Gelex

Revisionsinstruks for de statsanerkendte arbejdsløshedskasser.

OphævetVersion 1985-07-31fra 1985-07-31 til 1994-11-07
Karakter B

afledt af udgiverens opmærkning. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Ikke selve loven: Cirkulære

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/circular/retsinfo/1985/3375@1985-07-31/da

Indhold
  1. Indledning
    1. § 1.
    2. § 2.
    3. § 3.
    4. § 4.
    5. § 5.
    6. § 6.
    7. § 7.
    8. § 8.
    9. § 9.

I henhold til § 2 stk. 1 i arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 684 af 20. december 1984 om tilsynet med de statsanerkendte arbejdsløshedskasser fastsættes følgende:

§ 1.

Stk. 1. Revisionen af arbejdsløshedskasserne med tilhørende afdelinger udføres af en statsautoriseret revisor.

§ 2.

Stk. 1. For den del af arbejdsløshedskassernes virksomhed, der vedrører tilskuds- og refusionsmidler, foretages revisionen i overensstemmelse med god offentlig revisionsskik, således som dette begreb er fastlagt i § 3 i lov om revision af statens regnskaber m.m. Revisionen af arbejdsløshedskassernes øvrige virksomhed foretages i overensstemmelse med begrebet god revisionsskik.

Stk. 2. Ved revisionen efterprøves, om regnskabet er rigtigt, samt om de dispositioner, der er omfattet af regnskabsaflæggelsen, er i overensstemmelse med love og andre forskrifter.

Stk. 3. Ved revisionen vurderes endvidere, om der er taget skyldige økonomiske hensyn ved forvaltningen af tilskudsmidlerne.

§ 3.

Stk. 1. Revisionen, der kan udføres ved stikprøvevise undersøgelser, tilrettelægges blandt andet efter de retningslinier, som er angivet i bilaget til nærværende instruks.

Stk. 2. Revisionens omfang og nærmere indhold afhænger af den pågældende arbejdsløshedskasses størrelse, administrative struktur og forretningsgang og andre forhold af betydning for regnskabsaflæggelsen.

§ 4.

Stk. 1. Der foretages sædvanligvis revision i årets løb. Revisor foretager mindst een gang årligt et uanmeldt kasse- og beholdningseftersyn.

Stk. 2. Som led i revisionen undersøger revisor arbejdsløshedskassens forretningsgang. Revisor undersøger i denne forbindelse, om den interne kontrol er betryggende.

Stk. 3. Arbejdsløshedskassen skal give revisor adgang til at foretage de undersøgelser, som han finder nødvendige. Revisor skal have adgang til samtlige de oplysninger og det materiale, som efter hans skøn er af betydning for udførelsen af hans hverv.

§ 5.

Stk. 1. Revisor fører løbende en revisionsprotokol, hvori der indføres beretning om det udførte revisionsarbejde samt om alle væsentlige forhold, der har givet anledning til bemærkninger. Endvidere udarbejdes revisionsprotokollat om foretagne uanmeldte kasse- og beholdningseftersyn.

Stk. 2. Revisionsprotokollaterne udfærdiges i øvrigt under hensyntagen til Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen's krav om oplysninger til brug for tilsyn og kontrol, jfr. pkt. V i bilaget til nærværende instruks.

Stk. 3. Revisionsprotokollaterne tilstilles hovedbestyrelsen, og revisor indsender efter hver indførsel i revisionsprotokollen kopi heraf til Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen.

§ 6.

Stk. 1. I forbindelse med revisionen af årsregnskabet indføres i revisionsprotokollen en beretning om den udførte revision. Af beretningen skal fremgå, at revisor opfylder de i lovgivningen indeholdte habilitetsbetingelser, at revisor under sin revision har modtaget alle de ønskede oplysninger, og at revisor anser regnskabet for aflagt i overenssstemmelse med lovgivningens og vedtægtens regnskabsbestemmelser.

§ 7.

Stk. 1. Det reviderede årsregnskab forsynes med påtegning om, at regnskabet er revideret i overensstemmelse med denne instruks. Påtegningen skal endvidere indeholde en henvisning til revisionsprotokollen til årsregnskabet. Eventuelle forbehold skal fremgå direkte af påtegningen.

§ 8.

Stk. 1. Bliver revisor opmærksom på, at der er sket eller synes at være sket lovovertrædelser eller tilsidesættelse af andre forskrifter af betydning for forvaltningen af midlerne, skal han straks give hovedbestyrelsen og Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen meddelelse herom.

§ 9.

