Ikke selve loven: Udvalgsbetænkning

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/committee-report/ft/200214L00122@2002-11-21/da

Indhold

1. Indledning
2. Bilag 1
3. Bilag 2

1. Ændringsforslag

Der er stillet ét ændringsforslag af økonomi- og erhvervsministeren til lovforslaget.

2. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 6. november 2002 og var til 1. behandling den 12. november 2002. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Boligudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 3 møder.

Høring

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og økonomi- og erhvervsministeren sendte den 9. oktober 2002 dette udkast til udvalget, jf. alm. del - bilag 14. Den 6. november 2002 sendte økonomi- og erhvervsministeren de indkomne høringssvar, og den 8. november 2002 sendte økonomi- og erhvervsministeren et notat herom til udvalget.

Skriftlige henvendelser

Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget skriftlige henvendelser fra:

Borgmesteren i Roskilde,

Jydske Grundejerforeninger og

PensionDanmark.

Økonomi- og erhvervsministeren har over for udvalget kommenteret de skriftlige henvendelser til udvalget.

Deputationer

Endvidere har PensionDanmark mundtligt over for udvalget redegjort for sin holdning til lovforslaget.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 6 spørgsmål til økonomi- og erhvervsministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret med undtagelse af spørgsmål 5 og 6. Disse spørgsmål forventes besvaret af økonomi- og erhvervsministeren inden 2. behandling af lovforslaget. To af udvalgets spørgsmål og ministerens svar herpå er optrykt som bilag 2 til betænkningen.

3. Indstillinger og politiske bemærkninger

Et flertal i udvalget (V, S, DF, KF, RV og KRF) indstiller lovforslaget til vedtagelse med det af ministeren stillede ændringsforslag .

Socialdemokraterne ønsker at påpege, at det var den socialdemokratisk ledede regering, der i efteråret 2001 fik sat temaet om flere private udlejningsboliger på den boligpolitiske dagsorden. Det var tydeligt for enhver, at der var og stadig er behov for at få gang i byggeriet af private udlejningsboliger. Den tidligere regering havde et forslag på bordet, som på grund af valget ikke blev gennemført, og der er hermed forhandlet en aftale på plads med den nuværende regering.

For Socialdemokratiet har det været afgørende, at de private udlejningsboliger skal have en husleje, der er til at betale, og at der derfor er en øvre grænse for anskaffelsessummen. Det lå i det gamle forslag, og det er også med her, og vi håber, at det ender med boliger, der er til at betale sig fra. Ligeledes er vi glade for, at der er begrænsninger i huslejestigningerne, og at man skal vælge, om man vil have en regulering ved prisniveauet, eller man vil vælge en såkaldt trappeleje.

Det har også været afgørende for Socialdemokratiet, at det ikke skal være den rene guldgrube for bygherrerne på skatteydernes regning. Socialdemokraterne forventer, at der bliver bygget det aftalte antal boliger inden for den økonomiske ramme, som er givet. Det vil Socialdemokratiet selvfølgelig følge meget tæt gennem de næste år. Socialdemokratiet har noteret sig, at ministeren i besvarelsen af Boligudvalgets spørgsmål nr. 3 af 18. november 2002, jf. L 57 bilag 9, bekræfter, at der omkring årsskiftet 2003/2004 skal foretages en vurdering af, om de opstillede tildelingskriterier har fungeret efter hensigten. Socialdemokraterne lægger vægt på, at forligskredsen deltager i denne vurdering. Det har været en forudsætning, at fordelingen af nye udlejningsboliger på pensionskassebyggeri og selskabsbyggeri bliver på henholdsvis 75 pct. og 25 pct. Socialdemokratiet har lagt vægt på, at ordningen kører i en forsøgsperiode på 5 år.

I forslaget mangler helt klart en målsætning om, at også de boliger, som jo får et betydeligt statstilskud, også skal tage deres del af det sociale ansvar. Vi havde gerne set, at kommunerne fik anvisningsret til nye private lejligheder ligesom i andre former for støttet byggeri. Det lå i den tidligere regerings forslag.

Med lovforslaget gives også mulighed for fri husleje ved indretning af tagboliger i private udlejningsejendomme. I Socialdemokratiet er vi positivt indstillet over for ideen med at udnytte tagetagen til boliger dér, hvor et flertal af lejere synes, det er en god idé. Vi forventer samtidig, at kommunerne sikrer, at bygningsreglementet overholdes, og at man så vidt muligt ikke giver dispensation fra bestemmelserne om tilgængelighed.

