Gelex

Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om sygdomme og infektioner hos dyr m.m. \n(Udvidet veterinært beredskab)

GældendeVersion 2002-11-13fra 2002-11-15
Karakter C

genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Ikke selve loven: Udvalgsbetænkning

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/committee-report/ft/200214L00086@2002-11-13/da

Indhold
  1. Indledning
  2. Bilag 1
  3. Bilag 2

1. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 2. oktober 2002 og var til 1. behandling den 10. oktober 2002. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 4 møder.

Høring

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og fødevareministeren sendte den 26. september 2002 dette udkast til udvalget, jf. 2001-02, 2. samling, alm. del bilag 983. Den 3. oktober 2002 sendte fødevareministeren de indkomne høringssvar til udvalget.

Skriftlige henvendelser

Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget skriftlige henvendelser fra Husdyrauktionen i Brørup og Landbrugsraadet.

Deputationer

Endvidere har Husdyrauktionen i Brørup mundtligt over for udvalget redegjort for deres holdning til lovforslaget.

Samråd

Udvalget har stillet 1 spørgsmål til fødevareministeren til mundtlig besvarelse. Ministeren har besvaret spørgsmålet i 1 samråd med udvalget den 13. november 2002. Ministeren har efterfølgende sendt udvalget det talepapir, der lå til grund for ministerens besvarelse af spørgsmålet.

Samrådsspørgsmålet til fødevareministeren og dennes talepapir er optrykt i bilag 2 i betænkningen.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 5 spørgsmål til fødevareministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.

2. Indstillinger og politiske bemærkninger

Et flertal (udvalget med undtagelse af EL) indstiller lovforslaget til vedtagelse uændret .

Venstres, Dansk Folkepartis, Det Konservative Folkepartis og Kristeligt Folkepartis medlemmer af udvalget har noteret sig, at ministeren i samrådet om omsætning af dyr på markeder m.v. har oplyst, at det ikke er hensigten umiddelbart at standse de nuværende levedyrsmarkeder for kvæg, men det bør ikke være muligt at etablere nye markeder, og det vil i samråd med landbrugets organisationer blive vurderet, hvorledes en begrænsning af den kommercielle omsætning på de eksisterende markeder kan opnås.

Socialdemokratiets, Socialistisk Folkepartis og Enhedslistens medlemmer af udvalget ønsker at understrege, at ministeren i samrådet har oplyst, at forslagets hjemmel ikke skal bruges til at begrænse de eksisterende levedyrsmarkeder for kvæg i Brørup og Års.

Et mindretal (EL) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling.

Enhedslisten kan ikke støtte lovforslaget, da det er en udvidelse af grundlaget for at yde erstatning til landbruget i forbindelse med, at staten af veterinære årsager giver påbud om nedslagning af dyr eller begrænsninger i handlen med dyr eller lignende. Enhedslisten mener, at hele spørgsmålet om, at staten yder erstatning i den slags sager, bør tages op til overvejelse med henblik på at erhvervet selv kan forsikre sig eller indgå en solidarisk dækning af tab. Selv om udbrud af smitsomme veterinære sygdomme umiddelbart forekommer at ske i flæng, så er erhvervet samtidig skyldig i generelt at drive opfedning af husdyr, mælke- og ægproduktion på en måde, der presser dyrene og fremmer sygelighed i stedet for at styrke dyrenes immunforsvar. Det er udelukkende økologerne, der synes at tage dette aspekt alvorligt.

Tjóðveldisflokkurin, Siumut og Inuit Ataqatigiit var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

Tjóðveldisflokkurin, Siumut og Inuit Ataqatigiit havde ikke medlemmer i udvalget.

