Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v. \n(Aftrapning af den direkte støtte til andelsboliger)
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Ikke selve loven: Udvalgsbetænkning
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/committee-report/ft/200214L00121@2002-11-21/da
Indhold
1. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 6. november 2002 og var til 1. behandling den 12. november 2002. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Boligudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 3 møder.
Høring
Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og økonomi- og erhvervsministeren sendte den 2. oktober 2002 dette udkast til udvalget, jf. alm. del bilag 3. Den 7. november 2002 sendte økonomi- og erhvervsministeren de indkomne høringssvar til udvalget, og den 8. november 2002 sendte økonomi- og erhvervsministeren et notat herom til udvalget.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 1 spørgsmål til økonomi- og erhvervsministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret. Udvalgets spørgsmål og ministerens svar herpå er optrykt som bilag 2 til betænkningen.
2. Indstillinger og politiske bemærkninger
Et flertal i udvalget (udvalget med undtagelse af EL) indstiller lovforslaget til vedtagelse uændret.
Det er Socialdemokratiets mål, at der sikres en bred vifte af forskellige boligtyper. Tilsvarende er det Socialdemokratiets klare opfattelse, at den bestående boligmasse skal renoveres og byfornys, således at disse boliger også fremstår som tidssvarende boliger.
Set i den sammenhæng betragter Socialdemokratiet andelsboligen som en god og eftertragtet boligform og som et godt bidrag til netop at sikre den brede vifte af boligtilbud.
Tilsvarende er andelsboligformen en meget efterspurgt boligform ikke bare af de ældre, men også af mange unge. Set i det lys, vil Socialdemokraterne derfor nøje følge omfanget af nybyggeriet af andelsboliger, når støtten bortfalder.
Forudsætningen for lovforslaget er således, at der stadig vil blive bygget et tilsvarende antal ustøttede andelsboliger, svarende til det samlede antal støttede andelsboliger, der i dag bygges. Socialdemokraterne er derfor også opmærksomme på, at flere af høringssvarene giver udtryk for tvivl om, hvorvidt denne forudsætning holder.
Set i det lys vil Socialdemokratiet derfor nøje følge, hvad der sker på området. Stopper nybyggeriet af andelsboliger, eller bygges der ikke nær så mange, som boligaftalen lægger op til, så vil Socialdemokraterne tage beslutningen om at fjerne støtten op til overvejelse.
Et mindretal i udvalget (EL) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling.
Enhedslisten mener, der skal bygges mange nye boliger af alle typer. Men dette forslag vil ikke fremme byggeriet. Ganske som besparelserne og stramningerne på det almene område medførte et så alvorligt fald i byggeraten, at regeringen var tvunget til at lette finansieringen for kommunerne igen, mener Enhedslisten, at bortfaldet af støtten til andelsboliger vil betyde en tilbagegang i byggeriet. Enhedslisten vurderer ikke, at flere partiers ønske om at » følge udviklingen nøje « er forsikring eller garanti nok, derfor er Enhedslisten modstandere af lovforslaget.
Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.
Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut havde ikke medlemmer i udvalget.
