Gelex

Instruks for Udenrigstjenesten Bind 2

OphævetVersion 1997-07-01fra 1998-03-15 til 2005-06-02
Karakter C

genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Ikke selve loven: Cirkulære

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/circular/retsinfo/1997/21002@1997-07-01/da

Indhold
  1. Indledning
  2. KAPITEL XI Sømandsloven.

BIND 2

Indhold, adresser,

internationale

organisationer og

stikordsregister

I Skibsansatte A. Kvalifikationer B. Sømandspapirer C. Mønstring D. Tjenesteforholdets varighed E. Hyren F. Ferie for søfarende G. Søfolks ret til fri hjemrejse med underhold efter 6 måneders tjeneste

fødsel samt sømandslovens bestemmelser om syge og tilskadekomne søfolk og generelle regler for repræsentationens bistand

Bilag 1

Vejledning om besætningens retsstilling over for udenlandske

havnestaters myndigheder

Bilag 2

STIKORDSREGISTER BIND 2

Behandling af sager vedrørende blinde passagerer

Adresser ...................................... før kap. I

Afsked ........................................ V I53 D 3 og 4

Agterudsejling ................................ X A

Alder ......................................... V I53 A 1 a

Anmeldelse af dødsfald ........................ XIV E

Anmeldelse af arbejdsskade .................... XIII D

Arbejdsskadeforsikring ........................ XIII

Autorisation af skibsbøger .................... II E

Barsel ........................................ se graviditet

Begravelse .................................... XIV C

Bemandingsregler .............................. II F

Besætningsfastsættelse ........................ II F

Blinde passagerer ............................. bilag 2

Dagpenge ved graviditet og barsel ............. XII C

Dødserklæring ................................. XIV B 5

Dødsfald ...................................... XIV

Epidemi ....................................... V I53 D 3 i

Ferie ......................................... V I53 F

Feriegiro ..................................... V I53 F 3 a

Feriekort ..................................... V I53 F 3 b

Flagføring .................................... II C

Forbrydelser .................................. IX

Forlis ........................................ III

Færøske skibe (midlertidige

nationalitetsbeviser) ......................... II B 2

Government Request ............................ XI E

Graviditet .................................... V I53 D 3 a og XII C

Hjemrejse ..................................... V I53 G og XI

Hjemsendelse af efterladenskaber .............. XIV E

Hjemsendelsesordre ............................ XI

Hyre .......................................... V I53 E

Hyrekontrakt .................................. V I53 B 1

Ikke-danske søfolk, bistand til ............... bilag 1

Internationale organisationer ................. foran

Internationalt

skibsregister ................................ II A og V I53 A 2 b

Kemikaliejournal ............................. II E 1 d

Kendingsbogstaver ............................ II

Konventioner ................................. foran

Kosten ....................................... VII B

Krigsfare .................................... V I53 D 5

Landlov ...................................... VII D

Ligbrænding .................................. XIV C

Ligsyn ....................................... XIV B 2

Lægeundersøgelse ............................. V I53 A 1 b

Mandskabets tjenesteforhold .................. V

Maskindagbog ................................. II E 1 b

Mønstring .................................... V I53 C

Nationalitetsbevis ........................... II B

Nordiske skibsføreres søforklaring ........... IV D

Obduktion .................................... XIV B 4

Offentlig sygesikring ........................ XII A

Oliejournal .................................. II E 1 c

Ordenen ombord ............................... VII F

Organisationer, internationale ............... foran

Påmønstring .................................. V C

Rabatrejser .................................. XI

Rederskifte .................................. V I53 D 3 d

Registrering af skibe ........................ II A

Rejser, søfolks .............................. XI

Rømning ...................................... X

Skibsbøger ................................... II E 1

Skibsdagbog .................................. II E 1 a

Skibsførers tjenesteforhold .................. VI

Skibsofficerers tjenesteforhold .............. V III53

Skibspapirer ................................. II

Skibsregister ................................ II og V I53 A 2 a

Statsrekvisition ............................. XI E

Straffekompetence ............................ IX A

Sundhedsbevis ................................ V I53 A 1 b

Sundhedsforhold .............................. VII C

Sygedagpenge ................................. XII B

Sygesikring, offentlig ....................... XII A

Syns-og høreprøve ............................ V I53 A 1 c

Søfartsbog ................................... V I53 B 2

Søforklaring ................................. IV

Søprotest .................................... IV F

Tekniske certifikater ........................ II D

Tilsynsbog ................................... II E 1 e

Tjenesteforholdets varighed .................. V I53 D

Tvist om tjenesteforhold ..................... VIII

Udeblivelse .................................. X A

Udenlandske søfolk ........................... bilag 1

Adresser mv. for danske ressortmyndigheder og organisationer for skibsfart og søfart

Erhvervsministeriet

Slotsholmsgade 10-12, 1216 København K.

telegramadresse Søfart København

telefon 33 92 33 50, telefax 33 12 37 78

Søfartsstyrelsen

Postbox 2605, Vermundsgade 38 C,

2100 København Ø,

telefon 39 27 15 15, telefax 39 27 15 16

Opklarings- og Kontrolenheden:

Postbox 2589, 2100 København Ø.

Arbejdsskadestyrelsen

Postbox 3000, Æbeløgade 1, 2100 København Ø,

telefon 39 17 77 00, telefax 39 17 77 11

Politimesteren i Torshavn

Politimesteren (Landfutin), Smyrilsvegur 20,

Postbox 3018, FR-100 Torshavn

telefon 00 298 15533, telefax 00 298 16633

Færøernes skibsregister

Foroya Skipaskraseting

Postbox 3068, FR-110 Torshavn

telefon 00 298 13404, telefax 00 298 18878

Danmarks Rederiforening

Amaliegade 33, 1256 København K,

telegramadresse Rederfore København,

telefon 33 11 40 88, telefax 33 11 62 10

Liste over visse internationale organisationer og konventioner

UNCLOS:

United Nations Conference of Law at Sea.

ILO:

International Labour Organization.

IMO:

International Maritime Organization.

WHO:

World Health Organization.

WMO:

World Meteorological Organization.

INMARSAT:

International Maritime Satellite

Organization.

MoU on PSC:

Memorandum of Understanding on Port State Control

(havnestatskontrol).

BIMCO:

The Baltic and International

Maritime Conference.

IACS:

International Association of

Classification Societies.

SOLAS:

International Convention for the

Safety of Life at Sea.

Load Lines 1966:

International Convention on Load Lines.

TONNAGE 1969:

International Convention on

Tonnage Measurements of Ships.

MARPOL:

International Convention for the

Prevention of Pollution from Ships.

STCW:

International Convention on Standards of Training, Certification and

Watchkeeping for Seafarers.

SAR:

International Convention on

Maritime Search and Rescue.

SFV:

Torremolinos International Convention for the Safety of Fishing

Vessels - kaldet SOFAS som en pendant til SOLAS.

SALVAGE:

International Convention on Salvage.

søfolk

1. Nationalitetsbevis udstedt i Danmark 2. Færøske skibe

1. Autoriserede skibsbøger og journaler a. Skibsdagbog b. Maskindagbog c. Oliejournal (maskinrum eller last) d. Kemikaliejournal (last) e. Tilsynsbog 2. Repræsentationers visering af skibsbøger og journaler 3. Repræsentationers autorisering af nye skibsbøger og journaler

1) Skibsregistreringsloven, jf. Lovbekendtgørelse nr. 742 af 10. september 1993 og bekendtgørelse nr. 360 af 11. maj 1994 om skibsregistrering.

2) DIS-loven, jf. Lov nr. 408 af 1. juli 1988 og bekendtgørelse nr. 416 af 12. juli 1988 om Dansk Internationalt Skibsregister. (DIS)

3) Lov om ændring af lov om Dansk Internationalt Skibsregister og lov om skibsregistrering (cabotage og bareboatregistrering), jf. lov nr. 464 af 12. juni 1996 og bekendtgørelserne nr. 763 og 764 af 22. august 1996.

4) Søloven jf. lov nr. 170 af 16. marts 1994, som senest ændret ved lov nr. 154 af 30. april 1996.

1) Skibsregistreringsloven.

2) DIS-loven.

1. Nationalitetsbevis udstedt i Danmark

1) Når et skib er indført i Skibsregistret, Dansk Internationalt Skibsregister eller fartøjsfortegnelsen, udfærdiges et nationalitetsbevis, der i forbindelse med skibets påmærkning er bevis for skibets identitet og danske nationalitet.

Repræsentationen kan kun ændre i nationalitetsbeviset efter instruktion fra Skibsregistret. Sådanne ændringer i eller berigtigelser i nationalitetsbeviset indberettes direkte til Søfartsstyrelsen, Skibsregistret.

Bestemmelserne om udstedelse af midlertidigt nationalitetsbevis findes i § 27 i bekendtgørelse nr. 360 af 11. maj 1994 og § 29 i bekendtgørelse nr. 416 af 12. juli 1988.

Når et skib er bygget eller indkøbt i udlandet for dansk regning og overtages i udenlandsk havn, kan repræsentationen udstede et midlertidigt nationalitetsbevis for skibet. Det kan herefter, uanset at det endnu ikke er indført i Skibsregistret, Dansk Internationalt Skibsregister eller fartøjsfortegnelsen, sejle under dansk flag, indtil det ankommer til dansk havn. Det er dog en forudsætning, at der er udstedt fartstilladelse til skibet, og at de tekniske certifikater er i orden. Et midlertidigt nationalitetsbevis kan udstedes med gyldighed af højst et år.

Det midlertidige nationalitetsbevis udfærdiges uden brug af formular og skal indeholde oplysninger om skibets type, navn, hjemsted, kendingsbogstaver, brutto- og nettotonnage (så vidt muligt på grundlag af foreliggende målebrev eller foretagen måling eller i øvrigt oplysninger fra Søfartsstyrelsen), og ejer samt tidsrummet for bevisets gyldighed. Beviset underskrives og forsynes med repræsentationens stempel. Inden beviset udleveres, skal det påses, at skibets navn og hjemsted er påmalet, og at kendingsbogstaverne er indhugget eller påsvejset skibet som nævnt ovenfor.

Repræsentationen skal straks sende en indberetning direkte til Søfartsstyrelsen, Skibsregistret, om udstedelsen af et midlertidigt nationalitetsbevis, bilagt en genpart af beviset samt en bekræftet genpart af dokumentationen fra skibet/rederiet.

2. Færøske skibe

Ved udstedelsen af midlertidigt nationalitetsbevis for et skib hjemmehørende på Færøerne skal repræsentationens skriftlige eller telegrafiske anmodning om tildeling af kendingsbogstaver og navnets godkendelse samt rekvisition af formular ikke sendes til Skibsregistret i København, men til det færøske skibsregister i Torshavn. Hertil sendes også indberetning om bevisets udstedelse.

C. Ret til flagføring

Når et skib er blevet forsynet med midlertidigt eller endeligt nationalitetsbevis, har det ret til at føre dansk flag. Fritidsfartøjer med bruttotonnage under 20 tons har dog ret til at føre dansk flag, når de er danskejede, uanset om det er registreret i Skibsregistret eller ej.

Flaget er det danske stutflag. Kun orlogsskibe og andre skibe tilhørende den danske stat må føre splitflag.

Har repræsentationen grund til at formode, at et skib, der sejler under dansk flag, ikke er registreret i Danmark eller forsynet med midlertidigt dansk nationalitetsbevis, skal repræsentationen så vidt muligt lade skibspapirerne undersøge. Kommer det til repræsentationens kendskab, at et dansk skib fører andet nationalitetsflag end det danske eller - for færøske og grønlandske skibes vedkommende, det færøske resp. det grønlandske flag - skal repræsentationen straks søge forholdet ændret og indberette det til Udenrigsministeriet.

Danske skibe med hjemsted i Grønland har ret til at føre det grønlandske flag.

D. Tekniske certifikater

Lovgrundlaget er følgende:

1) Lov om skibes sikkerhed, jf. Lovbekendtgørelse nr. 400 af 18. juni 1993.

2) Lov om skibsmåling, jf. Lovbekendtgørelse nr. 43 af 2. februar 1993.

Søfartsstyrelsen udøver kontrol med danske skibes sødygtighed og tekniske indretninger til beskyttelse af havet mod forurening. Styrelsen påviser ved udstedelse af certifikater, at skibene opfylder de krav, der er opstillet i SOLAS 1974, den internationale konvention af 1. november 1974, med tilhørende protokol af 17. februar 1978 om sikkerhed for menneskeliv på søen med senere ændringer, i LL 1966, den internationale konvention af 5. april 1966 om lastelinier, samt i MARPOL 1973/78, den internationale konvention om forebyggelse af forurening fra skibe af 2. november 1973, med tilhørende protokol af 17. februar 1978.

Følgende certifikater udestedes:

1. Internationalt målebrev

2. Fartstilladelse

3. Internationalt lasteliniecertifikat

4. Sikkerhedscertifikat for passagerskibe

5. Konstruktionssikkerhedscertifikat for lastskibe

6. Udrustningssikkerhedscertifikat for lastskibe

7. Radiosikkerhedscertifikat

8. Forsikringer i henhold til søloven

9. Internationalt certifikat om forebyggelse af olieforurening

10. Internationalt certifikat om forebyggelse af forurening ved sejlads med transport af flydende kemikalier i bulk

11. Internationalt certifikat om egnethed til transport af flydende kemikalier i bulk

12. Internationalt certifikat om egnethed til transport af flydende gasarter i bulk.

Certifikaterne udstedes på grundlag af syn, som foretages af Søfartsstyrelsen eller et bemyndiget (anerkendt) klassifikationsselskab. Søfartsstyrelsen har bemyndiget følgende klassifikationsselskaber til at foretage syn på Styrelsens vegne:

American Bureau of Shipping (ABS)

Bureau Veritas (BV)

Germanischer Lloyd (GL)

Lloyd's Register of Shipping (LR)

Det norske Veritas (DNV)

Nippon Kaiji Kyokai (NKK)

De detaljerede omstændigheder i forbindelse med bemyndigelserne er indeholdt i en særlig »klasse'aftale.

Fordelingen mellem Søfartsstyrelsen og klassifikationsselskaberne af syn og dermed udstedelse af certifikater for klassede skibe er som følger:

Første syn: Søfartsstyrelsen udsteder de nævnte certifikater under punkterne 1, 2, 4, 6, 7, 8, 9 og 10, de øvrige udstedes af et klassifikationsselskab.

Søfartsstyrelsen foretager løbende syn (årlige, mellemliggende og periodiske syn) på passagerskibe i forbindelse med genudstedelse henh. opretholdelse af sikkerhedscertifikatet (4) og IOPP-certifikatet (9), samt løbende syn på lastskibe i dansk havn i forbindelse med opretholdelse og genudstedelse af radiosikkerhedscertifikatet (7).

Løbende syn i forbindelse med opretholdelse og genudstedelse af de nævnte certifikater under punkterne 3 - 7 og 9 - 12 foretages af klassifikationsselskaber.

Genudstedelse af de nævnte certifikater under punkterne 2 og 8 sker sædvanligvis som følge af ændrede forhold i skibene og foretages af Søfartsstyrelsen.

Søfartsstyrelsen har pr. 1. januar 1995 indført det internationalt harmoniserede system om syn og certifikater i henhold til IMO-resolution A.718(17). Som følge heraf er løbetiden 1 år for de nævnte sikkerhedscertifikater for passagerskibe under punkt 4. Løbetiden for de nævnte certifikater under punkterne 1, 2 og 8 er, indtil der sker ændringer i forholdene om bord. Løbetiden for øvrige certifikater er 5 år.

Som følge af det efterhånden tætte samarbejde mellem Søfartsstyrelsen og klassifikationsselskaberne bør repræsentationen i forbindelse med henvendelser om udstedelse mv. af certifikater i almindelighed henvise til det pågældende klassifikationsselskabs nærmeste lokale kontor.

Repræsentationen kan dog forlænge de nævnte certifikater under punkterne 3 - 7 og 9 - 10 - herunder eventuelle undtagelsescertifikater - for skibe, som af en eller anden årsag ikke kan nå at blive synet i tide. Certifikatet må forlænges, indtil skibet kommer til en havn, hvor synet kan finde sted, dog højst i 3 måneder. Repræsentationen kan endvidere forlænge de nævnte certifikater med indtil 1 måned for skibe, der foretager korte rejser (op til 20 sømil fra nærmeste kyst). Dog kun under forudsætning af, at certifikatet ikke allerede er blevet forlænget en gang.

Lastskibe med en bruttotonnage på under 500 er forsynet med særlige danske udrustningssikkerhedscertifikater, og lastskibe med en bruttotonnage på under 400 kan være forsynet med særlige danske certifikater om forebyggelse af forurening. Repræsentationen kan forlænge disse certifikater med indtil 3 måneder.

Forlængelse af certifikater sker ved at påtegne certifikatet: »The validity is extended until - », samt dato, underskrift og repræsentationens stempel. Søfartsstyrelsen skal underrettes skriftligt (fx pr. telefax) snarest efter, at forlængelsen er foretaget.

E. Skibsbøger og journaler

1. Autoriserede skibsbøger og journaler

Lovgrundlaget er følgende:

Søloven.

1. Skibe i udenrigsfart skal føre skibsbøger og journaler. Uden for Danmark kan disse autoriseres af repræsentationerne, jf. pkt. 3 nedenfor.

a. Skibsdagbog føres af skibsføreren eller under hans tilsyn og medansvar af styrmanden. I dagbogen bør enhver begivenhed eller omstændighed under rejsen, som kan være til nytte for rederiet, ladningsejeren, forsikringsselskaber eller andre, der har interesse i rejsen, nøjagtigt optegnes. Navnlig skal der i dagbogen indføres nøjagtige oplysninger om ethvert uheld, der måtte tilstøde skib eller ladning, med angivelse af de nærmere omstændigheder og de foranstaltninger, som skibsføreren i anledning af uheldet har truffet. Det samme gælder ved ethvert uheld af nogen betydning, der overgår ombordværende personer.

b. Maskindagbog. Som et tillæg til skibsdagbogen føres under skibsførerens tilsyn og medansvar en maskindagbog. I maskindagbogen indføres skibets forråd af brændsel og andre maskinfornødenheder ved afgang fra havn, brændselsforbruget for hvert døgn og i øvrigt alt, som vedrører maskinen, dens gang og pasning.

c. Oliejournal. I medfør af § 15, stk. 1 i lov nr. 130 af 9. april 1980 om beskyttelse af havmiljøet skal ethvert olietankskib på 150 BRT og derover, andre skibe på 400 BRT og derover, som anvender olie som brændstof, samt platforme, føre en oliejournal. De nærmere bestemmelser om oliejournalens føring findes i Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 428 af 7. september 1983 om anvendelse af oliejournal. Heraf fremgår det, at olietankskibe på 150 tons brutto og derover skal føre oliejournal for operationer på maskinsiden og for lastsiden, mens alle øvrige skibe på 400 tons brutto og derover, der anvender olie som brændstof, skal føre en oliejournal for operationer på maskinsiden. Oliejournalen føres af skibsføreren eller platformschefen eller under dennes tilsyn og medansvar af en styrmand eller en maskinmester i overensstemmelse med journalens anvisning.

d. Kemikaliejournal (lastjournal). Ethvert skib, som fører skadelige flydende stoffer i bulk (kemikalier), skal føre en lastjournal i overensstemmelse med Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 156 af 1. april 1987.

e. Tilsynsbog. I tilsynsbogen indføres Søfartsstyrelsens bevidnelse af foretagne synsforretninger og skibsførerens redegørelse for udførelsen af de kontrolsyn, der påhviler denne.

2. Repræsentationens visering af skibsbøger og journaler

2. Ved førerskifte eller når søforklaring skal optages, skal skibsdagbogen og om fornødent skibets øvrige journaler forelægges repræsentationen til gennemsyn. I øvrigt har skibsføreren altid pligt til at fremlægge bøgerne på repræsentationens anmodning, ligesom repræsentationen skal gennemse bøgerne, når skibsføreren måtte finde det påkrævet.

Ved gennemsynet vil det i almindelighed være tilstrækkeligt, at repræsentationen påser, at seglet, der fastholder den lidse, hvormed bøgerne skal være gennemdraget, er ubeskadiget, at ingen af bøgernes paginerede blade er udrevet, samt at bøgerne er ordentligt ført. Hvad der først er indført i bøgerne, må ikke senere slettes: eventuel rettelse bør ske i form af en anmærkning.

Repræsentationen forsyner bogen med følgende påtegning om det stedfundne gennemsyn:

--------------------------------------------------------------------- Alternativ a: Forevist dags dato og fundet ordentligt ført siden den (dato og år) (repræsentationen) i (sted) den (dato) (stempel) (underskrift og stilling) --------------------------------------------------------------------- --------------------------------------------------------------------- Alternativ b: Forevist dags dato Ved forevisningen fandtes følgende mangler: ................................................................. ................................................................. (repræsentationen) i (sted) den (dato) (stempel) (underskrift og stilling) ---------------------------------------------------------------------

3. Repræsentationens autorisering af nye skibsbøger og journaler

3. Repræsentationen kan autorisere en ny skibsbog eller journal, når en autoriseret skibsdagbog, maskindagbog eller oliejournal mv. er udskrevet eller af anden grund ikke længere kan bruges, eller når det kan formodes, at den vil blive udskrevet under skibets næste rejse. Det påhviler skibsføreren, eventuelt gennem rederiet, at sørge for, at en ny skibsdagbog eller journal sendes til repræsentationen i god tid inden skibets ankomst.

