Gelex

1987 BTL 30 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL FILMLOV NR L 30 1987-88, 1. SAMLING

GældendeVersion 1988-05-21
Karakter C

genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Ikke selve loven: Udvalgsbetænkning

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/committee-report/ft/198714K00030@1988-05-21/da

Indhold
  1. Indledning

Udvalget har behandlet lovforslaget i en række møder og har herunder

stillet spørgsmål til kultur- og kommunikationsministeren, som denne

har besvaret dels skriftigt, dels i samråd.

Udvalget har endvidere modtaget mundtlige og/eller skriftlige

henvendelser fra:

Bestyrelsen for Statens Filmcentral,

Danmarks Biografteater Forening,

Danske Børnefilmklubber,

Det Danske Filminstitut,

Filmbranchens Samarbejds- og Ideudvalg,

Gym-Sprog, Gymnasiesprogfagenes Samarbejdsudvalg,

KINO, Ringsted,

Kofod & Kofod, Advokatkontor,

Kommunernes Landsforening,

Producenterne,

Sammenslutningen af Film- og Videoværkstedsbrugere i Danmark,

Sammenslutningen af Scenografer, Instruktører og Filmarbejdere,

Statens Filmcentral,

Strunk, Helge, konsulent, København.

Der er af kultur- og kommunikationsministeren, af to flertal og af

et mindretal stillet ændringsforslag, hvorom henvises til de

ledsagende bemærkninger.

Et flertal (udvalget med undtagelse af Fremskridtspartiets medlem)

ønsker at fremhæve ekstrabevillingen til 50/50-ordningen, som

efter flertallets opfattelse vil give en større bredde og

mangfoldighed i dansk filmproduktions muligheder. Flertallet

anser det for afgørende, at så mange veje som muligt er åbne for

mennesker, der står med ideer til danske filmprojekter, hvorfor

flertallet mener, at man her med denne nyskabelse lægger grunden

til større pluralisme på filmområdet.

Et flertal (Socialdemokratiets, Socialistisk Folkepartis og Det

Radikale Venstres medlemmer af udvalget) ønsker, at der afsættes

yderligere 10 mio. kr. årligt til filmproduktion m.v. ud over det

af kultur- og kommunikationsministeren i dette lovforslag

foreslåede (jf. det som bilag optrykte økonomiske overslag). Den

af flertallet foreslåede udvidelse af lovforslagets økonomiske

rammer skal afholdes som ekstrabevilling på Kultur- og

Kommunikationsministeriets budget.

Kultur- og kommunikationsministeren opfordres til at afsætte 2 mio.

kr. årligt til Det Danske Filminstitut til en udvidelse af den

gældende kopiordning, hvorefter der ud fra en kvalitetsvurdering

ydes støtte til kopiering af film, idet der særligt tages hensyn

til danske film.

Flertallet ønsker endvidere, at der afsættes yderligere 1 mio. kr.

årligt til Statens Filmcentral til kortfilmproduktion.

Et mindretal (Socialdemokratiets og Socialistisk Folkepartis

medlemmer af udvalget) beklager, at det ikke har været muligt at

finde flertal for en betragtelig udvidelse af Statens

Filmcentrals muligheder for egenproduktion. Statens Filmcentral

spiller nemlig efter mindretallets mening en meget stor rolle for

menneskers muligheder for at lære film at kende. Den har gennem

sin udlejning kontakt med hele landet, og filmudlejning foregår

som en decentral proces, der både omfatter Filmcentralens

kontorer i København og Århus og udlejning gennem amtscentraler

og - endnu på forsøgsbasis - udlån gennem folkebiblioteker. En

udvidelse af bevillingerne til produktion af film, som ikke var

afhængige af sponsorpenge, på 5 mio. kr. årligt ville have været

en vigtig anerkendelse af Filmcentralens betydning.

Et mindretal (Socialdemokratiets og Socialistisk Folkepartis

medlemmer af udvalget) indstiller lovforslaget til vedtagelse med

de stillede ændringsforslag.

Et andet mindretal (Det Konservative Folkepartis, Venstres og

Centrum-Demokraternes medlemmer af udvalget) indstiller

lovforslaget til vedtagelse med de under nr. 3, 5 og 7 nævnte

ændringsforslag. Mindretallet er enig med flertallet i det

hensigtsmæssige i flere midler til kopier med henblik på

hurtigere at få dansk producerede film ud til provinsbiograferne.

Imidlertid erkender mindretallet de økonomiske begrænsninger, som

også Kultur- og Kommunikationsministeriet er underlagt, hvorfor

mindretallet i stedet for en særskilt ekstrabevilling til

kopistøtte finder det rimeligt, at et tilsvarende beløb som

foreslået af flertallet til kopistøtte tages inden for

Filminstituttets eksisterende bevillinger, som jo med flertallets

beslutning om at tage 5 mio. kr. ud af 50/50-ordningen er forøget

med samme 5 mio. kr.

Et tredje mindretal (Det Radikale Venstres medlem af udvalget)

indstiller lovforslaget til vedtagelse med de under 1 og 3-7

stillede ændringsforslag.

Et fjerde mindretal (Fremskridtspartiets medlem af udvalget)

indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling. Det

eneste fornuftige ville naturligvis være at ophæve filmloven, så

det blev på producentens eget ansvar og risiko at lave film.

Ændringsforslag

Til § 2

Af et flertal (S, SF og RV):

1) I stk. 1, nr. 3, udgår ordene »i særlige tilfælde«.