Stk. 1. Denne instruks træder i kraft den 1. august 1985 med virkning fra den 1. januar 1985. Fra samme dato ophæves den af arbejdsdirektoratet i november 1982 udsendte »Revisionsinstruks for de statsanerkendte arbejdsløshedskasser«. P.D.V. Vibeke Dalbro kontorchef Bilag til revisionsinstruks for de statsanerkendte arbejdsløshedskas I. Revisionen omfatter årsregnskabet for hovedkassen med tilhørende afdelinger, herunder refusionsregnskab, resultatopgørelse, status, noter og beretningsdel. Hvor der findes en intern revision, skal den statsautoriserede revisor godkende de arbejdsplaner, den interne revisor anvender, og den interne revisor skal løbende afgive beretninger til hovedkassen og til den statsautoriserede revisor om det udførte revisionsarbejde. Uanset at Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen gennemfører en stikprøvevis revision af, om sagsbehandlingen i forbindelse med udbetaling af dagpenge m.v. er foretaget på et korrekt grundlag, skal revisor foretage undersøgelser af udbetalingsgrundlaget i det omgang, det er nødvendigt for at skaffe sig en begrundet overbevisning om forretningsgangens sikkerhed og pålidelighed. Revisor skal ved oplysning i revisionsprotokollen underrette Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen om resultatet af disse undersøgelser. II. Revisionen udføres i overensstemmelse med god offentlig revisionsskik, for så vidt angår den del af regnskabet, der vedrører tilskuds- og refusionsmidler og i overensstemmelse med god revisionsskik for så vidt angår resten af regnskabet, jfr. § 2 i instruksen. Revisor efterprøver blandt andet: - om den interne revision, hvor en sådan findes, har fungeret tilfredsstillende, og om den har rapporteret i det forudsatte omfang. - om arbejdsløshedskassens kasse- og regnskabsmæssige forretningsgang er betryggende, herunder om der foreligger adskillelse mellem kasse og bogholderi. - om hovedkassen har ført fornøden løbende kontrol med eventuelle afdelinger. - om attestationsregler er blevet overholdt. - om der er etableret betryggende kontrolforanstaltninger til sikring af hovedkassens/afdelingernes indtægter og aktiver. - om der er etableret tilstrækkelige kontrolforanstaltninger omkring udbetaling af dagpenge og efterløn m.v., herunder også kontrolforanstaltninger omkring anvendelse af EDB-systemer. - om udgifterne er behørigt dokumenteret ved bilag, kontrakter m.v. og posteret på de rigtige konti. - om indtægter og udgifter er henført til rette regnskabsår efter gældende regler. - om tilbageholdte løndele (pensionsbidrag, ATP-bidrag, A-skat, gammel skattegæld m.v.) afregnes over for rette myndighed og til rette tid. III. Revisionen kan udføres ved stikprøver efter revisors skøn, jfr. instruksens § 3, stk. 1. Stikprøverne, der også kan omfatte afdelingerne, udvælges blandt andet under hensyntagen til forretningsgangens funktion og omfanget af en intern revision og til den løbende kontrol, der fra hovedkassen føres med afdelingerne. IV. Ved bedømmelse af, om der ved midlernes forvaltning er taget skyldige økonomiske hensyn, må revisor efterprøve: 1. At arbejdsløshedskassen/afdelingen overholder forskrifterne for administration af de af staten udbetalte forskudsbeløb, at staten har fået alle renter af disse, at uafviklede forskud er placeret i overensstemmelse med anvisning fra Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen og til den foreskrevne forrentning, at forskuddene er mindst mulige, og at arbejdsløshedskassens midler holdes adskilt fra forbundets midler. 2. Ved et passende antal stikprøver, om kassens forretningsgang m.v. sikrer korrekt udbetaling af dagpenge m.v. 3. Om arbejdsløshedskassens forvaltning af debitorer er i overensstemmelse med de af Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen fastsatte bestemmelser. V. Revisionsprotokollater skal blandt andet indeholde følgende oplysninger: - En kortfattet redegørelse for den udførte revision, herunder en henvisning til de i årets løb afgivne beretninger, såvel de, der er afgivet af den statsautoriserede revisor, som de, der er afgivet af den interne revision. - De bemærkninger, revisionen har givet anledning til. - Revisors eventuelle forslag til ændringer i forretningsgangen, herunder sådanne ændringer, der i årets løb er aftalt med ledelsen. - Revisors udtalelse om, a) hvorvidt der foreligger en ajourført beskrivelse af de administrative forretningsgange og EDB-systemer, b) om beskrivelserne er i overensstemmelse med de faktiske forhold, c) om de administrative rutiner/EDB-systemer er sådan udformet, at de sikrer en betryggende administration, d) om der eventuelt er konstateret underslæb eller lignende vedrørende arbejdsløshedskassemidler, som har øvet indflydelse på vurdreringen. - Revisors oplysninger om den stikprøvetagning, der ligger til grund for undersøgelsen af, om kassens forretningsgang sikrer korrekt udbetaling af dagpenge m.v. samt en redegørelse for resultatet af revisionen. Hvis konstaterede fejl og mangler giver anledning til kritik, bør revisor begrunde og uddybe, på hvilket revisionsmæssigt grundlag, man er nået til den anførte konklusion. - Revisiors udtalelse om, hvorvidt en eventuel intern revision har fungeret tilfredsstillende. - Revisors eventuelle kommentarer til enkelte regnskabsposter. - Redegørelse for forløbet af indkassering af for meget udbetalte dagpenge m.v. - Redegørelse for omfanget af kontingentrestancer og disses inddrivelse. - Påtegning af årsregnskabet.

Versioner

  1. 1985-07-31 · til 1994-11-07