Gelex

Betænkning over Forslag til lov om ændring af udlændingeloven\n(Rådets forordning om fri bevægelighed for indehavere af visum til længerevarende ophold og Rådets direktiv om gensidig anerkendelse af afgørelser om udsendelse af tredjelandsstatsborgere)

GældendeVersion 2002-02-21fra 2002-03-07
Karakter C

genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Ikke selve loven: Udvalgsbetænkning

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/committee-report/ft/200124L00175@2002-02-21/da

Indhold
  1. Indledning
  2. Bilag 1

1. Ændringsforslag

Socialistisk Folkepartis og Enhedslistens medlemmer af udvalget har stillet 1 ændringsforslag til lovforslaget.

2. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 12. december 2001 og var til 1. behandling den 11. januar 2002. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Retsudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 4 møder.

Tidligere behandling

Lovforslaget er en genfremsættelse af lovforslag nr. L 42 fra folketingsåret 2001-02, 1. samling. L 42 blev fremsat af daværende indenrigsminister Karen Jespersen.

Høring

Den 12. december 2001 og den 9. januar 2002 sendte integrationsministeren de indkomne høringssvar til udvalget. Den 9. januar 2002 sendte integrationsministeren desuden et notat om høringssvarene til udvalget.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 2 spørgsmål til integrationsministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.

3. Indstillinger og politiske bemærkninger

Et flertal i udvalget (S,V, KF og RV) indstiller lovforslaget til vedtagelse uændret .

Et mindretal i udvalget (DF og KRF) støtter ændringsforslaget om deling af lovforslaget, men kan stemme for lovforslaget ved 3. behandling, selv om ændringsforslaget forkastes.

Et andet mindretal i udvalget (SF og EL) støtter ændringsforslaget om deling af lovforslaget, men indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling, hvis ændringsforslaget forkastes.

Tjódveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

Af et mindretal (SF og EL), tiltrådt af et mindretal (DF og KRF):

1) Lovforslaget deles i to lovforslag med følgende titler og indhold:

A. »Forslag til lov om ændring af udlændingeloven 1) . (Rådets forordning om fri bevægelighed for indehavere af visum til længerevarende ophold)« omfattende § 1, indledningen, nr. 1, 2, 5 og 6, §

2, 1. pkt., og § 3.

1) Loven gennemfører i medfør af artikel 5 i protokollen om Danmarks stilling, der er knyttet til Amsterdamtraktaten, Rådets forordning nr. 1091/2001/EF af 28. maj 2001 om fri bevægelighed for indehavere af visum til længerevarende ophold.

B. »Forslag til lov om ændring af udlændingeloven. 1) (Rådets direktiv om gensidig anerkendelse af afgørelser om udsendelse af tredjelandsstatsborgere)« omfattende § 1, indledningen, nr. 3, 4, 7 og 8, § 2, 2. pkt., og § 3.

1) Loven gennemfører i medfør af artikel 5 i protokollen om Danmarks stilling, der er knyttet til Amsterdamtraktaten, Rådets direktiv 2001/40/EF af 28. maj 2001 om gensidig anerkendelse af afgørelser om udsendelse af tredjelandsstatsborgere.

[Deling af lovforslag]

Forslagsstillerne finder, at lovforslaget sammenblander to udlændingepolitiske emner, som trækker i hver sin retning. Med en deling af lovforslaget bliver det muligt for Folketinget at tage konkret stilling til lovforslagets to elementer hver for sig.

Tjódveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut havde ikke medlemmer i udvalget.

Folketingets sammensætning

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) 57 * Enhedslisten (EL) 4

Socialdemokratiet (S) 52 Kristeligt Folkeparti (KRF) 4

Dansk Folkeparti (DF) 22 Tjódveldisflokkurin (TF) 1

Det Konservative Folkeparti (KF) 16 Inuit Ataqatigiit (IA) 1

Socialistisk Folkeparti (SF) 12 Siumut (SIU) 1

Det Radikale Venstre (RV) 9

* Heraf 1 medlem valgt på Færøerne

Bilag 1

Bilag 1 Oversigt over bilag vedrørende L 34 Bilagsnr. Titel 1 Høringssvar, fra integrationsministeren 2 Høringsnotat, fra integrationsministeren 3 Høringssvar, fra integrationsministeren 4 Spm. 1 om oversendelse af ministerens beredskabsnotat fra 1. behandling den 11. januar 2002, til integrationsministeren Spm. 2 om udvistes adgang til domstolsprøvelse i henhold til grundlovens § 63, til integrationsministeren 5 Tidsplan 6 Svar på spm. 1 om oversendelse af ministerens beredskabsnotat fra 1. behandling den 11. januar 2002, fra integrationsministeren Svar på spm. 2 om udvistes adgang til domstolsprøvelse i henhold til grundlovens § 63, fra integrationsministeren 7 Meddelelse om afgivelse af betænkning torsdag den 21/2-02 8 Ændringsforslag stillet af Enhedslisten og SF 9 1. udkast til betænkning

Versioner

  1. 2002-02-21