Inden en ny skibsdagbog eller journal autoriseres, skal repræsentationen undersøge, om den tidligere anvendte er ordentligt ført. I modsat fald indberettes manglerne til Søfartsstyrelsen. I den gamle skibsdagbog eller journal gøres bemærkning om, hvornår den er indleveret på repræsentationen, samt om den stedfundne undersøgelse (om formen herfor, se ovenfor under pkt. 2). Kan den gamle skibsdagbog eller journal ikke bringes til veje, skal grunden til det oplyses og anføres i den ny.

Efter at den lidse, hvormed bogens blade er gennemdraget, er blevet forseglet med repræsentationens segl, autoriserer repræsentationen bogen ved at udfylde den her til bestemte formular på bogens første side og forsyne den med underskrift, dato og tjenestestempel.

Den gamle bog forsynes med påtegning om, at en ny bog er autoriseret, samt når og hvor det er sket: dette forhindrer dog ikke, at den gamle bog benyttes, indtil den er udskrevet.

Repræsentationen kan ligeledes autorisere nye tilsynsbøger. Repræsentationen skal overføre alle tilladelser og dispensationer i den hidtil benyttede tilsynsbog til den nye tilsynsbog.

F. Bemandingsregler

Lovgrundlaget er følgende:

Besætningsloven, Lov om skibes besætning, jf. Lovbekendtgørelse nr. 105 af 7. februar 1994. Denne lov gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Loven omtaler to fartsområder for handelsskibe: »kystfart« og »uden for kystfart«. Søfartsstyrelsen fastsætter besætningen for alle handelsskibe med undtagelse af lastskibe under 20 registertons brutto, der sejler i kystfart. Besætningen for fiskeskibe mellem 20 og 500 registertons brutto reguleres af en skala i loven.

Lovens hensigt er af hensyn til sikkerhed for menneskeliv på søen, at der på ethvert skib er den nødvendige besætning. Søfartsstyrelsen foretager den endelige fastsættelse af besætningen efter høring af de søfarendes organisationer. Fastsættelsen sker på grundlag af en sikkerhedsmæssig vurdering, som bl.a. tager hensyn til skibets type, indretning, udstyr, anvendelse, fartsområde mv. Da loven ikke angiver en bestemt minimumsbesætning for handelsskibe, skal rederiet over for Søfartsstyrelsen angive, hvordan besætningen for nyindkøbte eller nybyggede skibe ønskes sammensat. Søfartsstyrelsen tager således ved fastsættelsen hensyn til de særlige forhold, hvorunder det enkelte rederi ønsker skibet drevet. Denne praksis kan medføre, at besætningsfastsættelsen for søsterskibe, der er ejet af forskellige rederier, ikke altid er identiske.

Søfartsstyrelsens certifikat indeholdende besætningsfastsættelsen betegnes »Besætningsfastsættelse« (Minimum Safe Manning Document) og opbevares om bord.

En besætningsfastsættelse er gengivet på siderne 16 og 17.

Afgørelser truffet af Søfartsstyrelsen i henhold til lov om skibes besætning, herunder besætningsfastsættelsen, kan af rederiet eller de søfarendes organisation indbringes for Besætningsnævnet, der træffer den endelige administrative afgørelse. Indbringelse af en sag for nævnet har ikke opsættende virkning.

Besætningsfastsættelsen og tilhørende følgebrev, hvori eventuelle særlige vilkår er anført, skal opbevares om bord sammen med skibets tilsynsbog og på forlangende vises til såvel danske som udenlandske myndigheder.

Skibsførere, navigations- og maskinofficerer tjenstgørende i skibe registreret i Skibsregistret (DAS) skal have dansk sønæringsbevis med konventionspåtegning i henhold til STCW-konventionen (International konvention om uddannelse af søfarende, om sønæring og om vagthold/International Convention on Standards of Training, Certification and Watch-keeping for Seafarers, 1978) i overensstemmelse med kravene i besætningsfastsættelsen.

I skibe registreret i Dansk Internationalt Skibsregister (DIS) kræves ikke danske beviser, men gyldige sønæringsbeviser forsynet med STCW-konventionspåtegning i overensstemmelse med kravene i besætningsfastsættelsen. Skibsføreren skal i begge tilfælde have dansk indfødsret.

I besætningsfastsættelsen anføres navnet på det danske sønæringsbevis, henholdsvis den STCW-konventionspåtegning, som kræves for at kunne bestride den pågældende stilling for så vidt angår skibets officerer.

Søfartsstyrelsen kan for det enkelte skib forøge eller formindske lovens kvalifikationskrav og besætningsregler for skibe, hvor særlige forhold gør sig gældende. Styrelsen kan endvidere tillade, at en person gør tjeneste i en stilling, hvortil vedkommende ikke har det fornødne sønæringsbevis. Sådanne dispensationer kan højst gives for 6 måneder. Enhver dispensation skal opbevares sammen med besætningsfastsættelsen om bord i skibet.

Mister et skib nogen del af den foreskrevne besætning som følge af sygdom, død, rømning eller andre for skibsføreren eller rederiet utilregnelige årsager, er det ikke til hinder for, at skibsføreren under fornøden hensyntagen til skibets sødygtighed kan fortsætte rejsen. Besætningen skal dog snarest muligt kompletteres, og skibsføreren skal indføre bemærkning om det i skibsdagbogen eller, hvor skibsdagbog ikke føres, i tilsynsbogen.

Besætningsfastsættelse

Skibsføreren har ved påmønstring af en søfarende ansvar for, at lovgivningens forskrifter er opfyldt for den pågældende, herunder navnlig de aldersmæssige, helbredsmæssige og uddannelsesmæssige krav.

Der skal udfærdiges et besætningsskema på en formular, som Søfartsstyrelsen har godkendt, og skibsføreren skal efter hver mønstring (på- eller afmønstring) indsende en genpart af skemaet til Søfartsstyrelsen. Et eksemplar af besætningsskemaet for alle tjenestegørende besætningsmedlemmer skal opbevares om bord og samles i en mappe, der benævnes skibsbesætningslisten. Den skal på forlangende vises til såvel danske som udenlandske myndigheder. Udfyldelse og indsendelse af besætningsskemaer - mønstring - skal ske i overensstemmelse med Søfartsstyrelsens vejledning, som er gengivet på side 19.

Herudover kontrolleres besætningen i et vist omfang såvel i danske som i udenlandske havne af Søfartsstyrelsens skibsinspektører.

Endvidere kan udenlandske søfartsmyndigheder som følge af indgåede internationale konventioner foretage besætningskontrol i danske skibe, der opholder sig i udenlandske havne.

Konstateres der en alvorlig tilsidesættelse af besætningsforskrifterne, kan Søfartsstyrelsen kræve skibet tilbageholdt, indtil besætningen er kompletteret.

Tilbageholdelse i udlandet skal anmeldes til den stedlige danske repræsentation, der så vidt muligt sørger for, at der træffes de fornødne forholdsregler til at hindre skibets afgang.

Vejledning i brugen af hyrekontrakt/besætningsskema

1. Skibsførerens anmeldelse 2. Tid og sted for søforklaringen 3. Tilsigelse af skibsfører, vidner og andre 4. Fremgangsmåden ved søforklaring a. Oplæsning af udskrifter af skibsdagbogen og maskindagbogen b. Formaning til at tale sandhed c. Afhøringen d. Protokollat af søforklaringen

5. Indberetning og udskrifter af søforklaringen

1) når der i forbindelse med skibets drift uden for ophold i havn eller på red er indtruffet eller må antages at være indtruffet tab af menneskeliv eller voldt betydelig skade på person:

2) når skibsførereren eller et medlem af mandskabet uden for dansk havn er afgået ved døden om bord eller har lidt betydelig skade på person:

3) når nogen, som befandt sig om bord for at følge med skibet, er eller må antages at være druknet fra skibet eller er afgået ved døden om bord og er blevet begravet i søen:

4) når der er indtruffet eller må antages at være indtruffet alvorlig forgiftning om bord:

5) når skibet er stødt sammen med et andet skib, hvormed i følge sølovens § 223 a. sidestilles, at skibet ved sin sejlads eller på anden måde har forårsaget skade på et andet skib eller ombordværende personer eller gods, uden at der har fundet sammenstød sted, eller når skibet har været udsat for grundstødning:

6) når skibet er forsvundet eller er blevet forladt i søen:

7) når der i forbindelse med skibets drift er voldt eller må antages at være voldt skade af nogen betydning på skib eller ladning eller, for så vidt skibet ikke ligger i havn eller på red, på ejendom uden for skibet:

8) når der er indtruffet en betydelig forskydning af ladningen.

1. Skibsførerens anmeldelse

1. Skibsføreren skal indgive en skriftlig anmeldelse til repræsentationen om den hændelse, der giver anledning til afholdelse af søforklaring. Med anmeldelsen skal følge:

a) en ordret udskrift (tydelig fotokopi) af, hvad der er tilført skibsbøgerne om hændelsen. Er bøgerne ikke ført eller gået tabt, skal skibsføreren give en skriftlig fremstilling af begivenhederne:

b) en fortegnelse over skibets mandskab og andre personer, der antages at kunne give oplysning i sagen:

c) om muligt en angivelse af de interesserede personer i sagen (assurandører og ladningsejere) eller deres befuldmægtigede:

d) samt - i tilfælde af grundstødning eller skibssammenstød - det søkort, der blev navigeret efter.

2. Tid og sted for søforklaringen

2. Repræsentationen berammer tid og sted for søforklaringen efter samråd med skibsføreren og under hensyntagen til arbejdet om bord med losning og lastning, således at skibet ikke opholdes længere end strengt nødvendigt.

Søforklaringen afholdes principielt på repræsentationens kontor, men ofte er det mere hensigtsmæssigt at lade søforklaring afholde om bord , fx hvis et større antal af besætningen skal afhøres, eller hvis en besigtigelse af selve skibet eller lokaliteterne om bord kan have betydning for sagens fulde opklaring.

3. Tilsigelse af skibsfører, vidner og andre

3. Repræsentationen skal tilsige skibsføreren til den berammede søforklaring og opfordre ham til at medbringe skibsbøgerne med dertil hørende kladder samt øvrige skibspapirer og drage omsorg for, at de medlemmer af besætningen eller andre ombordværende, der kan give oplysning om hændelsen, kommer til stede. Afgives der søforklaring på grund af skibsforlis eller større ulykker, giver repræsentationen meddelelse til Søfartsstyrelsen, Opklarings- og Kontrolenheden, om tid og sted for afholdelse af søforklaring i så god tid, at Søfartsstyrelsen har mulighed for at kunne overvære søforklaringen. Om nødvendigt opfordrer repræsentationen også andre vidner, fx lods eller havnearbejdere, hvis forklaring kan være af betydning, til at komme til stede. Hvis hændelsen giver anledning til det, skal repræsentationen opfordre skibets agent på stedet og personer, der har interesse i skibet eller ladningen (assurandører og ladningsejere), til at overvære søforklaringen, eventuelt ved befuldmægtigede.

4. Fremgangsmåden ved søforklaring

4. a. Oplæsning af udskrifter af skibsdagbogen og maskindagbogen.

Som en indledning til de efterfølgende afhøringer oplæser embedsmanden i alles påhør de modtagne udskrifter fra skibsføreren af skibsdagbogen og maskindagbogen eller, hvis bøgerne er gået tabt, skibsførerens skriftlige fremstilling af sagen. Embedsmanden skal kontrollere udskrifternes rigtighed.

b. Formaning til at tale sandhed.

Embedsmanden fremhæver over for de tilstedeværende betydningen af, at sagens faktiske forhold oplyses så fuldstændigt som muligt, og pålægger dem at svare sandfærdigt på de spørgsmål, der stilles, og på eget initiativ at give alle oplysninger, der kan tjene til at belyse sagen. Hvis embedsmanden fornemmer, at den, der afgiver vidneudsagn, selv kan risikere i en efterfølgende straffesag at blive sigtet for overtrædelse af nogen del af søfartslovgivningen eller anden lovgivning, fx straffeloven, skal embedsmanden fritage den pågældende for vidnepligten og omhyggeligt gøre vedkommende opmærksom på, at han kan udtale sig med en sigtets rettigheder. Det betyder, at han skal spørges, om han vil udtale sig, men ikke kan tvinges hertil eller til at sige sandheden.

c. Afhøringen. Det er embedsmandens opgave gennem afhøring af de tilsagte personer at søge tilvejebragt fuldstændige oplysninger om de faktiske omstændigheder ved og årsagen til den indtrufne hændelse, herunder oplysninger om forhold, som er af betydning for bedømmelse af skibets sødygtighed eller for sikkerheden og arbejdsmiljøet til søs. Det falder uden for embedsmandens opgave at tage stilling til den enkeltes skyld eller ansvar. I den forbindelse skal det fremhæves, at enhver af de afhørte kan bede sig fri for vidneansvaret, hvis de mener, de kan risikere at blive sigtet senere i forbindelse med en efterfølgende straffesag. Den, der leder søforklaringen, skal være opmærksom herpå og i så tilfælde tilkendegive over for den afhørte, at han ikke vil blive afhørt under vidneansvar. Forklaring afgives først af skibsføreren alene og derpå af de øvrige vidner hver for sig, således at ingen påhører en andens forklaring. Embedsmanden kan dog undtagelsesvis, når en interessekonflikt ikke kan opstå, tillade skibsføreren at overvære mandskabets forklaring.

Spørgsmål om skibets beskaffenhed, tilstand, indretning og udrustning bør som regel rettes til skibsføreren eller den ansvarlige skibsofficer.

Hvis der, efter at alle de tilsagte er afhørt, stadig er punkter af betydning for sagens opklaring, som er utilstrækkeligt belyst, eller hvis enkelte forklaringer ikke stemmer med, hvad der i øvrigt er fremkommet under afhøringerne, bør embedsmanden gennem supplerende afhøringer søge de pågældende punkter nærmere belyst eller efterprøvet.

Liste over spørgsmål ved afgivelse af søforklaring

Efterfølgende liste er udarbejdet med den hensigt at lette modtagelse af søforklaringen.

Listen, som ikke må betragtes som fuldstændig, anfører en række punkter, dels om oplysninger vedrørende skibet, dets udstyr, besætning og rejse, dels en række spørgsmål vedrørende den indtrufne hændelse. Oplysninger og spørgsmål, som klart er uden betydning for bedømmelse af hændelsen, kan udelades.

Det vil ofte på det tidlige tidspunkt, hvor søforklaring aflægges, være vanskeligt at bedømme, i hvilke relationer de oplysninger, som fremkommer ved søforklaringen, vil have betydning. Søforklaringen bør derfor indeholde en så fuldstændig og detaljeret beskrivelse af de faktiske omstændigheder i forbindelse med søulykken som muligt, og man bør vise stor forsigtighed med at undlade eller afskære spørgsmål eller protokollering, fordi dette på tidspunktet for søforklaringen måtte forekomme mindre relevant.

d. Protokollat af søforklaringen og kopier af de fremlagte bilag vil danne den nødvendige baggrund for myndighedernes videre behandling af sagen og tjener endvidere til brug for redere, ladningsejere, forsikringsselskaber, advokater og de søfarendes organisationer.

A. Oplysninger vedrørende skibet

1. Navn 2. Hjemsted 3. Kendingsbogstaver 4. Rederi/ejer (ved rejse-, tids- eller bareboat-befragtning tillige befragter) 5. Type (tørlast, tank etc.) 6. BT (GT), NT, TDW: ca. lasteevne 7. Maskinens kW eller hk 8. Fuldkraft hastighed og manøvrehastigheder svarende til de typisk anvendte stillinger for maskintelegraf eller manøvrehåndtag (især ved kollisioner) 9. Manøvreres maskinen direkte fra broen (styrehuset) 10. Antal skruer. Vendbare propeller (KaMeVa-systemet) 11. Påvirkes skibets kurs af bakmanøvrer, og da til hvilken side (især ved kollisioner) 12. Skibets klassifikation (klassebetegnelse og selskab) 13. Var der udestående klassepålæg eller pålæg fra andre (fx Søfartsstyrelsen) B. Oplysninger vedrørende skibets udstyr 1. Radio (art) (mærke) 2. Radar (antal) (type, indstillingsområder, mærke) 3. Decca (mærke) 4. Gyrokompas (mærke) 5. Ekkolod (mærke) 6. Selvstyrer (mærke) 7. Andre elektroniske navigationsinstrumenter 8. Redningsudstyr (evt. udløbsdato for godkendt udstyr) 9. Udstyr til automatisk registrering af data (kurs, hovedmaskinens omdrejninger mv.) (mærke) 10. Var udstyret i brugbar stand 11. Hvilke søkort blev anvendt, og til hvilken dato er de ajourført 12. Hvilke andre sejladshåndbøger e.l. blev anvendt 13. Hvilke dagbøger/journaler og kladder hertil førtes der. Findes der i øvrigt manøvrebøger, pejlebøger, oliejournal, containerjournaler eller uformelle optegnelser eller andet manuelt ført, der indeholder registreringer af fakta, der har forbindelse med søulykken, og da hvilke. C. Oplysninger vedrørende besætningen (Evt. i form af besætningsfortegnelse som bilag) 1. Fører, sønæringsbevis, tid om bord 2. Maskinchef - sønæringsbevis 3. Antal styrmænd 4. Antal maskinofficerer 5. Antal skibsassistenter 6. Antal motormænd 7. Udfører noget medlem af besætningen tjeneste i henhold til dispensation. I bekræftende fald oplyses detaljer herom. 8. Andre vidner, fx fra andre skibe eller fra land (navne, adresser) D. Oplysninger vedrørende rejsen 1. Afgangshavn, afgangsdag og -tid 2. Ankomsthavn, ankomstdag og -tid 3. Ladning i lastrum (art og mængde) hvor placeret, evt. surringsarrangement e.l. 4. Dækslast (art og mængde) hvor placeret, evt. surringsarrangement e.l. 5. Bunkersbeholdning ved afgang (mængde, art og placering samt forbrug pr. døgn) 6. Ferskvandsbeholdning 7. Ballast (mængde og placering) 8. Dybgang ved afgang 9. Vejrforholdene generelt 10. Planlagt sejlrute og evt. afvigelser herfra 11. Skibets stabilitetsforhold ved afsejling (stabilitetsberegninger) E. Generelle oplysninger vedrørende ulykken (Evt. bilagt fotokopi/udskrift af skibsdagbog) 1. Art 2. Dato, tid (zone) og sted 3. Vejrforhold (vind, sø, strøm, is og sigtbarhed) skydække, nedbør 4. Vagthavende på broen (stilling, navn, sønæringsbevis, tid om bord, nautisk erfaring til søs) 5. Lods om bord (navn), lodseri 6. Hvor opholdt føreren sig 7. Blev der styret ved selvstyrer eller rorgænger 8. Hvem var rorgænger (stilling, navn, uddannelse, tid om bord og tid til søs) 9. Hvem var på udkig, og hvor var udkiggen placeret (stilling, navn, uddannelse, tid om bord og tid til søs) 10. Hvem var vagthavende maskinmester, og hvor opholdt denne sig (stilling, navn, uddannelse, tid om bord og tid til søs) F. Kollision Søforklaringen bør indeholde en nøje beskrivelse af kollisionen og sejladsen i tidsrummet før kollisionen: evt. ved en bilagt rapport. Beskrivelsen bør mindst indeholde følgende oplysninger: 1. Det andet skibs navn og hjemsted, type, størrelse og evt. særpræg 2. Hvornår observeredes det andet skib første gang, skete det visuelt, ved radar eller ved lydsignal 3. Hvad var pejling og afstand til det andet skib ved første observation 4. Blev det andet skib holdt under observation, blev det plottet, blev dets kurs og fart bestemt og konstateredes ændring heraf 5. Førte det andet skib lanterner, og da hvilke (om dagen evt. signaler). Hvordan sås lanternerne (fx agterlanternerne, sidelanternerne, skel mellem toplanternerne) samt hvilke ændringer konstateredes der heraf 6. Hvad var eget skibs retvisende kurs og fart, da det andet skib blev observeret. Hvorledes konstateredes dette (ved magnetkompas oplyses deviation og misvisningen, ved gyrokompas eventuel korrektion: til belysning af fart oplyses stilling af maskintelegraf eller manøvrehåndtag) 7. Blev eget skibs kurs og fart ændret inden kollisionen og i bekræftende fald hvornår, hvordan og på hvilken afstand af det andet skib (til belysning af fart oplyses stilling af maskintelegraf eller manøvrehåndtag) 8. Blev der observeret eller afgivet lys- eller lydsignaler, og i bekræftende fald hvilke 9. Var egne lanterner tændt

10. Hvor blev eget og andet skib ramt, og hvad var kollisionsvinklen

11. Nøjagtigst mulige tidspunkt for kollisionen (hvem konstaterede dette, hvilket ur anvendtes)

12. Skibets kurs og fart ved kollisionen, hvis muligt også andet skibs

13. Nøjagtige mulige positioner for kollisionen: hvem konstaterede dette: hvordan (hvis decca, da hvilke deccalinier - eventuelle originalnotater sikres)

14. Hvad gjorde eget eller andet skib for at afværge kollisionen

15. Blev der ydet hjælp til eller fra det andet skib

16. Hvilke skader formodes anrettet på eget og andet skib

17. Hvilke oplysninger findes der om eget skibs positionsbestemmelse i de seneste timer før kollisionen, hvornår, hvorledes og af hvem den blev bestemt