For Socialdemokratiet er det af stor betydning, at indsatsen for tilgængelige byer fortsættes for ikke at udelukke mennesker med handicap. Der kan selvfølgelig være enkelte steder, hvor det er helt umuligt, men dispensationer bør være undtagelsen frem for reglen.

Et mindretal i udvalget (EL og SF) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling, men vil stemme for det af ministeren stillede ændringsforslag.

Enhedslistens medlem af udvalget mener ikke, at pensionskasser og private udlejere skal motiveres til at bygge boliger med et voldsomt skattefradrag som lokkemad. Private udlejere og ejerforeninger skal ikke indrette tomme tagetager til boliger med fri husleje, hvilket heller ikke vil tømme ret meget ud i de lange ventelister.

Der er hverken tale om at hjælpe kommunerne med anvisningsmuligheder eller den almindelige lønmodtager med et maksimum på m 2 -indretningsprisen.

Lovforslaget viser ikke vilje til at løse problemerne for de mange boligsøgende.

Lovforslaget er et udslag af en perspektivløs boligpolitik, der blot cementerer de uligheder, der de senere år er blevet alt for tydelige.

Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.

4. Ændringsforslag med bemærkninger

Af økonomi- og erhvervsministeren, tiltrådt af udvalget:

1) Efter nr. 4 indsættes som nyt nummer:

» 01. I § 106 indsættes efter nr. 8 som nyt nummer:

» 9) Tvister om udlejerens ret til at råde over arealer i tagetager efter § 53, stk. 5, og § 15 a, stk. 3, i lov om midlertidig regulering af boligforholdene.« «

[Udvidelse af huslejenævnets kompetence]

Det foreslås, at huslejenævnet gøres kompetent til at afgøre sager vedrørende udlejerens ret til at råde over lokaler i loftsetagen i forbindelse med indretning af tagboliger efter den foreslåede ordning. Hermed sikres en hurtig behandling af sager, hvor en lejer gør indsigelse imod det rum, som udlejeren anviser til erstatning af det rum, lejeren hidtil har haft i loftsetagen. Forholdene omkring udlejerens mulighed for at råde over tagetagen med henblik på indretning af tagboliger vil dermed hurtigt blive afklaret, og tvister herom vil dermed ikke udgøre en barriere for anvendelse af den foreslåede ordning.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut havde ikke medlemmer i udvalget.

