den samme på overdragelsestidspunktet, som på datoen for spaltningen, jf. kommentarerne under Spørgsmål 3 og 5, forventes overdragelsen ikke at udløse hverken avance eller tab for A ved overdragelsen, forudsat at denne gennemføres kort tid efter indsendelsen af denne anmodning om bindende svar og umiddelbart efter gennemførelsen af ophørsspaltningen af H3. Såfremt Skattestyrelsen mod forventning ikke svarer bekræftende på Spørgsmål 5 om handelsværdien på overførselstidspunktet, således at der realiseres en skattepligtig avance eller et skattemæssigt tab på Anparterne ved overdragelsen, vil dette blive medtaget på selvangivelsen for XX som aktieindkomst, jf. personskattelovens § 4A, stk. 1, nr. 4. Baseret på ovenstående er det vores opfattelse, at spørgsmål 6 skal besvares bekræftende. Spørgsmål 7: Kan Skatterådet bekræfte, at gældsbrevet udstedt til A af H5 som berigtigelse af købesummen for anparterne i H4, er indgået på markedsmæssige vilkår i overensstemmelse med ligningslovens § 2, således at gældsbrevet er udstedt til kurs pari? Hvis en hovedanpartshaver udlåner penge til sit selskab, skal der betales en sædvanlig markedsrente og aftales markedsmæssige vilkår for lånet i øvrigt. Markedsrenten og markedsvilkår er den rente og de vilkår, som to uafhængige parter ville have fastsat i et tilsvarende låneforhold, jf. ligningslovens § 2. A ejer alle anparter i H5, og han er således hovedanpartshaver i selskabet. Renten på Gældsbrevet mellem A og H5 er fastsat til [2 %] p.a. Lånet er som det fremgår af Gældsbrevet udstedt til kurs 100 og ydet på anfordringsvilkår, så det forfalder til fuld indfrielse uden varsel på anfordring fra långiver, A. Gældsbrevet indeholder et skatteforbehold, idet det for parterne vil være en væsentlig forudsætning, at Skattestyrelsen kan anerkende, at Anparterne er overdrages til handelsværdien, og at Gældsbrevet er etableret på markedsvilkår (til kurs pari). Med henvisning til det nuværende renteniveauer for udlån, og under henvisning til, at der er tale om et anfordringslån, er det vores opfattelse, at lånet etableres på markedsvilkår (til kurs pari). Det er derfor også vores opfattelse, at spørgsmål 6 skal besvares bekræftende. Spørgsmål 8: Kan Skatterådet bekræfte, at det omtalte gældsbrev i spørgsmål 7 kan ændres til et konvertibelt gældsbrev under de nedenfor anførte forudsætninger uden, at dette medfører beskatning af A, H5 og/eller H4? Som beskrevet ovenfor påtænker A at overdrage alle Anparterne til H5. Overdragelsessummen skal som anført berigtiges fuldt ud ved udstedelse af et anfordringslån, Gældsbrevet. Parterne påtænker at konvertere Gældsbrevet til den Konvertible Obligation. Til Skattestyrelsen er indsendt udkast til den Konvertible Obligation på anfordringsvilkår, som parterne påtænker at konvertere Gældsbrevet til, såfremt Skattestyrelsen kan bekræfte, at det kan gøres uden, at der udløses beskatning for A, H5 og/eller H4. Skattestyrelsen bedes ved besvarelsen af spørgsmål 8 lægge til grund, at alle selskabsretlige regler overholdes i forhold til udstedelsen af den Konvertible Obligation. Omlægningen af Gældsbrevet til den Konvertible Obligation vil efter vores opfattelse ikke udløse skattemæssige konsekvenser for hverken A, H5 og/eller H4. Konverteringen vil blive anses som en indfrielse af Gældsbrevet og samtidig udstedelse af den Konvertible Obligation. Da Gældsbrevet er udstedt til kurs pari (kurs 100), jf. kommentarerne til spørgsmål 7, må den Konvertible Obligation også anses for udstedt til kurs 100, forudsat at egenkapitalen i H5 fortsat er positiv på konverteringstidspunktet, hvilket Skattestyrelsen bedes lægge til grund. På denne baggrund udløser konverteringen efter vores opfattelse ikke en skattepligtig kursgevinst for A. Ved besvarelsen af Spørgsmål 8 bedes Skattestyrelsen lægge til grund: (i) At hovedstolen i Gældsbrevet forinden ændringen til konvertibelt gældsbrev reguleres krone for krone i overensstemmelse med en eventuel ændring af købesummen for Anparterne i medfør af skatteforbeholdet i Anpartsoverdragelsesaftalen (i det tilfælde, hvor Skattestyrelsen ikke svarer bekræftende på Spørgsmål 4); og (ii) at rentesatsen i Gældsbrevet forinden ændringen til konvertibelt gældsbrev tilsvarende reguleres krone for krone i overensstemmelse med en eventuel ændring af rentesatsen i Gældsbrevet i medfør af skatteforbeholdet heri, (hvis Skattestyrelsen ikke besvarer bekræftende på Spørgsmål 7). Det er yderligere vores opfattelse, at der ikke udløses andre skattemæssige konsekvenser for A, H5 og/eller H4 ved ændringen af Gældsbrevet til den Konvertible Obligation, hvorfor spørgsmål 8 skal besvares bekræftende. Spørgsmål 9: Kan Skatterådet bekræfte, at det anførte konvertible gældsbrev, jf. spørgsmål 8, er omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 1, stk. 3? Det ønskes bekræftet, at den konvertible obligation (som endnu ikke er udstedt) er omfattet af aktieavancebeskatningsloven § 1, stk. 3. Til støtte herfor henviser vi blandt andet til SKM2010. 774. SR, hvor spørger i den pågældende sag ønskede at lade et lån omlægge til et lån, der kan konverteres til anparter (et konvertibelt gældsbrev). Skatterådet bekræftede, at et konvertibelt gældsbrev, der kan indfries på anfordring, er omfattet af aktieavancebeskatningsloven § 1, stk. 3. I forlængelse heraf bekræftede Skatterådet endvidere, at hvis der sker en hel eller delvis indfrielse af det konvertible gældsbrev på anfordring, så er det omfattet af aktieavancebeskatningsloven § 1, stk. 3. Den konvertible obligation var derfor ikke omfattet af reglerne om salg af aktier til det udstedende selskab (ligningsloven § 16 B). På samme måde som i SKM2010. 774SR påtænker A at omlægge sit simple gældsbrev (Gældsbrevet) på sit 100% ejede selskab, H5, til en konvertibel obligation (Den Konvertible Obligation). Som det fremgår af udkast til den Konvertible Obligation påtænkes denne etableret på anfordringsvilkår, hvilket svarer til den konvertible obligation, som Skatterådet tog stilling til i SKM2010. 774SR. Skattestyrelsen bedes ved besvarelsen af dette spørgsmål lægge til grund, at alle selskabsretlige regler overholdes i forbindelse med, at Gældsbrevet konverteres til den Konvertible Obligation. Baseret på ovenstående, er det vores opfattelse, at spørgsmål 9 skal besvares bekræftende. Spørgsmål 10: Kan Skatterådet bekræfte, at det konvertible gældsbrev, jf. spørgsmål 8 og 9, er udstedt til kurs pari? Idet Gældsbrevet efter vores opfattelse påtænkes udstedt til kurs pari (kurs 100), jf. kommentarer ovenfor under Spørgsmål 8, skal den Konvertible Obligation efter vores opfattelse ligeledes anses for udstedt til kurs 100 under forudsætning af, at egenkapitalen i H5 fortsat er positiv på tidspunktet for konvertering af Gældsbrevet til den Konvertible Obligation, hvilket Skattestyrelsen bedes lægge til grund. Ved besvarelsen af Spørgsmål 10 bedes Skattestyrelsen lægge til grund: (i) At hovedstolen i Gældsbrevet forinden ændringen til konvertibelt gældsbrev reguleres krone for krone i overensstemmelse med en eventuel ændring af købesummen for Anparterne i medfør af skatteforbeholdet i Anpartsoverdragelsesaftalen (i det tilfælde, hvor Skattestyrelsen ikke svarer bekræftende på Spørgsmål 5); og (ii) at rentesatsen i Gældsbrevet forinden ændringen til konvertibelt gældsbrev tilsvarende reguleres krone for krone i overensstemmelse med en eventuel ændring af rentesatsen i Gældsbrevet i medfør af skatteforbeholdet heri, (hvis Skattestyrelsen ikke svarer bekræftende på Spørgsmål 7). Da hovedstolen og rentesatsen i Gældsbrevet således justeres i overensstemmelse med en eventuel ændret tilkendegivelse fra Skattestyrelsen vedrørende handelsværdien af Anparterne på overdragelsestidspunktet og det markedsmæssige renteniveau i Gældsbrevet inden ændringen til den Konvertible Obligation før konverteringen, er det vores opfattelse, at den Konvertible Obligation udstedes til kurs 100. Baseret på ovenstående er det vores opfattelse at spørgsmål 10 skal besvares bekræftende. Skattestyrelsens indstilling og begrundelse Spørgsmål 1 Det ønskes bekræftet, at As skattemæssige anskaffelsessum for anparterne i H1 ved hans indtræden i fuld skattepligt til Danmark den X. X 20XX kan opgøres til XX. Begrundelse Hvis en person bliver fuldt skattepligtig efter kildeskattelovens § 1, eller hvis en person efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst bliver hjemmehørende her i landet, anses aktiver og passiver, som ikke i forvejen er omfattet af dansk beskatning, for anskaffet på det faktiske anskaffelsestidspunkt til handelsværdien på tilflytningstidspunktet, jf. kildeskattelovens 9, stk. 1. Hvis der ved tilflytningen er en henstandssaldo på aktier, skal der dog ske en nedsættelse af handelsværdien for de aktier, der på tilflytningstidspunktet fortsat indgår på beholdningsoversigten, jf. aktieavancebeskatningslovens § 39 B, stk. 1. Efter det oplyste er der dog ikke en henstandssaldo på A´s anparter i H1, og handelsværdien skal derfor ikke nedsættes efter aktieavancebeskatningslovens § 39 B, stk. 1. Rådgiver har udarbejdet en værdiansættelse af H1 samt de direkte ejede datterselskaber pr. X. XX 20XX. Værdiansættelsesrapporten er vedlagt som bilag til anmodningen om det bindende svar. Til brug for fastsættelsen af den skattemæssige anskaffelsessum for anparterne i H1 pr. tilflytningsdatoen er der udarbejdet en værdiansættelsesrapport for hovedselskabet i koncernen, G1 inklusive datterselskaber. Efterfølgende er den estimerede handelsværdi af G1 konsolideret op igennem koncernstrukturen med henblik på at opnå en værdiansættelse af anparterne i H1. Her foretages en række reguleringer for at estimere en handelsværdi for H1. Disse beregninger er indsendt som bilag til Skattestyrelsen. Skattestyrelsen har gennemgået værdiansættelsen og i denne proces har Skattestyrelsen været i dialog med rådgiver om de bagvedliggende forudsætninger i værdiansættelsen. I forbindelse med ovenstående dialog, er følgende forhold uddybet: - Forretningsmodel og strategi - Historisk udvikling i selskabet - Fremskrivning af omsætnings- og resultatforventninger herunder omsætningstal fordelt på kunder og historisk udvikling i stålpriser. Handelsværdien af G1 pr. X. XX 20XX er estimeret på baggrund af DCF-modellen, hvor der er foretaget en kontrol af den estimerede handelsværdi ved sammenligning med børsmultipler. På baggrund af informationer præsenteret af rådgiver og anvendte forudsætninger lagt til grund, kan værdiansættelsen på et konsolideret niveau udtrykke en handelsværdi og H1 kan dermed opgøres til XX pr. X. X 