Instruks for kontrol med overholdelsen af kvalitetskriterier for kødprodukter til eksport som led i anvendelsen af reglerne om eksportrestitutioner og monetære udligningsbeløb
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Ikke selve loven: Cirkulære
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/circular/retsinfo/1990/13413@1990-06-27/da
Indhold
1. RETSGRUNDLAG
1.1. Rådets forordning (EØF) nr. 885/68 af 28. juni 1968 om almindelige regler for ydelse af eksportrestitutioner for oksekød og om kriterierne for fastsættelse af disse restitutionsbeløb, med senere ændringer.
1.2. Kommissionens forordning (EØF) nr. 180/75 af 24. januar 1975 om fastsættelse af restitutioner ved eksport af oksekød for det tidsrum, som begynder 1. februar 1975.
1.3. Rådets forordning (EØF) nr. 2768/75 af 29. oktober 1975 om de almindelige regler for ydelse af restitutioner ved udførsel af produkter inden for svinekødssektoren og om kriterierne for restitutionsbeløbets fastsættelse.
1.4. Kommissionens forordning (EØF) nr. 171/89 af 30. januar 1978 om særlige betingelser for ydelse af eksportrestitutioner for visse svinekødsprodukter, med senere ændringer.
1.5. Rådets forordning (EØF) nr. 565/80 af 4. marts 1980 om forudbetaling af eksportrestitutioner for landbrugsprodukter, med senere ændringer.
1.6. Kommissionens forordning (EØF) nr. 299/81 af 29. januar 1981 om tarifering af varer i pos. 15.01 A i den fælles toldtarif.
1.7. Kommissionens forordning (EØF) nr. 3555/81 af 8. december 1981 om tarifering af varer i pos. 02.06 B I a) 7 i den fælles toldtarif.
1.8. Kommissionens forordning (EØF) nr. 1700/84 af 18. juni 1984 om særlige gennemførelsesbestemmelser for ordningen med forudfastsætttelsesattester for restitutioner inden for svinekødssektoren, med senere ændringer.
1.9. Kommissionens forordning (EØF) nr. 244/86 af 4. februar 1986 om tarifering af varer i pos. 16.02 B III b) ex aa) 33) i nomenklaturen i bilaget til forordning (EØF) nr. 149/86 om fastsættelse af eksportrestitutioner inden for oksekødssektoren.
1.10. Kommissionens forordning (EØF) nr. 2429/86 af 31. juli 1986 om proceduren for bestemmelse af indholdet af kød i varer, tilberedte eller konserverede, henhørende under pos. 16.02 B III b) 1) i nomenklaturen i bilaget til forordning (EØF) nr. 2184/86.
1.11. Kommissionens forordning (EØF) nr. 3846/87 af 17. december 1987 om fastsættelse af nomenklaturen over eksportrestitutioner for landbrugsprodukter, med senere ændringer.
1.12. Kommissionens forordning (EØF) nr. 3678/83 af 23. december 1983 om tarifering af visse former for kød tilsat krydderier og om ændring af forordning (EØF) nr. 950/68 om den fælles toldtarif.
1.13. Kommissionens forordning (EØF) nr.2388/84 af 14. august 1984 om særlige gennemførelsesbestemmelser for eksportrestitutioner for visse former for oksekødkonserves.
1.14. Kommissionens forordning (EØF) nr. 1583/89 af 7. juni 1989 om proceduren for bestemmelse af indholdet af kød og fedt i visse produkter fra svinekødssektoren.
1.15. Kommissionens forordning (EØF) nr. 226/89 af 26. januar 1989 om proceduren for bestemmelse af kødindholdet i visse varer under KN-kode 1602 49 11, 1602 49 13, 1602 49 15, 1602 49 19, 1602 49 30 og 1602 49 50.
1.16. Kommissionens forordning (EØF) nr. 998/90 af 20. april 1990 om fastsættelse af eksportrestitutionerne inden for oksekødssektoren og om ændring af forordning (EØF) nr. 3846/87 om fastsættelse af Nomenklaturen over eksportrestitutioner for Landburgsprodukter.