Folketingets sammensætning
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) 55 * Enhedslisten (EL) 4
Socialdemokratiet (S) 52 Kristeligt Folkeparti (KRF) 4
Dansk Folkeparti (DF) 22 Tjóðveldisflokkurin (TF) 1
Det Konservative Folkeparti (KF) 16 Inuit Ataqatigiit (IA) 1
Socialistisk Folkeparti (SF) 12 Siumut (SIU) 1
Det Radikale Venstre (RV) 9 Uden for folketingsgrupperne (UFG) 2
* Heraf 1 medlem valgt på Færøerne
Bilag 1
Bilag 1 Oversigt over bilag vedrørende L 52 Bilagsnr. Titel 1 Høringssvar, fra økonomi- og erhvervsministeren 2 Meddelelse om tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget 3 Høringsnotat, fra økonomi- og erhvervsministeren 4 Meddelelse om revideret tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget 5 Spm. 1 om oversigt over ustøttet og støttet byggeri fra 1997, til økonomi- og erhvervsministeren 6 Svar på spm. 1 om oversigt over ustøttet og støttet byggeri fra 1997, fra økonomi- og erhvervsministeren 7 1. udkast til betænkning 8 2. udkast til betænkning
Bilag 2
Bilag 2
Et af udvalgets spørgsmål til økonomi- og erhvervsministeren og dennes svar herpå Spørgsmål 1 og økonomi- og erhvervsministerens svar herpå er optrykt efter ønske fra S. Spørgsmål 1: Ministeren bedes udarbejde en oversigt over udviklingen i henholdsvis ustøttet og støttet byggeri fra 1997 og frem samt prognoser for udviklingen i de to typer byggeri efter aftrapningen af støtten. Svar: I henhold til lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v. kan kommunen på statens vegne give tilsagn om støtte til opførelse af private andelsboliger. Med virkning fra 1. april 2002 ydes støtten som et engangstilskud. Derudover har kommunerne fra 1. januar 2000 fået mulighed for at yde garanti for den yderste del af realkreditbelåningen til ustøttede andelsboliger. I tabel 1 nedenfor er vist udviklingen i antallet af afgivne tilsagn til henholdsvis støttede andelsboliger og ustøttede andelsboliger med garanti. Herudover opføres der ustøttede andelsboliger uden garanti. Omfanget heraf registreres ikke særskilt, men vurderes at være begrænset. Kvoten til støttede andelsboliger er forhøjet fra 1.000 boliger i 2000 og 2001 til 1.800 i 2002. Når antallet af tilsagn for de tidligere år ligger lavere end den fastsatte kvote, skyldes det først og fremmest, at nogle projekter er bortfaldet efter tilsagnsårets udløb. Tabel 1. Udviklingen i antallet af tilsagn til støttede og ustøttede andelsboliger, 1997-2002 1997 1998 1999 2000 2001 2002 *) Støttet byggeri 1.079 (1.200) 965 (1.000) 684 (750) 965 (1.000) 860 (1.000) 292 (1.800) Ustøttet byggeri (med garanti) - - - 402 742 691 I alt 1.079 965 684 1.367 1.602 983 Anm.: Tal i parentes angiver den fastsatte kvote. *) Afgivne tilsagn pr. 18. november 2002. Som det ses, er der p.t. kun givet tilsagn til knap 300 støttede andelsboliger i 2002. Imidlertid gives en meget stor del af årets tilsagn erfaringsmæssigt i november og ikke mindst i december måned. For 2001 udgør det antal boliger, som har fået tilsagn i november og december godt 80 pct. af det samlede antal boliger med tilsagn i 2001. På den baggrund skønnes det aktuelt, at udnyttelsesgraden for 2002-kvoten vil blive meget høj, antagelig omkring 90 pct.
Der er p.t. givet tilsagn til knap 700 ustøttede andelsboliger med kommunal garanti i 2002. Erfaringsmæssigt er der en del forsinkelse i indberetningerne af tilsagn om garanti. Samtidig forventes renten at forblive på et lavt niveau. På den baggrund synes det ikke urealistisk at forvente, at der vil blive givet tilsagn til op imod 1.000 ustøttede andelsboliger i 2002. Efter forslaget vil kvoten i 2003 og 2004 fortsat udgøre 1.800 boliger om året. Jeg kan i den forbindelse oplyse, at indberetningen af kommunernes ønske om tildeling af kvote i 2003 sker til Erhvervs- og Boligstyrelsen i december måned. Det fremgår af de almindelige bemærkninger til lovforslaget, at det ikke forventes, at aftrapningen af støtten vil reducere det samlede byggeri af private andelsboliger nævneværdigt hverken på kort sigt eller på lidt længere sigt, fordi byggeriet af ustøttede andelsboliger forventes at erstatte byggeriet af støttede andelsboliger.