20XX. Skattestyrelsen kan således svare bekræftende på spørgsmål 1. Indstilling Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 1 besvares med ”Ja”. Spørgsmål 2 Det ønskes bekræftet, at handelsværdien af A´s anparter i H1 kan opgøres til XX i forbindelse med, at A gennemfører en skattepligtig ombytning af samtlige sine anparter i H1 med anparter i H3 under de nedenfor anførte omstændigheder? Spørgsmål 3 Det ønskes bekræftet, at handelsværdien af A´s anparter i H3 kan opgøres til XX i forbindelse med, at H3 likvideres som led i en skattepligtig ophørsspaltning under de nedenfor anførte omstændigheder? Spørgsmål 5 Det ønskes bekræftet, at handelsværdien af anparterne i H4 ved A´s overdragelse af samtlige sine anparter i H4 til H5 umiddelbart efter gennemførelse af aktieombytningen (Spørgsmål 2) og ophørsspaltningen (Spørgsmål 3) kan opgøres til XX under de nedenfor anførte omstændigheder? Begrundelse Der spørges i spørgsmål 2, spørgsmål 3 og spørgsmål 5 til handelsværdien af henholdsvis A´s anparter i H1 ved den skattepligtige aktieombytning og ved den skattepligtige ophørsspaltning og til handelsværdien af anparterne i H4 ved overdragelsen af disse anparter i H5. I spørgsmål 5 spørges der til, om handelsværdien af anparterne i H4 ved overdragelsen af anparterne til H5 udgør et beløb, der svarer til 10 % af den beregnede værdi af alle anparterne i H1 pr. tilflytningsdatoen, da H4 ved de forudgående omstruktureringer modtager 10 % af anparterne i H1. Da der spørges til den samme værdiansættelse, som der spørges til i spørgsmål 1, henviser Skattestyrelsen til begrundelsen i spørgsmål 1. Da både aktieombytningen, spaltningen og overdragelsen af anparter sker kort tid efter A´s flytning til Danmark, er det Skattestyrelsens opfattelse, at anparterne kan opgøres til den samme værdi på tidspunktet for aktieombytningen, spaltningen og overdragelsen, som på tilflytningstidspunktet. En ombytning af aktier sidestilles med afståelse, når der sker en ombytning med aktier i et andet selskab, og ombytningen ikke er omfattet af reglerne i aktieavancebeskatningslovens § 36 om succession ved skattefri aktieombytning. Se Den juridiske vejledning C. B. 2.1.4.9. Ved en skattepligtig spaltning beskattes likvidationsprovenuet i nogle situationer som udbytte, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 1. Udlodning af likvidationsprovenu i det kalenderår, hvori selskabet endeligt opløses, behandles dog efter reglerne om beskatning af gevinst og tab ved afståelse af aktier m.v., med mindre en af undtagelserne i ligningslovens § 16 A, stk. 3, nr. 1, er opfyldt. Ingen af undtagelserne er relevante i den foreliggende situation. Indstilling Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 2, 3 og 5 besvares med ”Ja”. Spørgsmål 4 Det ønskes bekræftet, at den påtænkte aktieombytning (jf. Spørgsmål 2) og den påtænkte ophørsspaltning (jf. Spørgsmål 3) kan gennemføres uden, at der er krav om udarbejdelse af skattemæssige delårsopgørelser for H1, jf. selskabsskatteloven § 31, stk. 5, pkt. 7, jf. pkt. 8 og pkt. 9, jf. pkt. 8. Begrundelse Ved aktieombytningen ombytter A samtlige sine anparter i H1 med anparter i et nystiftet selskab, H3. Ved aktieombytningen etableres derfor koncernforbindelse mellem H3 og H1. Hvis der ikke har været koncernforbindelse med et selskab hele året, medregnes indkomsten i den del af indkomståret, hvor der har været koncernforbindelse, jf. § 31 C, ved opgørelsen af sambeskatningsindkomsten, jf. selskabsskattelovens § 31, stk. 5, 1. pkt. På det tidspunkt, hvor koncernforbindelse etableres eller ophører, jf. § 31 C, foretages en indkomstopgørelse efter skattelovgivningens almindelige regler for den periode af det pågældende selskabs indkomstår, der er forløbet, som om perioden udgør et helt indkomstår. Det fremgår af selskabsskattelovens § 31, stk. 5, 3. pkt. Koncernforbindelsen anses dog for etableret ved indkomstårets begyndelse, og hele selskabets indkomst for det pågældende indkomstår medregnes ved opgørelsen af sambeskatningsindkomsten ved stiftelse af et nyt selskab, i det omfang selskabet ikke i forbindelse med stiftelsen tilføres aktiver eller passiver fra selskaber, som ikke er en del af koncernen, jf. selskabsskattelovens § 31, stk. 7. H3 stiftes som et nyt selskab, og selskabet tilføres efter det oplyste ikke aktiver eller passiver fra selskaber, som ikke er en del af koncernen i forbindelse med stiftelsen. Koncernforbindelsen anses derfor for etableret ved indkomstårets begyndelse, og hele selskabets indkomst for det pågældende indkomstår medregnes ved opgørelsen af sambeskatningsindkomsten ved stiftelse af et nyt selskab. Hvis et selskab ved stiftelsen bliver ultimativt moderselskab, gælder dette kun ved spaltninger som nævnt i selskabsskattelovens § 31, stk. 5, 9. pkt. og ved aktieombytninger, hvor der ikke etableres eller ophører koncernforbindelse mellem andre selskaber. Det fremgår af selskabsskattelovens § 31, stk. 5, 8. pkt. H3 bliver ved stiftelsen ultimativt moderselskab, men der etableres eller ophører ikke koncernforbindelse mellem andre selskaber. Der skal derfor ikke udarbejdes delårsopgørelse efter selskabsskattelovens § 31, stk. 5, 3. pkt., ved aktieombytningen. Ved den efterfølgende spaltning ophører koncernforbindelsen med H1. I selskabsskattelovens § 8 A, stk. 2, er der under visse betingelser hjemmel til at tillægge en skattepligtig fusion skattemæssig tilbagevirkende kraft. Der findes ikke en tilsvarende hjemmel til at foretage en skattepligtig spaltning med tilbagevirkende kraft. Spaltningen betragtes derfor som en likvidation af holdingselskabet. Se SAU alm. del – bilag 47 2006-07 (Lov nr. 343 af 18. april 2007). Skattemæssigt kan spaltningen af H3 derfor først anses for at ske på vedtagelsesdatoen. I svaret på spørgsmål 46 til lov nr. 343 af 18. april 2007 (L 110 2006-07) blev der taget stilling til, om der skulle udarbejdes delårsopgørelse i en konkret situation, der mindede om den foreliggende situation: En koncern bestående af moderselskabet A, datterselskabet B og B's datterselskab C gennemførte den 14. juni 2005 en skattefri aktieombytning, således at et nyt ultimativt moderselskab, M, kom til at eje 100 pct. af såvel kapitalen som stemmerettighederne i A. Den 9. september 2005 blev en skattefri spaltning af M vedtaget. Spaltningen skulle have selskabsretlig virkning pr. 1. juli 2005. M ansås for stiftet ved indkomstårets begyndelse, dvs. 1. januar 2005. M ansås således som moderselskab i koncernen fra den 1. januar 2005. Spaltningen den 9. september 2005 kunne ske med tilbagevirkende kraft til indkomstårets begyndelse, da M var et ultimativt moderselskab, som havde ét direkte ejet datterselskab og ikke havde haft anden erhvervsmæssig aktivitet end at eje aktierne i datterselskabet. Endvidere stiftedes de modtagende selskaber ved spaltningen, som ikke medførte, at der etableredes eller ophørte koncernforbindelse mellem andre selskaber. Hvis spaltningen var gennemført med virkning fra 1. januar 2005 ville der slet ikke skulle udarbejdes delårsopgørelser for koncernen i indkomståret 2005. Koncernen ville have bestået af selskaberne A, B og C i hele indkomståret – med A som administrationsselskab. I den konkrete sag blev spaltningen imidlertid gennemført med selskabsretlig virkning fra 1. juli 2005. Det indebar, at der skulle udarbejdes en delårsopgørelse for perioden fra 1. januar 2005 - 30. juni 2005, hvor M ansås for at være moderselskab for koncernen. Fra den 1. juli 2005 blev A moderselskab – og administrationsselskab – for koncernen, og der skulle udarbejdes en delårsopgørelse for perioden 1. juli 2005 - 31. december 2005. Det er oplyst, at H3 spaltes med skattemæssig virkning pr. vedtagelsesdatoen, men med regnskabsmæssig virkning pr. X. X 20XX. H3 spaltes ved en skattepligtig spaltning, og spaltningen sker derfor først pr. vedtagelsesdatoen. H3 er derfor ultimativt moderselskab fra X. X XX til vedtagelsesdatoen. Der skal derfor udarbejdes delårsopgørelser. Indstilling Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 4 besvares med ”Nej”. Spørgsmål 6 Det ønskes bekræftet, (i) at den aktieavance, som A skal medtage på sin selvangivelse for indkomståret 20XX som følge af overdragelse af anparterne i H4 til H5, skal opgøres som en eventuel forskel imellem handelsværdien af disse anparter ved ophørsspaltningen af H6, jf. Spørgsmål 3, og handelsværdien af anparterne på tidspunktet for overdragelsen til H5, jf. spørgsmål 5, jf. aktieavancebeskatningslovens § 26, stk. 2, (ii) at en eventuel aktieavance er skattepligtig efter aktieavancebeskatningsloven § 12, og (iii) at en eventuel aktieavance skal medtages som aktieindkomst ved A´s selvangivelse, jf. personskattelovens § 4A, stk. 1, nr. 4. Begrundelse Spørgeren har erhvervet anparterne i H4 ved skattepligtig spaltning af H6 i tre selskaber: H4, H7 og H10. Anparterne i H4 er herefter overdraget til Spørgerens helejede holdingselskab H5. I henhold til aktieavancebeskatningslovens § 30, stk. 1, forstås der ved afståelse salg, bytte, bortfald og andre former for afhændelse. Erhvervelse ved en skattepligtig spaltning sidestilles således med en erhvervelse. Den skattemæssige anskaffelsessum på anparterne i H4 er handelsværdien af anparterne ved ophørsspaltningen af H3. Spørgeren ejer hele anpartskapitalen i H5 og har således bestemmende indflydelse over dette selskab. I henhold til ligningslovens § 2, stk. 1, skal spørgeren herefter ved overdragelsen anvende priser mv. i overensstemmelse med, hvad der kunne være opnået, hvis transaktionerne var afsluttet mellem uafhængige parter. Den skattemæssige afståelsessum for anparterne i H4 ved overdragelsen til H5 er derfor handelsværdien af anparterne på overdragelsestidspunktet. I henhold til aktieavancebeskatningslovens § 26, stk. 2, opgøres gevinst og tab som forskellen mellem afståelsessummen og anskaffelsessummen. Den skattepligtige gevinst ved afhændelse af anparterne i H4 er herefter forskellen mellem handelsværdien ved overdragelsen af anparterne i H4 til H5 og handelsværdien af anparterne ved spaltningen af H6. Der er tale om almindelige anparter, der ikke er omfattet af nogen særregler i aktieavancebeskatningsloven, og spørgeren er en fysisk person. En eventuel avance ved afståelse af anparterne vil derfor være skattepligtig i henhold til aktieavancebeskatningslovens § 12. Ifølge personskattelovens § 4 a, stk., 1, nr. 4, indgår fortjeneste og tab efter aktieavancebeskatningslovens §§ 12-14 i aktieindkomsten. En eventuel avance på anparterne skal derfor beskattes som aktieindkomst. I SKM2020. 