Gelex

Importkontrol frugt og grønsager m.m.

OphævetVersion 1990-05-01fra 1990-05-01 til 1992-11-23
Karakter B

afledt af udgiverens opmærkning. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Ikke selve loven: Cirkulære

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/circular/retsinfo/1990/13328@1990-05-01/da

Indhold
  1. Indledning
    1. § 2.
    2. § 3.
    3. § 4.
    4. § 5.
    5. § 6.
    6. § 7.
    7. § 8.
    8. § 9.
    9. § 10.
    10. § 11.
    11. § 12.
    12. § 13.
    13. § 14.

93. Importkontrol frugt og grønsager m.m.

Retsgrundlag

Kommisionens forordning nr. 80/63/EØF af 31. juli 1963 vedrørende kvalitetskontrol med frugter og grønsager, der indføres fra tredjelande. (40.6)

Kommissionens forordning nr. 93/67/EØF af 3. maj 1967 om de første bestemmelser om kvalitetskontrol med frugt og grønsager, der bringes i omsætning inden for Fællesskabet (40.7)

Rådets forordning (EØF) nr. 234/68 af 27. februar 1968 om oprettelse af en fælles markedsordning for levende planter og blomsterdyrkningens produkter. (40.8)

Rådets forordning (EØF) nr. 315/68 af 12. marts 1968 om fastsættelse af kvalitetsnormer for blomsterløg og -knolde. (40.9)

Rådets forordning (EØF) nr. 316/68 af 12. marts 1968 om fastsættelse af kvalitetsnormer for friske afskårne blomster og frisk løvværk. (40.10)

Kommissionens forordning (EØF) nr. 2638/69 af 24. december 1969 om supplerende bestemmelser vedrørende kvalitetskontrol med frugt og grønsager, der omsættes inden for Fællesmarkedet. (40.14)

Rådets forordning (EØF) nr. 1035/72 af 18. maj 1972 om den fælles markedsordning for frugt og grønsager. (40.16)

Landbrugsministeriets bekendtgørelse nr. 72 af 11. februar 1988 af lov om administration af Det europæiske økonomiske Fællesskabs forordninger om markedsordninger for frugt og gartneriprodukter m.v. (40.99).

Landbrugsministeriets bekendtgørelse nr. 324 af 17. juni 1988 om kvalitetskontrol med frugt og gartneri produkter (40.100)

Landbrugsministeriets bekendtgørelse nr. 820 af 11. december 1987 om indførsel og udførsel af planter m.m. (40.87)

Lov nr. 190 af 9. maj 1984 om planteskadegørere. (40.66)

Landbrugsministeriets bekendtgørelse nr. 806 af 11. december 1987 om gebyr for plantesundhedskontrol m.m. (40.94)

Plantedirektoratets regler af 16. september 1988 for visering/registrering af godsregistreringspligtige produkter omfattet af Plantedirektoratets kontrol. (40.103)

Formularer

Nr. 142 Dispensationsansøgning for frugt og grønsager m.m. Nr. 220 Omsætningskontrol af konsumvarer Nr. 222 Rapport vedrørende afvisning af planter eller planteprodukter

Uden nr. Plantesundhedscertifikater

93.1 Importkontrolregler frugt og grønsager m.m.

93.1.1 Regler for importkontrol

Indholdsfortegnelse

§ 1. Kontrolmyndighed § 2. Kontrollens omfang § 3. Kontrol § 4. Forringelser § 5. Mærkning § 6. Kontrolattest § 7. Begæring om kontrol af importerede produkter § 8. Plantesundhedsbestemmelser § 9. - , frugt § 10. - , afskårne blomster og frisk løvværk § 11. Flyttegods og håndbagage § 12. Kassation § 13. Overtrædelser § 14. Ikrafttrædelse § 1. Kontrolmyndighed.

På grundlag af de bestemmelser og bemyndigelser, der er givet i retsgrundlaget, foretager Plantedirektoratet kvalitetskontrol og plantesundhedskontrol af de arter af frugt og gartneriprodukter til konsum, der er omfattet af EF-kvalitetsnormer.

§ 2.

