1987 BTL 30 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL FILMLOV NR L 30 1987-88, 1. SAMLING
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Ikke selve loven: Udvalgsbetænkning
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/committee-report/ft/198714K00030@1988-05-21/da
Indhold
Udvalget har behandlet lovforslaget i en række møder og har herunder
stillet spørgsmål til kultur- og kommunikationsministeren, som denne
har besvaret dels skriftigt, dels i samråd.
Udvalget har endvidere modtaget mundtlige og/eller skriftlige
henvendelser fra:
Bestyrelsen for Statens Filmcentral,
Danmarks Biografteater Forening,
Danske Børnefilmklubber,
Det Danske Filminstitut,
Filmbranchens Samarbejds- og Ideudvalg,
Gym-Sprog, Gymnasiesprogfagenes Samarbejdsudvalg,
KINO, Ringsted,
Kofod & Kofod, Advokatkontor,
Kommunernes Landsforening,
Producenterne,
Sammenslutningen af Film- og Videoværkstedsbrugere i Danmark,
Sammenslutningen af Scenografer, Instruktører og Filmarbejdere,
Statens Filmcentral,
Strunk, Helge, konsulent, København.
Der er af kultur- og kommunikationsministeren, af to flertal og af
et mindretal stillet ændringsforslag, hvorom henvises til de
ledsagende bemærkninger.
Et flertal (udvalget med undtagelse af Fremskridtspartiets medlem)
ønsker at fremhæve ekstrabevillingen til 50/50-ordningen, som
efter flertallets opfattelse vil give en større bredde og
mangfoldighed i dansk filmproduktions muligheder. Flertallet
anser det for afgørende, at så mange veje som muligt er åbne for
mennesker, der står med ideer til danske filmprojekter, hvorfor
flertallet mener, at man her med denne nyskabelse lægger grunden
til større pluralisme på filmområdet.
Et flertal (Socialdemokratiets, Socialistisk Folkepartis og Det
Radikale Venstres medlemmer af udvalget) ønsker, at der afsættes
yderligere 10 mio. kr. årligt til filmproduktion m.v. ud over det
af kultur- og kommunikationsministeren i dette lovforslag
foreslåede (jf. det som bilag optrykte økonomiske overslag). Den
af flertallet foreslåede udvidelse af lovforslagets økonomiske
rammer skal afholdes som ekstrabevilling på Kultur- og
Kommunikationsministeriets budget.
Kultur- og kommunikationsministeren opfordres til at afsætte 2 mio.
kr. årligt til Det Danske Filminstitut til en udvidelse af den
gældende kopiordning, hvorefter der ud fra en kvalitetsvurdering
ydes støtte til kopiering af film, idet der særligt tages hensyn
til danske film.
Flertallet ønsker endvidere, at der afsættes yderligere 1 mio. kr.
årligt til Statens Filmcentral til kortfilmproduktion.
Et mindretal (Socialdemokratiets og Socialistisk Folkepartis
medlemmer af udvalget) beklager, at det ikke har været muligt at
finde flertal for en betragtelig udvidelse af Statens
Filmcentrals muligheder for egenproduktion. Statens Filmcentral
spiller nemlig efter mindretallets mening en meget stor rolle for
menneskers muligheder for at lære film at kende. Den har gennem
sin udlejning kontakt med hele landet, og filmudlejning foregår
som en decentral proces, der både omfatter Filmcentralens
kontorer i København og Århus og udlejning gennem amtscentraler
og - endnu på forsøgsbasis - udlån gennem folkebiblioteker. En
udvidelse af bevillingerne til produktion af film, som ikke var
afhængige af sponsorpenge, på 5 mio. kr. årligt ville have været
en vigtig anerkendelse af Filmcentralens betydning.
Et mindretal (Socialdemokratiets og Socialistisk Folkepartis
medlemmer af udvalget) indstiller lovforslaget til vedtagelse med
de stillede ændringsforslag.
Et andet mindretal (Det Konservative Folkepartis, Venstres og
Centrum-Demokraternes medlemmer af udvalget) indstiller
lovforslaget til vedtagelse med de under nr. 3, 5 og 7 nævnte
ændringsforslag. Mindretallet er enig med flertallet i det
hensigtsmæssige i flere midler til kopier med henblik på
hurtigere at få dansk producerede film ud til provinsbiograferne.
Imidlertid erkender mindretallet de økonomiske begrænsninger, som
også Kultur- og Kommunikationsministeriet er underlagt, hvorfor
mindretallet i stedet for en særskilt ekstrabevilling til
kopistøtte finder det rimeligt, at et tilsvarende beløb som
foreslået af flertallet til kopistøtte tages inden for
Filminstituttets eksisterende bevillinger, som jo med flertallets
beslutning om at tage 5 mio. kr. ud af 50/50-ordningen er forøget
med samme 5 mio. kr.
Et tredje mindretal (Det Radikale Venstres medlem af udvalget)
indstiller lovforslaget til vedtagelse med de under 1 og 3-7
stillede ændringsforslag.
Et fjerde mindretal (Fremskridtspartiets medlem af udvalget)
indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling. Det
eneste fornuftige ville naturligvis være at ophæve filmloven, så
det blev på producentens eget ansvar og risiko at lave film.
Ændringsforslag
Til § 2
Af et flertal (S, SF og RV):
1) I stk. 1, nr. 3, udgår ordene »i særlige tilfælde«.