Folketingets sammensætning

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) 55 * Enhedslisten (EL) 4

Socialdemokratiet (S) 52 Kristeligt Folkeparti (KRF) 4

Dansk Folkeparti (DF) 22 Tjóðveldisflokkurin (TF) 1

Det Konservative Folkeparti (KF) 16 Inuit Ataqatigiit (IA) 1

Socialistisk Folkeparti (SF) 12 Siumut (SIU) 1

Det Radikale Venstre (RV) 9 Uden for folketingsgrupperne (UFG) 2

* Heraf 1 medlem valgt på Færøerne

Bilag 1

Bilag 1 Oversigt over bilag vedrørende L 12 Bilagsnr. Titel 1 Høringssvar, fra fødevareministeren 2 Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget 3 Spm. 1 om præcision af de hensyn, der lå bag oprettelsen af Det Veterinære Vaccineudvalg, vil kunne tilgodeses gennem en høringsprocedure, til fødevareministeren 4 Spm. 2 om, man ved at nedlægge Det Veterinære Vaccineudvalg kan sikre, at der ikke sker smittespredning gennem udenlandske vacciner, til fødevareministeren 5 Svar på spm. 1 om præcision af de hensyn, der lå bag oprettelsen af Det Veterinære Vaccineudvalg, vil kunne tilgodeses gennem en høringsprocedure, fra fødevareministeren 6 Henvendelse af 24/10-02 fra Landbrugsraadet 7 Spm. 3 om kommentar til henvendelse af 24/10-02 fra Landbrugsraadet, til fødevareministeren 8 Svar på spm. 2 om, man ved at nedlægge Det Veterinære Vaccineudvalg kan sikre, at der ikke sker smittespredning gennem udenlandske vacciner, fra fødevareministeren 9 Svar på spm. 3 om kommentar til henvendelse af 24/10-02 fra Landbrugsraadet, fra fødevareministeren 10 Henvendelse af 30/10-02 fra Husdyrauktionen i Brørup 11 Spm. 4 om kommentar til henvendelse af 30/10-02 fra Husdyrauktionen i Brørup, til fødevareministeren 12 Svar på spm. 4 om kommentar til henvendelse af 30/10-02 fra Husdyrauktionen i Brørup, fra fødevareministeren 13 Spørgsmålsoversigt 14 Spm. 5 om forskellen på eksisterende hjemler og forslagets hjemmel vedrørende forbud mod omsætning af dyr på husdyrauktioner m.v., til fødevareministeren 15 Svar på spm. 5 om forskellen på eksisterende hjemler og forslagets hjemmel vedrørende forbud mod omsætning af dyr på husdyrauktioner m.v., fra fødevareministeren 16 Samrådsspm. A om, i hvilke situationer hjemlen til at forbyde eller begrænse omsætning af dyr på markeder m.v. vil blive udnyttet, til fødevareministeren 17 1. udkast til betænkning 18 Talepapir vedrørende samrådsspørgsmål A, fra fødevareministeren

Bilag 2

Bilag 2 Samrådsspørgsmål A og fødevareministerens talepapir Samrådsspørgsmål A og ministerens talepapir er optrykt efter ønske fra V, DF, KF og KRF. Samrådsspørgsmål A: Ministeren bedes præcisere, i hvilke situationer hjemlen til at forbyde eller begrænse omsætning af dyr på markeder m.v. vil blive udnyttet. Ministerens talepapir: Omsætning af levende dyr gennem markeder, samlestalde og andre samlingssteder blev drøftet i forbindelse med en gennemgang af det veterinære beredskab vedrørende mund- og klovesyge efter udbruddet i UK i 2001. Det blev ved denne gennemgang klart, at omsætning af levende dyr via markeder m.v. udgør en betydelig risiko for spredning af smitsomme husdyrsygdomme. Fødevaredirektoratet har derfor anbefalet, at denne form for omsætning ophører. I lovforslaget blev der på baggrund af Fødevaredirektoratets anbefaling optaget en bestemmelse, der giver mulighed for at begrænse eller forbyde omsætning af dyr med henblik på at begrænse risikoen for spredning af smitstoffer. Erfaringerne fra udbruddet af mund- og klovesyge i UK viser, at det ikke er tilstrækkeligt at begrænse markedsomsætning, når en husdyrsygdom er brudt ud. Det er derfor hensigten at udnytte lovforslagets hjemmel til at begrænse eller forbyde større handelsstrømme af klovdyr (kvæg, svin og får) via markeder og andre samlingssteder, hvorfra de levende dyr går videre til andre besætninger. Omsætning af svin og får på denne måde vurderes ikke at have nogen større økonomisk betydning og formentlig snarest bør ophøre. Derimod har levedyrsmarkederne for kvæg, der i dag kun findes i Brørup og Års, en vis økonomisk betydning for de omgivende lokalsamfund, også kulturhistorisk. Det vil fortsat være muligt at afholde dyrskuer, men det vurderes, at det vil være en hensigtsmæssig forebyggende foranstaltning, hvis den kommercielle omsætning via markeder efterhånden afvikles, hvorved antallet af dyr, der bringes sammen, reduceres. Handel med levedyr vil i stedet kunne ske efter besigtigelse i besætningerne. Det er ikke hensigten umiddelbart at standse de nuværende levedyrsmarkeder for kvæg, men det bør ikke være muligt at etablere nye markeder, og det vil i samråd med landbrugets organisationer blive vurderet, hvorledes en begrænsning af den kommercielle omsætning på de eksisterende markeder kan opnås. Jeg kan i øvrigt henvise til lovforslagets bemærkninger og mine besvarelser af spørgsmål 4 og 5.

Versioner

  1. 2002-11-13