Gelex

Instruks for lederen af Statens bilinspektion i Odense. (* 1)

OphævetVersion 1973-11-07fra 1973-11-07 til 2005-05-04
Karakter B

afledt af udgiverens opmærkning. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Ikke selve loven: Cirkulære

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/circular/retsinfo/1973/11549@1973-11-07/da

Indhold
    1. § 1.
    2. § 2.
    3. § 3.
    4. § 4.
    5. § 5.
    6. § 6.
  1. Underskrift 1

§ 1.

Stk. 1. Lederen af Statens bilinspektion i Odense beskikkes af justitsministeren

§ 2.

Stk. 1. Lederen tilrettelægger og fordeler arbejdet mellem de ansatte ved bilinspektionen.

Stk. 2. De ansatte arbejder under lederens tilsyn og er pligtige at efterkomme de af lederen meddelte tjenstlige forskrifter med hensyn til arbejdets udførelse.

§ 3.

Stk. 1. Klager over de ansatte indgives til lederen.

Stk. 2. Lederen kan påtale de ansattes forhold under tjenesten.

Stk. 3. Finder lederen, at en ansats forhold bør have videregåede følger end påtale, forelægges sagen for Statens biltilsyn.

§ 4.

Stk. 1. De af lederen trufne afgørelser kan af den, som afgørelsen vedrører, påklages til biltilsynet. Lederen er forpligtet til at forelægge sagen for biltilsynet, såfremt den pågældende begærer det.

Stk.2. Klager over lederens forhold under tjenesten i øvrigt kan indbringes for biltilsynet.

§ 5.

Stk. 1. Lederen deltager i arbejdet med prøver og undersøgelser, herunder færdselsuheldsundersøgelser, i det omfang, dette kan forenes med hans tjenesteforretninger som leder af bilinspektionen.

§ 6.

Stk. 1. Denne instruks træder i kraft den 15. november 1973.

Underskrift 1

Justitsministeriet, den 7. november 1973. K. Hjortnæs. /P. Wiese.

Versioner

  1. 1973-11-07, til 2005-05-04