18. Er der ved kollisionen sket udslip af olie eller andet, der kan have forårsaget forurening

19. Hvad var den formodede årsag til kollisionen

G. Grundstødning

1. Sidste positionsbestemmelser før grundstødningen samt grundstødningspositionen, hvornår og hvorledes blev de bestemt 2. Nøje beskrivelse af sejladsen fra sidste positionsbestemmelse til grundstødningen 3. Kurs og fart ved grundstødningen 4. Blev ekkolod benyttet, hvor længe 5. Hvornår og hvorledes konstateredes det, at der var risiko for grundstødning 6. Hvilke forholdsregler blev der taget for at undgå grundstødningen, efter at der var konstateret risiko herfor 7. Hvornår og hvorledes blev skibet bragt flot. Der gives så vidt muligt en kronologisk redegørelse for flotbringelse 8. Er der ved grundstødningen sket udslip af olie eller andet, der kan have forårsaget forurening 9. Hvornår, hvordan, af hvem og hos hvem blev der eventuelt tilkaldt hjælp 10. Hvad er den formodede årsag til grundstødningen H. Brand 1. Hvor og hvornår konstateredes branden. Beskriv nøje karakteren og omfanget af den første observation 2. Hvem observerede branden, og hvorledes blev der slået alarm 3. Beskrivelse af brandbekæmpelsen 4. Hvilket udstyr findes på skibet til brandbekæmpelse (CO2, halonanlæg eller blandede atmosfæriske luftarter, hurtigslukkere, brandspjæld, sprinkleranlæg mv.) 5. I hvilket omfang anvendtes dette udstyr 6. Var udstyret i orden, og fungerede det 7. Hvornår var branden slukket 8. Hvilke skader er sket 9. Hvad var den formodede årsag til branden I. Ladningsskade 1. Hvor, hvornår, af hvem og hvordan observeredes skaden 2. Hvorledes var lasten placeret, stuvet, surret og sikret i skibet 3. Var skadet last i øvrigt beskyttet, og da hvorledes 4. Var skadet lasts emballage mangelfuld, og da hvorledes 5. Skadens omfang og art beskrives så detaljeret som muligt: - hvis køleskade - temperaturaflæsninger - hvis vandskade - pejling af rendestene - hvornår foretaget 6. Hvilke forholdsregler er der taget for at begrænse yderligere skade 7. Hvorledes disponeredes over beskadiget gods J. Personulykke 1. Den tilskadekomnes data 2. Skadens art 3. Beskrivelse af ulykken 4. Hvis ulykken er sket i forbindelse med arbejde om bord, hvem havde da igangsat arbejdet, og hvem havde ansvaret for det pågældende arbejdsområde 5. Hvilke sikkerhedsforanstaltninger var der truffet 6. Hvad var den formodede årsag til ulykken 7. Ved dødsfald, drukning eller forgiftning så fuldstændige oplysninger som muligt til belysning af årsagen og de nærmere omstændigheder K. Diverse 1. Har fører eller nogen af besætningen afgivet forklaring til politi eller anden myndighed her i landet eller i udlandet 2. Kan det antages, at der vil fremkomme nye oplysninger, som vil have væsentlig betydning for yderligere klarlæggelse af hændelsen 3. Er der afholdt syn og skøn 4. Har besigtelsesmænd været tilkaldt 5. Er der afgivet søprotest

d. Protokollat af søforklaringen. Embedsmanden skal under søforklaringen lade nedskrive et protokollat, der giver en præcis og overskuelig fremstilling af sagen og de afgivne forklaringer. I protokollatet skal det relevante indhold af de afgivne forklaringer anføres. Efter afhøring af hver enkelt oplæses protokollatet for den pågældende til korrektion af eventuelle misforståelser eller mangler.

Dokumenter, der fremlægges under søforklaringen, skal forsynes med embedsmandens påtegning om, at de har været fremlagt: teksten behøver ikke at indføres i protokollatet, men kan vedlægges som bilag, eventuelt med bemærkning i protokollatet om, at oplæsning har fundet sted.

Protokollatet, der ikke behøver at indføres eller indhæftes i en særlig protokol, bør med de modifikationer, som den foreliggende sag giver anledning til, formuleres efter følgende retningslinier:

Søforklaring

Den (dato) kl..... afholdtes efter forudgående berammelse søforklaring på (repræsentationen eller fx skibet) i (byen) i anledning af, at (skibets art og navn) af (hjemsted), tilhørende rederiet (navn) og ført af (skibsførerens stilling og navn) på rejse fra (afsejlingshavn) til (bestemmelsessted) med en ladning .................. ved grundstødning (position) havde taget skade på skrog og ladning. Søforklaringen blev afgivet for (embedsmandens stilling og navn).

(Embedsmanden) meddelte, at han fra skibsføreren havde modtaget begæring om afholdelse af søforklaring bilagt udskrifter af skibsdagbogen og maskindagbogen, og oplyste, at han havde opfordret følgende muligt interesserede til at overvære søforklaringen: a) Firma ......., der som agent for skibets rederi .............. gav møde ved hr. ....... b) A/S ......., der som agent for skibets assurandører .......... gav møde ved hr. ....... c) A/S ......., der som agent for ladningsassurandørerne ........ gav møde ved hr. ....... Af skibets besætning var mødt: 1) Skibsfører ......., født den ...... i ...... boende ..... 1) 2. Styrmand ......., født den ...... i ....... boende ..... 1) 1. Maskinmester ......., født den ..... i ....... boende ..... 1) Matros ......., født den ....... i ....... boende...... Endvidere var efter (repræsentationens) opfordring mødt: 1)Lods ......., født den ....... i ....... boende ..... Skibsføreren foreviste skibsdagbogen, maskindagbogen, oliejournalen, nationalitetsbeviset, fartscertifikatet, tilsynsbogen og bemandingslisten. Skibet måler ...... tons netto og har kendingsbogstaverne ........ Det er bygget af stål i året ......... og klasset i .........., hvor det har klassen ............ Dets fartscertifikat, der er udstedt den ..........., har gyldighed indtil den ............. Besætningen udgør .... mand, og skibet har det lovbefalede antal dæks- og maskinofficerer.

Embedsmanden oplæste i alles påhør udskrifterne i skibsdagbogen og maskindagbogen. NN blev på forhånd fritaget for vidnepligten, PP blev efter anmodning fritaget for vidnepligten. Embedsmanden formanede de øvrige vidner til at tale sandhed.

Alle vidner forlod derefter lokalet.

Som første vidne afhørtes skibsfører (navn).

Vidnet, der i øvrigt henholdt sig til udskrifterne af skibsdagbogen og maskindagbogen, forklarede på forespørgsel,

at........................ ..................................................................... ..................................................................... Oplæst og godkendt af vidnet. Som andet vidne afhørtes lods (navn). Afhøringen foregik på engelsk. Vidnet tiltrådte skibsførerens forklaring og tilføjede, at ..................................................... ..................................................................... ..................................................................... Oplæst og godkendt af vidnet. Som tredie vidne afhørtes (titel og navn). Vidnet forklarede ..................................................

Til slut indkaldtes skibsføreren på ny og blev gjort bekendt med de afgivne forklaringer. På forespørgsel erklærede han og de interesserede parter, som overværede søforklaringen, at de ikke ønskede yderligere spørgsmål stillet til vidnerne.

---------------------------------------------------------------------

5. Indberetning og udskrifter af søforklaringen

Repræsentationen skal indsende et underskrevet eksemplar af protokollatet med tilhørende bilag forsynet med repræsentationens stempel til Søfartsstyrelsen, Opklarings- og Kontrolenheden.

Eksemplarer af protokollatet skal på begæring udleveres til skibsføreren samt skibets agenter, assurandører og ladningsejere, men ikke til andre.

D. Finsk, norsk eller svensk skibsførers afgivelse af søforklaring for en dansk repræsentation

På samme måde som føreren af et dansk skib uden for Danmark, Finland, Norge og Sverige har adgang til at begære søforklaring afholdt for en finsk, norsk eller svensk repræsentation, jf. afsnit B., kan uden for de nævnte lande føreren af et finsk, norsk eller svensk skib, dettes reder eller kompetente myndigheder i fartøjets hjemland anmode en dertil kompetent dansk repræsentation om at modtage søforklaring. Søforklaringen optages efter de anførte regler i afsnit C.

Repræsentationen skal til hjemlandets udenrigsministerium indsende tre underskrevne eksemplarer af protokollatet med tilhørende bilag forsynet med repræsentationens stempel.

E. Udveksling af udskrifter af søforklaring

Danmark har truffet aftale om gensidig udveksling af udskrifter af søforklaringer ad diplomatisk vej med Norge ved deklaration af 22. oktober 1909 (UM's bkg. nr. 237 af 30. oktober 1909) og med Sverige ved deklaration af 18. december 1894 (UM's bkg. nr. 222 af 19. december 1894). Med Tyskland er der på basis af gensidighed ved noteveksling af 3. december 1921/20. maj 1922 (jf. Danmarks Traktater 1922, nr. 16) truffet aftale om, at danske repræsentationer i Tyskland hos vedkommende tyske domstole gebyrfrit kan rekvirere udskrifter til offentlig brug af søforklaringer for tyske domstole vedrørende danske skibe.

F. Søprotest

Søprotest er et dokument, hvori skibsføreren i anledning af skade på skib eller ladning forbeholder sig sin ret over for alle vedkommende.

Optagelse af søprotest er ikke foreskrevet i dansk lovgivning, men kræves under visse omstændigheder af andre lande, ligesom skibsføreren fx ved certepartiet kan være forpligtet til at lade optage søprotest.

På skibsførerens anmodning skal repræsentationen om nødvendigt bistå ham med at afgive protesten for den kompetente myndighed i landet og i den på stedet foreskrevne form eller selv modtage søprotesten og udfærdige bevis herfor. Repræsentationen skal i begge tilfælde i skibsdagbogen bekræfte søprotestens afgivelse.

1. Personlige kvalifikationer a. Alder b. Lægeundersøgelse c. Syns- og høreprøve for søfarende 2. Faglige kvalifikationer a. Skibe registreret i Skibsregistret b. Skibe registreret i Dansk Internationalt Skibsregister B. Sømandspapirer 1. Hyrekontrakt 2. Søfartsbog C. Mønstring D. Tjenesteforholdets varighed 1. Tjenesteaftalens opsigelse a. Under tjenesteaftalens løbetid b. Efter tjenesteaftalens udløb c. Efter 6/12 måneders tjeneste 2. Tjenesteaftalens udløb 3. Sømandens ret til at kræve afsked a. Graviditet b. Pårørendes død eller sygdom c. Anden stilling. Velfærdssag for sømanden d. Skibets overtagelse af anden dansk reder e. Hvis skibet er usødygtigt eller mandskabets opholdsrum sundhedsfarlige f. Hvis skibsføreren i strid med sømandslovens § 56 undlader at lade skibet syne g. Hvis sømanden har været udsat for mishandling om bord på skibet h. Hvis skibet mister retten til at føre dansk flag i. Epidemi j. Ændring i rejsen 4. Skibsførerens ret til at afskedige en sømand a. Afsked på grund af sygdom b. Afsked på grund af sømandens misligholdelse af tjenesteaftalen c. Afsked af andre grunde 5. Sømandens ret til at fratræde tjenesten ved krigsfare E. Hyren 1. Hyrens fastsættelse og beregning 2. Hyre efter tjenesteforholdets ophør 3. Afkortning i hyre 4. Fradrag i hyre 5. Udbetaling af hyre a. Kontant eller i anvisning på rederiet b. Trækseddel 6. Hjemsendelse af hyremidler til Danmark gennem repræsentationen a. Repræsentationens pligt til at hjemsende hyremidler b. Fremgangsmåden ved hjemsendelse af hyremidler F. Ferie for søfarende 1. Optjeningsår og ferieår 2. Feriegodtgørelse og ferie med løn 3. Ferie-giro og feriekort a. Ferie-giro b. Feriekort 4. Udbetaling af feriegodtgørelse gennem repræsentationen G. Søfolks ret til fri hjemrejse med underhold efter 6 måneders tjeneste 1. Betingelser for søfolks ret til fri hjemrejse 2. Repræsentationens bistand II Rederiansatte III Skibsofficerer 1. Tjenesteaftalens opsigelse a. Under tjenesteaftalens løbetid b. Efter 6/12 måneders tjeneste c. Efter mangeårig tjeneste d. Ikke rimeligt begrundet opsigelse e. Sygdom eller legemsskade 2. Afskedigelse af skibsofficerer a. Sygdom eller legemsskade b. Afsked i øvrigt

1. Personlige kvalifikationer

A. Kvalifikationer

Ved sømand forstås enhver person, bortset fra skibsføreren, der er ansat af rederen eller på dennes vegne af skibsføreren til udførelse af skibstjeneste om bord i et skib i søen.

For danske og udenlandske sømænd, der forhyres med danske skibe, gælder følgende bestemmelser.

a. Alder. Ingen under 16 år må anvendes til arbejde om bord, og mindreårige under 18 år kan ikke påtage sig tjeneste uden tilladelse fra forældremyndighedens indehaver, medmindre den mindreårige allerede tidligere har fået tilladelse til arbejde af lignende art. Endvidere er der ved bekendtgørelse om unges arbejde til søs sat grænser for hvilke typer arbejde, unge under 18 år må udføre.

b. Lægeundersøgelse. Ingen må arbejde i et dansk skib på 20 tons brutto eller derover - bortset fra fiskeskibe og skibe, der sejler i indenrigsfærgefart - uden at være i besiddelse af gyldigt sundhedsbevis.

Ved undersøgelsen benyttes en særlig »lægeattest for søfarende«. På attestens bagside findes oversigt over de sygdomme mv., der kan eller skal medføre hel eller delvis kassation. Alle danske skibe er forsynet med attesten, der findes på dansk, engelsk og spansk. Attesten kan rekvireres i Søfartsstyrelsen.

Lægeundersøgelsen, der i Danmark kun kan foretages af en søfartslæge autoriseret af Søfartsstyrelsen, skal ske således:

1. Enhver person over 16 år, der første gang tiltræder arbejde i et dansk skib, skal ved lægeundersøgelse være fundet egnet til arbejde i skib.

2. Søfarende under 18 år skal derefter med højst 1 års mellemrum ved fornyet lægeundersøgelse erklæres for egnede til arbejde i skib.

3. Søfarende, der er 18 år og derover, skal med højst 2 års mellemrum ved fornyet lægeundersøgelse erklæres for egnede til vedkommende arbejde i skib.

Har den søfarende tidligere været undersøgt, må ny undersøgelse tidligst foretages 3 måneder før udløbet af sidste undersøgelses gyldighedsfrist.

Som grundlag for alle de nævnte obligatoriske lægeundersøgelser anvendes den gengivne lægeattest på siderne 10 og 11, som er delt op i afsnit A, B og C.

A og B udfyldes omhyggeligt af den søfarende inden selve undersøgelsen.

Lægen skal sikre sig den søfarendes identitet og undersøge alle de nævnte forhold i attestens afsnit C.

For så vidt lægen ikke på grundlag af de undersøgelser, der forudsættes i attesten, kan træffe nogen endelig afgørelse, skal den søfarende erklæres for uegnet, men spørgsmålet vil kunne tages op til ny vurdering, når den pågældende gennem egen læge får foretaget fyldestgørende supplerende undersøgelser, som eventuelt tillader en ændret erklæring.

Resultatet af undersøgelsen indføres på attesten. Efter undersøgelsen foretager lægen et skøn over, hvorvidt den fysiske og psykiske tilstand i almindelighed er således, at den søfarende er egnet til arbejdet i skib. Før afgørelsen træffes, skal lægen konferere med oversigten (på bagsiden af lægeattesten) over sygdomme, lidelser, defekter mv., der kan medføre kassation i form af absolut eller betinget (delvis) udmønstringsforbud. I oversigten er der ved de enkelte sygdomme angivet visse retningslinier:

a) Lægeerklæringens gyldighed kan begrænses i tid. Der bør ikke gives kortere tidsbegrænsning end 3 måneder.

b) Gyldigheden kan i ganske særlige tilfælde begrænses i henseende til arbejdsområde om bord, hvor hensynet til den søfarendes helbred taler imod visse former for arbejde, berøring med visse stoffer (olie, maling eller lignende). Er syns- og hørekravene til dækstjeneste ikke opfyldt, skal lægeattesten og sundhedsbeviset påtegnes: »ikke udkigstjeneste« (not look-out duty).

c) Erhvervsmulighederne kan begrænses til arbejde i skibe, der sejler i:

1) Kystfart (indenrigsfart samt en mindre del af Nordsøen og Østersøen). (Coastal trade).

2) Indskrænket fart (indenrigsfart, hele Østersøen, samt en større del af Nordsøen). (Limited trade).

3) Nordeuropæiske fart (Nordsøen og Østersøen, Den engelske Kanal, samt fart på De britiske Øer, Island og hele Norges kyst). (North European trade).

4) Europæisk fart (fart i europæiske farvande). (European trade).

Resultatet af undersøgelsen indskrives i den søfarendes sundhedsbevis, jf. nærmere nedenfor.

Sundhedsbeviset kan udstedes af Søfartsstyrelsen, en søfartslæge eller - i udlandet - af skibsføreren. Det påhviler den, der udsteder beviset, at sikre sig den søfarendes identitet samt at påse, at beviset underskrives af den søfarende.

Resultatet af den obligatoriske lægeundersøgelse indføres i den søfarendes sundhedsbevis.

Sundhedsbeviset har til formål at dokumentere, at den søfarende helbredsmæssigt er egnet til den skibstjeneste, som han skal udføre eller til at fortsætte en sådan tjeneste. Beviset skal ved skibstjenestens tiltræden afleveres til skibsføreren, som tilbageleverer det ved tjenestens ophør.

Sundhedsbeviset er opdelt i 2 afsnit. Det første afsnit vedrører undersøgelse, der er obligatoriske for alle, som skal arbejde om bord i et dansk skib, medens det andet afsnit kun vedrører søfarende, der skal udføre udkigstjeneste.

Attestation af den søfarendes egnethed til skibstjeneste med eller uden begrænsninger.

Lægeattest til brug ved undersøgelse af søfarende

Attestation af resultatet af den særlige syns- og høreprøve for udkigstjeneste.

Hvis lægen har erklæret den søfarende for egnet eller egnet med visse begrænsninger, foreligger der et gyldigt sundhedsbevis, når undersøgelsesresultatet er attesteret i den dertil bestemte rubrik af en kompetent myndighed. Det kan være de særligt godkendte søfartslæger (kun i Danmark), en skibsfører (kun i udlandet) eller Søfartsstyrelsen.

En søfarende, der ved en periodisk lægeundersøgelse er fundet uegnet eller egnet til begrænset arbejde til søs, kan over for Søfartsstyrelsen kræve ny lægeundersøgelse foretaget hos en læge anvist af styrelsen.

Når foreliggende oplysninger taler for det, kan Søfartsstyrelsen kræve, uanset at den søfarende er i besiddelse af et gyldigt sundhedsbevis, at det ved en ny lægeundersøgelse hos en læge anvist af styrelsen godtgøres, at den søfarende er egnet til at arbejde om bord på et skib.

Resultatet af disse lægeundersøgelser kan af Søfartsstyrelsen, rederiet eller den søfarende indbringes for Helbredsnævnet for Søfarende, c/o Søfartsstyrelsen, der træffer den endelige administrative afgørelse.

c. Syns- og høreprøve for søfarende. En sømand må ikke anvendes til udkigstjeneste, medmindre han har bestået en særlig syns- og høreprøve. Resultatet af denne undersøgelse indføres i afsnit 2 i sundhedsbeviset. Erhvervelse af sønæringsbevis som navigatør er bl.a. betinget af, at den pågældende har bestået syns- og høreprøve for søfarende.

Før resultatet af syns- og høreprøveundersøgelsen indføres i sundhedsbeviset, skal konsulatet påse, at alle rubrikker på attesten er udfyldt, og at attesten indeholder en konklusion.

I udlandet kan syns- og høreprøve kun aflægges for en oftalmolog. Oftalmologens attest skal påtegnes af den stedlige danske udenrigsrepræsentation om, at den undersøgende læge er en autoriseret oftalmolog på stedet.

Påtegning i sundhedsbeviset om bestået syns- og høreprøve for søfarende kan gives af Søfartsstyrelsen eller den stedlige repræsentation på grundlag af en ikke over 36 måneder gammel syns- og høreprøveattest.

Ved undersøgelse i udlandet benyttes en engelsk blanket, som kan fås ved henvendelse til Søfartsstyrelsen.

a. Skibe registreret i Skibsregistret

2. Faglige kvalifikationer

Skibsførere, navigations- og maskinofficerer skal have dansk sønæringsbevis med STCW-konventionspåtegning - se foran side ?? i overensstemmelse med kravene i besætningsfastsættelsen (Minimum Safe Manning Document), som skal findes om bord i ethvert dansk skib.

En foreskreven kok skal have sønæringsbevis som skibskok.

Dæks-, maskin- og enhedsmandskab skal ved påmønstring i havne i Danmark, Norge, Sverige, Finland, Tyskland, Nederlandene og Belgien samt britiske Nordsøhavne og havne i den Engelske Kanal, eller når ansættelse er sket her i landet, opfylde nedenstående betingelser:

1) En ubefaren matros, ubefaren motormand eller ubefaren skibsassistent skal have gennemgået modul I og modul II af skoleuddannelsen for skibsassistenter på en godkendt søfartsskole eller et godkendt skoleskib.

2) En befaren matros, befaren motormand eller befaren skibsassistent skal

a) have udført tjeneste som skibsassistentelev, ubefaren matros, ubefaren motormand eller ubefaren skibsassistent i søgående skibe i 18 måneder og have gennemgået den samlede skoleuddannelse for skibsassistenter, eller

b) have erhvervet svendebrev eller uddannelsesbevis i et fag eller branche inden for jern- og metalområdet godkendt af erhvervsministeren og have gennemgået et uddannelsesprogram for skibsassistenter med svendebrev fastsat af erhvervsministeren.

