Gelex

1996 BTL 69 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM VARSLING M.V. I FORBINDELSE MED AFSKEDIGELSER AF STØRRE OMFANG (ÆNDRING AF REGLERNE, HVOR EN VIRKSOMHEDS AKTIVITETER STANDSES SOM FØLGE AF EN RETSAFGØRELSE) NR L 69 1996-97, 1. SAMLING

GældendeVersion 1997-02-21
Karakter C

genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Ikke selve loven: Udvalgsbetænkning

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/committee-report/ft/199614K00069@1997-02-21/da

Indhold
  1. Indledning

Udvalget har behandlet lovforslaget i nogle møder og har herunder

stillet spørgsmål til arbejdsministeren, som denne har besvaret

skriftligt.

Herefter indstiller et flertal (udvalget med undtagelse af Venstres og Det Konservative Folkepartis medlemmer) lovforslaget til vedtagelse uændret.

Et mindretal (Venstres og Det Konservative Folkepartis medlemmer af udvalget) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling.

Mindretallet finder det forkert at gennemføre en lovgivning, hvor konsekvenserne af denne ikke er kendt. Det fremgår således af bemærkningerne til lovforslaget, at »Det er derfor ikke muligt at foretage erhvervsøkonomiske konsekvensberegninger af nu at begrænse undtagelsesbestemmelser...«. Under udvalgsbehandlingen har dette spørgsmål heller ikke kunnet besvares. Det nærmeste, arbejdsministeren kommer et svar, er at henvise til Lønmodtagernes Garantifond, hvor »det er vurderingen, at kun ganske få virksomheder vil falde ind under varslingsloven som følge af lovændringen.«

I forlængelse heraf finder mindretallet det helt ejendommeligt, at arbejdsministeren ønsker at gennemføre en meget kompliceret lovgivning med undtagelser for undtagelsen om, hvilke virksomheder der er fritaget fra lovens generelle krav om varsling af afskedigelser i større omfang.

Når der er risiko for, at en virksomheds aktiviteter må standse - uanset hvilken form for virksomhedsophør der er tale om - finder mindretallet, at der ikke skal lægges yderligere økonomiske byrder på de lukningstruede virksomheder. Mindretallet prioriterer, at virksomheder kan bevares og arbejdspladserne reddes. I den situation findes det uacceptabelt, at der gennem lovgivningen pålægges lukningstruede virksomheder yderligere økonomiske krav i form af godtgørelse til medarbejdere, der ikke er blevet varslet, samt bøde til virksomheden.

Jan Petersen (S) fmd. Ole Vagn Christensen (S) Poul Erik Dyrlund (S) Lone Møller (S) Jens Peter Vernersen (S) Aage Frandsen (SF) nfmd. Vibeke Peschardt (RV) Jette Gottlieb (EL) Addi Andersen (CD) Helge Sander (V) Charlotte Antonsen (V) Flemming Oppfeldt (V) Ulla Tørnæs (V) Bendt Bendtsen (KF) Frank Dahlgaard (KF) Brian Mikkelsen (KF) Tom Behnke (FP)

Dansk Folkeparti havde ikke medlemmer i udvalget.

Versioner

  1. 1997-02-21