1.17. Bekendtgørelse nr. 206 af 7. april 1988 om produktkontrol med fedt af svin og visse kødprodukter.
2. ALMINDELIGE BESTEMMELSER.
Kontrol på virksomhederne og laboratorieundersøgelser skal gennemføres i henhold til ovennævnte bestemmelser.
På virksomhederne udføres den rutinemæssige kontrol og prøveudtagning af den permanente veterinærkontrol på den enkelte virksomhed (i det følgende benævnt veterinærkontrollen) eller i særlige tilfælde af Veterinærdirektoratets distrikter for EF-kontrol efter forudgående aftale med kødkontrolafdelingen.
Analytisk kontrol og organoleptiske bedømmelser foretages af Veterinærdirektoratets laboratorium på Howitzvej 13. Ved produktion, der skal ske under toldkontrol, påses det, at toldbevilling hertil foreligger.
KONTROLOPGAVER OG KONTROLMYNDIGHEDER.
3.1. Godkendelse af recepter:
Veterinærdirektoratets EF-kontrolkontor og Veterinærdirektoratets laboratorium på Howitzvej foretager gennemgang af samtlige recepter fra hver enkelt virksomhed. Den eller de recepter, der ved gennemgangen findes at ville føre til et kødprodukt, som opfylder det gældende kvalitetskriterium for produktet, hvis recepten følges ved fremstillingen af produktet, godkendes ved en datering, afstempling og underskrift af sagsbehandleren. Den godkendte recept tilsendes vedkommende produktionsvirksomhed, og der afleveres en genpart af recepten med godkendelsesattestation til virksomhedens veterinærkontrol.
Virksomheden skal tilsende EF-kontrolkontoret meddelelse om enhver ændring af en godkendt recept, og om enhver ny recept inden ibrugtagning.
3.2. Kontrolopgaver:
Kontrolopgaverne omfatter:
- Kontrol med produktionen hos autoriserede virksomheder, der forarbejder fjerkrækød, oksekød og svinekød til eksport.
- Stikprøvevis overvågning af råvareforbrug i relation til fremstillingsrecepter og stikprøvevis overvågning af selve fremstillingen og emballeringen. Overvågning af en proceslinie omfatter alle trin fra råvareindtag til den færdigemballerede vare forlader linien.
- Prøveudtagning i direkte forbindelse med emballeringen.
- Analytisk kontrol og vurdering af analyseresultater.
- Sagsopfølgning.
3.3. Kontrolmyndigheder:
Tilsyn og prøveudtagning på en kødvarevirksomhed udøves af veterinærkontrollen i medfør af § 2 i bekendtgørelse nr. 206 af 7. april 1988 om produktkontrol med fedt af svin og visse kødprodukter.
Organoleptiske bedømmelser, fysiske/kemiske analyser, beregninger af en vares eventuelle indhold af ingredienser, der ikke er berettiget til restitution eller monetære udligningsbeløb samt vurdering af analyseresultater i relation til gældende analytiske grænseværdier skal udføres af Veterinærdirektoratets Laboratorium på Howitzvej i henhold til de gældende bestemmelser herom.
Sagsopfølgning, herunder udarbejdelse af statistik og indsendelse af rapporter m.v. til EF-direktoratet, foretages af EF-kontrolkontoret i samarbejde med kødkontrolafdelingen.
4. KONTROLLENS PRAKTISKE GENNEMFØRELSE.
4.1. TILSYN:
Omfanget af tilsynet på den enkelte virksomhed fastsættes af EF-kontrolkontoret på grundlag af virksomhedens ugentlige produktionsindberetning, der indeholder oplysninger om virksomhedens proudktion af de typer produkter, som er omfattet af bestemmelserne i ovennævnte bekendtgørelse nr. 206.