Stk. 1. Kontrollens omfang. Kontrol ved importen for kvalitet, mærkning og plantesundhed foretages for følgende varegrupper: Abrikoser Clementiner Pærer Agurker Courgetter Rosenkål Appelsiner Druer Rødkål Artiskokker Ferskner Savoykål Asparges Gulerødder Spidskål Auberginer Hovedsalat Spinat Bladselleri Hvidkål Spiseløg Blomkål Hvidløg Sød peber Blommer Jordbær Tomater Bønner Kirsebær Æbler Cikoriesalat Mandariner Ærter med bælg Citroner Porrer Blomsterløg og -knolde emballeret med henblik på salg til forbrugeren kontrolleres for kvalitet, mærkning m.m. Afskårene blomster og frisk løvværk er omfattet af kvalitets- og mærkningsbestemmelser ved importen og i engroshandlen. Plantesundhedsbestemmelser ved import, se § 8.

Stk. 2. Udtaget fra kvalitetskontrollen er produkter, der importeres til be- og forarbejdningsvirksomheder. produkter, der er importeret beregnet til be- og forarbejdningsvirksomheder, må ikke bringes i handlen på friskvaremarkedet. Ved et evt. kontroleftersyn skal det kunne dokumenteres, at sådanne sendinger er beregnet til anvendelse i be- og forarbejdningsvirksomheder.

§ 3.

Stk. 1. Kontrol. Plantedirektoratet har adgang til ethvert sted, hvor de omhandlede produkter i erhvervsmæssigt øjemed tilvirkes, oplagres eller forhandles, samt til ethvert transportmiddel, hvor produkterne er indladet, samt er berettiget til at foretage eftersyn af produkterne og udtage prøver til eftersyn uden erstatning. Virksomheden skal yde den bistand, der er nødvendig for foretagelsen af kontrollen.

Stk. 2. Import fra de øvrige EF-lande. Ved import af produkter omfattet af EF-kvalitetsnormer fra de øvrige EF-lande foretages kontrollen som en stikprøvekontrol. Kontrollen foretages i umiddelbar tilknytning til importen, og medens sendingen er intakt. Såfremt det ved kontrollen konstateres, at produkterne ikke opfylder kravene til kvalitet og mærkning, skal kontrollen kræve, at de bringes i overensstemmelse med kvalitets normerne, inden produkterne bringes i handelen, medmindre produkterne sendes tilbage til afsenderlandet eller tillades indført til anden anvendelse.

Stk. 3. Import fra tredjelande. Kontrollen foretages på fortoldningsstedet, før toldvæsenet frigiver varerne. kan dette af tekniske eller praktiske grunde ikke lade sig gøre, foretages kontrollen på første destination efter fortoldningsstedet, dvs. på lager hos importøren. Formålet med kontrollen er at sikre, at de produkter, der indøfres fra tredjelande, opfylder kravene til EF-kvalitetsnormernes klasse I eller mindst klasse II, når denne klasse anvendes. Det er ikke tilladt at indføre klasse III fra tredjelande. Såfremt det ved kontrollen konstateres, at produkterne ikke opfylder kravene til kvaliteten, skal kontrollen afvise sendingen, medmindre der foretages en omsortering, der bringer produkterne i overensstemmelse med kvalitetsnormerne, eller der foretages en nedklassificering til en lavere klasse, hvis indførsel tillades, - eller produkterne kan tillades indført til anden anvendelse end forbrug i frisk tilstand, dvs. industriel anvendelse.

Stk. 4. De i stk. 3 omtalte foranstaltninger til afhjælpning af fejl og mangler ved en sending påhviler importøren. Det kan dog tillades, at den første køber, under Plantedirektoratets kontrol, påtager sig disse foranstaltninger, hvis kontrolløren skønner dette praktisk muligt.

§ 4.

Stk. 1. Forringelser. Med undtagelse af produkter i klasse Ekstra tages der ved kontrollen hensyn til, at produkterne kan være uvæsentligt forringet med hensyn til friskhed og saftspænding. Produkterne skal dog fortsat opfylde kravene til den mærkede kvalitet.

§ 5.

Stk. 1. Mærkning. Enhver transportemballage skal med let læselige bogstaver, der ikke kan udviskes, på en af emballagens sider bære de oplysninger, der er krævet i kvalitetsnormernes afsnit VI. Oplysningerne kan påtrykkes direkte på emballage, der er modtagelig for tryk, eller på en forsvarligt fastgjort etiket. Ved import af produkter fra tredjelande, der ikke tydeligt bærer disse oplysninger på emballagen, påhviler det importøren at forsyne emballagen med i det mindste oplysninger om evt. sortnavn, oprindelse og kvalitetsklasse. Importøren kan dog overlade til den første køber at foretage denne mærkning, jf. § 3, stk. 4.