Sker påmønstringen uden for de nævnte havne og er ansættelsen ikke sket i Danmark, skal søfarende, som ikke har gennemført en dansk skibsassistentuddannelse som omtalt under 1) eller 2) kunne dokumentere følgende fartstid i handelsskibe for at kunne udmønstre som:

a) ubefaren matros, 12 måneders dækstjeneste

b) ubefaren motormand, 12 måneders maskintjeneste eller

c) ubefaren skibsassistent, 12 måneders dæks- og maskintjeneste som medlem af en enhedsbesætning.

For at kunne udmønstre som henholdsvis befaren matros, motormand eller skibsassistent kræves 36 måneders tjeneste, som anført under a) til c).

En bedstemand (styrmand i mindre skibe) skal:

1) have udført dækstjeneste eller tjeneste som skibsassistentelev eller ubefaren skibsassistent i 18 måneder,

2) være i besiddelse af duelighedsbevis i sejlads og

3) være myndig

b. Skibe registreret i Dansk Internationalt Skibsregister

I skibe registreret i Dansk Internationalt Skibsregister kræves ikke danske sønæringsbeviser, men gyldigt sønæringsbevis med STCW-konventionspåtegning. Skibsføreren skal dog have dansk indfødsret.

Det vil fremgå af skibets besætningsfastsættelse (Minimum Safe Manning Document), hvilken påtegning hvert enkelt bevis skal være forsynet med.

I skibe registreret i Dansk Internationalt Skibsregister kan bevis som skibskok erstattes af en læretid i kokkefaget på 48 måneder, heraf mindst 24 måneder i søgående skibe.

I skibe registreret i Dansk Internationalt Skibsregister kan dæks-, maskin- eller enhedsmandskab påmønstres uanset påmønstrings- og ansættelsessted (se under a.)

B. Sømandspapirer

1. Hyrekontrakt

1. Rederen eller skibsføreren skal sørge for, at der oprettes en skriftlig tjenesteaftale med sømanden om ansættelsesvilkårene (hyre- og ansættelseskontrakt).

2. Søfartsbog

2. En dansk sømand, der påmønstres et dansk skib som en del af den foreskrevne besætning, skal være i besiddelse af en søfartsbog. For udenlandske sømænd benyttes et eksemplar af hyrekontrakten som mønstringsbevis i stedet for søfartsbogen. Er en dansk sømand ikke i besiddelse af en søfartsbog, og kan den ikke udstedes, inden mønstring skal finde sted, benyttes hyrekontrakten ligeledes som mønstringsbevis.

Arbejdsgiveren, dvs. rederen såvel som enhver anden arbejdsgiver med ansatte, der arbejder om bord i et dansk skib i søen, skal ved ansættelsen eller ved enhver ændring af ansættelsesforholdet skriftligt give den søfarende oplysninger om følgende:

1) Rederens og den søfarendes identitet.

2) Arbejdsstedet angivet ved skibets navn.

3) Den stilling den søfarende er antaget til.

4) Tidspunktet for den søfarendes tiltrædelse af stillingen.

5) Dagen, fra hvilken hyren skal løbe.

6) Den aftalte hyres størrelse.

7) Hvad der er aftalt om fratrædelsessted eller opsigelsesfrist. Hvis ansættelsesforholdet er af midlertidig karakter, skal dette anføres.

8) Oplysninger om rettigheder med hensyn til ferie, feriegodtgørelse eller løn under ferie.

9) Den normale daglige eller ugentlige arbejdstid.

10) Angivelse af hvilken kollektiv overenskomst eller aftale, der regulerer arbejdsforholdet. Hvis overenskomst eller aftale er indgået af parter uden for virksomheden, skal disse parters identitet oplyses.

11) Når ansættelsesforholdet bringes til ophør, skal opsigelsesdato/afskedsdato og fratrædelsesdato, samt årsag til ansættelsesforholdets ophør gives skriftligt.

Oplysningerne under 6)-9) er opfyldt, hvis oplysningerne fremgår af gældende lovgivning eller er indeholdt i en kollektiv overenskomst, som er dækkende for ansættelsesforholdet.

Søfartsstyrelsen har udgivet den nedenfor gengivne formular til hyrekontrakt/besætningsskema samt dertil hørende vejledning (se Kap. II, s. 19). Hyrekontraktdelen er ikke obligatorisk: men anvendes denne, og er den udfyldt korrekt, anses arbejdsgiverens oplysningspligt for opfyldt. Anvendes formularen ikke, skal de ovenfor nævnte oplysninger foreligge i anden skriftlig form. Derimod skal besætningsdelen af formularen anvendes.

Hyrekontrakt

Søfartsbøger udstedes kun af Søfartsstyrelsen, Vermundsgade 38 C, 2100 København Ø, telefon 39 27 15 15. Søfartsbøgerne er nummererede og indeholder rubrikker til angivelse af sømandens påmønstringer og afmønstringer. Søfartsbøger må kun udstedes til danske statsborgere, dog ikke til personer under 16 år. Til personer under 18 år må søfartsbøger kun udstedes, når vedkommende viser en skriftlig tilladelse fra forældremyndighedens indehaver til at tage beskæftigelse til søs. Når anmodning om udstedelse af en søfartsbog fremsættes over for Søfartsstyrelsen, skal sømanden godtgøre sin identitet ved at vise eller indsende personnummerbevis og enten pas, førerbevis eller dåbsattest/navnebevis. Søfartsbogen skal forsynes med et vellignende pasbillede.

C. Mønstring

Mønstring skal finde sted, når en sømand tiltræder eller fratræder sin tjeneste i et dansk skib. Ved mønstring forstås, at en hyrekontrakt/besætningsskema bliver udfyldt og underskrevet af sømanden og skibsføreren, og at sømandens søfartsbog udfyldes og underskrives af skibsføreren. Skibsføreren skal indsende besætningsskema til Søfartsstyrelsen i overensstemmelse med vejledningen, se ovenfor. Mønstringsmyndigheden i Danmark er Søfartsstyrelsen.

D. Tjenesteforholdets varighed

1. Tjenesteaftalens opsigelse

Tjenesteforholdets ophør ved forlis og andre søulykker, ved sømandens agterudsejling eller rømning og ved sømandens død er beskrevet i kapitlerne III, X og XIV. I øvrigt gælder følgende regler:

1. Ved opsigelse forstås, at den søfarende eller skibsføreren/rederiet kræver tjenesteforholdet bragt til ophør efter udløbet af sømandslovens eller det aftalte opsigelsesvarsel.

a. Under tjenesteaftalens løbetid. Hver af parterne kan opsige tjenesteaftalen med 7 dages varsel, medmindre andet følger af aftalen. Der kan ikke aftales kortere opsigelsesvarsel for rederen end for sømanden. Er ikke andet aftalt om fratrædelseshavn, kan tjenesteaftalen kun opsiges til ophør i dansk havn, som skibet anløber. Medmindre andet er aftalt, kan opsigelse til fratræden i havne på Færøerne eller i Grønland kun ske, hvis sømanden har bopæl henholdsvis på Færøerne eller i Grønland. Har sømanden ikke bopæl i Danmark, eller er han ikke forhyret i Danmark, kan tjenesteaftalen også opsiges til ophør i en udenlandsk havn, som skibet anløber. Dog ikke, hvis havnen alene anløbes kortvarigt for bunkring eller landsætning af syge eller skadede eller i øvrigt af hensyn til de ombordværendes, skibets eller ladningens sikkerhed.

b. Efter tjenesteaftalens udløb. Fortsætter en sømand tjenesten, efter at tjenesteaftalen er udløbet, uden at en ny aftale træffes, gælder de omtalte regler ovenfor under a.

c. Efter 6/12 måneders tjeneste. En sømand kan uanset modstående aftale fratræde i enhver havn, skibet anløber, hvis han har gjort tjeneste i 6 måneder på samme skib eller på skibe tilhørende samme reder eller i 12 måneder på et skib registreret i Dansk Internationalt Skibsregister, og som har opsagt tjenesteforholdet med 1 måneds varsel eller med kortere varsel, hvis dette er aftalt. Fratrædelsen kan dog ikke ske i udenlansk havn, hvor der gøres kortvarigt ophold. Sømanden kan skriftligt samtykke i, at nye frister på indtil 6 måneder ad gangen kan begynde at løbe, men kan dog ikke give sådant samtykke tidligere end 1 måned før udløbet af en frist. Bemærk, at denne ret til at bringe ansættelsen til ophør kun er tillagt den søfarende, ikke rederen eller skibsføreren. Er sømanden forhyret for en bestemt rejse, ophører tjenesteforholdet, når hans arbejde efter skibets ankomst til den aftalte havn er tilendebragt.

2. Tjenesteaftalens udløb

2. Er sømanden forhyret for en bestemt tid eller med aftalt opsigelsesfrist, ophører tjenesteforholdet ved udløbet af den aftalte tid eller ved udløbet af opsigelsesvarslet, når en af parterne har opsagt tjenesteaftalen.

Udløber den aftalte tjenestetid under en rejse, fortsætter tjenesteforholdet, indtil skibet kommer til havn. Tjenesteforholdet ophører dog ikke i udenlandsk havn, hvor der gøres kortvarige ophold.

En sømand, som efter tjenesteaftalen eller sømandslovens bestemmelser har ret til at fratræde, skal forblive i tjenesten for at yde bistand ved arbejde, som nødvendigt må udføres, når skibet kommer i havn. Dog ikke ud over 48 timer. Dette gælder ikke i tilfælde af sømandens fratræden på grund af hans ægtefælles eller barns død eller alvorlige sygdom.

Skal søforklaring gives, skal sømanden dog mod hyre og underhold blive på stedet, til søforklaringen er afgivet.

3. Sømandens ret til at kræve afsked

3. Ved afsked forstås, at tjenesteaftalen ensidigt og uden hensyn til opsigelsesfrist bringes til ophør af en af aftaleparterne. Sømandslovens afskedsbegreb betyder derfor juridisk, at en af parterne hæver tjenesteaftalen.

En sømand kan kræve afsked af følgende grunde:

a. Graviditet. En kvindelig søfarende kan kræve afsked eller fratræden, når en lægeerklæring dokumenterer, at hun er gravid, og det af medicinske årsager ikke kan anses for forsvarligt, at hun fortsætter i sin stilling om bord. Det samme gælder, når det af hensyn til hende selv, den forestående fødsel eller barnet må anses for påkrævet, at tjenesten bringes til ophør. Den søfarende kan altid kræve at fratræde tjenesten efter udløbet af 4. svangerskabsmåned, når hun ikke regelmæssigt vil kunne få fornødent lægetilsyn ved fortsat tjeneste om bord, eller efter udløbet af 6. svangerskabsmåned. Skibsføreren skal, når en gravid søfarende ikke længere kan udføre sin tjeneste, fritage hende for tjenesten og sørge for hendes afmønstring. Har hun bopæl i Danmark, har hun ret til fri hjemrejse med underhold for statens regning. Finder fødslen sted i udlandet, kan Søfartsstyrelsen give fri hjemrejse for moder og barn. Anmodning om fri hjemrejse skal så vidt muligt fremsættes ved fratrædelsen og i tilfælde af fødsel i udlandet inden 1 måned efter fødslen. Hjemrejsen ordnes af konsulen eller af skibsføreren, hvis der ikke er dansk konsul på stedet. Bestemmelserne om den gravide søfarendes ret til at kræve fratræden og fri hjemrejse mv. er også anvendelig for kvindelige abortsøgende søfarende. Svangerskabsafbrydelsen skal dog normalt være foretaget inden udløbet af 12. svangerskabsuge.

b. Pårørendes død eller sygdom. Bliver en sømand efter forhyringen underrettet om, at hans ægtefælle eller barn er afgået ved døden eller er alvorligt syg, kan han kræve afsked.

c. Anden stilling. Velfærdssag for sømanden. En sømand kan kræve afsked, hvis han efter forhyringen får meddelelse om, at han på et andet skib kan få stilling af højere grad end den han har, eller anden stilling af væsentlig betydning for ham, eller om andre omstændigheder som gør det til en velfærdssag for ham at kunne fratræde. Bliver skibet derved usødygtigt, kan han kun kræve afsked, hvis en kvalificeret mand kan skaffes i hans sted. Sømanden skal erstatte rederen udgifterne ved at skaffe en ny mand. Erstatningen kan dog nedsættes eller bortfalde under hensyn til sømandens resterende tjenestetid og omstændighederne i øvrigt.

d. Skibets overtagelse af anden dansk reder. Hvis ikke andet er aftalt, kan en sømand kræve afsked, hvis skibet overtages af en anden dansk reder, og han på skibsførerens spørgsmål snarest meddeler, at han ikke ønsker at fortsætte tjenesteforholdet hos den nye reder.

Når en søfarende kræver afsked af en af de nævnte grunde under b., c. og d., har denne kun krav på hyre til tjenesteforholdets ophør. Den gravide søfarende har ret til hyre i højst 2 måneder fra fratrædelsestidspunktet, dog kun så længe hun er uden arbejde. Se også kap. XII om dagpenge.

Sømandens udgifter i forbindelse med hjemrejse ved de nævnte afskedsårsager under b., c., og d. skal afholdes af sømanden selv.

e. Hvis skibet er usødygtigt, eller mandskabets opholdsrum er sundhedsfarlige, og skibsføreren ikke sørger for, at manglerne afhjælpes.

f. Hvis skibsføreren i strid med sømandslovens § 56 undlader at lade skibet syne.

g. Hvis sømanden har været udsat for mishandling om bord på skibet, uden at skibsføreren trods kendskab hertil har ydet ham beskyttelse.

h. Hvis skibet mister retten til at føre dansk flag, og ikke andet følger af tjenesteaftalen.

Når en sømand tager sin afsked af en af de anførte grunde under e. eller h. har han ret til hyre for 2 måneder efter tjenesteforholdets ophør, hvis almindelige erstatningsregler ikke giver ret til et større beløb. Er et bestemt fratrædelsessted aftalt, har han desuden ret til fri rejse med underhold til dette. Hvis der intet er aftalt om fratrædelsessted, og tjenesteforholdet ifølge sømandslovens § 6 (jf. ovenfor under pkt. 1.a.) kun kan opsiges til ophør i dansk havn, har han ret til fri rejse med underhold til en sådan havn eller, hvis han har bopæl i Danmark, til bopælen.

i. Epidemi. Viser det sig efter forhyringen, at der hersker ondartet epidemi i en havn, som skibet skal anløbe, kan sømanden kræve afsked. Det påhviler skibsføreren ved opslag eller på anden måde at gøre mandskabet bekendt med skibets rejseplan og med ændringer heri.

Krav om afsked skal fremsættes snarest efter, at sømanden har fået kendskab til forholdet. Hvis rejsen ikke er begyndt, har sømanden ret til at fratræde straks og ellers i den første havn eller red, skibet anløber. Skal skibet ikke anløbe nogen havn eller red, før det passerer områder, hvor der hersker epidemiske tilstande, skal skibsføreren efter sømandens anmodning give denne adgang til at fratræde, hvis der opstår mulighed for at landsætte den pågældende. Fratræder sømanden, betaler rederen tre fjerdedele og sømanden en fjerdedel af udgifterne til rejsen med underhold til hjemstedet eller efter rederens bestemmelse til forhyringsstedet. Staten refunderer en tredjedel af det beløb, som rederen har betalt til sømandens udgifter til rejse med underhold til hjemstedet eller til forhyringsstedet. Dette gælder dog ikke, hvis der kan skaffes sømanden tilsvarende stilling på et andet dansk skib på fratrædelsesstedet.

j. Ændring i rejsen. Er en sømand forhyret for en bestemt rejse, og denne bliver væsentlig forandret, kan han kræve sin afsked straks, hvis rejsen endnu ikke er begyndt, og ellers i første havn, skibet anløber. Krav om afsked skal fremsættes snarest efter, at sømanden har fået kendskab til forholdet. Han har ret til hyre for en måned efter tjenesteforholdets ophør og til fri rejse med underhold til forhyringsstedet, hvis han fratræder, før rejsen er begyndt, og ellers til det aftalte fratrædelsessted.

4. Skibsførerens ret til at afskedige en sømand

4. a. Afsked på grund af sygdom. Skibsføreren kan afskedige en sømand, der som følge af sygdom eller legemsskade for længere tid er uskikket til at udføre sit arbejde eller lider af en sygdom, der medfører fare for de ombordværende.

Afskediges sømanden, har han ret til hyre fra rederiet, så længe han er uarbejdsdygtig, dog højst 2 måneder. Er bestemte tegn på sygdom eller legemsskade ikke påvist, har han dog ikke ret til hyre i flere dage, end han har været i tjenesten. Skyldes uarbejdsdygtigheden kønssygdom, betales hyren af staten. Det er endvidere en betingelse, at sømanden ikke svigagtigt har fortiet sygdommen ved sin ansættelse, og at han ikke efter ansættelsen forsætlig eller ved grov uagtsomhed har pådraget sig en legemsskade eller sygdom, bortset fra kønssygdom.

Om sømandens ret til pleje og fri rejse henvises til kapitel XII.

b. Afsked på grund af sømandens misligholdelse af tjenesteaftalen. Skibsføreren kan afskedige en sømand, hvis han:

1) er uduelig til sin tjeneste,

2) ikke kommer om bord i rette tid og skibet skal afgå, eller en anden må antages i hans sted,

3) forser sig groft i tjenesten, såsom ved gentagen ulydighed, voldsom adfærd mod andre ombordværende eller gentagen beruselse,

4) gør sig skyldig i tyveri eller anden grov forbrydelse,

5) udsætter skibet for alvorlige vanskeligheder ved at skjule nogen ombord,

6) skjuler gods om bord, som er toldpligtigt, eller som det er forbudt at udføre fra afgangsstedet eller at indføre til bestemmelsesstedet eller,

7) indbringer en tvist om tjenesteforholdet for udenlandsk myndighed.

Vil skibsføreren afskedige en sømand af en af de nævnte grunde under 3) til 7), skal han meddele sømanden dette snarest og senest inden 7 dage efter, at han har fået kendskab til forholdet, der begrunder afskeden, medmindre særlige grunde gør en overskridelse af fristen nødvendig. Når en sømand afskediges af en af de nævnte grunde under 1) til 7), har han kun ret til hyre for den tid, han har gjort tjeneste. Hvis det ved afsked efter 2) viser sig, at sømanden er uden skyld, og han er uarbejdsdygtig på grund af sygdom eller legemsskade, har han dog ret til hyre, så længe han er uarbejdsdygtig, dog højst i 2 måneder.

c. Afsked af andre grunde. Selvom ingen af de anførte grunde under a. til b. foreligger, står det skibsføreren frit for at afskedige mandskabet. Sømanden har i så fald ret til hyre for 2 måneder efter tjenesteforholdets ophør, hvis almindelige erstatningsregler ikke giver ret til større beløb. Desuden har sømanden, hvis et bestemt fratrædelsessted er aftalt, ret til fri rejse med underhold til dette. Hvis der intet er aftalt om fratrædelsessted, men kunne tjenesteforholdet kun opsiges til ophør i dansk havn, har sømanden ret til fri rejse med underhold til dansk havn, eller hvis han har bopæl i Danmark, til bopælen. Fratræder en sømand efter opsigelse på aftalt eller bestemt fratrædelsessted efter skibsførerens bestemmelse før opsigelsesfristens udløb med hyre og underhold til fristens udløb, har sømanden ikke ret til hyreerstatning eller fri rejse.

5. Sømandens ret til at fratræde tjenesten ved krigsfare

5. Sømanden har ret til at fratræde tjenesten om bord straks og ellers i første havn eller red, skibet anløber, hvis skibet inden afgang fra havn får ordre til at sejle til et område, hvor

1) der er fare for, at skibet vil blive opbragt af krigsførende, udsat for krigsskade eller en faretruende situation, der kan ligestilles hermed, eller

2) sådan fare er blevet væsentlig forøget.

Hvis skibet efter afgang fra havn får ordre til at sejle til et område, som nævnt under nr. 1, har sømanden altid ret til at fratræde tjenesten om bord.

Hvis der efter skibets afgang fra sidste havn opstår en situation, som nævnt under nr. 2, har sømanden ret til at fratræde tjenesten om bord, hvis der af anden grund etableres forbindelse til land.

Det påhviler skibsføreren ved opslag eller på anden måde at gøre besætningen bekendt med skibets rejseplan og med ændringer heri.

Krav om at fratræde tjenesten om bord skal fremsættes snarest efter, at sømanden har fået kendskab til forholdet.

Hvis sømanden fratræder, kan hver af parterne opsige tjenesteforholdet med gældende varsel. Hvis tjenesteforholdet opsiges, betaler rederen 65 pct., staten 25 pct. og sømanden 10 pct. af udgifterne til rejse med underhold til hjemstedet eller efter rederens bestemmelse til forhyringsstedet. Rederen udlægger statens andel, der refunderes af Søfartsstyrelsen.

Hvis der kan skaffes sømanden tilsvarende stilling på et andet dansk skib på fratrædelsesstedet, anvendes reglerne om betaling af rejse og underhold ikke.

Under ophold på fratrædelsesstedet betaler rederen udgifterne til sømandens underhold.

Så længe tjenesteforholdet består, anvendes SML § 35 tilsvarende for skibsansatte.

