1987 BTB 30 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM GRATIS LÆGE- OG MEDICINHJÆLP TIL PENSIONISTER NR B 30 1987-88, 1. SAMLING
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Ikke selve loven: Udvalgsbetænkning
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/committee-report/ft/19871DA00030@1988-05-21/da
Indhold
Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i nogle møder og har
herunder stillet spørgsmål til socialministeren, som denne har
besvaret skriftligt.
hvorom henvises tiil de ledsagende bemærkninger.
Herefter indstiller et flertal (udvalget med undtagelse af
Fremskridtspartiets medlem) beslutningsforslaget til forkastelse.
Et mindretal inden for flertallet (Socialistisk Folkepartis
medlemmer af udvalget) udtaler, at mindretallet ikke er afvisende
over for gratis læge-, tandlæge-, fysioterapeutisk og
kiropraktisk behandling, men forslaget indebærer, at al medicin
gøres gratis, og det ønsker mindretallet ikke. Mindretallet har
et ønske om, at bl.a. insulin gøres gratis, og har desuden
overvejelser omkring eventuelle andre præparater, der måske også
burde være berettiget til 100 pct. tilskud fra det offentlige.
Mindretallet kan derfor ikke medvirke til forslagets gennemførelse.
Et mindretal (Fremskridtspartiets medlem af udvalget) udtaler:
Desværre har forslagsstillerne savnet evne og vilje til klart at
påvise, hvor ændringer ønskes foretaget, og hvad konsekvensen
heraf vil være.
Men Fremskridtspartiet er enig med forslagsstillerne i det
væsentligste i deres holdning: Som en del af den samlede
sundhedsvæsensprioritering, som man omsider er ved at komme i
gang med, er der behov for forbedringer på området.
De praktiske muligheder for at fremskynde dette vil forbedres, hvis
der inden Folketingets sommerferie i 1988 kommer et præcist
regeringsforslag med udførlige bemærkninger og analyser, som så
kan danne basis for, at Fremskridtspartiet (og eventuelle andre
progressive kræfter) til oktober 1988 kan stille gode
forbedringsforslag.
Fremskridtspartiet indstiller derfor forslaget til vedtagelse med
det af mindretallet stillede ændringsforslag.
Ændringsforslag
Af et mindretal (FP):
1) Datoen »december 1987« ændres til: »maj 1988«.
Bemærkninger
Til nr. 1
Af hensyn til det fremrykkede tidspunkt udsættes regeringens frist
for at fremsætte lovforslag fra 15. december 1987 til 15. maj
1988, jf. herved Fremskridtspartiets foranstående udtalelse til
beslutningsforslaget som helhed.
Jytte Andersen (S) Graversen (S) Sonja Mikkelsen (S) Jytte Hilden
(S) Erik. B. Smith (S) nfmd. Taanquist (S) Agerschou (SF) Birthe
Hansen (SF) Karen Højte Jensen (KF) Lizzie Lichtenberg (KF)
Merete Aarup (KF) Helge Adam Møller (KF) Britta Schall Holberg
(V) Henrik Toft (V) Yvonne Herløv Andersen (CD) Pia Dahl (FP)
Aase Olesen (RV) fmd.
Partierne KRF og FK havde ikke medlemmer i udvalget.