Veterinærkontrollen vil fra EF-kontrolkontoret på et skema modtage meddelelse om antallet af produktionsovervågninger, hvilke produkter det drejer sig om samt antallet af prøveudtagninger, der skal gennemføres i løbet af en nærmere angivet periode.
Under fysisk overvågning af virksomhedens produktionsforhold skal det påses, at fremstillingen af de pågældende produkter sker i overensstemmelse med de godkendte recepter. I den forbindelse skal der gøres opmærksom på, at oplysningerne i fremstillingsrecepterne vil være udtryk for varens sammensætning på fremstillingstidspunktet, hvorimod det er sammensætningen af færdigvaren, der er afgørende for restitutionsberegningen.
Såfremt der ved overvågning af en produktion opstår tvivl med hensyn til en eller flere af de anvendte råvarers oprindelse, sammensætning eller kvalitet, skal veterinærkontrollen udtage en prøve af den pågældende råvare. Prøven indsendes til nærmere undersøgelse hos laobratoriet på Howitzvej.
Tilsynet med produktionen omfatter endvidere kontrol med at færdigvarens inderemballage er mærket forskriftsmæssigt med,
- Varebenævnelse,
- Partinummer, batchnummer eller lignende mærkning på tydelig og holdbar måde, således at hvert enkelt parti til enhver tid kan identificeres. Mærkningen kan være i kode, og må ikke kunne ændres eller erstattes med anden identifikationsmærkning, uden at det kan ses på emballagen.
Ved et parti, batch eller lignende forstås en afgrænset mængde af en færdigpakket vare, som på hver enkelt indpakning (inderemballage) på tydelig og holdbar måde er forsynet med en bestemt tal~ og/eller bogstavkombination, der kun er benyttet for vedkommende afgrænsede mængde af varen.
Ved indpakning forstås en første emballage eller en første beholder i direkte berøring med det pågældende produkt. Såvel som selve denne første emballage eller beholder. Ved emballering forstås en proces, der består i at anbringe et eller flere indpakkede eller uindpakkede kødprodukter i en yderemballage samt selve denne yderemballage.
Den benyttede identifikationsmærkning skal fremgå af virksomhedens produktionsbogføring, således at produktionsdato og den benyttede fremstillingsrecept kan identificeres.
Veterinærdirektoratets distrikter for EF-kontrol påser ved efterfølgende kontrol på virksomhederne, at varens partimærkning fremgå af produktionsbogføringen og af fakturaer eller følgesedler fra produktionsvirksomheden til eksportvirksomheden, således at sidstnævnte kan påføre partimærkningen sammen med varebeskrivelsen i rubrik 31 eller rubrik 44 på udførselsangivelsen.
I forbindelse med overvågningskontrol skal der udfærdiges en kontrolrapport, som vist i bilag I til nærværende instruks.
Kontrol med, at der er overensstemmelse mellem angivelserne i udførselsangivelserne og de kontrollerede partier, vil blive gennemført på virksomhederne af Veterinærdirektoratets distrikter for EF-kontrol.
4.2. PRØVEUDTAGNING.
Prøver udtages af færdigvarer på produktionsvirksomheden. Prøveantallet fastsættes af EF-kontrolkontoret efter retningslinier fra EF-direktoratet og på grundlag af virksomhedernes ugentlige produktionsindberetninger.
Antallet af prøver, der skal udtages hos en virksomhed og af hvilke produkter, meddeles af EF-kontrolkontoret direkte til virksomhedens veterinærkontrol. Prøverne skal afgives af virksomheden uden vederlag, jfr. § 4, stk. 3, i lov om administration af Det europæiske økonomiske Fællesskabs forordninger om markedsordninger for landbrugsvarer m.v.