E. Hyren

1. Hyrens fastsættelse og beregning

1. Hyren fastsættes sædvanligvis til et månedligt beløb. Ved beregning af hyre for en del af en måned regnes måneden til 30 dage. Hyren løber fra og med den dag, sømanden tiltræder tjenesten om bord, eller hvis han må foretage en rejse fra forhyringsstedet for at komme til skibet, fra og med den dag rejsen tiltrædes. Afleverer han ved forhyringen på rederens eller skibsførerens forlangende søfartsbog eller pas, løber hyren allerede fra dette tidspunkt. Hyren løber til og med den dag, tjenesten ophører, eller hvis fratrædelse sker senere, til og med fratrædelsesdagen, medmindre sømanden har krav på hyre efter tjenesteforholdets ophør, jf. nedenfor under pkt. 2. Under tjenesten har sømanden ret til hyre, selv om han er uarbejdsdygtig som følge af sygdom eller legemsskade.

Er hyren fastsat til et bestemt beløb for rejsen, har sømanden krav på hele den aftalte hyre, selvom rejsen kommer til at vare kortere tid end forudsat ved forhyringen. Kommer rejsen til at vare længere tid end forudsat, har sømanden, hvis ikke andet er aftalt, krav på et forholdsmæssigt tillæg beregnet på grundlag af tjenesteaftalens angivelse af rejsens antagelige varighed.

Hvis en rejse helt eller delvis bliver udført med mindre mandskab end forudsat ved forhyringen, eller bliver det arbejdsdygtige mandskab formindsket under rejsen, fordeles sparet hyre for den tid, skibet er i søen, ligeligt mellem sømændene af den formindskede mandskabsgruppe, medmindre det dokumenteres, at formindskelsen ikke har påført gruppen forøget arbejde. Dog fradrages i den sparede hyre de øgede udgifter til overtidsbetaling, der skyldes formindskelsen af mandskabet. Og en sømands ret til andel i sparet hyre kan ikke overstige den hyre, han selv modtager. Er der kun en styrmand tilbage, deles sparet styrmandshyre lige mellem ham og skibsføreren.

Der skal udleveres sømanden en månedlig opgørelse over indtjent hyre og den kurs, der er lagt til grund, hvis udbetaling er sket i anden mønt end den aftalte.

2. Hyre efter tjenesteforholdets ophør

2. En sømand har ret til hyre for et vist tidsrum efter tjenesteforholdets ophør, hvis han tager sin afsked af en af de nævnte grunde i afsnit D. under pkt. 3.e. til h. og j., eller hvis han afskediges af en af de nævnte grunde i afsnit D. under pkt. 4 a., b. (i visse tilfælde) og c. Det samme gælder, når tjenesteforholdet ophører på grund af forlis eller anden søulykke.

Dør en sømand under tjenesten, eller medens han som uarbejdsdygtig på grund af sygdom eller legemsskade er berettiget til hyre, har den efterlevende ægtefælle eller børn under 18 år, som sømanden har forsørgerpligt over, ret til hyre for 1 måned. Havde sømanden ved dødsfaldet uafbrudt været ansat i rederens tjeneste i 2 eller 3 år, betales dog hyre for henholdsvis 2 eller 3 måneder. Rederen kan fradrage sygehyre, som er betalt eller skal betales i forbindelse med uarbejdsdygtigheden.

3. Afkortning i hyre

3. Hyre udbetales ikke for den tid, hvor sømanden uberettiget unddrager sig sin tjeneste, eller for den tid han er uarbejdsdygtig som følge af sygdom eller skade, han svigagtigt har fortiet ved sin ansættelse eller forsætligt eller ved grov uagtsomhed har pådraget sig efter ansættelsen. Skyldes uarbejdsdygtigheden kønssygdom, betales hyren dog af staten uanset personlig skyld.

4. Fradrag i hyre

4. I en sømands hyre kan der uden hans samtykke kun foretages fradrag for lovhjemlede krav så som skatter og afgifter, underholdsbidrag og afgift til Handelsflådens Velfærdsråd, arbejdsmarkedsbidrag, og for erstatningskrav, som sømanden har pådraget sig i tjenesten.

Fradrag skal ske i hyren, som udbetales til sømanden, fremfor i hyre, der anvises som træk, medmindre sømanden bestemmer andet.

5. Udbetaling af hyre

5. a. Kontant eller i anvisning på rederiet. En sømand kan kun kræve hyre udbetalt, når skibet ligger i havn, og i det samme land ikke oftere end hver syvende dag. Hyren udbetales kontant, medmindre sømanden forlanger anvisning på rederen. Udbetaling kan kræves i stedets mønt efter dagens kurs. Repræsentationen har ingen pligt til at indløse anvisninger.

b. Trækseddel. En sømand kan kræve, at rederiet udbetaler hyren eller en del af den som månedlige træk til en eller flere personer i Danmark eller indsætter beløbene i et dansk pengeinstitut. Antallet af sideløbende træksedler må dog ikke overstige tre. Sømanden kan til enhver tid ændre eller annullere en trækordning.

6. Hjemsendelse af hyremidler til Danmark gennem repræsentationen

6. a. Repræsentationens pligt til at hjemsende hyremidler. På anmodning har repræsentationen pligt til at hjemsende hyremidler til Danmark for danske og udenlandske søfolk bosatte i Danmark, uanset om de har været forhyret med dansk eller udenlandsk skib. Repræsentationen har dog kun pligt til at modtage hyremidler, der indbetales i opholdslandets mønt eller anvisning i kroner trukket på et dansk rederi, og som ikke har en værdi under 100 kr.

Overførslen sker på den danske stats ansvar og uden udgift for sømanden, medmindre han forlanger beløbet overført telegrafisk.

Hvis hyremidler ikke indbetales i form af en anvisning trukket på et dansk rederi, vil repræsentationen, hvis den skønner det nødvendigt, kunne kræve dokumentation for, at det indbetalte beløb er opsparet hyre og udbetalt til sømanden i det pågældende lands møntsort, fx ved forevisning af erklæring fra skibets fører eller af hyreopgørelsen.

b. Fremgangsmåden ved hjemsendelse af hyremidler. Ved hyremidlers indbetaling, der kan foretages af en anden på sømandens vegne, skal repræsentationen sikre sig følgende oplysninger:

1) Sømandens fulde navn, fødested, fødselsår og adresse, samt navn og hjemsted på det skib, hvor han er eller senest har været forhyret. Oplysningerne bør så vidt muligt bekræftes ved forevisning af søfartsbog eller hyrekontrakt.

2) Den adressat i Danmark beløbet ønskes udbetalt til. Sømanden kan eventuelt bestemme, at beløbet skal bero i Udenrigsministeriet, indtil han selv kan hæve det i Danmark. Hvis beløbet ønskes indsat på en konto i et dansk pengeinstitut, skal kontonummer oplyses.

Repræsentationen skal give sømanden eller den, der på hans vegne indbetaler hyremidlerne, kvittering for beløbets modtagelse og skal senest næste hverdag sørge for, at beløbet overføres til Udenrigsministeriet samt indsende sædvanlig indberetning.

F. Ferie for søfarende

Reglerne om sømænds ret til ferie og feriegodtgørelse findes i Bekendtgørelse nr. 306 af 27. april 1992 om ferie for søfarende. Disse regler gælder både for danske og udenlandske søfolk, der er forhyret med dansk skib.

Overenskomster indgået mellem en rederiforening og de søfarendes organisation(er), hvori der er aftalt særlige ferieordninger, træder helt eller delvist i stedet for bekendtgørelsens regler, så længe overenskomsterne gælder. Overenskomsterne skal være godkendt af Søfartsstyrelsen.

1. Optjeningsår og ferieår

1. En sømand har ret til en årlig ferie på 2 1/2 dag for hver måned, han har været beskæftiget i det foregående kalenderår (optjeningsåret). Endvidere har sømanden, der ikke har været beskæftiget i et helt optjeningsår, ret til - uden medfølgende ret til feriegodtgørelse eller løn - at få suppleret antallet af feriedage op til 30 dage. I ferien medregnes ikke søn- og helligdage, sædvanemæssige fridage, eller sygedage under tjenesten. Afvikling af ferie skal ske i året efter optjeningsåret fra 2. maj til 1. maj (ferieåret), og ferien skal gives i sammenhæng. Er feriedagenes antal større end 18, kan ferien dog deles i højst 2 perioder, hvoraf den ene periode mindst skal udgøre 18 dage. Den årlige ferie kan efter gensidig aftale udskydes og sammenlægges med ferie for det efterfølgende ferieår. Hvor særlige forhold forhindrer ferie, kan der i stedet udbetales sømanden et beløb svarende til den feriegodtgørelse, han ville have modtaget i sin ferie.

2. Feriegodtgørelse og ferie med løn

2. Rederiet skal yde sømanden en feriegodtgørelse på 12 1/2 pct. af sømandens løn, herunder af værdien af kost og logi. Feriegodtgørelsen beregnes også for perioder, hvor sømanden er fraværende i mere end 3 dage på grund af sygdom eller tilskadekomst i tjenesten. Dog for højst 4 måneder inden for et år og for højst 4 måneder på grund af samme sygdom eller tilskadekomst. Retten til feriegodtgørelse under fravær på grund af sygdom er endvidere betinget af, at sømanden har været beskæftiget i rederiet i mindst 12 måneder inden sygdommens indtræden.

Hvis sømanden er antaget på månedsbasis eller for længere tid, og der ikke sker fradrag i lønnen for søgnehelligdage, sygedage og lignende, får han i stedet for feriegodtgørelse løn under ferie, eventuelt tillagt værdien af kost. Endvidere ydes et ferietillæg på 1 pct. af den løn, der er indtjent i det foregående optjeningsår. Sømanden kan dog forud for et optjeningsårs begyndelse kræve feriegodtgørelse af lønnen i dette år dog kun med 12 pct. Ved fratræden ydes feriegodtgørelse med 12 1/2 pct. for det løbende optjeningsår og for den del af tidligere optjeningsår, hvor han ved sin fratræden endnu ikke har holdt ferie.

3. Ferie-giro og feriekort

3. a. Ferie-giro. For sømænd, der løbende optjener feriegodtgørelse, skal rederen efter hvert kvartals udløb indbetale den optjente feriegodtgørelse efter fradrag af beregnet kildeskat til Ferie-Giro-Systemet, der administreres af Arbejdsmarkedets Feriefond, Ferie-Giro-Systemet, ATP-huset, Kongens Vænge 8, 3400 Hillerød. Sidste rettidige indbetalingsdag er den 10. i den 2. påbegyndte kalendermåned efter kvartalets udløb. For månedsvis ansatte, som får løn under ferie, indbetales ved fratræden den optjente feriegodtgørelse senest den 10. i den anden påbegyndte kalendermåned efter fratrædelsen. Samtidig med indbetalingen skal rederen sende indberetning om den feriegodtgørelse, der indbetales for hver sømand.

Til den enkelte sømand udsender Ferie-Giro-Systemet inden ferieårets begyndelse (2. maj) ferie-postgiro-anvisning med den feriegodtgørelse som den pågældende sømands arbejdsgiver har indbetalt i løbet af optjeningsåret.

Indløsning af en attesteret ferie-giro kan ske på ethvert dansk posthus eller hos skibsføreren, hvis feriegodtgørelsen skal udbetales, mens skibet befinder sig uden for Danmark. Udbetaling kan finde sted en måned før feriens begyndelse.

b. Feriekort. Det kan imidlertid i en overenskomst om ferie og feriegodtgørelse godkendt af Søfartsstyrelsen være aftalt, at Ferie-Giro-Systemet ikke skal anvendes. Ifølge en sådan særlig ferieordning vil sømandens optjente feriegodtgørelse skulle indbetales til en rederiorganisation eller til en af de søfarendes organisationer. Feriekortene kan indløses en måned før feriens afholdelse i enten rederens eller sømandens organisation. Inden udbetaling kan finde sted, skal rederiet eller skibsføreren give feriekortet påtegning om, at den pågældende er berettiget til at holde ferie.

4. Udbetaling af feriegodtgørelse gennem repræsentationen

4. Repræsentationen har ingen pligt til at indløse ferie-giro eller feriekort. Hvis sømanden ikke uden vanskeligheder eller betydelig forsinkelse vil kunne hæve sin feriegodtgørelse, kan en repræsentation dog udbetale sømanden forfalden feriegodtgørelse mod hans kvittering på ferie-postgiro-anvisningen eller på feriekortet, som indsendes direkte til henholdsvis Arbejdsmarkedets Feriefond og til sømandens eller rederens organisation med anmodning om refusion af beløbet. Repræsentationen bør, inden udbetaling finder sted, påse, at feriegodtgørelsesbeviset er påtegnet af rederiet eller skibsføreren om, at sømanden er berettiget til at holde ferie.

G. Søfolks ret til fri hjemrejse med underhold efter 6 måneders tjeneste

1. Betingelser for søfolks ret til fri hjemrejse

1. En sømand, der har bopæl i Danmark, og som i de sidste 3 måneder ikke har haft adgang til at fratræde i dansk havn, har ret til fri rejse til sin bopæl, hvis han uden afbrydelse har været i tjeneste på samme skib eller på skibe tilhørende samme reder i 6 måneder. Staten og rederen betaler hver halvdelen af udgifterne ved rejsen med underhold. Retten til fri hjemrejse påvirkes ikke af, at sømanden i løbet af de sidste 3 måneder har haft adgang til at fratræde i færøsk eller grønlandsk havn, medmindre han har bopæl på Færøerne eller i Grønland. Den fri rejse omfatter befordring af personlige effekter, men ikke af varer erhvervet under rejsen.

Sømanden skal dog fortsætte tjenesten i indtil 1 måned, hvis det kan forventes, at skibet inden for den tid kommer til havn, hvorfra hjemrejsen kan ordnes væsentligt billigere eller lettere. Fratræder sømanden efter egen opsigelse eller afskedsbegæring, skal krav om fri hjemrejse fremsættes samtidig med opsigelsen eller begæringen om afsked.

2. Repræsentationens bistand

2. Er der en dansk repræsentation på stedet, ordnes hjemrejse af repræsentationen, ellers af skibsføreren. Hvis repræsentationen ordner hjemrejsen, skal skibsføreren på forlangende stille sikkerhed for rederens andel af hjemrejseudgifterne.

Efter at have påset, at betingelserne for fri hjemrejse efter sømandslovens § 8 er opfyldt, ordner repræsentationen sømandens hjemrejse efter de almindelige regler i kapitel XI.

Anmodning om fri hjemrejse efter sømandslovens § 8 udstedes på en dertil bestemt (gul) blanket, HA 23-622, som alle skibe i udenrigsfart er forsynet med.

Skibsføreren udfylder og underskriver anmodningen og afleverer den til repræsentationen, der udfylder attestationsrubrikken med stempel, dato og underskrift. Herefter indsender repræsentationen uden følgeskrivelse omgående et eksemplar til Søfartsstyrelsen og et til rederiet samt videregiver, hvis hjemrejsen skal foregå med fly, det (hvide) eksemplar om statsrekvisition for flyrejse til det involverede flyselskab. Et (gult) eksemplar af blanketten er til repræsentationens eget brug. Blanketten, der kan rekvireres i Søfartsstyrelsen, er gengivet nedenfor:

II Rederiansatte

Er det aftalt, at sømandens tjenesteforhold er knyttet til rederiet, så hans ansættelse hos rederen skal fortsætte, selv om tjenesten på det enkelte skib ophører, anvendes de angivne regler under I principielt. Reglerne suppleres af forskellige bestemmelser om den rederiansatte sømands rettigheder i tilfælde af sygdom, legemsskade, graviditet eller død, når uarbejdsdygtigheden eller dødsfaldet indtræder på et tidspunkt, hvor han ikke er i tjeneste på et af rederiets skibe.

III Skibsofficerer

Ved skibsofficerer forstås hovmestre, maskinmestre, radiotelegrafister og styrmænd og andre funktionærer, der har tilsvarende ledende stillinger, ansat af rederen til skibstjeneste. For deres tjenesteaftale gælder de beskrevne regler under I D og II med de ændringer og tilføjelser, som anføres nedenfor.

1. Tjenesteaftalens opsigelse

1. a. Under tjenesteaftalens løbetid. Hver af parterne kan opsige tjenesteaftalen med 3 måneders varsel, medmindre andet følger af aftalen. Der kan ikke aftales kortere opsigelsesvarsel for rederen end 1 måned i det første ansættelsesår og 3 måneder i de følgende. Dette gælder dog ikke aftale om tjeneste som afløser, forudsat at tjenesten ikke varer ud over 9 måneder.

b. Efter 6/12 måneders tjeneste. Skibsofficerens ret til at fratræde er betinget af, at han har opsagt tjenesteforholdet med 3 måneders varsel eller med kortere varsel, hvis dette er aftalt.

c. Efter mangeårig tjeneste. I tilfælde af berettiget eller uberettiget opsigelse eller afsked af en skibsofficer, der uafbrudt har været ansat i samme rederi i 12, 15 eller 18 år, skal rederen ved officerens fratrædelse yde ham en godtgørelse svarende til henholdsvis 1, 2 eller 3 måneders hyre. Dette gælder dog ikke, hvis han ved fratrædelsen vil modtage pension fra rederen eller det offentlige.

d. Ikke rimeligt begrundet opsigelse. Hvis opsigelse af en skibsofficer, som har været uafbrudt beskæftiget i det pågældende rederi i mindst 1 år før opsigelsen, ikke kan anses for rimeligt begrundet i officerens eller rederiets forhold, skal rederen betale en godtgørelse. Dens størrelse fastsættes under hensyn til officerens ansættelsestid og sagens øvrige omstændigheder og kan normalt ikke overstige 3 måneders hyre. Dog kan den i tilfælde af mindst 10 eller 15 års uafbrudt beskæftigelse i rederiet udgøre indtil henholdsvis 4 og 6 måneders hyre.

e. Sygdom eller legemsskade. Bliver en skibsofficer på grund af sygdom eller legemsskade for længere tid ude af stand til at udføre sit arbejde, eller lider han af en sygdom, der medfører fare for de ombordværende, kan han opsiges, uanset hvad der i tjenesteaftalen er bestemt om fratrædelsessted.Var tjenesteforholdet opsagt, da skibsofficeren blev uarbejdsdygtig, eller opsiges det herefter, har han kun ret til hyre i indtil 2 måneder under uarbejdsdygtigheden, hvis opsigelsesfristen udløber inden 2 måneder er forløbet, efter at han er fratrådt tjenesten om bord.

2. Afskedigelse af skibsofficerer

2. a. Sygdom eller legemsskade. En skibsofficer kan ikke afskediges på grund af sygdom eller legemsskade, medmindre han ved ansættelsen svigagtigt har fortiet sygdommen eller legemsskaden, eller efter ansættelsen forsætligt eller ved grov uagtsomhed har pådraget sig en sådan. En skibsofficer, der er forhyret for en bestemt tid eller rejse eller som afløser inden for et tidsrum af 9 måneder, kan dog afskediges på grund af sygdom eller legemsskade, der for længere tid gør ham uskikket til at udføre sit arbejde eller medfører fare for de ombordværende.

b. Afsked i øvrigt. Afskediges en skibsofficer af andre grunde end graviditet og påbudt lægeundersøgelse, disciplinære forseelser eller visse sygdomstilfælde, har han ret til hyre for 3 måneder, hvis almindelige erstatningsregler ikke giver ret til større beløb. I øvrigt finder bestemmelserne om fri rejse og om fratræden før opsigelsesfristens udløb også anvendelse på skibsofficerer.

A. Repræsentationens kompetence efter dansk ret B. Repræsentationens behandling af tvisten C. Repræsentationens kompetence i forhold til opholdsstaten D. Forbud mod at indbringe tvistigheder for udenlandsk myndighed

skib

1. Udenlandske myndigheders straffekompetence 2. De danske myndigheders straffekompetence B. Skibsførerens pligter ved grovere forbrydelser 1. Tilførsel til skibsdagbogen 2. Bevogtning af gerningsmanden 3. Anmeldelse til dansk repræsentation C. Repræsentationens pligter 1. Strafforfølgning i opholdslandet 2. Ingen strafforfølgning i opholdslandet

skib

1) Sømandsloven

2) Borgerlig straffelov, jf. Lovbekendtgørelse nr. 886 af 30. oktober 1992.

1. Udenlandske myndigheders straffekompetence

Det beror på de enkelte staters egen straffelovgivning, i hvilket omfang de kan straffe forbrydelser begået af besætningsmedlemmer eller passagerer på et dansk skib.

Man vil fra dansk side ikke kunne modsætte sig, at strafforfølgning finder sted i den stat, på hvis land eller søterritorium handlingen er begået.

Selv om de stedlige myndigheder har kompetence dertil, vil de dog, medmindre der er tale om grovere forbrydelser, som regel kun indlede strafforfølgning for forbrydelser begået om bord på et udenlandsk skib, hvis 1) gerningsmanden, eller den forbrydelsen er rettet imod, er statsborger i eller bosat i den pågældende stat, hvis 2) den offentlige ro og orden forstyrres, eller hvis 3) myndighedernes bistand ønskes af den forurettede, skibsføreren eller andre.

I følgende overenskomster findes bestemmelser, der udtrykkeligt anerkender de danske konsulære repræsentationers myndighed til at opretholde ordenen om bord i danske skibe og begrænser de stedlige myndigheders ret til at blande sig i stridighederne mellem skibsfører og mandskab til tilfælde, hvor stridighederne forstyrrer den offentlige ro og orden:

Den dansk-italienske skibsfarts- og handelstraktat af 1. maj 1864, art. 11:

Den dansk-japanske handels- og skibsfartstraktat af 12. februar 1912, art. 16.

I den dansk-sovjetiske skibsfartsaftale af 17. oktober 1973 og den dansk-kinesiske skibsfartaftale af 21. oktober 1974 findes tilsvarende bestemmelser i henholdsvis artiklerne 15 og 25.

