Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om restaurations- og hotelvirksomhed m.v. \n(Ændring af bestemmelserne om fratagelse af alkoholbevilling, forbud mod ophold samt straf)
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Ikke selve loven: Udvalgsbetænkning
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/committee-report/ft/200214L00098@2002-11-21/da
Indhold
1. Ændringsforslag
Økonomi- og erhvervsministeren har stillet 1 ændringsforslag til lovforslaget.
2. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 2. oktober 2002 og var til 1. behandling den 8. oktober 2002. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Erhvervsudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 4 møder.
Høring
Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og økonomi- og erhvervsministeren sendte den 8. juli 2002 dette udkast til udvalget, jf. (2001-02, 2. samling) alm. del - bilag 422. Den 30. september 2002 sendte økonomi- og erhvervsministeren de indkomne høringssvar samt et notat herom til udvalget.
Skriftlige henvendelser
Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget 1 skriftlig henvendelse fra HORESTA.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 9 spørgsmål til økonomi- og erhvervsministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.
3. Indstillinger og politiske bemærkninger
Udvalget indstiller forslaget til vedtagelse med det af økonomi- og erhvervsministeren stillede ændringsforslag.
Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.
4. Ændringsforslag med bemærkninger
Af økonomi- og erhvervsministeren, tiltrådt af udvalget:
1) Datoen » 1. juli 2003 « ændres til: » 1. marts 2003 «.
[Fremrykket ikrafttrædelse]
Ændringen indebærer, at lovforslagets ikrafttræden fremrykkes til 1. marts 2003.
Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut havde ikke medlemmer i udvalget.
Folketingets sammensætning
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) 55 * Enhedslisten (EL) 4
Socialdemokratiet (S) 52 Kristeligt Folkeparti (KRF) 4
Dansk Folkeparti (DF) 22 Tjóðveldisflokkurin (TF) 1
Det Konservative Folkeparti (KF) 16 Inuit Ataqatigiit (IA) 1
Socialistisk Folkeparti (SF) 12 Siumut (SIU) 1
Det Radikale Venstre (RV) 9 Uden for folketingsgrupperne (UFG) 2
* Heraf 1 medlem valgt på Færøerne
Bilag 1
Bilag 1 Oversigt over bilag vedrørende L 17
Bilagsnr. Titel
1 Henvendelse af 4. oktober 2002 fra HORESTA
2 Kopi ERU: Høringssvar til forslag til lov om ændring af lov om restaurations- og hotelvirksomhed m.v., fra økonomi- og erhvervsministeren
3 Tidsplan for udvalgets behandling af forslaget
4 Spm. 1 om illegal arbejdskraft, til økonomi- og erhvervsministeren Spm. 2 om næringsbrev i branchen, til økonomi- og erhvervsministeren
5 Spm. 3 om, hvorfor loven ifølge lovforslaget først skal træde i kraft den 1. juli 2003 og ikke f.eks. den 1. januar 2003, til økonomi- og erhvervsministeren
6 Spm. 4 om forudgående advarsel til en restauratør inden en bevilling tilbagekaldes, til økonomi- og erhvervsministeren Spm. 5 om at undgå objektivt ansvar, til økonomi- og erhvervsministeren
7 Spm. 6 om kommentar til henvendelsen af 4. oktober 2002 fra HORESTA, til økonomi- og erhvervsministeren Spm. 7 om, hvorfor afgørelser vedrørende grov eller gentagen overtrædelse af vilkårene for alkoholbevilling ikke træffes af bevillingsmyndigheden, til økonomi- og erhvervsministeren Spm. 8, om bødestraf er tilstrækkeligt ved grov eller gentagen overtrædelse af vilkårene for alkoholbevilling, til økonomi- og erhvervsministeren Spm. 9 om forventet bødeniveau for grov eller gentagen overtrædelse af vilkårene for alkoholbevilling, til økonomi- og erhvervsministeren
8 Svar på spm. 3 om, hvorfor loven ifølge lovforslaget først skal træde i kraft den 1. juli 2003 og ikke f.eks. den 1. januar 2003, fra økonomi- og erhvervsministeren
9 Svar på spm. 6 om kommentar til henvendelsen af 4. oktober 2002 fra HORESTA, fra økonomi- og erhvervsministeren Svar på spm. 7 om, hvorfor afgørelser vedrørende grov eller gentagen overtrædelse af vilkårene for alkoholbevilling ikke træffes af bevillingsmyndigheden, fra økonomi- og erhvervsministeren Svar på spm. 8, om bødestraf er tilstrækkeligt ved grov eller gentagen overtrædelse af vilkårene for alkoholbevilling, fra økonomi- og erhvervsministeren Svar på spm. 9 om forventet bødeniveau for grov eller gentagen overtrædelse af vilkårene for alkoholbevilling, fra økonomi- og erhvervsministeren
10 Svar på spm. 1 om illegal arbejdskraft, fra økonomi- og erhvervsministeren Svar på spm. 2 om næringsbrev i branchen, til økonomi- og erhvervsministeren
11 Svar på spm. 4 om forudgående advarsel til en restauratør, inden en bevilling tilbagekaldes, fra økonomi- og erhvervsministeren Svar på spm. 5 om at undgå objektivt ansvar, fra økonomi- og erhvervsministeren
12 1. udkast til betænkning
13 Spm. 10 om ændringsforslag, så lovens ikrafttrædelse bliver fremrykket, til økonomi- og erhvervsministeren
14 Svar på spm. 10 om ændringsforslag, så lovens ikrafttrædelse bliver fremrykket, fra økonomi- og erhvervsministeren
15 2. udkast til betænkning
Bilag 2
Bilag 2