En prøve skal bestå af 5 færdigpakninger (prøveenheder) med samme kode (partimærkning) og skal være tilfældigt udvalgt forskellige steder i det pågældende parti. De 2 prøveenheder indsendes til laboratoriet, medens de resterende 3 prøveenheder opbevares på virksomheden, indtil resulateterne fra undersøgelser af de 2 først indsendte prøveenheder foreligger. Prøver, der opbevares hos en virksomhed, skal opbevares af veterinærkontrollen, således at virksomhedens personale ikke har adgang til prøverne.
For bulkpakkede varer udtages en prøve (karton).
Ved prøveudtagningen skal veterinærkontrollen udfærdige en prøveudtagningsrapport, som vist i bilag II. Denne rapport skal samtidig fungere som følgeseddel til laboratoriet. En kopi af prøveudtagningsrapporten skal opbevares hos veterinærkontrollen.
En ansvarlig repræsentant for virksomheden skal ved stempel og underskrift på prøveudtagningsrapporten attestere rigtigheden af det angivne varekodenummer inklusiv eventuelle tillægskodenumre og oplysninger om eventuelle indhold af ikke restitutionsberettigede ingredienser i den pågældende færdigvare, eller af ingredienser, hvis art og mængde skal kendes i forbindelse med anvendelse af reglerne om monetære udligningsbeløb.
5. FORSENDELSE AF PRØVER TIL LABORATORIET.
Alle prøver skal være emballeret og forsendt således, at de kan ankomme til laboratoriet i forsvarlig stand.
Frysevarer skal emballeres i isolationskasse (styropor, flamingo eller lignende) sammen med en passende mængde tøris.
Frysevarer og kølevarer må ikke afsendes fredag.
Prøverne kan indsendes som banepakke eller fragtgods, men ikke som eksprespakke, og skal adresseres til:
Veterinærdirektoratets Laboratorium
Restante
Kølerummet
Københavns Godsbanegård
Prøverne kan også sendes som postpakke og adresseres så til:
Veterinærdirektoratets Laboratorium
Howitzvej 13
2000 Frederiksberg
Hvis prøven/prøverne bringes til laboratoriet ved virksomhederne egen foranstaltning, skal prøven/prøverne være anbragt i en transportemballage, der er lukket og forseglet af Veterinærkontrollen inden afsendelsen fra virksomheden.
6. VURDERING AF ANALYSERESULTATER.
Dersom resultater fra laboratorieundersøgelser af de 2 først indsendte prøveenheder fra en prøve overholder de analytiske grænseværdier og produkterne i de 2 prøveenheder ved den organoleptiske undersøgelse opnår godkendelse som sund og sædvanlig handelskvalitet, kan det vareparti, hvoraf prøven er udtaget, godkendes som henhørende under det angivne varekodenummer.
Dersom en eller begge de 2 først indsendte prøveenhder fra en prøve viser sig ikke at overholde en eller flere af de gældende grænseværdier, skal laboratoriet straks rekvirere de resterende 3 prøveenheder hos veterinærkontrollen på vedkommende virksomhed.
Sidstnævnte prøveenheder underkastes ligeledes fuldt analyseprogram hos laboratoriet, og resultaterne af undersøgelserne for samtlige 5 prøveenheder bilagt laboratoriets beregninger af eventuelle ikke restitutionsberettigede ingredienser i færdigvaren fremsendes af laboratoriet til EF-direktoratet med kopi til Told- og Skattestyrelsen og EF-kontrolkontoret.
7. OPFØLGNING VED MANGLENDE OVERHOLDELSE AF BESTEMMEL-SERNE.
På grundlag af de fra veterinærkontrollen på kødvarevirksomhederne modtagne kontrolrapporter og laboratoriets analyseresultater, vil EF-kontrolkontoret vurdere behovet for skærpet kontrol med produktionsforholdene i en virksomhed og hvornår, der skal ske forøgelse af prøveudtagningen af en eller flere produkttyper hos en produktionsvirksomhed.
Retningslinier for skærpet overvågningskontrol og/eller forøget prøveudtagning vil blive meddelt vedkommende veterinærkontrol af Kødkontrolafdelingen.
P.V.V.
H.E. Nielsen