Konventionerne indeholder endvidere blandt andet i artiklerne 15 og 27 en begrænsning i de respektive landes strafferetlige kompetence, når det drejer sig om mindre grove forbrydelser om bord, i hvilke kun skibsføreren eller medlemmer af besætningen er indblandet.

2. De danske myndigheders straffekompetence

I følge § 6 i borgerlig straffelov, jf. lovbekendtgørelse nr. 886 af 30. oktober 1992 er de danske myndigheder kompetente til at straffe handlinger foretaget ikke blot i den danske stat, men også om bord på danske skibe, af personer der hører til skibet eller som rejsende er om bord.

I følge straffelovens § 7 er de danske myndigheder endvidere kompetente til at straffe handlinger foretaget i udlandet af personer, der har dansk indfødsret eller er bosat i den danske stat, for så vidt handlingen også er strafbar efter lovgivningen på gerningsstedet, eller - hvis handlingen er foretaget uden for folkeretligt anerkendt statsområde - for så vidt handlinger af den pågældende art kan medføre højere straf end hæfte.

I følge straffelovens § 8 er endvidere visse handlinger strafbare i Danmark uden hensyn til, hvor de er begået og uden hensyn til gerningsmandens nationalitet eller bopæl. Det drejer sig i første række om handlinger, der krænker den danske stats selvstændighed, sikkerhed, forfatning eller offentlige myndigheder, samt embedspligter over for staten eller tjenestepligter, der påhviler gerningsmanden over for et dansk skib.

1. Tilførsel til skibsdagbogen

B. Skibsførerens pligter ved grovere forbrydelser

Medmindre forbrydelsen er forøvet på fremmed territorium og forfølges af stedets myndigheder, skal skibsføreren snarest muligt optage en foreløbig forklaring, i alle tilfælde hvor det drejer sig om en grovere forbrydelse begået om bord på skibet. Forklaringen skal indføres i skibsdagbogen.

2. Bevogtning af gerningsmanden

Indtil en dansk repræsentation eller dansk politi kan tage sig af sagen, skal skibsføreren så vidt muligt sørge for, at den skyldige i en grovere forbrydelse ikke undviger. Skibsføreren kan i dette øjemed anvende nødvendige midler, men må ikke bruge strengere midler, end formålet kræver.

3. Anmeldelse til dansk repræsentation

Skibsføreren skal i første havn, skibet anløber, anmelde grovere forbrydelser til den nærmeste danske repræsentation. Anmeldelsen skal bilægges udskrift af tilførslen til skibsdagbogen og eventuelle andre bevisligheder. Efter omstændighederne bør skibsføreren informere repræsentationen telegrafisk allerede inden skibets ankomst.

C. Repræsentationens pligter

Når repræsentationen fra skibsføreren får anmeldelse om eller på anden måde får kendskab til en grovere forbrydelse begået af en person fra et dansk skib, der anløber dens distrikt, skal den yde bistand til forbrydelsens opklaring og om fornødent optage søforklaring til belysning af sagen. Repræsentationen skal derefter straks indberette det til Søfartsstyrelsen.

1. Strafforfølgning i opholdslandet

Hvis strafforfølgning indledes af opholdslandets myndigheder, skal repræsentationen, hvis sigtede eller tiltalte er dansk statsborger, yde ham fornøden bistand i overensstemmelse med de forskrifter, der er givet i Instruksens Bind 1, kapitel VII, afsnit E. om bistand til danske arrestanter og lovovertrædere. Er sigtede udlænding og ikke bosat i opholdslandet, skal repræsentationen underrette den nærmeste repræsentation for hans hjemland om sagen. Er sigtede udlænding og bosat i opholdslandet, er der intet yderligere at foretage fra repræsentationens side.

2. Ingen strafforfølgning i opholdslandet

Hvis der ikke i opholdslandet indledes strafforfølgning, skal repræsentationen i sin indberetning udbede sig svar på, om der agtes rejst tiltale mod sigtede i Danmark, og i bekræftende fald, på hvilken måde sigtede ønskes hjemsendt til Danmark, og hvorledes der ønskes forholdt med ham, indtil hjemsendelsen kan finde sted. Hvis det under hensyn til forbrydelsens karakter og omstændighederne i øvrigt må anses for sandsynligt, at der rejses tiltale i Danmark, bør repræsentationen endvidere i sin indberetning oplyse, hvordan hjemsendelsen vil kunne ordnes på betryggende måde med de mindst mulige omkostninger, herunder hvorvidt sigtede vil kunne fortsætte rejsen med skibet til Danmark eller til en anden havn, hvorfra hjemsendelsen lettere og billigere kan finde sted.

Da skibe som regel kun ligger i kort tid i havn, bør repræsentationen som hovedregel indhente forholdsordre fra Søfartsstyrelsen.

A. Udeblivelse, herunder agterudsejling og rømning, der ikke forudseeligt ville medføre fare for menneskeliv eller skibet 1. Repræsentationens bistand til skibsføreren 2. Følgerne af at sømanden ikke er kommet til stede a. Afsked b. Hyre c. Erstatningsansvar d. Sømandens papirer og ejendele 3. Repræsentationens bistand a. I lande som holder rederiet ansvarlig b. I lande som ikke holder rederiet ansvarlig B. Rømning, der forudseeligt ville medføre fare for menneskeliv eller skibet 1. Generelle bestemmelser 2. Rømningens følger for sømanden a. Civilretligt b. Strafferetligt 3. Repræsentationens bistand til sømænd, der har gjort sig skyldig i strafbar handling

1. Repræsentationens bistand til skibsføreren

A. Udeblivelse herunder agterudsejling og rømning, der ikke forudseeligt ville medføre fare for menneskeliv eller skibet.

Hvis opholdsstatens immigrationslovgivning pålægger rederiet og dets stedlige agent ansvar for, at en udeblevet sømand bringes ud af landet, skal repræsentationen på skibsførerens anmodning yde bistand til at få en udeblevet sømand eftersøgt af de stedlige myndigheder. Myndighederne bør gøres opmærksom på muligheden af, at den pågældende kan være indbragt på hospital eller sat i arrest. Bestræbelserne bør rettes mod at få sømanden om bord, inden skibet afsejler. Med sit kendskab til de lokale forhold vil repræsentationen ofte kunne yde værdifuld støtte hertil og eksempelvis kunne udvirke, at sømanden løslades, hvis han er blevet anholdt for værtshusuorden eller lignende forseelse.

2. Følgerne af at sømanden ikke er kommet til stede

a. Afsked.

Kommer sømanden ikke om bord i rette tid, og skibet skal afgå, eller en anden må antages i hans sted, kan skibsføreren afskedige ham. I hans søfartsbog forsynes afmønstringsrubrikken - uanset udeblivelsesårsagen - med datoen for udeblivelsen som ved normal afmønstring. Anden påtegning må ikke benyttes (se bekendtgørelse nr. 406 af 21. juni 1993 om på- og afmønstring af søfarende, om besætningsskemaer og om søfartsbøger § 8, stk. 5). I tilfælde af rømning kan skibsføreren under fornøden hensyntagen til skibets sødygtighed beslutte at fortsætte rejsen. Skibsføreren skal indføre bemærkninger herom i skibsdagbogen eller - hvor skibsdagbog ikke føres - i tilsynsbogen. Besætningen skal snarest muligt kompletteres.

b. Hyre.

Sømanden har kun ret til hyre for den tid, han har gjort tjeneste. Hvis det ved afsked viser sig, at sømanden er uden skyld, og at han er uarbejdsdygtig på grund af sygdom eller legemsskade, har han dog ret til sygehyre efter de anførte regler i kapitel V. Indfinder sømanden sig ikke inden skibets afsejling, afregner skibsføreren hans eventuelle hyretilgodehavende med rederiet. Hyrebeløbet må ikke deponeres hos repræsentationen, medmindre der foreligger ganske særlige omstændigheder.

c. Erstatningsansvar.

Sømandens udeblivelse fra skibet uden gyldig grund er et kontraktbrud og vil efter dansk rets almindelige erstatningsregler kunne pådrage ham erstatningsansvar for tab, der påføres rederiet, fx derved, at en anden må ansættes i hans sted. Erstatningsbeløb kan tilbageholdes i hyren.

d. Sømandens papirer og ejendele.

Er det ikke lykkedes at opnå forbindelse med sømanden inden skibets afsejling, skal skibsføreren overgive hans søfartsbog, pas og eventuelle andre legitimationspapirer til repræsentationen, der opbevarer dem i tre uger, så de efter anmodning kan udleveres til sømanden. Efter udløbet af denne frist indsendes papirerne til Udenrigsministeriet.

Sømandens andre ejendele skal opbevares for hans regning om bord. Repræsentationen har ingen pligt til at modtage effekterne, men vil, når særlige omstændigheder taler for det, kunne lade dem indsende til Udenrigsministeriet. Hvis opbevaring eller hjemsendelse af ejendelene i betragtning af deres beskaffenhed, omkostninger eller andre omstændigheder ikke er rimelig, kan de sælges på forsvarlig måde. Det samme gælder, hvis sømanden ikke inden 1 år har henvendt sig til rederiet for at få ejendelene udleveret.

3. Repræsentationens bistand

a. I lande som holder rederiet ansvarlig.

Når rederiet eller dets stedlige agent i henhold til opholdslandets lovgivning er ansvarlig for omkostningerne ved sømandens ophold og hans udbringelse af opholdslandets territorium, skal repræsentationen straks anmode rederiets agent om at drage omsorg for sømandens underhold, indtil udbringelse eller hjemsendelse kan finde sted for rederiets regning, når repræsentationen gennem opholdslandets myndigheder eller på anden måde får kendskab til, at en ikke fremmødt sømand, der er dansk statsborger, eller som har bopæl i Danmark, befinder sig i dens distrikt. Er der mulighed for på stedet at finde ny hyre for sømanden, bør repræsentationen være behjælpelig hermed, hvis sømanden ønsker det.

Anmoder skibets agent repræsentationen om bistand til sømandens hjemsendelse med dansk skib i henhold til sølovens § 142 eller under sømandsrabatordningen for flyverejser, jf. kapitel XI, bør denne anmodning så vidt muligt imødekommes, dog på den betingelse, at agenten skriftligt garanterer for hjemsendelsesudgifterne. For disse udgifter skal repræsentationen afkræve sømanden en refusionserklæring, hvori rederiet er indsat som kreditor. Agentens garantierklæring indsendes til Udenrigsministeriet, medens sømandens refusionserklæring gives til skibets agent, således at rederiet på dette grundlag kan søge regres hos sømanden for hjemsendelsesudgifterne.

Når rederiet eller dets stedlige agent er ansvarlig for sømandens underhold og udbringelse af opholdslandet, bør repræsentationen kun yde ham understøttelse, hvis agenten nægter det. I så fald skal repræsentationen straks indberette det til Udenrigsministeriet.

Er sømanden tilbageholdt af myndighederne, skal repræsentationen søge udvirket, at han løslades og om nødvendigt, at der gives ham opholdstilladelse, indtil han kan genudmønstres eller hjemsendes. Repræsentationen må dog ikke over for opholdslandets myndigheder påtage sig nogen garanti for sømandens tilstedeværelse eller for hans hjemsendelse.

b. I lande som ikke holder rederiet ansvarlig.

Hvis opholdslandets lovgivning ikke holder rederiet eller dets agent ansvarlig for sømandens ophold og udbringelse af landet, skal repræsentationen forespørge rederiets agent, om sømanden kan tages om bord i en havn, som skibet senere anløber, eller om han eventuelt kan udmønstres med et andet af rederiets skibe, samt i bekræftende fald om rederiet vil bekoste sømandens rejse til skibet.

Hvis rederiet ikke vil genantage sømanden, eller han ikke vil genantages, har rederiet og dets stedlige agent ingen forpligtelse over for sømanden, og det påhviler i så fald repræsentationen at yde ham den fornødne bistand.

Repræsentationen skal, hvis sømanden ønsker det, som første skridt undersøge mulighederne for at skaffe ham anden hyre på stedet eller i en anden havn, hvortil han uden større udgifter vil kunne befordres. Er der ikke udsigt til at skaffe sømanden hyre inden for en rimelig tid, eller vil han ikke forhyres, og kan han ikke selv afholde udgifterne ved sin hjemrejse eller stille fornøden sikkerhed herfor, skal repræsentationen - eventuelt telegrafisk for at undgå omkostningerne ved et længere ophold - indhente instruktion fra Udenrigsministeriet om, hvorvidt sømanden kan hjemsendes til Danmark mod sædvanlig refusionserklæring. Indberetningen til Udenrigsministeriet skal give oplysning om omstændighederne ved sømandens tilbagebliven i landet, på hvilken måde han billigst kan hjemsendes, samt navn og adresse på hans nærmeste pårørende i Danmark, som kan tænkes at ville betale eller garantere for omkostningerne ved hjemsendelse.

Medmindre sømanden selv har midler til det, skal repræsentationen drage omsorg for, at han, i tiden indtil han kan få anden hyre eller hjemsendes, anbringes på et sømandshjem eller et beskedent pensionat. Udgifterne skal repræsentationen betale direkte til logiværten. Kontant understøttelse, fx til lommepenge eller til køb af arbejdstøj, må kun ydes i strengt nødvendigt omfang.

Hvis sømanden hjemsendes, skal repræsentationen såvidt muligt forsyne ham med en uoverdragelig rejsehjemmel eller på anden måde sikre sig, at han faktisk afrejser til Danmark.

Repræsentationen skal afkræve sømanden sædvanlig refusionserklæring for samtlige udlæg og omkostninger i forbindelse med hans ophold og hjemsendelse.

Er sømanden tilbageholdt af opholdslandets myndigheder, skal repræsentationen på samme måde som omtalt oven for under a. søge at få ham løsladt og om nødvendigt skaffe midlertidig opholdstilladelse for ham. Repræsentationen kan kun efter bemyndigelse fra Udenrigsministeriet over for opholdslandets myndigheder garantere for udgifterne ved hans midlertige ophold og udrejse af landet.

1. Generelle bestemmelser

B. Rømning, der forudseeligt ville medføre fare for menneskeliv eller skibet.

Rømning foreligger, når skibsføreren eller nogen af mandskabet med forsæt til at unddrage sig tjenesten undlader at indfinde sig om bord i rette tid eller forlader skibet. Den, der rømmer, straffes, hvis han indså eller burde indse, at rømningen ville medføre fare for menneskeliv eller skibet.

Repræsentationen skal under hensyntagen til opholdslandets lovgivning og mulige overenskomster mellem Danmark og vedkommende land hjælpe skibsføreren med, at sømanden bliver eftersøgt og bragt om bord, hvis det kræves i opholdslandets lovgivning. Det bemærkes, at myndighederne som regel ikke yder bistand til ombordbringelse af landets egne statsborgere.

Enhver strafbar rømning skal optegnes i skibsdagbogen, men i sømandens søfartsbog må kun anføres: »Ikke om bord ved afsejlingen«.

2. Rømningens følger for sømanden

a. Civilretligt.

Ved strafbar rømning indtræder de samme virkninger med hensyn til afsked, hyre og erstatningsansvar mv., som er anført i dette kapitels afsnit A.

b. Strafferetligt.

Rømningen straffes i Danmark med bøde eller hæfte, medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning.

3. Repræsentationens bistand til sømænd, der har gjort sig skyldig i strafbar handling

Repræsentationen bør yde sømanden bistand i samme omfang som beskrevet under dette kapitels afsnit A.

A. Søfolk, der har ret til fri rejse B. Søfolk, der ikke har ret til fri rejse C. Befordringsmuligheder D. Danske søfolks hjemsendelse med dansk skib i henhold til sølovens § 142 1. Generelt 2. Repræsentationens hjemsendelsesordre 3. Betaling til rederiet for befordringen 4. Indberetning om hjemsendelsen

KAPITEL XI Sømandsloven.

Stk. 1. § 142 i Søloven. A. Søfolk, der har ret til fri rejse Det påhviler som hovedregel repræsentationen at ordne rejser for søfolk, som har ret til fri rejse. Reglerne herom findes i sømandsloven og bekendtgørelse nr. 614 af 29. november 1973 om ret til pleje og fri rejse mv. efter sømandsloven. Søfolk har ret til fri rejse med underhold på de angivne betingelser i sømandsloven i følgende tilfælde: a) ved fratrædelse efter 6 måneders tjeneste. b) i visse sygdomstilfælde. c) i visse tilfælde ved fratrædelse som følge af uretmæssig afsked. d) ved fratrædelse som følge af, at en væsentlig forudsætning for hyrekontrakten er bristet. e) ved tjenesteforholdets ophør ved tab af skibet. f) i visse tilfælde ved fratræden på grund af graviditet. I de nævnte tilfælde under a) og f) tilkommer fri rejse enhver sømand, der har bopæl i Danmark uden hensyn til nationalitet. I de nævnte tilfælde under b) til e) tilkommer fri rejse enhver sømand uden hensyn til nationalitet eller bopæl. De anførte bestemmelser gælder også for skibsføreren. Retten til fri rejse omfatter sømandens befordring samt underhold på rejsen og under ophold på afgangsstedet, indtil rejsen kan arrangeres. Underholdet skal gives under hensyntagen til leveomkostningerne på stedet. Selv om billetten omfatter forplejning under rejsen, bør sømanden forsynes med et mindre kontant beløb til betaling af småfornødenheder undervejs. Sømanden har endvidere ret til befordring af personlige effekter, men ikke af andre varer erhvervet under rejsen. En sømand, der har ret til fri rejse med underhold, kan give afkald på at benytte denne ret, men han har ikke krav på nogen godtgørelse herfor. Hvis det besluttes at hjemsende en syg eller tilskadekommet sømand med henblik på videre pleje på hjemstedet eller forhyringsstedet, kan sømanden dog ikke give afkald på hjemrejsen. Udgifterne ved sømandens fri rejse med underhold afholdes 1) i de nævnte tilfælde under a) af rederiet og staten med hver halvdelen, 2) i de nævnte tilfælde under b) af rederiet. Staten betaler dog, hvis sømanden har bopæl i Danmark og lider af kønssygdom eller tuberkulose. Som følge af de særlige regler om offentlig sygesikring for søfarende, se herved nærmere kapitel XII, er sømandslovens betalingsregler ved sygdom uden reel betydning bortset fra, at rederiet har en udlægspligt. Udgifterne betales - eller refunderes rederiet - af Søfartsstyrelsen. 3) i de nævnte tilfælde under c) af rederiet 4) i de nævnte tilfælde under d): 50% af rederiet, 25% af staten og 25% af sømanden, hvis det efter forhyringen viser sig, at der hersker en ondartet epidemi i en havn, skibet skal anløbe, samt henholdsvis 65%, 25% og 10%, hvis tjenesteforholdet opsiges efter sømandens fratræden som følge af, at skibet får ordre til at sejle til et område, hvor der er fare for, at skibet vil blive opbragt af krigsførende, udsat for krigsskade eller en faretruende situation, der kan ligestilles hermed, eller sådan fare er blevet væsentlig forøget. 5) i de nævnte tilfælde under e) af rederiet, 6) i de nævnte tilfælde under f) af staten (Bekendtgørelse nr. 825 af 20. september 1994 om gravide søfarendes ret til fratræden og fri hjemrejse ved graviditet § 3). B. Søfolk der ikke har ret til fri rejse Undtagelsesvist kan der blive tale om at hjemsende nødstedte danske søfolk, som ikke har ret til fri hjemrejse. Hjemsendelsen kan være begrundet i humanitære hensyn, eller fordi den nødtørftige understøttelse, som repræsentationen dog må yde dem, i det lange løb vil blive mere kostbar end deres hjemsendelse. Som omtalt i kapitel X kan der eksempelvis blive tale om at hjemsende agterudsejlede søfolk eller rømningsmænd, der ikke er berettigede til fri rejse. I sådanne tilfælde skal Udenrigsministeriets bemyndigelse altid indhentes. Repræsentationen skal derfor skriftligt eller telegrafisk forelægge sagen for ministeriet og anføre de omstændigheder, der taler for sømandens hjemsendelse. Hjemsendelsen er i øvrigt betinget af: at sømanden ikke selv har midler til at afholde hjemrejseudgifterne og heller ikke selv kan skaffe midler til det fra slægtninge eller andre. Når sagen forelægges for Udenrigsministeriet, bør repræsentationen derfor oplyse navn og adresse på hans nærmeste pårørende eller andre, som kan tænkes at ville betale hjemrejsen: at sømanden, inden hjemrejsen finder sted, afgiver sædvanlig refusionserklæring for samtlige udgifter ved hjemrejsen og for udlæg, som repræsentationen i øvrigt måtte have afholdt for ham. Sømanden bør, inden afrejsen kan finde sted, indlogeres så billigt, som det er forsvarligt, og udbetaling af kontante beløb bør begrænses til det strengt nødvendige. C. Befordringsmuligheder Repræsentationen bør som hovedregel vælge den befordring eller kombination af befordring, der i det foreliggende tilfælde er den billigste. Repræsentationen bør se på ikke blot selve befordringsudgiften, men også de merudgifter til sømandens underhold, som senere afrejse med billigere befordring vil medføre. Rejsen bør principielt tilrettelægges således, at den gennemføres hurtigst muligt. Hvis befordring på billigste måde vil påtvinge sømanden et længere ophold på afrejsestedet eller en langvarig sørejse, bør den billigste befordringsmåde kun benyttes, når den alle forhold taget i betragtning, er væsentlig billigere end andre rejsemåder. Der skal i øvrigt tages hensyn til sømandens ønsker og til hans helbredstilstand, som kan motivere en hurtigere befordring, selvom den er mere bekostelig. Når det påhviler rederen helt eller delvis at bekoste udgifterne ved en sømands hjemrejse, skal repræsentationen så vidt muligt sikre sig, at skibsføreren eller rederiets agent på stedet er indforstået med den valgte befordringsmåde, og hvis dette ikke er tilfældet, forelægge sagen for Udenrigsministeriet. Hvis repræsentationen ikke arrangerer hele sømandens hjemrejse, men kun hans rejse til en by, hvorfra den videre rejse mere bekvemt kan ordnes, skal repræsentationen henvise sømanden til at rette henvendelse til den derværende danske repræsentation. Repræsentationen skal i så fald snarest muligt underrette den pågældende repræsentation om tidspunktet for sømandens ankomst og anmode den om at arrangere hans fortsatte rejse. En genpart af skrivelsen herom bør såvidt muligt gives til sømanden, så han straks ved ankomsten til den pågældende repræsentation kan fremvise den. Ved valget af befordringsmåde bør repræsentationen være opmærksom på de to særordninger, der er etableret for udenrigstjenesten, nemlig adgangen til at hjemsende danske søfolk med dansk skib i henhold til sølovens § 142 og adgangen til rabat efter statsrekvisition for søfolks befordring med fly. Disse to særlige befordringsmåder, for hvilke der nærmere redegøres i de følgende afsnit, vil ofte være billigere end befordring på anden vis. D. Danske søfolks hjemsendelse med dansk skib i henhold til sølovens § 142

1. Generelt

Ifølge sølovens § 142 har førere af danske skibe (bortset fra færøske skibe) pligt til mod en mindre godtgørelse at medtage danske søfolk, hvis hjemrejse det påhviler udenrigstjenesten at ordne.