Folketingets sammensætning

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) 55 * Enhedslisten (EL) 4

Socialdemokratiet (S) 52 Kristeligt Folkeparti (KRF) 4

Dansk Folkeparti (DF) 22 Tjóðveldisflokkurin (TF) 1

Det Konservative Folkeparti (KF) 16 Inuit Ataqatigiit (IA) 1

Socialistisk Folkeparti (SF) 12 Siumut (SIU) 1

Det Radikale Venstre (RV) 9 Uden for folketingsgrupperne (UFG) 2

* Heraf 1 medlem valgt på Færøerne

Bilag 1

Bilag 1 Oversigt over bilag vedrørende L 57 Bilagsnr. Titel 1 Høringssvar, fra økonomi- og erhvervsministeren 2 Meddelelse om tidsplan for udvalgets arbejde med lovforslaget 3 Høringsnotat, fra økonomi- og erhvervsministeren 4 Meddelelse om revideret tidsplan for udvalgets arbejde med lovforslaget 5 Henvendelse af 13/11-02 fra Jydske Grundejerforeninger 6 Spm. 1 om kommentar til henvendelse af 13/11-02 fra Jydske Grundejerforeninger, til økonomi- og erhvervsministeren 7 Henvendelse af 13/11-02 fra Jydske Grundejerforeninger 8 Spm. 2 om kommentar til henvendelse af 13/11-02 fra Jydske Grundejerforeninger, til økonomi- og erhvervsministeren 9 Spm. 3 om fordeling af første års kvote på 1 mia. kr. mellem pensionsinstitutter og selskaber, til økonomi- og erhvervsministeren 10 Henvendelse af 24/10-02 fra borgmesteren i Roskilde 11 Kommentar til henvendelse af 24/10-02 fra borgmesteren i Roskilde, fra økonomi- og erhvervsministeren 12 Svar på spm. 1 om kommentar til henvendelse af 13/11-02 fra Jydske Grundejerforeninger, fra økonomi- og erhvervsministeren 13 Svar på spm. 2 om kommentar til henvendelse af 13/11-02 fra Jydske Grundejerforeninger, fra økonomi- og erhvervsministeren 14 Svar på spm. 3 om fordeling af første års kvote på 1 mia. kr. mellem pensionsinstitutter og selskaber, fra økonomi- og erhvervsministeren 15 Ændringsforslag, fra økonomi- og erhvervsministeren 16 Henvendelse af 20/11-02 fra PensionDanmark 17 Spm. 4 om kommentar til henvendelse af 20/11-02 fra Pension Danmark, til økonomi- og erhvervsministeren 18 1. udkast til betænkning 19 Spm. 5 om statens/kommunernes støtte til almene beboelseslejligheder i Aalborg Kommune, til økonomi- og erhvervsministeren Spm. 6 om, hvad staten/kommunen giver i skattemæssigt fradrag til en pensionskasse, til økonomi- og erhvervsministeren 20 Kopi af Skatteudvalgets 1. udkast til betænkning over lovforslag nr. L 68 21 2. udkast til betænkning 22 Svar på spm. 4 om kommentar til henvendelse af 20/11-02 fra Pension Danmark, fra økonomi- og erhvervsministeren

Bilag 2

Bilag 2 Nogle af udvalgets spørgsmål til økonomi- og erhvervsministeren og dennes svar herpå Spørgsmålene er optrykt efter ønske fra S. Spørgsmål 3: Når ministeren kender den endelige fordeling af første års kvote på 1 mia. kr. mellem pensionsinstitutter og selskaber, vil ministeren så være indstillet på med forligskredsen at vurdere, om de opstillede tildelingskriterier har fungeret efter hensigten, således at væsentlige provenumæssige afvigelser, i forhold til det i lovforslaget forudsatte, kan blive justeret, såfremt dette måtte være tilfældet. Svar: Jeg kan bekræfte, at jeg vil være villig til omkring årsskiftet 2003/2004 at foretage en vurdering af, om de opstillede tildelingskriterier har fungeret efter hensigten. Spørgsmål 4: Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 20. november 2002 fra PensionDanmark, jf. L 57 bilag 16. Svar: PensionDanmark peger på, at den foreslåede kvotetildeling vil kunne stille sig i vejen for en mere langsigtet planlægning af boligbyggeri og dermed den reduktion af anskaffelsesomkostningerne, som er nødvendig, hvis huslejeniveauet skal være rimeligt. Byggerier, der opføres i medfør af forslaget, bør kunne tilrettelægges, så de bidrager til en effektiv byggesektor. Der er intet i vejen for, at der inden for rammerne af udbudsreglerne etableres et forpligtende samarbejde mellem bygherren og de valgte entreprenører. Der kan i den forbindelse henvises til mulighederne for partneringaftaler og gentagelsesarbejde. De gældende bevillingsretlige regler giver ikke mulighed for at give en bygherre tilsagn om andel i investeringsrammen for senere finansår. Det er heller ikke inden for de gældende regler muligt på forhånd at tilkendegive, at der vil blive ydet tilsagn for senere finansår, hvis der vedtages en finanslov for det pågældende år, som gør det muligt. Hertil kommer, at man med forslaget om en fordeling af investeringsrammen på to årlige ansøgningsrunder har tilsigtet dels at få en geografisk spredning af projekterne dels at undgå spild af investeringsramme i videst muligt omfang. Investorer, der indgår i et strategisk samarbejde, og som ønsker at få andel i investeringsrammen i flere år, er derfor henvist til at søge om andel hvert år. I denne forbindelse henledes opmærksomheden på, at der med 2 årlige ansøgningsrunder er mulighed for med korte mellemrum at søge om andel i rammen. Da bestræbelserne på at etablere langsigtede, strategiske samarbejdsaftaler med positive effekter for byggepriserne i en byggepolitisk sammenhæng er meget relevante, vil det på baggrund af erfaringerne efter ordningens 1. år blive vurderet, om ordningen hindrer etablering af sådanne aftaler.

Versioner

1. 2002-11-21