§ 6.

Stk. 1. Kontrolattest. Ved import af produkter fra de øvrige EF-lande skal der fra afsenderlandet med sendingen følge en EØF-kontrolattest for kvalitet. Ved import fra tredjelande, der er medlemmer af OECD, medfølger der en OECD-kontrolattest for kvalitet. For øvrige tredjelande kan der ikke forventes kontrolattest. Disse kontrolattester skal på forlangende forevises Plantedirektoratet i en kontrolsituation. Kontrolattesterne skal forevises ved importkontrollen, uanset om kontrollen sker ved grænsen eller første stop efter grænsen. På formular 220 skal der ved importkontrol anføres nummeret på kontrolattesten, mangler det, skal det anføres specielt under bemærkninger på formularen. Hvis der ved importkontrollen konstateres kvalitetsproblemer ved produkterne, skal der til Afdeling for Gartneri indsendes en kopi af kontrolattesten sammen med formular 220. I sådanne tilfælde vil myndighederne i afsenderlandet blive gjort opmærksomme på problemerne omkring kontrolattesten.

§ 7.

Stk. 1. Begæring om kontrol af importerede produkter. Såfremt en importør finder, at importerede produkter, der er omfattet af EF-kvalitetsnormer, på tidspunktet for import ikke opfylder kravene til den mærkede kvalitet, kan importøren anmode Plantedirektoratet om kontroleftersyn når dette sker umiddelbart efter importøren har modtaget sendingen, og i det omfang, det er muligt, vil Plantedirektoratet efterkomme et sådant ønske fra importøren. Plantedirektoratet vil efter sædvanlig praksis skrive rapport om resultatet af kontroleftersynet, men Plantedirektoratet kan ikke udpeges som opmand i voldgiftssager, dog kan Plantedirektoratets rapport indgå som bilag i voldgiftssager.

§ 8.

Stk. 1. Plantesundhedsbestemmelser. For de i § 9 nævnte produkter er det en betingelse for import, at der fra afsenderlandet med sendingen følger plantesundhedscertifikat eller reeksportcertifikat vedlagt plantesundhedscertifikat i original eller kopi fra oprindelseslandet.

Stk. 2. I forbindelse med importen skal plantesundhedscertifikatet straks afleveres til Plantedirektoratet, Afdeling for Gartneri.

Stk. 3. I tilfælde med fejl eller mangler ved certifikatet eller sendingen skal importøren henvende sig til Plantedirektoratets distriktskontor i området. Fejl eller mangler kan der efter gældende regler dispenseres for, betinget af kontrol af sendingen og betaling i henhold til gældende betalingsreglement.

§ 9.

Stk. 1. Plantesundhedsbestemmelser - frugt. Følgende frugtarter er omfattet af plantesundhedsbestemmelser og krav om medfølgende plantesundhedscertifikat. De ud for frugtarterne nævnte skadegørere må ikke findes i sendingen. Citrus Appelsiner Ceratitis capitata (med undtagelse Clementiner af citroner) Grapefrugt Lime Mandariner Tangariner o.l. Cydonia Kvæder Anarsia lineatella Quadraspidiotus perniciosus se stk. 2 Malus og Æbler Anarsia lineatella Pyrus Pærer Ceratitis capitata Erwinia amylovora Quadraspisiotus perniciosus se stk. 2 Rhagoletis pomonella Prunus Abrikoser Anarsia lineatella Blommer Ceratitis capitata Ferskner Conotrachelus nenuphar Kirsebær Laspayressia molesta Mirabeller Quadraspidiotus perniciosus Nektariner se stk. 2 Rhagoletis cerasi Rhagoletis cingulata Rhagoletis fausta

Stk. 2. Særbestemmelser for Quadraspidiotus perniciosus. I tiden 16. september - 30. april må der på frisk frugt forekomme ubetydelige angreb af Quadraspidiotus perniciosus. Dette er ikke tilladt i tiden 1. maj 15. september, såfremt skadegøreren er ung og bevægelig, dvs, i vandrelarvestadiet.