293. SR fandt Skatterådet, at ligningslovens § 3 skulle anvendes i en situation, der havde visse lighedspunkter. Ved at udlodde udbytte til et nystiftet holdingselskab, der herefter blev spaltet, og ved derefter at likvidere det ene af de modtagende selskaber, opnåede aktionæren en fordel, idet udbytte ”omkvalificeredes” til likvidationsprovenu. Der skulle derefter opgøres gevinst/tab efter reglerne i aktieavancebeskatningsloven, hvilket ville medføre en lavere beskatning, end ved udlodning af udbytte. Arrangementet fremstod som et alternativ til udbytteudlodning, og ligningslovens § 3 fandt anvendelse. Skatterådet tog i SKM2019. 232. SR stilling til en situation, hvor en person, der nyligt var flyttet til Danmark, ønskede at gennemføre en skattepligtig ombytning af kapitalandele i sit helejede x- landske selskab med anparter i et nystiftet dansk holdingselskab. I forbindelse med ombytningen modtog spørger vederlag delvist i anparter, delvist i kontanter (kortfristet lån) eller ved udstedelse af et gældsbrev. Ved afgørelsen fandt Skatterådet, at hele vederlaget - herunder et betydeligt kontantvederlag (kortfristet lån eller gældsbrev) - skulle beskattes som aktieavance. Det indgår i Skatterådets begrundelse i SKM2019. 232. SR, at lovgiver havde været opmærksom på problemstillingen i forbindelse med indførelsen af selskabsskattelovens § 2 D, men at lovgiver valgte ikke at indføre en værnsregel. Arrangementet kunne derfor ikke siges at være i strid med formålet og hensigten med lovgivningen. Skatterådet fandt ikke, at ligningslovens § 3, stk. 4, fandt anvendelse i denne sag, allerede fordi der ikke opnåedes en skattemæssig fordel for et selskab, som kunne tilsidesættes efter ligningslovens § 3, stk. 1. Skatterådet henviste i afgørelsen til, at der ikke er hjemmel - hverken i lovgivningen eller i praksis - til at omkvalificere vederlaget fra aktiebeskatning til udbyttebeskatning. I SKM2020. 98. SR ønskede Spørger at gennemføre en skattepligtig ombytning af sine kapitalandele i X med anparter i et nystiftet dansk holdingselskab. Vederlaget ved ombytningen udgjordes delvist af kapitalandele i det nystiftede danske holdingselskab samt et rentebærende gældsbrev. Som i SKM2019. 232. SR, fandt Skatterådet også i SKM2020. 98. SR, at der hverken var hjemmel i lovgivningen eller i praksis til at foretage en omkvalificering fra aktiebeskatning til udbyttebeskatning. Skatterådet kunne derfor bekræfte, at hele vederlaget ved ombytningen - herunder det rentebærende gældsbrev - skulle beskattes som aktieavance. I SKM2020. 293. SR opnåede det nystiftede holdingselskab - der alene var oprettet med henblik på at udlodde overskudslikviditeten til aktionæren og derefter skulle spaltes, før det ene af de modtagende selskaber skulle likvideres – en fordel, idet selskabet kunne modtage udbytte skattefrit. I den foreliggende sag er der, som i SKM2019. 232. SR og SKM2020. 98. SR ikke en fordel for et selskab, da det alene er den personlige aktionær, der modtager midlerne fra den underliggende koncern, og arrangementet strider ikke mod formålet og hensigten med skattelovgivningen. Hvis der i den foreliggende sag som et led i det samlede arrangement efterfølgende også modtages udbytter fra datterselskaberne til at nedbringe gælden til aktionæren, vil der være en fordel for et selskab. Det er dog Skattestyrelsens opfattelse, at det ikke vil stride mod lovens hensigt og formål, da lovgiver i forbindelse med ændringen af selskabsskattelovens § 2 D med lov nr. 274 af 26. marts 2014 har taget stilling til, at der ikke skulle indføres en værnsregel, der skulle dække denne situation. Skattestyrelsen lægger i den forbindelse vægt på, at det fremgår af lovbemærkningerne til selskabsskattelovens § 2 D, som ændret ved lov nr. 274 af 26. marts 2014, at "Danske fysiske personer er dog som udgangspunkt skattepligtige af avancer, men kan benytte deres anskaffelsessum til at nedbringe beskatningen og opnår dermed også en fordel ved aktieombytningen". Det gælder også for Spørger i den foreliggende sag, jf. ovenfor. Lovgiver har i bemærkningerne til lov nr. 274 af 26. marts 2014 identificeret en skattemæssig fordel for en dansk fysisk aktionær, som er aktuel både i forbindelse med skattepligtig fusion, spaltning og aktieombytning. Lovgiver har imidlertid for så vidt angår de skattepligtige aktieombytninger valgt ikke at indarbejde et værn herimod i selskabsskattelovens § 2 D, stk. 2, 1. pkt., som efter ordlyden alene omhandler juridiske personers overdragelse af aktier mod delvist kontantvederlag. I lighed med SKM2019. 232. SR og SKM2020. 98. SR, finder Skattestyrelsen derfor også i denne sag, at der hverken er hjemmel i lovgivningen eller i praksis til at omkvalificere beskatningen af vederlaget fra aktiebeskatning til udbyttebeskatning. Det er derfor Skattestyrelsens opfattelse, at den aktieavance, som A skal medtage på sin selvangivelse for indkomståret 20XX som følge af overdragelse af anparterne i H4 til H5 skal beskattes som aktieindkomst. Indstilling Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 6 besvares med ”Ja” Spørgsmål 7 Det ønskes bekræftet, at gældsbrevet udstedt til A af H5 som berigtigelse af købesummen for anparterne i H4, er indgået på markedsmæssige vilkår i overensstemmelse med ligningslovens § 2, således at gældsbrevet er udstedt til kurs pari? Begrundelse Det bemærkes indledningsvist jf. anmodningen om bindende svar, at ”A overdrager herefter 100% af sine anparter i H4 (”Anparterne”) til H5. Købesummen berigtiges fuldt ud ved udstedelse af et anfordringsgældsbrev (”Gældsbrevet”) mellem H5 (debitor) og A (kreditor). ” Det er dermed A (som långiver), der udsteder gældsbrevet til H5 (som låntager), også jf. Anpartsoverdragelsesaftalen og gældsbrevet, der er indsendt som bilag til Skattestyrelsen. Af anmodningen om bindende svar fremgår det yderligere, at ”Selskabet H5 er et nystiftet selskab, som A stiftede kontant d. XX. XX 20XX, dvs. kort inden Tilflytningsdatoen. Selskabet har ikke andre aktiver eller passiver end likvider svarende til selskabskapitalen på XX. ” Skattestyrelsen bemærker en række forhold vedrørende gældsforholdet og lånevilkårene i gældsbreve, som vurderes atypiske sammenlignet med markedskonforme gældsforhold og lånevilkår imellem uafhængige parter. Skattestyrelen vurderer, at uafhængige investorer under lignende forudsætninger ikke ville være villige til at indgå i ejerforholdet som kreditorer, uden tilstrækkelig forrentning, henset til gældens relative størrelse, som reelt udgør hele selskabets værdi. Ingen tredjemand ville således være i stand til at opnå finansiering under de givne forhold, herunder på hele værdien af selskabet og under nærværende lånevilkår (ringe solvensgrad, potentiel uendelig løbetid). Principielt kan der udelukkende afdrages på gældsforholdet i det omfang, der udloddes udbytte i det underliggende driftsselskab. Alt andet lige øger dette kreditrisikoen, da gældsforholdet kun potentielt formindskes i takt med evt. udbyttebetaling. Gældsforholdet opstår derudover mellem hovedaktionær og et holdingselskab, vedrørende en overdragelse af et underliggende driftsselskab, hvori der allerede består rentebærende gæld. Denne gæld skal der afdrages på før egenkapitalen bliver honoreret. Dernæst skal bestyrelsen afgøre, om residualafkastet skal udbetales som udbytte til holdingselskabet eller bruges i driftsselskabet til at finansiere fremtidige investeringer mm. Det betyder, at udbyttet også skal deklareres først til holdingselskabet, før der kan afdrages på det gældsforhold, der består mellem de to holdingselskaber. Hvis finansiel ustabilitet derfor optræder, vil driftsselskabets bankforbindelse søge sig fyldestgjort først, hvilket alt andet lige betyder større risiko på den interne gæld i ovenstående selskaber. Herudover vil man forsøge at sikre, at egenkapitalen bevares, ved at undlade at udbetale udbytte til holdingselskabet for at undgå underkapitalisering. Dette må være en væsentlig risikofaktor på ovenstående låneforhold. Det er Skattestyrelsens vurdering, at lånet på baggrund af ovenstående har en meget høj risikoprofil, hvorfor det vurderes, at et renteniveau på 2% ikke modsvarer den pådragne risiko, henset til en høj belåning af driftsaktiviteten i forhold til værdien af selskabet. På baggrund af den dokumentation og information, der er forelagt i anmodningen om det bindende svar, kan Skattestyrelsen således ikke svare bekræftende på spørgsmål 7. Indstilling Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 7 besvares med ”Nej”. Spørgsmål 8 Det ønskes bekræftet, at det i spørgsmål 7 omtalte gældsbrev kan ændres til et konvertibelt gældsbrev under de nedenfor anførte forudsætninger, uden at dette medfører beskatning af A, H5 og/eller H4. Begrundelse Det omhandlede gældsbrev er udstedt som betaling for overdragelse af anparter i H4 fra A til H5. Der er tale om et rentebærende anfordringsgældsbrev. A er således kreditor (fordringshaver), medens H5 er debitor (skyldner). Hele anpartskapitalen i H5 ejes af A. Efter praksis anses en fordring for realiseret, når der sker væsentlige ændringer af vilkårene i fordringen. Den oprindelige fordring anses i disse tilfælde for indfriet, og en ny fordring stiftet. Det fremgår af Den juridiske vejledning (2020-2), afsnit C. B. 1.7.5, TfS 2000,605 ØLR og SKM2003. 545. LR, samt modsætningsvist TfS 1999,172 DEP, SKM2009. 11. SR og SKM2012. 