Spørgsmål 4, 5 og 7 til økonomi- og erhvervsministeren og dennes svar herpå er optrykt efter ønske fra udvalget. Spørgsmål 4: Der ønskes en redegørelse for, hvilken mulighed der ifølge lovforslaget vil være for at give en forudgående advarsel til en restauratør, inden en bevilling tilbagekaldes. Svar: Med forslaget ændres der ikke på, hvornår der kan gives en advarsel, og hvornår alkoholbevillingen kan inddrages uden en advarsel. En alkoholbevilling kan frakendes ved domstolene, hvis bevillingshaveren har gjort sig skyldig i grov eller gentagen overtrædelse af restaurationsloven eller af vilkår for alkoholbevillingen. Domstolen kan vælge at frakende bevillingen, uden at der er givet en forudgående advarsel, hvis domstolen vurderer, at der er tale om en tilstrækkelig grov overtrædelse. Har bevillingshaveren gjort sig skyldig i gentagen overtrædelse, forudsætter frakendelsen, at politiet tidligere har påtalt forholdet over for restauratøren. Bevillingsmyndigheden kan efter forslag fra politiet tilbagekalde en alkoholbevilling, når der er særlig grund til at antage, at bevillingshaveren ikke vil drive virksomheden på forsvarlig måde. Det er således en forudsætning, at restaurationen gennem en periode har været drevet på uforsvarlig vis. Politiet vil derfor sædvanligvis have givet mindst en advarsel til bevillingshaveren, før der er blevet skredet til tilbagekaldelse. Denne tilbagekaldelse kan restauratøren forlange indbragt for domstolene. Med forslaget er fremgangsmåden ved en sådan tilbagekaldelse gjort mere anvendelig for bevillingsmyndighederne. Herved får en advarsel en stærkere præventiv effekt end efter de gældende regler. Spørgsmål 5: Ministeren bedes redegøre for retsstillingen herunder muligheden for at undgå objektivt ansvar for en restauratør, der reelt har gjort alt for at undgå en lovovertrædelse, eksempelvis ved at have set id-kort hos en person under 18 år, der efterfølgende viser sig at være et falsk id-kort. Svar: I henhold til restaurationslovens § 37, stk. 6, kan der pålægges en restauratør bødeansvar for nogle få, særlige overtrædelser, der er begået af ansatte. Der er således tale om et afgrænset ansvar. Servering af alkohol for unge under 18 år er det væsentligste tilfælde. Et sådant ansvar er sjældent i lovgivningen, men findes i restaurationsloven for at sikre, at restauratøren opfylder sin tilsynspligt.
Når der i loven anvendes objektivt ansvar, er det netop for at undgå enhver diskussion af restauratørens eller de ansattes subjektive forhold/undskyldninger for en begået overtrædelse, og det er heri skærpelsen af restauratørens tilsynspligt ligger. Det gælder både, hvad angår selve udskænkningen, men er naturligvis også et incitament til, at restauratøren skal udvise omhu med, hvem han ansætter til at stå for udskænkningen. Forslaget om ændrede regler ved fratagelse af en alkoholbevilling er et led i regeringens handlingsplan » Stop volden « og skal sikre en hurtig og konsekvent opfølgning på overtrædelser. Med det foreliggende lovforslag er der alene tale om mindre justeringer, som følge af forslag fra Politimesterforeningen om lettere fremgangsmåde ved fratagelse af alkoholbevillinger samt præcisering af reglen om forbud mod ophold i restaurationer. Endelig er der tale om en konsekvensrettelse, da begrebet hæftestraf er udgået af dansk strafferet. Der foreligger således ikke en omfattende revision af loven. Spørgsmål 7: Ministeren bedes redegøre for, hvorfor man ikke lader afgørelser vedrørende grov eller gentagen overtrædelse af vilkårene for alkoholbevilling, jf. den foreslåede § 19, stk. 1, nr. 1, træffes af bevillingsmyndigheden efter forslag fra politiet, ligesom tilfældet er med afgørelser efter stk. 1, nr. 2. Svar: § 19, stk. 1, nr. 1 og 2 handler om to forskellige situationer. Efter § 19, stk. 1, nr. 2, bliver en alkoholbevilling tilbagekaldt af bevillingsmyndigheden (kommunalbestyrelsen) efter forslag fra politiet, hvis bevillingshaveren ikke driver virksomheden forsvarligt. Da det er bevillingsmyndigheden, som har givet alkoholbevilling, er det også bevillingsmyndigheden, som kan tilbagekalde bevillingen. Politiet forbereder bevillingssager og fører tilsyn med, at restaurationer drives forsvarligt. Det er sædvanligvis derfor også politiet, som konstaterer den uforsvarlige drift af virksomheden. § 19, stk. 1, nr. 1, handler om frakendelse af bevilling. Dette kan ske i de tilfælde, hvor bevillingshaveren har gjort sig skyldig i grov eller gentagen overtrædelse af bestemmelser i loven eller af vilkår for alkoholbevillingen. Der er altså tale om en yderligere sanktion for overtrædelse af et strafbart forhold. Derfor er det domstolene, som under straffesagen også tager stilling til frakendelse af bevillingen. Politiet rejser tiltalen i disse sager.
Frakendelse ved domstolene efter § 19, stk. 1, nr. 1, finder således anvendelse ved egentlige lovovertrædelser, mens bevillingsmyndighedens mulighed for tilbagekaldelse efter § 19, stk. 1, nr. 2, bruges, når der er særlig grund til at antage, at bevillingshaveren ikke vil drive virksomheden på forsvarlig vis. En tilbagekaldelse er derfor ikke nødvendigvis en følge af et strafbart forhold.