§ 10.

Stk. 1. Plantesundhedsbestemmelser, afskårne blomster og frisk løvværk. Følgende afskårne blomster og plantedele til dekoration er omfattet af plantesundhedsbestemmelser og krav om medfølgende plantesundhedscertifikat. De ud for slægterne nævnte skadegørere må ikke forekomme i sendingen. Castanea Ceratocystis fagaceraum Ceratocystis roboris Endorhia parasitica Chrysanthemum Amauromyza maculosa Diarthronomyia chrysanthemi Didymella chrysanthemi Liriomyza huidobrensis Liriomyza sativae Liriomyza trifolii Puccinia horiana Dendranthema Amauromyza maculosa Diarthronomyia chrysamthemi Didymella chrysanthemi Liriomyza huidobrensis Liriomyza sativae Liriomyza trifolii Puccinia horiana Dianthus Cacoecimorpha pronubana (se stk. 3) Epichoristodes acerbella (se stk. 3.) Gladiolus Uromyces spp. Gypsohila Amauromyza maculosa Liriomyza huidobrensis Liriomyza sativae Liriomyza trifolii Prunus Anarsia lineatella Quadraspediotus perniciosus (se stk. 2) Quercus Ceratocystis fagacearum Ceratocystis roboris Cronartium fusiforme Cronartium quercuum Endothia parasitica Rosa Quadraspidiotus perniciosus (se stk. 2) Salix Quadraspidiotus perniciosus (se stk. 2) Syringa Quadraspidiotus perniciosus (se stk. 2) Vitis Quadraspidiotus perniciosus (se stk. 2) Viteus vitifolii Glomerella cingulata

Stk. 2. Plantedele til dekoration er ikke omfattet af bestemmelsen om gasbehandling for Quadraspidiotus perniciosus.

Stk. 3. I perioden 16. oktober - 30. april må der forekomme svage angreb.

§ 11.

Stk. 1. Flyttegods og håndbagage Planter og plantedele er fritaget fra kravet om plantesundhedscertifikat ved indførsel her til landet som flyttegods eller håndbagage fra de øvrige EF-lande og Norge, Sverige, Island, Finland, Schweiz og Østrig, efter følgende retningslinjer: Flyttegods. Planter og plantedele, der følger med flyttegodsforsendelsen, og som alene hidrører fra den pågældendes lejlighed, hus eller have. Håndbagage. Små mængder planter eller planteprodukter, der skal anvendes af ejeren eller modtageren til ikke-industrielle og ikke-handelsmæssige formål eller er beregnet til fortæring under transporten. De overfor nævnte afvigelser fra certifikatkravet gælder ikke for berberis, frugttræer og frugtbuske samt andre produkter der er indførselsforbudte.

§ 12.

Stk. 1. kassation. Produkter, der ikke opfylder kravene i plantesundhedsbestemmelserne, vil blive krævet tilbagesendt til afsenderlandet eller efter importørens valg destrueret eller sendt til industriel forarbejdning. Ved afvisning af afskårne blomster anvendes form. 222. Når det gælder frugt og grønt anvendes form. 220. Produkter, der ikke opfylder kvalitetsbestemmelserne, vil, medmindre de kan bringes i overensstemmelse hermed, blive krævet tilbagesendt til afsenderlandet eller efter importørens valg destrueret, eller sendt til industriel forarbejdning. Ved afvisning anvendes form. 220. Aftaler mellem kontrolløren og firmaet m.h.t. produkter der skal tages ud af handlen skrives på form. 220 under bemærkninger. På EØF-kontrolattesten skal skrives grunden til afvisningen.

§ 13.

Stk. 1. Overtrædelser. Overtrædelser af importbestemmelserne straffes i henhold til de i retsgrundlaget nævnte love med bøde.

§ 14.