257. SR. Ingen af disse afgørelser vedrører omlægning af et anfordringsgældsbrev til en konvertibel obligation. Efter Skattestyrelsens opfattelse må en omlægning af et anfordringsgældsbrev til en konvertibel obligation anses for en så væsentlig ændring af vilkårene, at den oprindelige fordring må anses for indfriet, og en ny fordring stiftet. Efter Skattestyrelsens opfattelse kan det omhandlede gældsbrev derfor ikke omlægges til en konvertibel obligation, uden at det medfører beskatning efter reglerne i kursgevinstloven. En skattepligtig kursgevinst eller et fradragsberettiget kurstab forudsætter naturligvis, at der på omlægningstidspunktet kan konstateres en kursgevinst eller et kurstab. Det er oplyst, at hovedstolen i gældsbrevet inden ændringen til konvertibelt gældsbrev reguleres krone for krone i overensstemmelse med en eventuel ændring af købesummen for anparterne. Ifølge generalforsamlingsreferatet kan den konvertible obligation konverteres til anparter i selskabet på de betingelser, der fremgår af udkast til et bilag til selskabets vedtægter. Konverteringskursen skal være 100, således at långiver modtager 1 anpart á nominelt DKK 1 for hvert lånebeløb på DKK 1, og således at den konvertible obligation giver långiver ret til at modtage op til nominelt DKK [beløb] anparter i selskabet (med forbehold for eventuelle reguleringer i anledning af ændringer i selskabets kapitalstruktur, som nærmere beskrevet i udkast til et bilag til selskabets vedtægter. Det forhold, at konverteringskursen skal være 100, udelukker imidlertid ikke, at der kan opnås en gevinst ved konverteringen, idet anparterne kan have en højere værdi end kurs pari. For A vil en kursgevinst ved omlægningen derfor være skattepligtig i henhold til kursgevinstlovens § 12 og § 14, stk. 1, jf. § 25, stk. 1. Da A ejer hele anpartskapitalen i H5, vil et tab ikke være fradragsberettiget, jf. kursgevinstlovens § 14, stk. 2. For H5 skal såvel gevinst som tab ved omlægningen medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, jf. kursgevinstlovens §§ 2 og 6, samt § 25, stk. 1. H4 har hverken en fordring eller en gæld vedrørende gældsbrevet, og omlægningen vil derfor ikke medføre nogen skattepligtig gevinst eller fradragsberettiget tab efter aktieavancebeskatningsloven eller kursgevinstloven for H4. Indstilling Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 8 besvares med Nej. Spørgsmål 9 Det ønskes bekræftet, at det anførte konvertible gældsbrev, jf. spørgsmål 8, er omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 1, stk. 3. Begrundelse Spørgeren har sammen med anmodningen om bindende svar indsendt et generalforsamlingsreferat, og det fremgår heraf, at der kan udstedes en konvertibel obligation til spørgeren, der skal udstedes til kurs 100. Det fremgår udtrykkeligt, at den konvertible obligation kan konverteres til anparter i selskabet på de betingelser, der fremgår af udkast til bilag til selskabets vedtægter. Spørgeren har således en reel ret til at konvertere sin fordring på selskabet til anparter. Se også SKM2010. 774SR. Den konvertible obligation er herefter omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 1, stk. 3. Indstilling Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 9 besvares med Ja. Spørgsmål 10 Det ønskes bekræftet, at det konvertible gældsbrev, jf. Spørgsmål 8, er udstedt til kurs pari. Begrundelse Som det fremgår af Skattestyrelsens indstilling til svar på spørgsmål 8, vil værdien af det konvertible gældsbrev ikke nødvendigvis være kurs pari. Værdien kan være højere, hvis de anparter det konvertible gældsbrev kan konverteres til, har en højere værdi, og værdien kan være lavere, hvis debitorselskabet eventuelt ikke har fuld betalingsevne. Der gælder også, selv om debitorselskabet har positiv egenkapital, idet værdien af tilgodehavender også afhænger af, om der eventuelt må forventes tab eller underskud i debitorselskabet indenfor den nærmeste fremtid, således at debitorselskabet eventuelt ikke længere har fuld betalingsevne. Det gælder, uanset at hovedstolen og rentesatsen eventuelt justeres. Der henvises i øvrigt til begrundelsen i Skattestyrelsens indstilling og begrundelse vedrørende spørgsmål 8. Indstilling Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 10 besvares med "Nej". Skatterådets afgørelse og begrundelse Skatterådet tiltræder Skattestyrelsens indstilling og begrundelse. Lovgrundlag, forarbejder og praksis Spørgsmål 1 Lovgrundlag Kildeskattelovens § 9 Hvis en person bliver fuldt skattepligtig efter § 1, eller hvis en person efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst bliver hjemmehørende her i landet, anses aktiver og passiver, som ikke i forvejen er omfattet af dansk beskatning, for anskaffet på det faktiske anskaffelsestidspunkt til handelsværdien på tilflytningstidspunktet, jf. dog stk. 2. Stk. 2. Afskrivningsberettigede aktiver anses for erhvervet på det faktiske anskaffelsestidspunkt, og de anses for erhvervet til den faktiske anskaffelsessum afskrevet maksimalt efter danske regler indtil tilflytningstidspunktet. Ved denne beregning anvendes reglerne på tilflytningstidspunktet. Dog skal aktiverne anses for erhvervet til handelsværdien på tilflytningstidspunktet, såfremt denne værdi er mindre end værdien beregnet efter 1. og 2. pkt. Stk. 3. Genvundne afskrivninger på aktiver, der anses for afskrevet forud for inddragelse under dansk beskatning, kan højst udgøre det beløb, hvormed summen af foretagne afskrivninger efter skattepligtens indtræden overstiger det faktiske værditab efter inddragelse under dansk beskatning. Fortjeneste i forhold til anskaffelsessummen kan højst medregnes med et beløb svarende til forskellen mellem salgssummen og handelsværdien på tidspunktet for inddragelse under dansk beskatning. For aktiver, der afskrives efter saldometoden, ansættes afståelsessummen til den nedskrevne værdi på afståelsestidspunktet med tillæg af genvundne afskrivninger og fortjeneste efter 1. og 2. pkt. Stk. 4. Udgifter afholdt før tilflytningstidspunktet kan kun fradrages i den skattepligtige indkomst, hvis der på afholdelsestidspunktet var fradragsret for disse udgifter i medfør af § 2. Stk. 5. Stk. 1-4 finder tilsvarende anvendelse på personer, der bliver skattepligtige efter § 2, og som ikke umiddelbart forinden har været skattepligtige efter § 1. Aktieavancebeskatningslovens § 39B, stk. 1 Får personen på ny skattemæssigt hjemsted i Danmark, finder reglen i § 37 anvendelse for aktier, der indgik på beholdningsoversigten, og som personen fortsat ejer. Er der på dette tidspunkt fortsat en henstandssaldo, skal der dog ske en nedsættelse af handelsværdien for de aktier, der på tilflytningstidspunktet fortsat indgår på beholdningsoversigten. Handelsværdien nedsættes med det laveste af følgende beløb: 1) Det resterende skattebeløb, der indgår på henstandssaldoen på tilflytningstidspunktet, omregnet til indkomstgrundlag baseret på reglerne i personskattelovens § 8 a. 2) Den samlede nettogevinst på de aktier, som personen ejer på tilflytningstidspunktet, opgjort på grundlag af handelsværdien på tilflytningstidspunktet og den anskaffelsessum, der indgik ved beregningen efter § 38, stk. 4. Spørgsmål 2, 3 og 5 Lovgrundlag Ligningslovens § 2 Skattepligtige, a) hvorover fysiske eller juridiske personer udøver en bestemmende indflydelse, b) der udøver en bestemmende indflydelse over juridiske personer, c) der er koncernforbundet med en juridisk person, d) der har et fast driftssted beliggende i udlandet, e) der er en udenlandsk fysisk eller juridisk person med et fast driftssted i Danmark, eller f) der er en udenlandsk fysisk eller juridisk person med kulbrintetilknyttet virksomhed omfattet af kulbrinteskattelovens § 21, stk. 1 eller 4, skal ved opgørelsen af den skatte- eller udlodningspligtige indkomst anvende priser og vilkår for handelsmæssige eller økonomiske transaktioner med ovennævnte parter i nr. 1-6 (kontrollerede transaktioner) i overensstemmelse med, hvad der kunne være opnået, hvis transaktionerne var afsluttet mellem uafhængige parter. Med juridiske personer i nr. 1 og stk. 3 sidestilles selskaber og foreninger m.v., der efter danske skatteregler ikke udgør et selvstændigt skattesubjekt, men hvis forhold er reguleret af selskabsretlige regler, en selskabsaftale eller en foreningsvedtægt. Stk. 2. Ved bestemmende indflydelse forstås ejerskab eller rådighed over stemmerettigheder, således at der direkte eller indirekte ejes mere end 50 pct. af aktiekapitalen eller rådes over mere end 50 pct. af stemmerne. Ved bedømmelsen af, om den skattepligtige anses for at have bestemmende indflydelse på en juridisk person, eller om der udøves en bestemmende indflydelse over den skattepligtige af en juridisk eller fysisk person, medregnes aktier og stemmerettigheder, som indehaves af koncernforbundne selskaber, jf. stk. 3, af personlige aktionærer og deres nærtstående, jf. ligningslovens § 16 H, stk. 6, eller af en fond eller trust stiftet af moderselskabet selv eller af de nævnte koncernforbundne selskaber, nærtstående m.v. eller af fonde eller truster stiftet af disse. Tilsvarende medregnes ejerandele og stemmerettigheder, som indehaves af andre selskabsdeltagere, med hvem selskabsdeltageren har en aftale om udøvelse af fælles bestemmende indflydelse. Tilsvarende medregnes ejerandele og stemmerettigheder, som indehaves af en person omfattet af kildeskattelovens § 1 eller et dødsbo omfattet af dødsboskattelovens § 1, stk. 2, i fællesskab med nærtstående eller i fællesskab med en fond eller trust stiftet af den skattepligtige eller dennes nærtstående eller fonde eller truster stiftet af disse. Som nærtstående anses den skattepligtiges ægtefælle, forældre og bedsteforældre samt børn og børnebørn og disses ægtefæller eller dødsboer efter de nævnte personer. Stedbarns- og adoptivforhold sidestilles med oprindeligt slægtskabsforhold. Stk. 3. Ved koncernforbundne juridiske personer forstås juridiske personer, hvor samme kreds af selskabsdeltagere har bestemmende indflydelse, eller hvor der er fælles ledelse. Stk. 4. En juridisk eller fysisk person anses for udenlandsk, hvis personen er hjemmehørende i en fremmed stat, Færøerne eller Grønland, herunder efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst. Stk. 5. Ved ændringer i ansættelsen af den skatte- eller udlodningspligtige indkomst i henhold til stk. 1, kan den skattepligtige undgå yderligere følgeændringer (sekundære justeringer) ved at forpligte sig til betaling i overensstemmelse med de i stk. 1 anvendte priser og vilkår. Det er en forudsætning for anvendelsen af 1. pkt., at den påtagne forpligtelse også opfylder de i stk. 1 anførte betingelser. 