Af et mindretal (S og SF):
2) Efter stk. 2 indsættes som nyt stykke:
» Stk. 3. Ud over den i stk. 2, nr. 3, nævnte støtte kan der ydes et
beløb til indretning eller modernisering af biografer, såfremt
der af kommunen ydes et tilsvarende beløb.«
Af et flertal (udvalget med undtagelse af FP):
Til § 3
3) I stk. 1, 2. pkt., ændres ordet »forslag« til: »indstilling«.
(Vedtages ændringsforslaget, foretages tilsvarende ændring i § 5,
stk. 1, § 7, stk. 1 og stk. 2, 1. pkt., § 8 (2 steder), § 10,
stk. 1, 2. og 3. pkt., § 12, stk. 1, § 13, stk. 3, § 14, stk. 1
og 2, § 15 (2 steder), § 17, stk. 3, 1. og 2. pkt., § 17, stk. 4,
og § 18).
Til § 6
Af et flertal (S, SF og RV):
4) Stk. 3 affattes således:
» Stk. 3. Konsulenterne træffer hver for sig den kunstneriske
afgørelse og afgiver indstilling til bestyrelsen om anvendelsen
af de midler, som bestyrelsen stiller til rådighed for de formål,
der er nævnt i § 2, stk. 1, nr. 1-2.«
Af et flertal (udvalget med undtagelse af FP):
5) I stk. 4 ændres »filmproduktion« til: »halvdelen af
omkostningerne til produktion af spillefilm«.
Af et flertal (S, SF og RV):
Ny paragraf
6) Efter § 6 indsættes som ny paragraf:
» § 01. Filminstituttets bestyrelse ansætter 1 producerkonsulent.
Stk. 2. Producerkonsulenten ansættes for indtil 3 år.
Stk. 3. Producerkonsulenten foretager den endelige kunstneriske og
produktionsøkonomiske vurdering og afgiver forslaget til
bestyrelsen om anvendelsen af de midler, som bestyrelsen stiller
til rådighed for de formål, der er nævnt i § 2, stk. 1, nr. 3.
Stk. 4. Den i stk. 1 nævnte ordning med en producerkonsulent tages
op til revision i folketingsåret 1990-91.«
Af kultur- og kommunikationsministeren, tiltrådt af
et flertal (udvalget med undtagelse af FP):
Til § 25
7) Stk. 1 affattes således:
»Loven træder i kraft den 1. august 1988.«
Bemærkninger
Til nr. 1 og 6
Ved ændringsforslagene indføres en forsøgsordning med en
producerkonsulent. Der afsættes 7 mio. kr. årligt til en
uafhængig producent.
Til nr. 2
For at sikre, at der fortsat kan findes biografer også i de mindre
byer, således at børn og voksne kan få mulighed for at opleve
film uden for skolen, klubber og gennem tv-forevisning, bør
kommuner og stat gå aktivt ind i renoveringen af de eksisterende
små biografer. Den mulighed, som Filminstituttet har for at yde
hjælp til disse formål, er uhyre begrænset, og det har derfor
forekommet forslagsstillerne vigtigt, at mulighederne udvides
ved, at der fra statens side kan ydes 50 pct. refusion af de
udgifter, som kommunerne påtager sig ved indretning eller
modernisering af biografer. Mindretallet finder, at der fra
statslig side bør afsættes 2 mio. kr. til dette formål, og er
indstillet på at afholde dette beløb som ekstrabevilling på
Kultur- og Kommunikationsministeriets budget.
Til nr. 4
Flertallet er af den opfattelse, at den nugældende ordning fungerer
tilfredsstillende, hvorefter det præciseres, at den endelige
kunstneriske afgørelse foretages af konsulenterne.
Til nr. 5
Det bør fremgå direkte af lovens tekst, at den offentlige støtte til
spillefilmproduktion udgør 50 pct. af de budgetterede
produktionsomkostninger, dog maksimalt 3,5 mio. kr. pr. film.
Flertallet finder, at et beløb på 15 mio. kr. er tilstrækkeligt
til, at forsøgsordningen kan fungere, hvilket indebærer, at 5
mio. kr. tilbageføres til den gældende ordning for lån til
filmproduktion, der herefter kan fortsætte med uændret bevilling.
Til nr. 7
Det er hensigten med ændringsforslaget, at
ikrafttrædelsestidspunktet for loven fastsættes således, at loven
kan få virkning allerede for 1988.
Søren Hansen (S) Qvist Jørgensen (S) Jimmy Stahr (S) Tastesen (S)
Birte Weiss (S) Ingerlise Koefoed (SF) fmd. Birthe Hansen (SF)
Stillinger (SF) Annelise Gotfredsen (KF) Connie Hedegaard (KF)
Flemming Jensen (KF) Eva Møller (KF) Hans Jørgen Holm (V) Helge
Sander (V) Arne Melchior (CD) Poulsgaard (FP) Bernhard Baunsgaard
(RV)
Partierne KRF og FK havde ikke medlemmer i udvalget.
Bilag
Oversigt over årlige ekstrabevillinger som ønsket af flertallet (S,
SF og RV)
Det Danske Filminstitut, kopiering 2 mio. kr. Statens Filmcentral, til kortfilmproduktion 1 mio. kr. Producerkonsulent 7 mio. kr. I alt 10 mio. kr.
Endvidere mener flertallet, at bevillinger til forsøgsordningen med
støtte til offentlig spillefilmproduktion (50/50-ordningen) bør
udgøre 15 mio. kr., således at 5 mio. kr. tilbageføres til den
gældende ordning for lån til filmproduktion.