Denne hjemsendelsesmåde, der kun benyttes efter bemyndigelse fra Udenrigsministeriet, er som hovedregel den billigste og bør derfor benyttes, når der er mulighed for det.

De nærmere bestemmelser om hjemsendelse i henhold til sølovens § 142 indeholdes i kgl. anordning nr. 284 af 1. juli 1960 om danske søfarendes hjembefordring med dansk skib fra udlandet.

2. Repræsentationens hjemsendelsesordre

Enhver dansk repræsentationen i udlandet, der skal ordne en dansk sømands hjemrejse, er beføjet til at kræve plads stillet til rådighed om bord i et dansk skib på vilkårene i anordningen efter forudgående forhandling med skibsføreren. Beføjelsen tilkommer ikke blot repræsentationen på det sted, hvor hjemrejsen tager sin begyndelse, men også repræsentationer, som sømanden ankommer til undervejs, og som skal ordne hans fortsatte hjemrejse.

Skibsføreren har pligt til at stille plads til rådighed:

a) Medmindre sømandens medtagelse vil medføre betydelige ulemper for skibet som følge af, at sømanden vides at være forment adgang til et land, som skibet anløber undervejs.

b) Medmindre sømandens medtagelse vil nødvendiggøre større ændringer i skibets aptering eller udgifter til anskaffelse af ekstra redningsmateriel.

c) Medmindre sømandens helbredstilstand må anses for at medføre fare for de ombordværende. I tvivlstilfælde skal den påståede fare bekræftes ved en erklæring fra en læge godkendt af repræsentationen.

d) Medmindre sømanden er rømt fra samme skib, som han ønskes hjemsendt med, eller han er afskediget fra dette skib i medfør af sømandslovens § 17.

e) Medmindre sømandens medtagelse eller underbringelse i urimeligt omfang vil medføre ulemper for den påmønstrede besætning eller indskrænkninger i dens bekvemmeligheder og goder.

f) Medmindre sømandens medtagelse eller underbringelse i et rum indrettet til erhvervsmæssig befordring af passagerer skønnes at kunne medføre ulemper for passagererne eller andre erhvervsmæssige ulemper.

g) Medmindre det eneste rum, der vil kunne stilles til rådighed, er lodskammer, sygelukaf, hospital eller et rum indrettet til rederens eget brug eller reserveret til andet lignende privat formål.

Ved afgørelsen af, om en sømand bør hjemsendes i henhold til § 142, skal repræsentationen i øvrigt tage hensyn til, hvilke underbringelsesmuligheder der foreligger om bord og til sømandens stilling.

Inden en sømand medtages som passager i henhold til sølovens § 142, skal repræsentationen overgive skibsføreren følgende hjemsendelsesordre:

--------------------------------------------------------------------- Hjemsendelsesordre I henhold til sølovens § 142, jf. kgl. anordning nr. 284 af 1. juli 1960, anmoder (repræsentationen) i (sted) herved føreren af (skibets navn) om at medtage sømand (sømandens stilling og fulde navn) til (sted) mod godtgørelse efter anordningens § 4. Sømanden, hvis hjemrejse det påhviler udenrigstjenesten at ordne, er født den (dato) i (sted) og er sidst afmønstret fra (skibets navn) tilhørende rederiet (navn). (repræsentationen) i (sted) den (dato) (stempel) (underskrift og stilling) ---------------------------------------------------------------------

3. Betaling til rederiet for befordringen

Som godtgørelse for medtagelse af søfolk og for disses underhold modtager skibets rederi fra Udenrigsministeriet for hvert døgns ophold om bord 20 kr. eller 15 kr., alt efter om sømanden efter sin hidtidige stilling er skibsofficer eller hører til det øvrige mandskab. Hvis sømanden anbringes i passageraptering med bestemte billetpriser, udgør betalingen dog den pågældende pris, medmindre en særordning er blevet aftalt. Når passende plads findes andetsteds i skibet, kan skibsføreren ikke forlange sømanden anbragt i passagerapteringen.

4. Indberetning om hjemsendelsen

Når repræsentationen har hjemsendt en sømand i henhold til sølovens § 142, skal repræsentationen snarest muligt indberette det til Udenrigsministeriet.

Indberetningen skal oplyse:

a) sømandens stilling, fulde navn, fødselsdato, fødested og hjemsted:

b) navnet på det skib, sømanden hjemsendes med, samt rederiets navn og hjemsted:

c) navnet på det skib, sømanden sidst er afmønstret fra, og rederiets navn og hjemsted:

d) begrundelsen for hjemsendelsen:

e) om hjemsendelsen sker mod den sædvanlige godtgørelse, eller om særlige vilkår er aftalt:

f) for hvis regning hjemsendelsen finder sted.

Repræsentationen skal dog ikke indsende en særskilt indberetning, når en sømand hjemsendes efter 6 måneders tjeneste på dansk skib i henhold til sømandslovens § 8, idet de fornødne oplysninger indeholdes i den særlige blanket, der skal indsendes til Søfartsstyrelsen.

E. Søfolks rabatrejser med fly

a. Statsrekvisition. På visse nærmere fastsatte vilkår har trafikministeren pålagt Luftfartsselskabet Scandinavian Airlines System (SAS) at transportere søfarende mfl. i danske, norske og svenske handelsflåder på alle luftfartsselskabets flyruter, den såkaldte Government Request-ordning. Trafikministeriet har udover SAS givet flere udenlandske luftfartsselskaber tilladelse til at benytte samme rabatordning. Blanketterne til statsrekvisitionen findes om bord i skibene. De udfyldes af skibsføreren og afleveres til rederiets agent, der herefter foretager det fornødne.

b. Personkredsen. Statsrekvisition af flyrejser kan udstedes til:

1. Søfarende, der skal rejse til og fra skib, olieboreplatform eller andet dansk registreret eller i fartøjsfortegnelse optaget fartøj.

2. Søfarendes ægtefælle eller børn, der er fyldt 12 år, men ikke fyldt 22 år, når pågældendes rejse står i forbindelse med besøg hos den søfarende om bord eller i havn.

3. Læger, sygeplejersker eller andre, som skal ledsage en syg søfarende, dennes ægtefælle eller børn.

fødsel samt sømandslovens bestemmelser om syge og tilskadekomne søfolk og generelle regler for repræsentationens bistand

1. Betingelserne for at opnå sygesikring (personkredsen) 2. Sygesikringens ydelser

fødsel samt sømandslovens bestemmelser om syge og tilskadekomne søfolk og generelle regler for repræsentationens bistand

1. Betingelserne for at opnå sygesikring (personkredsen)

Iflg. bekendtgørelse nr. 732 af 21. december 1982 om offentlig sygesikring for søfarende mfl. har søfarende ret til ydelser, når de er tjenestegørende på dansk skib eller har været tjenestegørende på dansk skib og inden for 14 dage efter afmønstring opholder sig i udlandet og får behov for lægebehandling mv. Endvidere har en søfarendes medsejlende ægtefælle og børn under 18 år ret til samme ydelser. Personer med bopæl i Danmark er dog dækket af sygesikringslovens rejsesygeforsikring i Europæiske A/S, når skibet befinder sig i Europa eller i lande, der grænser op til Middelhavet.

2. Sygesikringens ydelser

Følgende ydelser er vederlagsfri: lægehjælp, speciallægehjælp, hospitalsbehandling og fødselshjælp, medicin, befordring til og fra læge og/eller hospital.

Der ydes tilskud på 50% af udgifterne til almindelig tandbehandling, tilskud til kiropraktisk behandling (5 behandlinger + 1 røntgenbillede inden for 12 måneder), begravelseshjælp - rimelige udgifter til en sømmelig begravelse.

For søfarende, der afmønstrer i udlandet som følge af længerevarende sygdom eller tilskadekomst, afholder Søfartsstyrelsen udgifter til fri hjemrejse, kostgodtgørelse (dog ikke under hospitalsophold) og hotelophold. Eventuel udsendelse af ledsager arrangeres af Søfartsstyrelsen, der også betaler dennes rejse og hotelophold. Den søfarende er dækket af bestemmelserne i bekendtgørelsen i op til 18 uger regnet fra første hele sygedag.

Søfartsstyrelsens afgørelser ved administrationen af bekendtgørelsen kan ankes til

Den Sociale Ankestyrelse,

Amaliegade 33, 1256 København K,

inden for 4 uger efter, at den søfarende har modtaget afgørelsen.

B. Sygedagpenge

I henhold til Bekendtgørelse nr. 172 af 13. marts 1990 om dagpenge til søfarende ved sygdom og fødsel har søfarende ret til sygedagpenge fra Søfartsstyrelsen - som erstatning for tab af lønindtægt - ved fuld uarbejdsdygtighed på grund af sygdom eller fødsel, når de har været tjenstegørende på dansk skib og deres lønindtægt er skattepligtig i Danmark.

Det samme gælder andre søfarende, der opholder sig i udlandet og som inden for de sidste 2 uger har været tjenstegørende på dansk skib, for så vidt de ikke efter tjenestens ophør har taget anden erhvervsmæssig beskæftigelse. Et indtægtstab inden for dansk skibsfart skal i dette tilfælde dokumenteres.

Retten til dagpenge er endvidere betinget af:

- at den søfarende har været tilknyttet det danske arbejdsmarked de sidste 13 uger før første hele sygedag og i denne periode har været beskæftiget i mindst 120 timer og ikke har ret til dagpenge fra arbejdsgiveren for samme periode og beskæftigelsesforhold, eller

- at den søfarende inden for den seneste måned har afsluttet en erhvervsfaglig uddannelse af mindst 18 måneders varighed, eller

- at den søfarende er lærling med lærekontrakt eller som led i en erhvervsfaglig uddannelse er i praktik hos en arbejdsgiver.

Som beskæftigelsesperioder medregnes perioder, hvor den søfarende har været beskæftiget på det europæiske arbejdsmarked, jf. sammenlægningsprincippet i EF-forordning 1408/71.

Hvis sygdommen skyldes en arbejdsskade, der er omfattet af lovgivningen om arbejdsskadeforsikring, har den søfarende ret til dagpenge uanset ansættelsesforholdets længde.

Tilknytning til det danske arbejdsmarked omfatter: ansættelsesperioder, perioder med sygedagpenge, ferie med løn eller feriegodtgørelse, fridage med løn eller kontant afregnede fridage. Søfarende, der er dagpengeberettigede medlemmer af en anerkendt arbejdsløshedskasse, anses for at have tilknytning til arbejdsmarkedet og skal dokumentere dette ved opgivelse af navnet på arbejdsløshedskassen.

Den søfarende har ret til dagpenge i op til 18 uger fra første hele sygedag. Når omstændighederne taler for det, har Søfartsstyrelsen mulighed for at forlænge dagpengeperioden ud over de 18 uger, hvis sygdommen skyldes en arbejdsskade, der er omfattet af lovgivningen om arbejdsskadeforsikring.

En syg søfarende, der er sendt hjem og opholder sig i Danmark, og som fortsat er uarbejdsdygtig på grund af sygdom ved 18 ugers periodens udløb, overføres til fortsat udbetaling af dagpenge fra socialforvaltningen i bopælskommunen.

En søfarende, der er EU-borger og som opholder sig i et andet EU-land, overføres ved fortsat sygdom efter 18 ugers periodens udløb til fortsat udbetaling af dagpenge fra socialforvaltningen i den tidligere arbejdsgivers hjemstedskommune.

Dagpenge fra Søfartsstyrelsen kan ikke overstige det højeste dagpengebeløb pr. uge, der er fastsat efter dagpengeloven. Ved anmodning om sygedagpenge benyttes Søfartsstyrelsens anmodningsskema - skema S-629, se side 10 og 11.

C. Dagpenge ved graviditet og barsel

Dagpenge ved graviditet og barsel udbetales af Søfartsstyrelsen til søfarende, der opholder sig i udlandet. Tager den søfarende ophold i Danmark, udbetales dagpenge af socialforvaltningen i bopælskommunen.

Rederiet har ikke pligt til at yde dagpenge ved graviditet og barsel, se dog §§ 29, 35 og 40 i sømandsloven om hyre og hyre ved sygdom. Der gælder de samme beskæftigelsesbetingelser for at erhverve ret til dagpenge ved graviditet og barsel som ved sygdom. Ved opgørelse af beskæftigelseskravet medregnes dog også perioder, hvor den søfarende på grund af arbejdsforholdets særlige karakter har måttet ophøre med arbejdet inden 4 uger før fødslen. Det samme gælder, hvis det efter en lægelig bedømmelse skønnes nødvendigt, at den søfarende er skånet for arbejdet.

Den kvindelige søfarende er berettiget til dagpenge fra det tidspunkt, da der skønnes at være 4 uger til fødslen. Endvidere har hun ret til dagpenge inden 4 ugers perioden før fødslen, hvis

- det efter lægelig bedømmelse skønnes, at graviditeten har et sygeligt forløb, der vil medføre risiko for hendes helbred eller for fostret, eller

- arbejdets særlige karakter medfører risiko for fostret, eller

- graviditeten på grund af offentligt fastsatte bestemmelser forhindrer hende i at varetage sit arbejde, og rederiet ikke har kunnet tilbyde hende anden passende beskæftigelse.

Se i øvrigt § 18 c i Sømandsloven, bekendtgørelse nr. 825 af 20. september 1994 om gravide søfarendes ret til fratræden og fri hjemrejse, samt bekendtgørelse nr. 400 af 7. juni 1989 om lægeundersøgelse af søfarende.

Størrelsen af dagpenge ved graviditet og barsel udgør det samme maksimale beløb som sygedagpenge. Dagpenge efter fødsel kan ydes i op til 24 uger, se i øvrigt §§ 13, 14 og 15 i dagpengebekendtgørelsen.

Søfartsstyrelsens afgørelser vedrørende dagpenge kan påklages til Dagpengeudvalget, c/o Socialministeriet, Ankestyrelsen, Postboks 3061, 1021 København K. Klagen skal være indsendt senest 4 uger efter, at den søfarende har modtaget afgørelsen.

Sygedagpenge til søfarende

A. Rederens forsikringspligt B. Forsikringsbetingelserne C. Forsikringsydelserne Ydelserne efter loven er 1. Betaling af udgifter til sygebehandling, optræning og hjælpemidler m.m. 2. Erstatning for tab af erhvervsevne 3. Godtgørelse for varigt men 4. Overgangsbeløb ved dødsfald 5. Erstatning for tab af forsørger

1. Ydelserne efter loven er sygebehandling, optræning og hjælpemidler m.m., erstatning for tab af erhvervsevne, erstatning for varigt men, overgangsbeløb til efterladte ved dødsfald og erstatning for tab af forsørger. Dagpenge ydes ikke efter arbejdsskadeforsikringslovgivningen, men efter lovgivning om dagpenge til søfarende ved sygdom eller fødsel.

Skønner Arbejdsskadestyrelsen under sagens behandling, at sygebehandling eller optræning er nødvendig for at opnå bedst mulig helbredelse, skal forsikringsselskabet betale udgifterne herved i det omfang, disse ikke kan afholdes efter lov om offentlig sygesikring eller som led i behandlingen på offentligt sygehus.

2. Erstatning for tab af erhvervsevne

2. Har en arbejdsskade medført nedsættelse af skadelidtes evne til at skaffe sig indtægt ved arbejde, tilkommer der ham erstatning for tab af erhvervsevne. Erstatning ydes dog ikke, hvis erhvervsevnetabet er mindre end 15%.

Erstatningen tilkendes som hovedregel som en løbende ydelse, men den kan kapitaliseres efter særlige regler i loven.

3. Godtgørelse for varigt men

3. Har en arbejdsskade påført skadelidte varig og ikke ubetydelig skade af medicinsk art, tilkommer der skadelidte erstatning for varigt men. Erstatning ydes ikke, hvis mengraden ansættes til mindre end 5%.

Menerstatning udbetales som et kapitalbeløb.

Afgørelse om, hvorvidt der tilkommer den skadelidte erstatning for varigt men og erstatning for tab af erhvervsevne, skal så vidt muligt træffes af Arbejdsskadestyrelsen inden et år efter arbejdsskadens indtræden og senest 2 år efter arbejdsskadens indtræden.

Afgørelserne om erstatning for varigt men og erstatning for tab af erhvervsevne kan træffes særskilt.

4. Overgangsbeløb ved dødsfald

4. Overgangsbeløb. Har en arbejdsskade medført døden, og efterlader den afdøde sig en ægtefælle, får denne normalt udbetalt et engangsbeløb. Størrelsen er fastsat i loven.

Overgangsbeløb ydes også til den efterladte i papirløst samlivsforhold. Samlivet skal dog have varet mindst 5 år.

5. Erstatning for tab af forsørger

5. Erstatning for tab af forsørger. Den ægtefælle eller samlever, der er berettiget til overgangsbeløb, vil også kunne få erstatning for tab af forsørger. Det er bl.a. en betingelse, at de forsørgelsesmæssige forhold er blevet ringere ved skadelidtes død. Erstatningen er en løbende ydelse med månedsvise udbetalinger, der gives for en begrænset tid, højst 10 år.

Hvis afdøde efterlader sig børn, som han eller hun har forsørgelsespligt over, tilkommer der hvert af børnene en løbende årlig ydelse indtil det fyldte 18. år.

Der kan ikke efter loven ydes hjælp til begravelse.

D. Anmeldelsesregler

Anmeldelse af en arbejdsskade, der antages at kunne begrunde krav på ydelser efter loven, skal foretages af arbejdsgiveren senest 9 dage efter skadens indtræden til forsikringsselskabet, eller hvis forsikring ikke er tegnet, til Arbejdsskadestyrelsen.

En arbejdsskade, der ikke er anmeldt, og som har medført, at skadelidte ikke på 5-ugersdagen for skadens indtræden kan genoptage sædvanligt arbejde i fuldt omfang, skal anmeldes senest 8 dage derefter.

Arbejdsskader skal også anmeldes til Søfartsstyrelsen, jf. Bekendtgørelse nr. 713 af 11. november 1987, hvis det har medført fravær fra arbejdet i en dag eller mere efter ulykkesdagen.

Arbejdsskadestyrelsen, Æbeløgade 1, 2100 København Ø, tlf. 31 29 95 33, skal inden 48 timer underrettes om dødsfald, der må antages at være forårsaget af en arbejdsskade. Det samme gælder ethvert dødsfald indtruffet på en arbejdsplads, selv om den arbejdsskade, der kan have medført dødsfaldet, allerede er anmeldt eller skal anmeldes.

Ved anmeldelsen benyttes særlige blanketter.

Anmeldelsen udfyldes og underskrives af arbejdsgiveren, som derefter sender den til den først behandlende læge. Lægen udfylder lægeerklæring I, side 4, og tilbagesender snarest anmeldelsen til arbejdsgiveren i lukket kuvert, med påskrift om, at det drejer sig om en anmeldelse i henhold til lov om arbejdsskadeforsikring for den pågældende person (navn, stilling, personnr.).

Den anmeldelsespligtige sender herefter blanketten til forsikringsselskabet. (Ved dødsfald, der er indtruffet, før lægebehandling har fundet sted, træder dødsattest (dødserklæring) i stedet for lægeerklæring I, side 4). Hvis forsikring ikke er tegnet, indsendes anmeldelsen til Arbejdsskadestyrelsen.

Arbejdsgiverens undladelse af at tegne forsikring efter loven eller undladelse af rettidig anmeldelse straffes med bøde. Honorar for lægeerklæring I, side 4, betales af forsikringsselskabet/Arbejdsskadestyrelsen.

A. Afdødes pårørende underrettes B. Omsorg for lig, ligsyn og dødserklæring 1. Omsorg for lig 2. Ligsyn 3. Indberetning til politiet 4. Retslægeligt ligsyn og retslægelig obduktion 5. Dødserklæring C. Begravelse og ligbrænding 1. Søfarende forhyret med dansk skib 2. Søfarende under repræsentationens forsorg 3. Danske søfarende forhyret med udenlandsk skib D. Udgifterne ved sømandens begravelse eller ligbrænding E. Anmeldelse af dødsfaldet og hjemsendelse af afdødes efterladenskaber

1. Omsorg for lig

1. En person, der antages at være afgået ved døden, skal anbringes under forsvarlige forhold. Er dødens indtræden ikke åbenbar, skal den pågældende være under jævnligt tilsyn, indtil skibsføreren og øverste styrmand i forening eller en læge har iagttaget dødstegn. Før ligsyn er afsluttet, og dødserklæring er udstedt, må liget ikke anbringes i kiste, begraves, brændes eller føres i kapel.