1. pkt. gælder ikke, i det omfang den påtagne forpligtelse er omfattet af § 16 E. Ved kontrollerede transaktioner med udenlandske fysiske og juridiske personer og faste driftssteder finder 1. pkt. kun anvendelse, såfremt den pågældende udenlandske skattemyndighed foretager en beskatning, der er i overensstemmelse med de priser og vilkår, der er lagt til grund ved ansættelsen af den skattepligtige indkomst i henhold til stk. 1. Stk. 6. Det er en forudsætning for at nedsætte ansættelsen af den skatte- eller udlodningspligtige indkomst i henhold til stk. 1, at der foretages en korresponderende forhøjelse af den anden part. Det er en forudsætning for forhøjelse af anskaffelsessummer, at der foretages en korresponderende ansættelse af den anden part. Ved kontrollerede transaktioner med udenlandske fysiske eller juridiske personer og faste driftssteder er det en forudsætning, at den korresponderende indkomst medregnes ved indkomstopgørelsen i det pågældende andet land. Ligningslovens § 16 A, stk. 1- stk. 3, nr. 1 Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregnes udbytte af aktier, andelsbeviser og lignende værdipapirer, jf. dog stk. 4. Stk. 2. Til udbytte henregnes: 1. Alt, hvad der af selskabet udloddes til aktuelle aktionærer eller andelshavere, jf. dog stk. 3, og afståelsessummer omfattet af § 16 B, stk. 1. a) Udlodning af likvidationsprovenu for tiden fra begyndelsen af det indkomstår, i hvilket ophør sker, til ophørstidspunktet fra et investeringsinstitut med minimumsbeskatning, der er omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 21, i det omfang udlodningen ikke overstiger minimumsindkomsten, jf. § 16 C, stk. 3. b) Den del af minimumsindkomsten efter § 16 C, stk. 3, der ikke udloddes. c) Udbytteskat, der tilbagebetales fra en fremmed stat, Færøerne eller Grønland vedrørende aktier, der tilhører et selskab, et investeringsinstitut med minimumsbeskatning eller en investeringsforening bortset fra en kontoførende investeringsforening, og som ikke tilfalder selskabet, instituttet eller investeringsforeningen. d) Forskellen mellem afståelsessummen pr. aktie og den nye anskaffelsessum, når et selskab, der er skattepligtigt efter selskabsskatteloven eller fondsbeskatningsloven, har afstået skattefri porteføljeaktier som nævnt i aktieavancebeskatningslovens § 4 C og inden for 6 måneder efter afståelsen erhverver skattefri porteføljeaktier i samme selskab. Dette gælder dog kun, hvis afståelsessummen er højere end den nye anskaffelsessum og der er udloddet udbytte i perioden mellem afståelsen og erhvervelsen. Stk. 3. Følgende udlodninger behandles efter reglerne om beskatning af gevinst og tab ved afståelse af aktier m.v.: 1. Udlodning af likvidationsprovenu foretaget i det kalenderår, hvori selskabet endeligt opløses, medmindre udlodningen er omfattet af stk. 2, nr. 2, eller en af følgende betingelser er opfyldt: a) Det modtagende selskab ejer mindst 10 pct. af aktiekapitalen i det selskab, der likvideres, og udlodningen omfattes af selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c. b) Det modtagende selskab ejer mindre end 10 pct. af aktiekapitalen, er skattepligtigt af udbytter, jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, og har bestemmende indflydelse i det selskab, der likvideres, jf. § 2. Dette gælder dog ikke, hvis det modtagende selskab er hjemmehørende i en stat, der er medlem af EU eller EØS, og udbyttebeskatningen skulle være frafaldet eller nedsat efter bestemmelserne i direktiv 2011/96/EU eller en dobbeltbeskatningsoverenskomst med den pågældende stat, hvis der havde været tale om datterselskabsaktier. c) Den modtagende fysiske person er hjemmehørende uden for EU/EØS og har bestemmende indflydelse i det selskab, der likvideres, jf. § 2. d) Det modtagende selskab ejer skattefri porteføljeaktier, jf. aktieavancebeskatningslovens § 4 C, i det selskab, der likvideres, og mindst 50 pct. af aktiverne i det selskab, der likvideres, består af direkte eller indirekte ejede datterselskabs- eller koncernselskabsaktier, eller der inden for de seneste 3 år forud for likvidationen er foretaget en overdragelse af sådanne aktier til selskabets direkte eller indirekte aktionærer eller til et koncernforbundet selskab, jf. § 2, stk. 3. Praksis Den juridiske vejledning C. B. 2.1.4.9 C. B. 2.1.4.9 Ombytning af aktier Indhold Dette afsnit beskriver, hvornår en ombytning af aktier er en afståelse i aktieavancebeskatningslovens forstand. Afsnittet indeholder: • Hovedregel • Undtagelser • Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv. Hovedregel En ombytning af aktier sidestilles med afståelse, når der sker en ombytning med • aktier i et andet selskab • aktier i samme selskab, men med forskellige rettigheder, uanset aktierne har samme kursværdi. Undtagelser Der er følgende undtagelser til hovedreglen • En aktieombytning omfattet af successionsreglen i ABL § 36 udløser ikke afståelsesbeskatning. Se afsnit C. D. 6.3 om aktieombytning med tilladelse og afsnit C. D. 7.4. om aktieombytning uden tilladelse. • Ombytning af ældre aktier med nye aktier i samme selskab, således at de ældre aktier og de nye aktier i realiteten er identiske, sidestilles ikke med afståelse. De nye aktier anses for erhvervet på samme tidspunkt og for samme anskaffelsessum som de ældre aktier. • Ombytning af anparter til aktier i forbindelse med selskabets omdannelse fra anpartsselskab til aktieselskab. Se C. B. 2.1.4.8 Vedtægtsændringer. Spørgsmål 4 Lovgrundlag Selskabsskattelovens § 31, stk. 5 Hvis der ikke har været koncernforbindelse med et selskab hele året, medregnes indkomsten i den del af indkomståret, hvor der har været koncernforbindelse, jf. § 31 C, ved opgørelsen af sambeskatningsindkomsten. Skattemæssige afskrivninger, herunder straksfradrag efter afskrivningslovens § 18, kan maksimalt foretages i forhold til, hvor stor en del indkomstperioden udgør af et kalenderår. På det tidspunkt, hvor koncernforbindelse etableres eller ophører, jf. § 31 C, foretages en indkomstopgørelse efter skattelovgivningens almindelige regler for den periode af det pågældende selskabs indkomstår, der er forløbet, som om perioden udgør et helt indkomstår. De skattemæssige værdier og valg af periodiseringsprincipper m.v., der er lagt til grund ved indkomstopgørelsen på dette tidspunkt, anvendes ved indkomstopgørelsen for den resterende del af indkomståret. 1.-4. pkt. gælder, uanset om det pågældende selskab i forbindelse med eller efter koncernforbindelsens ophør eller etablering deltager i en omstrukturering, der gennemføres med skattemæssig virkning tilbage til et tidspunkt før koncernforbindelsens ophør henholdsvis etablering. Etableres koncernforbindelse ved erhvervelse af et selskab, som ikke har drevet erhvervsmæssig virksomhed forud for etableringen af koncernforbindelsen, og har selskabets egenkapital fra stiftelsen henstået som et ubehæftet kontant indestående i et pengeinstitut, anses koncernforbindelsen for etableret ved indkomstårets begyndelse, og hele selskabets indkomst for det pågældende indkomstår medregnes ved opgørelsen af sambeskatningsindkomsten. 6. pkt. finder tilsvarende anvendelse ved stiftelse af et nyt selskab, i det omfang selskabet ikke i forbindelse med stiftelsen tilføres aktiver eller passiver fra selskaber, som ikke er en del af koncernen. Hvis et selskab ved stiftelsen bliver ultimativt moderselskab, gælder 6. og 7. pkt. kun ved spaltninger som nævnt i 9. pkt. og ved aktieombytninger, hvor der ikke etableres eller ophører koncernforbindelse mellem andre selskaber. 1.-4. pkt. gælder ikke ved spaltning af et ultimativt moderselskab, som har ét direkte ejet datterselskab, og som i det pågældende indkomstår ikke har haft anden erhvervsmæssig aktivitet end at eje aktierne i datterselskabet, hvis de modtagende selskaber stiftes ved spaltningen eller er selskaber som nævnt i 6. pkt. og der ikke ved spaltningen etableres eller ophører koncernforbindelse mellem andre selskaber. Forarbejder SAU Alm. del – Bilag 47 2006-07 (Til Lov nr. 343 af 18. april 2007 – L 110 A) Foreningen af Statsautoriserede Revisorer Høringssvar (SEL § 29 B, stk. 2, 3. - 5 pkt.) (…) Ønsker oplyst, hvordan der skal forholdes i en situation,hvor en koncern bestående af et holdingselskab og et driftsselskab, foretager salg af aktierne i driftsselskabet midt i indkomståret, hvorefter holdingselskabet spaltes med ophør. Det oprindelige administrationsselskab for driftsselskabet eksisterer således ikke på tids- punktet, hvor den frivillige indbetaling kan fortages. - Kan de modtagende selskaber ved spaltningen foretage frivillig indbetaling vedrørende driftsselskabet? - Hvis spaltningen er sket skattefrit efter fusionsskattelovens regler følger det heraf, at de modtagende selskaber hæfter for det indskydende selskabs skatteforpligtelser - gør dette, at de modtagende selskaber kan foretage den frivillige indbetaling med effekt for indkomsten i den periode, hvor der bestod sambeskatning med driftsselskabet? - Skal de modtagende selskaber påtage sig en sådan forpligtelse til frivillig indbetaling i et særligt forhold - fx i forhold til størrelsen af de aktiver, som det modtagende selskab har fået overført ved spaltningen? – Hvis spaltningen er foretaget skattepligtigt, hvoraf følger det så, at de modtagende selskaber indtræder i de forpligtelser og rettigheder, der består for det indskydende administrationsselskab? Kommentar (…) Der er tale om en ganske speciel situation, hvor de nævnte problemstillinger formodentlig uden større problemer kunne undgås ved at vente med at spalte holdingselskabet til begyndelsen af det efterfølgende indkomstår. Situationen forudsætter endvidere, at acontoskatten er indbetalt af driftsselskabet selv. Foretages spaltningen med tilbagevirkende kraft til begyndelsen af indkomståret, vil holdingselskabet og driftsselskabet ikke blive anset for at være sambeskattet i det pågældende indkomstår. Hvis et af de modtagende selskaber i stedet skal anses for sambeskattet med driftsselskabet i den nævnte periode, vil dette selskab kunne indbetale acontoskat med virkning for sambeskatningsindkomsten og dermed også for den del af indkomsten i driftsselskabet, der skal medregnes i sambeskatningsindkomsten. Hvis ingen af de modtagende selskaber ved spaltningen bliver sambeskattet med driftsselskabet, vil der ikke kunne indbetales acontoskat vedrørende driftsselskabet for den nævnte periode – heller ikke, hvis spaltningen sker efter reglerne i fusionsskatteloven. En skattepligtig spaltning kan ikke foretages med tilbagevirkende kraft. Spaltningen betragtes derfor som en likvidation af holdingselskabet. (Skattestyrelsens understregning) (…) Svar på spørgsmål 46 til lov nr. 343 af 18. april 2007 - L 110 2006-07 Spørgsmål 46: Det bedes vist, hvordan lovforslaget vil påvirke en situation som beskrevet i Skatterådets afgørelse SKM 2006-105 SR, hvor der først foretages en skattefri aktieombytning af administrationsselskabet til et nystiftet selskab, og der derefter foretages en spaltning af det nystiftede administrationsselskab. Svar: I SKM 2006.105. SR havde en koncern bestående af moderselskabet A, datterselskabet B og B's datterselskab C den 14. juni 2005 gennemført en skattefri aktieombytning, således at et nyt ultimativt moderselskab, M, kom til at eje 100 pct. af såvel kapitalen som stemmerettighederne i A. Den 9. september 2005 blev en skattefri spaltning af M vedtaget. Spaltningen skulle have selskabsretlig virkning pr. 1. juli 2005. De gældende regler, jf. Skatterådets afgørelse, fører til, at M skal anses for administrationsselskab i perioden 14. juni 2005 - 8. september 2005, mens A skal anses for administrationsselskab i perioderne 1. januar 2005 - 13. juni 2005 og 9. september 2005 - 31. december 2005. Der skal udarbejdes perioderegnskaber