Af et mindretal (S og SF):

2) Efter stk. 2 indsættes som nyt stykke:

» Stk. 3. Ud over den i stk. 2, nr. 3, nævnte støtte kan der ydes et

beløb til indretning eller modernisering af biografer, såfremt

der af kommunen ydes et tilsvarende beløb.«

Af et flertal (udvalget med undtagelse af FP):

Til § 3

3) I stk. 1, 2. pkt., ændres ordet »forslag« til: »indstilling«.

(Vedtages ændringsforslaget, foretages tilsvarende ændring i § 5,

stk. 1, § 7, stk. 1 og stk. 2, 1. pkt., § 8 (2 steder), § 10,

stk. 1, 2. og 3. pkt., § 12, stk. 1, § 13, stk. 3, § 14, stk. 1

og 2, § 15 (2 steder), § 17, stk. 3, 1. og 2. pkt., § 17, stk. 4,

og § 18).

Til § 6

Af et flertal (S, SF og RV):

4) Stk. 3 affattes således:

» Stk. 3. Konsulenterne træffer hver for sig den kunstneriske

afgørelse og afgiver indstilling til bestyrelsen om anvendelsen

af de midler, som bestyrelsen stiller til rådighed for de formål,

der er nævnt i § 2, stk. 1, nr. 1-2.«

Af et flertal (udvalget med undtagelse af FP):

5) I stk. 4 ændres »filmproduktion« til: »halvdelen af

omkostningerne til produktion af spillefilm«.

Af et flertal (S, SF og RV):

Ny paragraf

6) Efter § 6 indsættes som ny paragraf:

» § 01. Filminstituttets bestyrelse ansætter 1 producerkonsulent.

Stk. 2. Producerkonsulenten ansættes for indtil 3 år.

Stk. 3. Producerkonsulenten foretager den endelige kunstneriske og

produktionsøkonomiske vurdering og afgiver forslaget til

bestyrelsen om anvendelsen af de midler, som bestyrelsen stiller

til rådighed for de formål, der er nævnt i § 2, stk. 1, nr. 3.

Stk. 4. Den i stk. 1 nævnte ordning med en producerkonsulent tages

op til revision i folketingsåret 1990-91.«

Af kultur- og kommunikationsministeren, tiltrådt af

et flertal (udvalget med undtagelse af FP):

Til § 25

7) Stk. 1 affattes således:

»Loven træder i kraft den 1. august 1988.«

Bemærkninger

Til nr. 1 og 6

Ved ændringsforslagene indføres en forsøgsordning med en

producerkonsulent. Der afsættes 7 mio. kr. årligt til en

uafhængig producent.

Til nr. 2

For at sikre, at der fortsat kan findes biografer også i de mindre

byer, således at børn og voksne kan få mulighed for at opleve

film uden for skolen, klubber og gennem tv-forevisning, bør

kommuner og stat gå aktivt ind i renoveringen af de eksisterende

små biografer. Den mulighed, som Filminstituttet har for at yde

hjælp til disse formål, er uhyre begrænset, og det har derfor

forekommet forslagsstillerne vigtigt, at mulighederne udvides

ved, at der fra statens side kan ydes 50 pct. refusion af de

udgifter, som kommunerne påtager sig ved indretning eller

modernisering af biografer. Mindretallet finder, at der fra

statslig side bør afsættes 2 mio. kr. til dette formål, og er

indstillet på at afholde dette beløb som ekstrabevilling på

Kultur- og Kommunikationsministeriets budget.

Til nr. 4

Flertallet er af den opfattelse, at den nugældende ordning fungerer

tilfredsstillende, hvorefter det præciseres, at den endelige

kunstneriske afgørelse foretages af konsulenterne.

Til nr. 5

Det bør fremgå direkte af lovens tekst, at den offentlige støtte til

spillefilmproduktion udgør 50 pct. af de budgetterede

produktionsomkostninger, dog maksimalt 3,5 mio. kr. pr. film.

Flertallet finder, at et beløb på 15 mio. kr. er tilstrækkeligt

til, at forsøgsordningen kan fungere, hvilket indebærer, at 5

mio. kr. tilbageføres til den gældende ordning for lån til

filmproduktion, der herefter kan fortsætte med uændret bevilling.

Til nr. 7

Det er hensigten med ændringsforslaget, at

ikrafttrædelsestidspunktet for loven fastsættes således, at loven

kan få virkning allerede for 1988.

Søren Hansen (S) Qvist Jørgensen (S) Jimmy Stahr (S) Tastesen (S)

Birte Weiss (S) Ingerlise Koefoed (SF) fmd. Birthe Hansen (SF)

Stillinger (SF) Annelise Gotfredsen (KF) Connie Hedegaard (KF)

Flemming Jensen (KF) Eva Møller (KF) Hans Jørgen Holm (V) Helge

Sander (V) Arne Melchior (CD) Poulsgaard (FP) Bernhard Baunsgaard

(RV)

Partierne KRF og FK havde ikke medlemmer i udvalget.

Bilag

Oversigt over årlige ekstrabevillinger som ønsket af flertallet (S,

SF og RV)

Det Danske Filminstitut, kopiering 2 mio. kr. Statens Filmcentral, til kortfilmproduktion 1 mio. kr. Producerkonsulent 7 mio. kr. I alt 10 mio. kr.

Endvidere mener flertallet, at bevillinger til forsøgsordningen med

støtte til offentlig spillefilmproduktion (50/50-ordningen) bør

udgøre 15 mio. kr., således at 5 mio. kr. tilbageføres til den

gældende ordning for lån til filmproduktion.

Versioner

  1. 1988-05-21