Stk. 1. Ikrafttrædelse. Denne sammenskrivning er foretaget af tekniske og praktiske grunde. Den originale tekst i retsgrundlget er den retsgyldige. 93.2 Administration distrikskontor - importkontrol 93.2.1 Kontrollens omfang Plantedirektoratet foretager kontrol, hvor der efter reglerne i kap. 93.1. er foreskrevet importkontrol af frugt, gartneriprodukter. 93.2.2 Kontrollens tilrettelæggelse Da der ikke er ensartede betingelser for importhandel i de forskellige distriktskontorers områder, må importkontrollen også i det daglige tilrettelægges med de nødvendige variationer. 93.2.3 Daglig kontrol På grundlag af tilsendte plantesundhedscertifikater, sæsoner for import af de forskellige produkter, det lokale kendskab til importørerne o.l. fastlægger distriktskontoret, hvilke importvirksomheder eller grænseovergangssteder der skal kontrolleres den pågældende dag. 93.2.4 Kontroleftersynets gennemførelse Kontrolløren skal altid præsentere sig for virksomhedens indehaver eller anden ansvarlig i virksomheden ved begyndelsen af kontroleftersynet, og kontrolløren skal altid kunne legitimere sig på anmodning herom. Forud for selve kontroleftersynet spørges der efter kontrolattest, evt. plantesundhedscertifikat og andre relevante oplysninger om sendingen som grundlag for kontroleftersynet. 93.2.5 Kontrollens gennemførelse Kvalitetskontrollen foretages med grundlag i kvalitetsnormerne for de enkelte varearter. Kontrollen foretages som en stikprøvekontrol, og der udtages så mange emballageenheder, at det er muligt at bedømme sendingens kvalitet og/eller sundhedstilstand. Retningsgivende for antal enheder, der skal udtages, såfremt der er tale om afvisning af en sending eller parti af en sending, er 5 enheder af et parti på mindre end 100 og emball.enh. 7 - - - - - mellem 101 og 300 - 9 - - - - - - 301 og 500 - 10 - - - - - - 501 og 1000 - 15 - - - - - mere end 1000 - Såfremt sendingen ikke opfylder kravene til kvalitet, skrives der rapport med angivelse af fejlene, og hvor mange emballageenheder der er kontrolleret som grundlag for afvisningen. Sendingen defineres som det samlede indhold i et transportmiddel, og den kan bestå af flere partier fra forskellige avlere, det kan være forskellige produktarter eller sorter eller kvaliteter. Et parti defineres som produkter af samme art, fra samme avler, samme sort og evt. samme kvalitet. 93.2.6 Formular 220 Der skrives en rapport 220 ved hvert kontrolbesøg. Det efterses, om mærkningen indeholder de oplysninger, der er krævet i kvalitetsnormernes afsnit VI, og om sendingens indhold er i overensstemmelse med den mærkede kvalitet. Forkommer der fejl eller mangler ved sendingen eller en del af sendingen, skrives dette på rapporten. Der gives påbud om, at fejl og mangler skal rettes, forud for at videresalg må foretages, og det påføres rapporten, om der skal gives besked til Plantedirektoratet om, at fejl og mangler er rettet, således at Plantedirektoratet har en mulighed for at kontrollere, at manglerne er rettet forud for videresalg, hvis Plantedirektoratet ønsker dette. 93.2.7 Afvisning Kan fejl og mangler ikke rettes, kræves sendingen eller delsendingen sendt tilbage til afsenderlandet eller efter importørens valg destrueret. Hvor det er muligt, kan sendingen tillades indført til anden anvendelse end forbrug i frisk tilstand, dvs. til industriel anvendelse. Hvis en sending skal sendes ud af Danmark, skal importøren, inden 3 dage fra afgørelsen er truffet, sende en afstemplet kopi af toldvæsenets formular A 10 til distriktskontoret. Modtager distriktskontoret ikke formularen, skal sagen overdrages til Afdeling for Gartneri. På toldvæsenets formular A 10, skal der i rubrik 44 stå nummeret på den formular 220, der er anvendt ved afvisningen af sendigen. En kopi af den anvendte form. 220 kan også være vedhæftet toldvæsenets formular A 10. Vælger importøren at destruere varen eller sende den til industriel forarbejdning. skal kontrolløren sikre sig, at dette sker ved enten selv at overvære destruktion eller få skriftligt bevis for varens destruktion eller anvendelse. 