for disse tre perioder efter reglerne i selskabsskattelovens § 31, stk. 3. Med de foreslåede ændringer af selskabsskattelovens § 31, stk. 3, jf. forslagets § 1, nr. 18, anses M for stiftet ved indkomstårets begyndelse, dvs. 1. januar 2005. M anses således som moderselskab i koncernen fra den 1. januar 2005. De foreslåede ændringer indebærer endvidere, at spaltningen den 9. september 2005 kan ske med tilbagevirkende kraft til indkomstårets begyndelse, da M er et ultimativt moderselskab, som har ét direkte ejet datterselskab og ikke har haft anden erhvervsmæssig aktivitet end at eje aktierne i datterselskabet. Endvidere stiftes de modtagende selskaber ved spaltningen, som ikke medfører, at der etableres eller ophører koncernforbindelse mellem andre selskaber. Hvis spaltningen var gennemført med virkning fra 1. januar 2005 ville der slet ikke skulle udarbejdes delårsopgørelser for koncernen i indkomståret 2005. Koncernen ville have bestået af selskaberne A, B og C i hele indkomståret – med A som administrationsselskab. I den konkrete sag blev spaltningen imidlertid gennemført med selskabsretlig virkning fra 1. juli 2005. I henhold til forslaget indebærer det, at der skal udarbejdes en delårsopgørelse for perioden fra 1. januar 2005 - 30. juni 2005, hvor M anses for at være moderselskab for koncernen. Fra den 1. juli 2005 bliver A moderselskab – og administrationsselskab – for koncernen, og der skal udarbejdes en delårsopgørelse for perioden 1. juli 2005 - 31. december 2005. Spørgsmål 6 Lovgrundlag Aktieavancebeskatningslovens § 12, § 23, stk. 1, § 26, stk. 1 og 2, samt 30, stk. 1 § 12. Gevinst ved afståelse af aktier medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. (…) § 23. Gevinst og tab på aktier, der skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, medregnes i det indkomstår, hvori gevinsten eller tabet realiseres (realisationsprincippet). (…) § 26. Gevinst og tab ved afståelse af aktier opgøres efter reglerne i stk. 2-7, jf. dog § 23, stk. 2, 4, 5, 7 og 8, om lagerprincippet. Stk. 2. Gevinst og tab opgøres som forskellen mellem afståelsessummen og anskaffelsessummen for de pågældende aktier. Ved anskaffelsessummen forstås den samlede anskaffelsessum for den beholdning af aktier, som den skattepligtige har i det pågældende selskab, uanset om de har forskellige rettigheder. Anskaffelsessummen for andele i et medarbejderinvesteringsselskab, hvor indbetalingen har været omfattet af ligningslovens § 7 N, sættes til nul. Afstår et selskab aktier til en kurs under handelsværdien, og kan selskabet fradrage forskellen mellem aktiernes handelsværdi og afståelsessummen efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, skal aktierne ved opgørelsen efter 1. pkt. anses for afstået til aktiernes handelsværdi på afståelsestidspunktet. (…) § 30. Ved afståelse forstås i denne lov salg, bytte, bortfald og andre former for afhændelse. (…) Ligningslovens § 2, stk. 1-2 § 2. Skattepligtige, 1) hvorover fysiske eller juridiske personer udøver en bestemmende indflydelse, 2) der udøver en bestemmende indflydelse over juridiske personer, 3) der er koncernforbundet med en juridisk person, 4) der har et fast driftssted beliggende i udlandet, 5) der er en udenlandsk fysisk eller juridisk person med et fast driftssted i Danmark, eller 6) der er en udenlandsk fysisk eller juridisk person med kulbrintetilknyttet virksomhed omfattet af kulbrinteskattelovens § 21, stk. 1 eller 4, skal ved opgørelsen af den skatte- eller udlodningspligtige indkomst anvende priser og vilkår for handelsmæssige eller økonomiske transaktioner med ovennævnte parter i nr. 1-6 (kontrollerede transaktioner) i overensstemmelse med, hvad der kunne være opnået, hvis transaktionerne var afsluttet mellem uafhængige parter. Med juridiske personer i nr. 1 og stk. 3 sidestilles selskaber og foreninger m.v., der efter danske skatteregler ikke udgør et selvstændigt skattesubjekt, men hvis forhold er reguleret af selskabsretlige regler, en selskabsaftale eller en foreningsvedtægt. Stk. 2. Ved bestemmende indflydelse forstås ejerskab eller rådighed over stemmerettigheder, således at der direkte eller indirekte ejes mere end 50 pct. af aktiekapitalen eller rådes over mere end 50 pct. af stemmerne. Ved bedømmelsen af, om den skattepligtige anses for at have bestemmende indflydelse på en juridisk person, eller om der udøves en bestemmende indflydelse over den skattepligtige af en juridisk eller fysisk person, medregnes aktier og stemmerettigheder, som indehaves af koncernforbundne selskaber, jf. stk. 3, af personlige aktionærer og deres nærtstående, jf. ligningslovens § 16 H, stk. 6, eller af en fond eller trust stiftet af moderselskabet selv eller af de nævnte koncernforbundne selskaber, nærtstående m.v. eller af fonde eller truster stiftet af disse. Tilsvarende medregnes ejerandele og stemmerettigheder, som indehaves af andre selskabsdeltagere, med hvem selskabsdeltageren har en aftale om udøvelse af fælles bestemmende indflydelse. Tilsvarende medregnes ejerandele og stemmerettigheder, som indehaves af en person omfattet af kildeskattelovens § 1 eller et dødsbo omfattet af dødsboskattelovens § 1, stk. 2, i fællesskab med nærtstående eller i fællesskab med en fond eller trust stiftet af den skattepligtige eller dennes nærtstående eller fonde eller truster stiftet af disse. Som nærtstående anses den skattepligtiges ægtefælle, forældre og bedsteforældre samt børn og børnebørn og disses ægtefæller eller dødsboer efter de nævnte personer. Stedbarns- og adoptivforhold sidestilles med oprindeligt slægtskabsforhold. (…) Personskattelovens § 4 a, stk. 1, nr. 4 § 4 a. Aktieindkomst omfatter det samlede beløb af: (…) Skattepligtige selskaber og foreninger m.v. skal ved indkomstopgørelsen og skatteberegningen se bort fra arrangementer eller serier af arrangementer, der er tilrettelagt med det hovedformål, eller der som et af hovedformålene har at opnå en skattefordel, som virker mod formålet og hensigten med skatteretten, og som ikke er reelt under hensyntagen til alle relevante faktiske forhold og omstændigheder. Et arrangement kan omfatte flere trin eller dele. Stk. 2. Ved anvendelsen af stk. 1 betragtes arrangementer eller serier af arrangementer som værende ikke-reelle, i det omfang de ikke er tilrettelagt af velbegrundede kommercielle årsager, der afspejler den økonomiske virkelighed. Stk. 3. Indkomstopgørelsen og skatteberegningen skal foretages på baggrund af det reelle arrangement eller serie af arrangementer, hvis der ses bort fra arrangementer eller serier af arrangementer efter stk. 1. Stk. 4. Stk. 1-3 finder tilsvarende anvendelse for andre deltagere i arrangementerne eller serierne af arrangementer, når deltagerne er skattepligtige omfattet af kildeskattelovens §§ 1 eller 2 eller dødsboskattelovens § 1, stk. 2. Stk. 5. Skattepligtige har ikke fordel af en dobbeltbeskatningsoverenskomst, hvis det er rimeligt at fastslå under hensyn til alle relevante faktiske forhold og omstændigheder, at opnåelsen af fordelen er et af de væsentligste formål i ethvert arrangement eller enhver transaktion, som direkte eller indirekte medfører fordelen, medmindre det godtgøres, at indrømmelsen af fordelen under disse omstændigheder vil være i overensstemmelse med indholdet af og formålet med den pågældende bestemmelse i overenskomsten. Stk. 6. Stk. 1-4 har forrang i forhold til stk. 5 ved vurderingen af, om en skattepligtig er udelukket fra fordelen i en dobbeltbeskatningsoverenskomst med et land, der er medlem af EU. Stk. 7. Told- og skatteforvaltningen skal forelægge sager om anvendelse af stk. 1-5 for Skatterådet til afgørelse. Fristerne i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, 2. pkt., og § 27, stk. 2, 2. pkt., for foretagelse eller ændring af ansættelser, der er en direkte følge af anvendelsen af stk. 1-5, forlænges med 1 måned og anses for afbrudt ved told- og skatteforvaltningens fremsendelse til Skatterådet og den skattepligtige af indstilling til afgørelse. Selskabsskattelovens § 2D, stk. 2-4 Stk. 2. Hvis en juridisk person overdrager aktier, andelsbeviser og lignende værdipapirer, herunder konvertible obligationer, samt tegningsrettigheder til sådanne værdipapirer til selskaber, der på overdragelsestidspunktet i det væsentlige er uden økonomisk risiko ved erhvervsmæssig aktivitet, jf. § 33 A, stk. 3, og vederlaget delvis består af andet end aktier i det erhvervende selskab eller hermed koncernforbundne selskaber, anses denne del af vederlaget som udbytte. Det samme gælder, hvis overdrageren udelukkende modtager vederlag i andet end aktier i det erhvervende selskab eller hermed koncernforbundne selskaber og overdrageren eller fysiske eller juridiske personer, hvormed overdrageren har en forbindelse som omhandlet i ligningslovens § 2, efter overdragelsen ejer sådanne værdipapirer i et eller flere af disse selskaber bortset fra det selskab, hvori der overdrages aktier m.v. Stk. 1, 2. og 4. pkt., finder tilsvarende anvendelse. Stk. 3. Erhvervsmæssig aktivitet, der inden for de seneste 3 år forud for overdragelsen af aktier m.v. er erhvervet fra en person eller et selskab m.v., der har den i ligningslovens § 2 anførte forbindelse med det erhvervende selskab, indgår ikke i vurderingen efter stk. 2, jf. § 33 A, stk. 3. Hvis et datterselskab er erhvervet fra et koncernforbundet selskab inden for de seneste 3 år forud for overdragelsen af aktier m.v., indgår erhvervsmæssig aktivitet i datterselskabet ikke i vurderingen af moderselskabet efter § 33 A, stk. 3. Stk. 4. Vederlag i andet end aktier i det modtagende selskab eller hermed koncernforbundne selskaber i forbindelse med fusion eller spaltning, der ikke er omfattet af fusionsskatteloven, anses som udbytte, såfremt aktionæren eller fysiske eller juridiske personer, hvormed aktionæren har en forbindelse som omhandlet i ligningslovens § 2, efter omstruktureringen ejer aktier i et af de indskydende eller modtagende selskaber eller hermed koncernforbundne selskaber. Stk. 1, 4. pkt., finder tilsvarende anvendelse. Ved lov nr. 1254 af 18. december 2012 (L 10 Folketingsåret 2012/2013) blev der indført en værnsregel i selskabsskattelovens § 2 D med det formål at sikre udbyttebeskatningen, der blev fastholdt ved lov nr. 1255 af 18. december 2012, og at imødegå særligt kapitalfondenes omgåelse af kildebeskatningen af udbytter. Den model, som kapitalfondene benyttede til at omgå udbyttebeskatningen, gik ud på, at kapitalfondene umiddelbart før en påtænkt udbytteudlodning foretog en skattefri aktieombytning. Ved den skattefrie aktieombytning indskydes et nyt selskab mellem