2. Ligsyn

2. Ligsyn foretages for at afgøre, om dødsfald er indtrådt. Ved ligsyn skal dødstegn iagttages, og dødsmåde og -årsag så vidt muligt fastslås.

Ligsynet foretages af skibsføreren og øverste styrmand i forening. I tilfælde, hvor en læge kan komme til stede, foretages ligsynet af lægen.

3. Indberetning til politiet

3. Dødsfald skal straks indberettes til politidirektøren i København.

4. Retslægeligt ligsyn og retslægelig obduktion

4. Politiet tager efter samråd med Retspatologisk Institut ved Københavns Universitet stilling til, om der kan udstedes dødserklæring, eller om der skal iværksættes retslægeligt ligsyn og eventuelt foretages retslægelig obduktion. Indberetningen skal så vidt muligt indeholde de oplysninger, som er nævnt nedenfor under punkt 1-5 under dødserklæring.

Retslægeligt ligsyn og retslægelig obduktion i lov om ligsyn, obduktion og transplantation mv. finder tilsvarende anvendelse.

Politiet træffer efter samråd med Retspatologisk Institut ved Københavns Universitet bestemmelse om, hvor det retslægelige ligsyn og den retslægelige obduktion i givet fald skal finde sted.

5. Dødserklæring

5. Når politiet har givet meddelelse om, at der ikke skal iværksættes retslægeligt ligsyn eller retslægelig obduktion, udsteder den eller de personer, der har foretaget ligsynet, en dødserklæring.

Erklæringen skal dateres og underskrives af den eller dem, der har foretaget ligsynet, samt indeholde oplysning om:

1. Afdødes fulde navn, personnummer (fødselsdata), erhverv og bopæl.

2. Døds- og findested, døds- og findedato.

3. Dødstegn.

4. Dødsårsag.

5. Dødsmåden.

6. Politiets meddelelse om, at dødserklæring kan udstedes.

Erklæringen sendes til Retspatologisk Institut ved Københavns Universitet. En erklæring indeholdende oplysninger som nævnt under nr. 1-3 og 6, udleveres til den, der sørger for afdødes begravelse.

C. Begravelse og ligbrænding

1. Søfarende forhyret med dansk skib

1. Skibsføreren skal ledsage underretningen til de pårørende med en opfordring om snarest muligt at tage stilling til, om de ønsker at sørge for afdødes begravelse eller ligbrænding.

Ønsker de pårørende at sørge for afdødes begravelse eller ligbrænding, skal skibsføreren træffe de nødvendige foranstaltninger vedrørende ligets bevaring mv. I andre tilfælde skal skibsføreren sørge for, at begravelsen eller ligbrændingen finder sted.

Er afdøde ikke søfarende, men en person, der følger med skibet, sørger de pårørende for afdødes begravelse eller ligbrænding.

Finder dødsfaldet sted, mens skibet er i søen, og kan skibets ankomst til havn eller plads, hvor begravelse eller ligbrænding kan finde sted, ikke afventes af hensyn til klimatiske, sundhedsmæssige eller andre påtrængende årsager, skal skibsføreren drage omsorg for, at liget sænkes i havet under iagttagelse af de former og ceremonier, der almindeligvis følges inden for handelsflåden. Inden beslutningen træffes, skal skibsføreren så vidt muligt indhente samtykke fra afdødes nærmeste pårørende. Tilhørte afdøde den danske folkekirke, bør skibsføreren så vidt muligt følge de anvisninger, der indeholdes i »Vejledning for kirkelig betjening ombord«.

Når skibsføreren eller skibets agent ordner begravelsen, bør repræsentationen i fornødent omfang yde bistand og påse, at begravelsen eller ligbrændingen gennemføres som ønsket.

Sker ligbrænding ved skibsførerens foranstaltning, skal denne sørge for askens hjemsendelse. Man kan anmode om hjælp til hjemsendelsen ved henvendelse til en dansk repræsentation. Urner med danske søfolks aske medtages vederlagsfrit til Danmark af ethvert dansk skib. Hvis urnens hjemsendelse på denne måde efter repræsentationens opfattelse vil tage urimelig lang tid, kan hjemsendelse med fly benyttes. Urnen skal adresseres til et anvist kirkegårdskontor/bedemandsforretning.

Var den afdøde sømand udlænding, bør skibsføreren eller repræsentationen om muligt rådføre sig med den nærmeste repræsentation for afdødes hjemland.

2. Søfarende under repræsentationens forsorg

2. Var sømanden ved sin død under repræsentationens forsorg, eller havde han, da han døde, krav på pleje for rederiets eller den danske stats regning, påhviler det uanset sømandens nationalitet repræsentationen at foranstalte begravelse eller ligbrænding efter de ovenfor angivne retningslinier.

3. Danske søfarende forhyret med udenlandsk skib

3. Hvis en dansk sømand forhyret med et udenlandsk skib afgår ved døden, skal repræsentationen indberette dødsfaldet til Søfartsstyrelsen og indhente instruktion om de pårørendes ønsker med hensyn til begravelse eller ligbrænding. Hvis hverken skibsføreren, rederiets agent eller myndighederne på stedet sørger for en passende begravelse eller ligbrænding, skal repræsentationen efter nærmere instruktion fra Udenrigsministeriet sørge for det.

Repræsentationen bør endvidere sørge for, at dødsattest indsendes til Udenrigsministeriet og indberette, hvorledes der forholdes med sømandens efterladenskaber og eventuelle hyretilgodehavende.

D. Udgifterne ved sømandens begravelse eller ligbrænding

Udgifterne ved en sømands begravelse eller ligbrænding samt hjemsendelse og gravsætning af hans aske skal betales af rederiet, hvis sømanden dør under tjenesten, eller medens han endnu har ret til pleje for rederens regning.

Hvis de nærmeste pårørende ønsker liget eller asken hjemsendt til Danmark, dækkes udgifterne hertil af den offentlige sygesikring, hvis den afdøde havde ret til sådan sygesikring. Forskrifterne om hjemsendelse af lig findes i Instruksens Bind 1, kapitel VII, afsnit F.

Rederiet eller staten er fritaget for at betale udgifterne ved sømandens begravelse eller ligbrænding samt hjemsendelse og gravsætning af hans aske, i det omfang denne er sikret i en fremmed sygekasse, sygeforening, privat forsikringsselskab eller social tryghedsordning.

Er hverken rederiet eller staten forpligtet til at betale, skal udgifterne ved begravelse eller ligbrænding m.m., i det omfang det er muligt, afholdes af den afdøde sømands eventuelle hyretilgodehavende og øvrige kontante midler eller søges refunderet af hans bo eller den fremmede sygekasse, sygesikring, private forsikringsselskab eller sociale tryghedsordning.

E. Anmeldelse af dødsfaldet og hjemsendelse af afdødes efterladenskaber

Hvis sømanden afgår ved døden i udlandet eller om bord, medens skibet er undervejs til fremmed havn, skal skibsføreren indgive en anmeldelse om dødsfaldet, og om hvorledes der er forholdt med begravelse og med afdødes efterladenskaber til den nærmeste repræsentation.

Skibsføreren skal snarest muligt efter dødsfaldet, helst samme dag, udarbejde en fortegnelse over, hvad den afdøde har efterladt om bord. Fortegnelsens rigtighed skal bekræftes af 2 personer. Skibsføreren skal sørge for, at fortegnelsen sammen med afdødes ejendele og hyremidler sendes til vedkommende danske skifteret eller nærmeste danske repræsentation.

Skyldes dødsfaldet en smitsom sygdom, som frembyder fare for smitte gennem afdødes efterladenskaber, bør skibsføreren, eventuelt med repræsentationens bistand, drage omsorg for, at hans papirer og øvrige efterladenskaber desinficeres, inden de bringes fra borde. Hvis dette ikke er muligt eller uforholdsmæssig bekosteligt, bør efterladt tøj og andre effekter destrueres.

Anmeldelsen om dødsfaldet sendes til Søfartsstyrelsen og skal indeholde følgende oplysninger:

1) Sømandens fulde navn og bopæl

2) Sømandens nationalitet

3) Sømandens personnummer eller fødselsdata

4) Navnet på det skib, hvor han sidst har gjort tjeneste, tillige med oplysning om eventuel afmønstringsdato

5) Årsagen til og tidspunktet for dødsfaldet

6) Navn og adresse samt telefonnummer på nærmeste pårørende og disses slægtsforhold til afdøde

7) Om de pårørende er underrettet

8) Hvis dødsfaldet står i forbindelse med en sygdomsperiode oplyses 1. sygedag

9) Hvilke foranstaltninger der måtte være truffet vedrørende

a) Begravelse eller ligbrænding

b) Ligets eller urnens hjemsendelse til Danmark

c) Afdødes personlige ejendele

Hvis den afdøde sømand var udlænding og bosat i udlandet, skal repræsentationen underrette den nærmeste repræsentation for hans hjemland og overgive denne repræsentation de ovenfor nævnte oplysninger. Der skal også træffes aftale om, hvorledes der ønskes forholdt med de ejendele, han ifølge skibsførerens opgørelse efterlod sig om bord.

Hvis sømanden var dansker eller bosat i Danmark, og afdødes effekter er overgivet til repræsentationen, skal denne indsende (eller overføre) hyren og de kontante midler samt hans søfartsbog og andre papirer til skifteretten. Hvis skibet i en nærmere fremtid anløber en dansk havn hhv. en havn i de nærmeste pårørendes opholdsland, vil det være mest praktisk, at skibsføreren medtager afdødes ejendele og overgiver dem til vedkommende skifteret hhv. danske repræsentation. Kan dette ikke lade sig gøre, skal repræsentationen drage omsorg for effekternes hjemsendelse til skifteretten hhv. den danske repræsentation, inden for hvis distrikt de nærmeste pårørende har bopæl. Repræsentationen bør ved modtagelsen af effekterne afstemme dem med skibsførerens fortegnelse. Hvis en sådan fortegnelse ikke foreligger, fx fordi sømanden er død i land, skal repræsentationen udarbejde en tilsvarende fortegnelse, der undertegnes af repræsentationens chef eller dennes stedfortræder.

Egentlige værdigenstande blandt sømandens efterladenskaber indsendes - som særskilt værdipakke - til skifteretten hhv. den danske repræsentation, inden for hvis distrikt de nærmeste pårørende har bopæl. Sømandens øvrige ejendele pakkes i en sæk eller kiste eller anden forsvarlig emballage, som lukkes med repræsentationens laksegl. Til hvert kolli fastgøres en seddel med repræsentationens navn og skifterettens adresse hhv. adressen på vedkommende danske repræsentation. Sedlen skal mærkes med navnet på sømanden og hans skib samt dato for repræsentationens skrivelse i sagen.

Hjemsendelsen skal så vidt muligt ske med dansk skib. Danske skibe har pligt til uden betaling at medtage afdøde danske søfolks efterladenskaber, hvis det kan ske uden ulempe for skibet. Repræsentationen skal anmode skibsføreren om at opbevare effekterne i et forsvarligt aflukket rum og ved ankomsten aflevere dem til vedkommende skifteret eller den danske repræsentation, inden for hvis distrikt de nærmeste pårørende har bopæl. Ved afleveringen undertegner skibsføreren eller hans stedfortræder sammen med skifteretten eller den danske repræsentation en erklæring om, hvorvidt repræsentationens segl på forsendelsen er ubrudt.

Hvis sømanden er død i land, kan det forekomme, at opholdsstatens myndigheder kræver hans efterladenskaber underkastet skiftebehandling på stedet. Dette bør repræsentationen, hvis sømanden var dansker eller bosat i Danmark, søge afværget og insistere på at få efterladenskaberne udleveret til skiftebehandling i Danmark. Fastholder myndighederne kravet om skiftebehandling på stedet, bør repræsentationen indhente instruktion fra Udenrigsministeriet og foreløbig varetage de danske arvingers interesse i overensstemmelse med forskrifterne i Instruksens bind 1, kapitel X.

Bilag 1

Vejledning om besætningens retsstilling over for udenlandske havnestaters myndigheder

Besætningens retsstilling ved anløb af udenlandsk havn

En stats havneområder og indre farvande har i princippet samme folkeretlige status som statens landterritorium. Det vil sige, at staten kan lovgive og håndhæve sin egen lovgivning på disse områder.

Et dansk handelsskib i udenlandsk havn er således underkastet havnestatens kompetence. Besætningen skal efterkomme den udenlandske myndigheds ordrer eller påbud, der er udstedt i henhold til denne stats lovgivning. Besætningen kan derfor ikke modsætte sig ransagning, anholdelse eller lignende om bord.

Det afhænger af havnestatens egen lovgivning, om den kan retsforfølge besætningsmedlemmer på et dansk skib, hvis en forbrydelse er begået i havnestaten, på havneområder eller i statens indre farvande.

Det er dog sædvanligt - og i øvrigt fastslået i en række søfartsaftaler - at havnestatens myndigheder ikke griber ind over for forbrydelser, der er begået om bord, med mindre der er tale om:

- grovere forbrydelser

- at den offentlige ro og orden forstyrres

- at skibsføreren eller den stedlige udenrigsrepræsentation har anmodet myndigheden om bistand

- at offer eller gerningsmand er bosat eller statsborger i havnestaten.

Assistance fra danske udenrigsrepræsentationer

Udenrigsrepræsentationerne (danske ambassader og konsulater) har til opgave at varetage danske interesser og yde bistand til danske statsborgere i udlandet.

Hvis havnestatens myndigheder har afhørt, sigtet, tiltalt, anholdt eller i øvrigt frihedsberøvet et besætningsmedlem på et dansk skib, bør skibsledelsen straks underrette nærmeste danske udenrigsrepræsentation. Udenrigsrepræsentationerne er instrueret om at yde bistand i sådanne tilfælde.

Vedlagte kontaktkalender fra Udenrigsministeriets Sekretariat for udenrigshandel indeholder en fortegnelse over danske repræsentationer i udlandet, dog ikke honorære konsulater. Repræsentationerne vil kunne oplyse, om der i området findes et honorært konsulat.

Ifølge Wienerkonventionen om konsulære forbindelser har en frihedsberøvet person ret til at kræve hjemlandets nærmeste repræsentation underrettet med anmodning om at kontakte den pågældende.

Danske statsborgere

Ifølge Wienerkonventionen har danske repræsentationer krav på at kunne varetage danske statsborgeres interesser over for havnestatens myndigheder. Når nærmeste danske udenrigsrepræsentation er underrettet om, at et dansk besætningsmedlem er blevet frihedsberøvet, vil repræsentationen snarest søge at få kontakt med den frihedsberøvede, hvis denne ønsker det.

Repræsentationen kan i denne forbindelse yde praktisk hjælp af forskellig art (fx formidling af advokatbistand, medicin, særlig kost, underretning af pårørende i Danmark). Økonomisk bistand ydes dog kun, når der over for Udenrigsministeriet stilles garanti for betaling. Repræsentationen kan desuden aflægge besøg hos den frihedsberøvede.

Ikke-danske statsborgere

Er det frihedsberøvede besætningsmedlem ikke-dansk statsborger, bør den pågældendes hjemlands repræsentation principielt underrettes af de lokale myndigheder, idet en dansk repræsentation ikke i henhold til Wienerkonventionen har adgang til over for de lokale myndigheder at bistå en ikke-dansk statsborger.

For at varetage de danske interesser, som kan være berørt af, at et udenlandsk besætningsmedlem om bord i et dansk skib frihedsberøves, er de danske repræsentationer instrueret om - på anmodning af skibsledelsen - at medvirke til, at den pågældendes repræsentation underrettes og inddrages.

Med henblik på at sikre skibets opretholdelse af sin normale drift er de danske repræsentationer instrueret om i sådanne tilfælde i videst muligt omfang at samarbejde med besætningsmedlemmets egen repræsentation i forhold til de lokale myndigheder.

Bilag 2

Behandling af sager vedrørende blinde passagerer

1. Generelt

En »blind passager« er en person, som i en havn eller et havneområde uset bringer sig om bord på et skib uden at have skibets ejers eller skibsførerens tilladelse hertil, og som opdages om bord efter skibets afsejling.

Ansvaret for, at blinde passagerer hindres adgang til skib og last, påhviler skibsførere, redere, havne- og nationale myndigheder. Til trods for at skibs- og havnesikkerheden overalt fortsat søges forbedret, og at stadigt mere effektive metoder anvendes i dette øjemed, har der i de senere år været tale om en betydelig stigning i antallet af globalt registrerede sager vedrørende blinde passagerer. Også dansk skibsfart udsættes i et voksende omfang for sådanne sager, som kan medføre store økonomiske tab for transportøren, og som ofte er både problematiske og ressourcekrævende at løse. Vanskelighederne opstår oftest som følge af forskellig national lovgivning i de involverede lande:

Landet, hvor blindpassageren kom ombord,

landet, hvor den pågældende landsættes,

landet, hvis flag skibet fører,

landet, som blindpassageren hævder, formodes at være eller rettelig er statsborger i, og de

lande, som blindpassageren må transitere i forbindelse med en repatriering eller videresendelse.

Det har endnu ikke vist sig muligt at opnå tilstrækkelig tilslutning til fastlæggelse af forpligtende, internationale regler på dette område. Senest har International Maritime Organization (IMO) i januar 1996 udarbejdet retningslinier for, hvordan sagerne bedst bør søges løst og givet anbefalinger til, hvordan de involverede parters ansvar fordeles.

Disse retningslinier baserer sig på principperne i Den internationale Konvention om Blindpassagerer, vedtaget i Bruxelles den 10. oktober 1957. På grund af manglende tilslutning er konventionen imidlertid ikke trådt i kraft.

Ifølge konventionens bestemmelser vil anløbsstaten være forpligtet til at modtage en blindpassager fra det skib, hvor han er fundet. Den modtagende stat vil herefter efter nærmere regler i konventionen kunne tilbagesende vedkommende til

a) den stat, hvor vedkommende er statsborger (denne regel gælder dog ikke for asylsøgere, jf. pkt. 2

b) den stat, hvor den formodede indskibningshavn ligger

c) den stat, hvor den havn, skibet sidst anløb, ligger, og subsidiært

d) den stat, hvis flag skibet fører.

Behandlingen af sager vedrørende blinde passagerer skal ske i samarbejde og forståelse med de lokale myndigheder og i overensstemmelse med den stedlige lovgivning og internationale regler og principper på sørettens område, såvel som på menneskerettigheds- og flygtningeområdet.

2. Asylsøgende blinde passagerer

Når blinde passagerer erklærer, at de er asylsøgere, hvilket sker i et stigende omfang, skal der som udgangspunkt foretages en nærmere undersøgelse af den pågældendes eventuelle asylmotiv. En sådan undersøgelse kan foretages af nærmeste repræsentation for UNHCR (United Nations High Commissioner for Refugees).

Iflg. UNHCR's vejledende retningslinier på området, som retter sig til rederier, disses agenter og skibsførere, må en asylsøgende blind passager under ingen omstændigheder returneres til sit hjemland eller videresendes til et land, hvor der består risiko for »refoulement« (udvisning og/eller tvangsmæssig tilbagesendelse) til hjemlandet eller forfølgelse. En asylsøgende blind passagers identitet eller andre personlige oplysninger må ikke overgives til vedkommendes hjemland eller repræsentation. Først når UNHCR, normalt det lokale kontor, har vurderet asylsøgerens beskyttelsesbehov, kan der foreligge en ny situation. Rederiet, agenten og skibsføreren bør derfor, når en blind passager erklærer at være asylsøger, som første skridt søge at inddrage UNHCR's repræsentation på stedet i sagen, eventuelt via UNHCR's hovedkontor i Geneve:

United Nations High Commissioner for Refugees

(UNHCR)

P.O. Box 2500

CH - 1211 Geneve, 2 Depot

Schweiz

Tlf. (022) 739-8502 - Fax (022) 731-9546

3. Repræsentationernes bistand

Hvis en dansk repræsentation anmodes om at bistå i en sag vedrørende blinde passagerer, kan sagen med alle relevante oplysninger forelægges Udenrigsministeriet.

Repræsentationernes rolle i sådanne sager vil normalt være begrænset til at bistå med at identificere en blindpassager, med at fastslå den pågældendes nationalitet og med kontakt til lokale myndigheder. Med hensyn til asylsøgere bør repræsentationen ikke tage kontakt til lokale myndigheder, hvis der måtte herske tvivl om, hvorvidt disse i praksis respekterer flygtningekonventionens forbud mod »refoulement«: i så fald skal UNHCR inddrages, jf. ovenfor.

Der henvises til instruksens bind 1, kapitel VI, afsnit E om Flygtningekonventionen af 28. juli 1951, hvor der også gives en definition af flygtningebegrebet.

I visse tilfælde kan repræsentationens bistand vise sig nødvendig ved repatriering eller videresendelse af en blindpassager. I denne forbindelse gøres der opmærksom på, at repræsentationerne aldrig kan give nogen former for danske garantier eller tilsagn uden først at have indhentet bemyndigelse fra Udenrigsministeriet.

Danske rederier vil normalt være forsikret mod udgifter, der opstår som en følge af blinde passagerer.

Versioner

  1. 1997-07-01 · til 2005-06-02