93.2.8 Dispensation Visse frugtarter, en del arter af afskårne blomster og frisk løvværk skal være ledsaget af et plantesundhedscertifikat. Mangler certifikatet, eller er det forkert eller mangelfuldt udfyldt, kan der gives en dispensation, eller varen kan stå uberørt indtil certifikatet er fremskaffet. Når der gives en dispensation (formular 142), skal sendingen inspiceres. hvis der er tale om produkter, der er omfattet af EFs-kvalitetsnormer, skal der samtidig udføres en kvalitetskontrol. Formular 220 skal altid udfyldes. I tilfælde af et manglende certifikat skal der betales 1.000 kr. for dispensationen. Hvor der er tale om et forkert eller mangelfuldt udfyldt certifikat, skal der betales 500 kr. Hvis certifikatet foreligger i fotokopi eller som telefax, skal originalcertifikatet fremskaffes. Fremskaffes originalcertifikatet ikke, betagtes certifikatet som manglende. Når en virksomhed har betalt 1.000 kr. for en dispensation, skal virksomheden ikke senere fremskaffe et certifikat på sendingen, formular 142 udfyldes. En dispensationssag skal være afsluttet inden for 5 arbejdsdage. De udfyldte formularer: nr. 220 og 142 (hvid original + gul kopi) samt certifikatet (når det drejer sig om mangelfuldt certifikat) bedes indsendt samlet til »Afdelingen for Gartneri«. Afdeling for gartneri fordeler selv papirerne internt. 93.2.9 Kontrolresultaternes behandling Rapporter om kontroleftersyn, hvor resultaterne skal meddeleles til afendeserlandet, sendes umiddelbart efter kontroleftersynet til Afdeling for gartneri sammen med kontrolattesten. Rapporter, der er udfærdiget pga manglende eller mangelfuldt plantesundhedscertifikat, eller fordi sendingen ikke opfyldte plantesundhedsbestemmelserne, skal straks sendes til Afdeling for Gartneri. Rapporten (form. 220 eller 222) skal ledsages af certifikatet eller en kopi af det, hvis det eksisterer. De gule kopier af importkontrolrapporterne (form. 220 eller 222) sendes løbende til Afdeling for Gartneri. 93.2.10 Kontrol ved grænserne Efter endt grænsekontrol skal distriktskontoret straks sende en telefax af rapport 220 til Afdeling for Gartneri og berørte distriktskontorer i de tilfælde hvor de kontrollerede produkter ikke opfyldte EFs kvalitetsnormer. 93.2.11 Restkoncentrationer af pesticider Prøveudtagning af importerede frugter og grønsager til undersøgelse for kemikalierester administreres af Afdeling for Gartneri efter aftale med levendsmiddelinstituttet. 93.2.12 Plantesundhedscertifikat Ved import af certifikatpligtige konsumvarer, frugt og visse afskårne blomster og plantedele til dekoration, skal plantesundhedscertifikatet straks sendes til Afdeling for Gartneri. Hvis certifikatet mangler eller er mangelfuldt, kan der gives en dispensation. Se afsnit 93.2.7. 93.2.13 Indberetninger Ved gentagne forseelser, grovere overtrædelser af importbestemmelserne indberetter distriktskontoret importøren til Afdeling for Gartneri bilagt rapporter og andet relevant materiale. 93.3 Administration Afdeling for Gartneri - importkontrol Resultater af markedskontrollen og plantesundhedskontrollen af de produkter, der er omfattet af markedsordninger, dvs. frugt, grønsager, afskårne blomster og plantedele til dekoration, blomsterløg og -knolde samt spisekartofler modtages fra distriktskontorerne og behandles efter følgende retningslinjer. På grundlag af de modtagne gule kopier af rapporterne (form. 220). og importstatistikken udarbejdet til Afdeling for Gartneri, sendes der hvert kvartal en rapport til EF-kommissionen. Rapporten skal for hvert land indeholde oplysninger om antal kontrollerede sendinger samt om eventuelle fejl og mangler ved de kontrollerede sendinger. For plantesundhedskontrollen sendes der meddelse til afsenderlandet med det samme, og ved årets udgang sendes der en oversigt til EPPO om fejl og mangler ved importen her til landet. Ved årets udgang foretages der en opgørelse over antal sendinger afvist for kvalitet og for plantesundhed sammen med en oversigt over årsagerne til afvisningerne. Overtrædelser Straf for overtrædelse af importbestemmelserne forekommer sjældent i forbindelse med kvalitetskontrollen, i og med at sendingerne sendes tilbage af afsenderlandet. Evt. overtrædelser behandles derfor individuelt.

Versioner

  1. 1990-05-01 · til 1992-11-23