kapitalfonden og det udbytteudloddende selskab. Som vederlag modtog kapitalfondsejerne aktier i det nye selskab kombineret med en skattefri kontant udligningssum svarende til det påtænkte udbytte. Selskabsskattelovens § 2 D medfører, at det vederlag, der ikke består af aktier i det nyindskudte selskab m.v., som aktionærerne modtager ved den skattefrie aktieombytning, anses som udbytte. Bestemmelsen finder anvendelse, hvis der i aktionærkredsen er en koncernforbindelse før og efter den skattefri aktieombytning. Skatteministeriet er i forsommeren 2013 kommet i besiddelse af en række dokumenter, der viser, at skatterådgivere markedsfører en ny omgåelse af udbyttebeskatningen ved igen at benytte skattefrie aktieombytninger, hvor ejerkredsen vederlægges med aktier kombineret med en kontant udligningssum. Dokumenterne omhandler et konkret selskab, hvis ejerkreds er spredt og uafhængig af hinanden og sammensat af såvel danske som udenlandske selskabsaktionærer samt fysiske personer. Aktionærernes ejerandel varierer, således at der er aktionærer med mere end 10 pct. og aktionærer med mindre end 10 pct. En udbytteudlodning direkte fra det udloddende selskab vil potentielt indebære, at en række af aktionærerne skal betale udbytteskat, fordi ejerandelen er mindre end 10 pct. For at undgå en potentiel udbyttebeskatning har selskabets rådgiver først anmodet SKAT om dispensation for udbyttebeskatning i forbindelse med en kapitalnedsættelse, hvilket SKAT har givet afslag på. Som følge af SKATs afslag præsenteres ejerkredsen i stedet for en alternativ mulighed for at undgå udbyttebeskatning. Dette kan ske ved en skattefri aktieombytning, hvor aktionærerne vederlægges i aktier kombineret med en kontant udligningssum svarende til deres andel af det påtænkte udbytte. Aktieombytningen indebærer, at de aktionærer, der kunne modtage skattefrit udbytte uden en aktieombytning, fortsat er skattefri. De aktionærer, der er skattepligtige før aktieombytningen, bliver skattefri efter aktieombytningen, fordi den kontante udligningssum efter gældende regler beskattes efter aktieavancebeskatningsloven. Dette gælder for danske og udenlandske selskabsaktionærer samt udenlandske fysiske personer. Danske fysiske personer er dog som udgangspunkt skattepligtige af avancer, men kan benytte deres anskaffelsessum til at nedbringe beskatningen og opnår dermed også en fordel ved aktieombytningen. Efter aktieombytningen er aktionærkredsens ejerandele uændret. Det er muligt at benytte modellen, fordi den spredte og uafhængige ejerkreds ikke har modstridende interesser i at foretage en aktieombytning. Brugen af skattefri aktieombytninger, hvor aktionærerne vedlægges med aktier kombineret med en kontant udligningssum, kan benyttes hver gang, der påtænkes at udlodde udbytte. Den model, der markedsføres, er ikke dækket af selskabsskattelovens § 2 D, idet aktionærkredsen ikke er koncernforbunden, da der er tale om en uafhængig ejerkreds, der ikke på forhånd har aftalt at lede og agere som en samlet enhed. Lovforslaget går ud på at hindre omgåelsesmulighederne for derved at sikre den udbyttebeskatning, der blev fastholdt ved lov nr. 1255 af 18. december 2012 (L 49 Folketingsåret 2012/2013). (Skattestyrelsens understregning) (…) Specielle bemærkninger (…) De foreslåede ændringer i selskabsskattelovens § 2 D sker med henblik på at hindre omgåelse af beskatning af udbytter til selskaber, som efter de gældende regler ikke er fritaget for beskatning af udbytter. Bestemmelsen foreslås at finde anvendelse i de tilfælde, hvor skiftet fra udbytte til en anden form for betaling opnås ved fusion, spaltning eller aktieombytning. Forslaget berører ikke rækkevidden af de gældende regler i selskabsskattelovens § 2 D, idet der alene sker en præcisering af, at disse regler også gælder ved fusion og spaltning. Det forhold, at vederlaget anses som udbytte, indebærer som efter den gældende § 2 D i selskabsskatteloven, at udbyttet er omfattet af ligningslovens § 16 A, og at udbyttet dermed er omfattet af den begrænsede skattepligt i selskabs•skattelovens § 2, stk. 1, litra c. Hvis en aktionær delvist vedlægges med aktier i det erhvervende selskab, det modtagende selskab eller hermed koncernforbundne selskaber, vil reglen finde anvendelse. Dette indebærer, at alt vederlag, som ikke består af sådanne aktier, anses for udbytte. Ved fastsættelse af, hvornår der er tale om koncernforbundne selskaber, finder ligningslovens § 2 anvendelse. I § 2 D, stk. 2, foreslås det, at i de tilfælde, hvor en aktionær i forbindelse med en skattepligtig aktieombytning fuldt ud vederlægges med aktier i det tomme selskab, finder reglen ikke anvendelse. Ligeledes gælder det, at hvis en aktionær fuldt ud vederlægges med andet end aktier i det erhvervende selskab, det modtagende selskab eller hermed koncern•forbundne selskaber, vil reglen heller ikke finde anvendelse, idet aktierne dermed må anses for afstået, forudsat at der efter overdragelsen ikke ejes aktier m.v. i et eller flere af disse selskaber. Ved skattepligtig aktieombytning finder bestemmelsen kun anvendelse, hvis overdragelsen sker til et tomt selskab, jf. selskabsskattelovens § 33 A, stk. 3. Det vil sige, at bestemmelsen ikke finder anvendelse i de tilfælde, hvor der er tale om en aktieombytning, hvor det erhvervende selskab er i besiddelse af en økonomisk risiko ved erhvervsmæssig aktivitet. Da der er tale om en værnsregel, der har til hensigt at forhindre omgåelse, er det nødvendigt at sikre, at reglen ikke omgås ved tilkøb eller tilførsel af aktiver/aktiviteter. Det foreslås derfor i § 2 D, stk. 3, at aktiviteter, der er erhvervet fra koncernforbundne selskaber, ikke indgår i vurderingen af det tomme selskabs erhvervsmæssige aktivitet. Endvidere vil den aktivitet, der er i det tomme selskabs datterselskaber før og efter omstruktureringen, heller ikke indgå. Ved skattepligtig fusion og spaltning foreslås det tilsvarende i § 2 D, stk. 4, at vederlag i andet end aktier i det modtagende selskab eller hermed koncernforbundne selskaber anses som udbytte, såfremt aktionæren efter omstruktureringen ejer aktier i det modtagende selskab eller hermed koncernforbundne selskaber. I modsætning til skattepligtig aktieombytning er den foreslåede udbyttebeskatning af kontante udligningssummer ved skattepligtig fusion og spaltning ikke begrænset til omstruktureringer, hvori der indgår tomme selskaber. (…) Praksis SKM2020. 98. SR Skatterådet bekræftede, at Spørger var fuldt skattepligtig til Danmark fra og med 20xx i henhold til kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1. Det blev bl.a. ved afgørelsen tillagt vægt, at Spørger opholdte sig i Danmark i forbindelse med løbende udførelse af arbejde for en dansk arbejdsgiver. Desuden bekræftede Skatterådet, at Spørgers personlige selskab X Ltd. var fuldt skattepligtig til Danmark efter reglerne om ledelsens sæde i selskabsskattelovens § 1, stk. 6, og artikel 4, stk. 3, i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og et andet EU-land, fra det tidspunkt, hvor Spørger blev fuld skattepligtig til Danmark. Det blev bl.a. ved afgørelsen tillagt vægt, at Spørger var den primære beslutningstager i selskabet. Sidst bekræftede Skatterådet, at Spørger kunne overdrage 100 pct. af sine aktier i X Ltd. til et af ham nystiftet dansk anpartsselskab og modtage betaling delvist i aktier og delvist mod et gældsbrev, uden at denne betaling i andet end aktier skulle beskattes som udbytte. Der blev ved afgørelsen tillagt vægt, at Skatterådet havde taget stilling til et tilsvarende spørgsmål i SKM2019. 232. SR. SKM2020. 232. SR Spørger var dansk, men havde boet i X-land i mange år. Spørger flyttede nu tilbage til Danmark med sin familie og ønskede at fortsætte sine erhvervsaktiviteter gennem et dansk anpartsselskab. Spørger ønskede derfor at gennemføre en skattepligtig ombytning af kapitalandele i sit helejede x- landske selskab med anparter i et nystiftet dansk holdingselskab. I forbindelse med ombytningen modtog spørger vederlag delvist i anparter, delvist i kontanter (kortfristet lån) eller ved udstedelse af et gældsbrev. Spørger opnåede ved den påtænkte disposition dels vederlæggelse med anparter, dels et betydeligt kontantvederlag. Skatterådet bekræftede, at hele vederlaget skulle beskattes som aktieavance. Da spørgers anskaffelsessum på aktierne svarede til handelsværdien på tilflytningstidspunktet, blev der ingen – eller i hvert fald kun en meget begrænset – avance at beskatte. Skatterådets besvarelse indebar, at hverken selskabsskattelovens § 2 D eller ligningslovens § 3 fandt anvendelse. Skatterådet fandt heller ikke, at domstolspraksis om tilsidesættelse kunne finde anvendelse i den konkrete sag. SKM2020. 293. SR Skatterådet bekræftede, at en nærmere beskrevet spaltning kunne ske skattefrit og ikke berørte skattefriheden for den aktieombytning, der blev gennemført umiddelbart inden. I forlængelse af aktieombytningen og ophørsspaltningen likvideres det ene selskab, der blev stiftet ved spaltningen. Når ophørsspaltningen efterfølges af en likvidation, bringes selskabsstrukturen tilbage til, hvordan den så ud før spaltningen, men spørger opnåede at "omkvalificere" et skattepligtigt udbytte til udlodning af likvidationsprovenu. Udlodning af likvidationsprovenuet beskattes efter reglerne i aktieavancebeskatningsloven, og anskaffelsessummen på anparterne kunne fratrækkes ved opgørelse af gevinst på anparterne. Ved udlodning af likvidationsprovenuet vil Spørger være skattepligtig af 10,5 mio. kr. som aktieindkomst. Aktieindkomst er skattepligtig med 42 %. Hvis spaltningen og likvidationen ikke ville blive gennemført, men udbyttet udloddes direkte til Spørger, var Spørger skattepligtig af hele udlodningen (50 mio. kr.) som aktieindkomst. Skatterådet fandt, at det var i strid med formålet og hensigten med skatteretten, hvis det var muligt at omkvalificere en skattepligtig udbytteudlodning til et likvidationsprovenu, hvor anskaffelsessummen på anparterne kunne fratrækkes ved opgørelse af gevinst på anparterne. Skatterådet fandt, at ligningslovens § 3 fandt anvendelse. Spørgsmål 7 Lovgrundlag Ligningslovens § 2 Skattepligtige, 1) hvorover fysiske eller juridiske personer udøver en bestemmende indflydelse, 2) der udøver en bestemmende indflydelse over juridiske personer, 3) der er koncernforbundet med en juridisk person, 4) der har et fast driftssted beliggende i udlandet, 5) der er en udenlandsk fysisk eller juridisk person med et fast driftssted i Danmark, eller 6) der er en udenlandsk fysisk eller juridisk person med kulbrintetilknyttet virksomhed omfattet af kulbrinteskattelovens § 21, stk. 1 eller 4, skal ved opgørelsen af den skatte- eller udlodningspligtige indkomst anvende priser og vilkår for handelsmæssige eller økonomiske transaktioner med ovennævnte parter i nr. 1-6 (kontrollerede transaktioner) i overensstemmelse med, hvad der kunne være opnået, hvis transaktionerne var afsluttet mellem uafhængige parter. 3 Med juridiske personer i nr. 1 og stk. 3 sidestilles selskaber og foreninger m.v., der efter danske skatteregler ikke udgør et selvstændigt skattesubjekt, men hvis forhold er reguleret af selskabsretlige regler, en selskabsaftale eller en foreningsvedtægt. 4 Stk. 2. Ved bestemmende indflydelse forstås ejerskab eller rådighed over stemmerettigheder, således at der direkte eller indirekte ejes mere end 50 pct. af aktiekapitalen eller rådes over mere end 50 pct. af stemmerne. Ved bedømmelsen af, om den skattepligtige anses for at have bestemmende indflydelse på en juridisk person, eller om der udøves en bestemmende indflydelse over den skattepligtige af en juridisk eller fysisk person, medregnes aktier og stemmerettigheder, som indehaves af koncernforbundne selskaber, jf. stk. 3, af personlige aktionærer og deres nærtstående, jf. ligningslovens § 16 H, stk. 6,5 eller af en fond eller trust stiftet af moderselskabet selv eller af de nævnte koncernforbundne selskaber, nærtstående m.v. eller af fonde eller truster stiftet af disse. Tilsvarende medregnes ejerandele og stemmerettigheder, som indehaves af andre selskabsdeltagere, med hvem selskabsdeltageren har en aftale om udøvelse af fælles bestemmende indflydelse. 6 Tilsvarende medregnes ejerandele og stemmerettigheder, som indehaves af en person omfattet af kildeskattelovens § 1 eller et dødsbo omfattet af dødsboskattelovens § 1, stk. 2, i fællesskab med nærtstående eller i fællesskab med en fond eller trust stiftet af den skattepligtige eller dennes nærtstående eller fonde eller truster stiftet af disse. Som nærtstående anses den skattepligtiges ægtefælle, forældre og bedsteforældre samt børn og børnebørn og disses ægtefæller eller dødsboer efter de nævnte personer. Stedbarns- og adoptivforhold sidestilles med oprindeligt slægtskabsforhold. Stk. 3. Ved koncernforbundne juridiske personer forstås juridiske personer, hvor samme kreds af selskabsdeltagere har bestemmende indflydelse, eller hvor der er fælles ledelse. 7 Stk. 4. En juridisk eller fysisk person anses for udenlandsk, hvis personen er hjemmehørende i en fremmed stat, Færøerne eller Grønland, herunder efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst. Stk. 5. Ved ændringer i ansættelsen af den skatte- eller udlodningspligtige indkomst i henhold til stk. 1, kan den skattepligtige undgå yderligere følgeændringer (sekundære justeringer) ved at forpligte sig til betaling i overensstemmelse med de i stk. 1 anvendte priser og vilkår. 8 Det er en forudsætning for anvendelsen af 1. pkt., at den påtagne forpligtelse også opfylder de i stk. 1 anførte betingelser. 9 1. pkt. gælder ikke, i det omfang den påtagne forpligtelse er omfattet af § 16 E. 10 Ved kontrollerede transaktioner med udenlandske fysiske og juridiske personer og faste driftssteder finder 1. pkt. kun anvendelse, såfremt den pågældende udenlandske skattemyndighed foretager en beskatning, der er i overensstemmelse med de priser og vilkår, der er lagt til grund ved ansættelsen af den skattepligtige indkomst i henhold til stk. 1. Stk. 6. Det er en forudsætning for at nedsætte ansættelsen af den skatte- eller udlodningspligtige indkomst i henhold til stk. 1, at der foretages en korresponderende forhøjelse af den anden part. Det er en forudsætning for forhøjelse af anskaffelsessummer, at der foretages en korresponderende ansættelse af den anden part. Ved kontrollerede transaktioner med udenlandske fysiske eller juridiske personer og faste driftssteder er det en forudsætning, at den korresponderende indkomst medregnes ved indkomstopgørelsen i det pågældende Spørgsmål 8 Lovgrundlag Kursgevinstlovens § 2, § 6, § 12, § 14, stk. 1 og 2, samt § 25, stk. 1 § 2. Selskaber, fonde og foreninger m.v., der er skattepligtige efter selskabsskatteloven eller fondsbeskatningsloven, skal ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregne gevinst og tab på fordringer og gæld, som omfattes af § 1, efter de regler, der er angivet i dette kapitel og § 29 samt i kapitel 4, 4 a, 5 og 7. (…) § 6. Gevinst og tab på gæld medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, jf. dog §§ 8, 24 og 24 A om gevinst som følge af gældseftergivelse ved akkord m.v. (…) § 12. Personer, der er skattepligtige efter kildeskatteloven, og dødsboer, der er skattepligtige efter dødsboskatteloven, skal ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregne gevinst og tab på fordringer og gæld, som omfattes af § 1, efter de regler, der er angivet i dette kapitel og § 29 samt i kapitel 4, 5 og 7. (…) § 14. Gevinst og tab på fordringer medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, jf. dog stk. 2 og §§ 15, 17 og 18. 1. pkt. finder dog alene anvendelse, hvis årets nettogevinst eller nettotab sammenlagt med nettogevinster og nettotab omfattet af § 23 og gevinst og tab på investeringsbeviser i obligationsbaserede investeringsinstitutter med minimumsbeskatning, jf. aktieavancebeskatningslovens § 22, overstiger 2.000 kr. Stk. 2. Tab på fordringer på selskaber, hvorover den skattepligtige har eller har haft en indflydelse som omhandlet i aktieavancebeskatningslovens § 4, eller tab på fordringer på den skattepligtiges ægtefælle, forældre og bedsteforældre samt børn og børnebørn og disses ægtefæller eller dødsboer efter de nævnte personer kan ikke fradrages. Stedbarns- og adoptivforhold sidestilles med naturligt slægtskabsforhold. For fordringer i fremmed valuta opgøres det ikkefradragsberettigede tab efter 1. og 2. pkt. på grundlag af valutakurserne på tidspunktet for fordringens erhvervelse. (…) § 25. Gevinst og tab på fordringer og gæld, der skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, medregnes i det indkomstår, hvori gevinsten eller tabet realiseres (realisationsprincippet), jf. dog stk. 2-10, og § 22, stk. 1, samt §§ 36 og 37. (…) Praksis Den juridiske vejledning (2020-2), afsnit C. B. 1.7.5 Generelt om realisations- og lagerprincippet (…) Ændring af lånevilkår Ændringer i de aftalte vilkår for en fordring kan have en sådan karakter, at fordringen anses for afstået, og en ny fordring anses for stiftet. Når det oprindelige låns vilkår undergår væsentlige ændringer, herunder om lånets størrelse, afvikling og afdragsbetaling, anses lånet for indfriet. Se TfS 2000, 605 (ØLR). Såfremt et eksisterende gældsbrev opdeles i to gældsbreve, med enslydende hovedstol og restlån og øvrige vilkår, er der ikke tale om en væsentlig ændring. Se SKM2012. 257. SR. Om en renteændring medfører, at fordringer anses for afstået, beror på en væsentlighedsvurdering. Se SKM2003. 545. LR. Ændring af valuta er en så væsentlig ændring, at der skattemæssigt er afståelse og stiftelse af en ny fordring. Ændringer i en obligations valuta er ikke en væsentlig ændring, når det fremgår af aftalens vilkår, at ændringen skal ske. Se SKM2009. 11. SR. (…) TfS 1999, 172 DEP Skatteministeriet fastslog, at redenominering af de 11 euro-landes nationale valutaer til euro for aktiers og obligationers vedkommende ikke skulle sidestilles med en afståelse. TfS 2000, 605 ØLR Skatteyderen havde oprindeligt en låneaftale med et selskab, hvorefter det fulde lånebeløb på 120.000 DM med tillæg af rente på 4 pct. p.a. forfaldt til betaling efter 5 år. Ved en ny aftale opnåede skatteyderen rentefrihed og en afviklingsperiode på 19 år, og samtidigt blev lånets valuta ændret til danske kroner. Østre Landsret fandt, at det oprindelige låns vilkår undergik så væsentlige ændringer, at det oprindelige lån måtte anses for indfriet i kursgevinstlovens forstand. SKM2003. 545. LR Skatteyderen havde ydet 2 lån til en niece. Det ene lån var forrentet med den til enhver tid gældende mindsterente, medens det andet lån var forrentet med en fast rente på 4 pct. p.a. Skatteyderen ønskede nu at gøre lånene rentefrie. Ligningsrådet fandt, at en ændring af lånevilkårene, hvorved lånene blev gjort rentefrie, var en væsentlig ændring af vilkårene, der måtte medføre, at de oprindelige lån måtte anses for indfriet i kursgevinstlovens forstand, og nye lån stiftet. SKM2009. 11. SR En obligation var udstedt med det vilkår, at der skulle ske ugentlige rebalanceringer af vægtningen af valutaer, der indgik i et indeks. Skatterådet fandt, at rebalanceringerne ikke medførte, at der skulle opgøres ugentlige kursgevinster eller -tab, idet det fremgik af låneaftalens vilkår, at ændringen skulle ske. SKM2012. 257. SR Skatterådet fastslog, at en opsplitning af et gældsbrev til to gældsbreve kunne ske uden skattemæssige konsekvenser, idet opsplitningen ikke var en væsentlig ændring af gældsforholdet. Spørgsmål 9 Lovgrundlag Aktieavancebeskatningslovens § 1, stk. 3 § 1 (…) Forarbejder Aktieavancebeskatningslovens § 1, stk. 3, er indsat ved lov nr. 1413 af 21. december 2005, der er gennemført på grundlag af lovforslag L 78 i folketingsåret 2005/2006. Bemærkningerne til lovforslagets § 1, stk. 3, indeholder følgende: Praksis Den juridiske vejledning (2020-2), afsnit C. B. 2.1.1.12 Forklaring af konvertible obligationer En konvertibel obligation er et gældsbrev udstedt af et aktie- eller anpartsselskab, som giver långiveren (ejeren) en reel ret til at konvertere sin fordring på selskabet til aktier eller anparter i selskabet. Indehaveren af en konvertibel obligation kan vælge mellem at lade den konvertere til aktier eller anparter eller kræve den indfriet ved kontant betaling. Konvertible obligationer indeholder dermed både en fordring imod selskabet på obligationens pålydende og en ret for kreditor til på et nærmere fastsat tidspunkt eller inden for et nærmere afgrænset tidsrum at forlange obligationerne ombyttet med aktier. Hvis långiveren ikke har nogen reel ret til at konvertere sin fordring til aktier, behandles den som en fordring, der er omfattet af kursgevinstlovens regler. SKM2010. 774. SR Skatteyderen havde ydet et lån til et selskab som et anfordringslån, men ønskede at lade lånet gældskonvertere til et lån, der kunne konverteres til anparter på nærmere angivne tidspunkter. Skatterådet bekræftede, at et konvertibelt gældsbrev, der kan indfries på anfordring, er omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 1, stk. 3. Spørgsmål 10 Lovgrundlag Kursgevinstlovens § 2, § 6, § 12, § 14, stk. 1 og 2, samt § 25, stk. 1 Se under spørgsmål 8.

Versioner

1. 2021-02-23