Gelex

Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om social service \n(Garanti for social behandling for stofmisbrug)

GældendeVersion 2002-11-21fra 2002-12-02
Karakter C

genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Ikke selve loven: Udvalgsbetænkning

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/committee-report/ft/200214L00129@2002-11-21/da

Indhold
  1. Indledning
  2. Bilag 1
  3. Bilag 2

1. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 24. oktober 2002 og var til 1. behandling den 7. november 2002. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Socialudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 2 møder.

Høring

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring. Den 28. oktober 2002 sendte socialministeren de indkomne høringssvar samt et notat herom til udvalget.

Skriftlige henvendelser

Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget en skriftlig henvendelse fra Amtsrådsforeningen. Socialministeren har over for udvalget kommenteret den skriftlige henvendelse.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 12 spørgsmål til socialministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret. Udvalgets spørgsmål 1, 3 og 8 og socialministerens svar herpå er optrykt i bilag 2 til betænkningen.

2. Lovovervågning

Socialministeren har oplyst, at lovforslaget vil blive omfattet af lovovervågning, med henblik på at ordningens implementering i amtskommunerne kan blive evalueret. Det vil i forbindelse med evalueringen blive vurderet, hvorvidt virkningerne af den foreslåede ordning stemmer overens med hensigten med loven. Der vil på baggrund af evalueringen blive udarbejdet en redegørelse, der efter høring af øvrige myndigheder og organisationer vil blive afleveret til Folketingets Socialudvalg, når loven har virket i tre år.

3. Indstillinger og politiske bemærkninger

Udvalget indstiller lovforslaget til vedtagelse uændret.

Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut havde ikke medlemmer i udvalget.

Folketingets sammensætning

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) 55 * Enhedslisten (EL) 4

Socialdemokratiet (S) 52 Kristeligt Folkeparti (KRF) 4

Dansk Folkeparti (DF) 22 Tjóðveldisflokkurin (TF) 1

Det Konservative Folkeparti (KF) 16 Inuit Ataqatigiit (IA) 1

Socialistisk Folkeparti (SF) 12 Siumut (SIU) 1

Det Radikale Venstre (RV) 9 Uden for folketingsgrupperne (UFG) 2

* Heraf 1 medlem valgt på Færøerne

Bilag 1

Bilag 1 Oversigt over bilag vedrørende L 37

Bilagsnr. Titel

1 Høringssvar samt høringsnotat, fra socialministeren

2 Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget

3 Spm. 1, om valgfrihed for en stofmisbruger i forbindelse med private tilbud udelukkende omfatter døgntilbud, der er godkendt efter § 94a i serviceloven, til socialministeren Spm. 2, om det er korrekt, at der er afsat 20 mio. kr. bl.a. til mere effektive sagsbehandlingsprocedurer, til socialministeren Spm. 3, om en stofmisbruger, der ifølge den amtskommunale visitation er visiteret til dag-/ambulant tilbud, kan vælge et døgntilbud og omvendt, til socialministeren Spm. 4 om amternes anvendelse af henholdsvis døgntilbud og ambulante tilbud, til socialministeren Spm. 5, om der var tale om en gradvis ikrafttræden, da behandlingsansvaret overgik fra kommune til amtskommune og metadonordinationen overgik til amtskommunerne, til socialministeren Spm. 6 om, hvordan behandlingsgarantien vil blive evalueret, til socialministeren Spm. 7 om, hvor mange døgnbehandlingspladser for stofmisbrugere der eksisterer i øjeblikket, til socialministeren Spm. 8, om en amtskommune har opfyldt forpligtelsen i henhold til den foreslåede § 85, stk. 2, hvis der inden for 14 dage er iværksat forbehandling i henhold til en behandlingsplan, til socialministeren Spm. 9, om ministeren vil overveje at iværksætte en tidsfrist for udarbejdelse af en social handleplan efter § 111 i serviceloven, til socialministeren Spm. 10 om tilfælde, hvor det ikke vil være muligt at foretage en faglig vurdering inden for 14 dage, til socialministeren

4 Henvendelse af 13/11-02 fra Amtsrådsforeningen

5 Spm. 11 om kommentar til henvendelsen fra Amtsrådsforeningen, til socialministeren

6 Svar på spm. 1, om valgfrihed for en stofmisbruger i forbindelse med private tilbud udelukkende omfatter døgntilbud, der er godkendt efter § 94a i serviceloven, fra socialministeren Svar på spm. 2, om det er korrekt, at der er afsat 20 mio. kr. bl.a. til mere effektive sagsbehandlingsprocedurer, fra socialministeren Svar på spm. 3, om en stofmisbruger, der ifølge den amtskommunale visitation er visiteret til dag-/ambulant tilbud, kan vælge et døgntilbud og omvendt, fra socialministeren Svar på spm. 4 om amternes anvendelse af henholdsvis døgntilbud og ambulante tilbud, fra socialministeren Svar på spm. 5, om der var tale om en gradvis ikrafttræden, da behandlingsansvaret overgik fra kommune til amtskommune og metadonordinationen overgik til amtskommunerne, fra socialministeren Svar på spm. 6 om, hvordan behandlingsgarantien vil blive evalueret, fra socialministeren Svar på spm. 7 om, hvor mange døgnbehandlingspladser for stofmisbrugere der eksisterer i øjeblikket, fra socialministeren Svar på spm. 8, om en amtskommune har opfyldt forpligtelsen i henhold til den foreslåede § 85, stk. 2, hvis der inden for 14 dage er iværksat forbehandling i henhold til en behandlingsplan, fra socialministeren Svar på spm. 9, om ministeren vil overveje at iværksætte en tidsfrist for udarbejdelse af en social handleplan efter § 111 i serviceloven, fra socialministeren Svar på spm. 10 om tilfælde, hvor det ikke vil være muligt at foretage en faglig vurdering inden for 14 dage, fra socialministeren

7 Spm. 12, om muligheden for frit valg også gælder familiedøgnophold, og hvem der i givet fald betaler, til socialministeren

8 1. udkast til betænkning over lovforslaget

9 Svar på spm. 11 om kommentar til henvendelsen fra Amtsrådsforeningen, fra socialministeren Svar på spm. 12, om muligheden for frit valg også gælder familie- døgnophold, og hvem der i givet fald betaler, fra socialministeren

Bilag 2

Bilag 2 Nogle af udvalgets spørgsmål til socialministeren og dennes svar herpå Spørgsmålene og socialministerens svar herpå er optrykt efter ønske fra SF. Spørgsmål 1: Kan ministeren bekræfte, at valgfriheden for en stofmisbruger i forbindelse med private tilbud udelukkende omfatter døgntilbud, der er godkendt efter § 94 a i serviceloven? Svar: En person, der er visiteret til behandling efter lovforslagets stk. 1, kan efter lovforslagets stk. 3 vælge et andet offentligt behandlingstilbud eller et godkendt privat behandlingstilbud af tilsvarende karakter, som det amtskommunen har visiteret til. I de tilfælde, hvor der er visiteret til døgnbehandling omfatter det frie valg efter lovforslagets stk. 3 derfor et andet offentligt døgntilbud eller et privat døgnbehandlingstilbud godkendt efter servicelovens § 94 a. Såfremt der af amtskommunen er visiteret til et ambulant behandlingstilbud vil det frie valg efter lovforslagets stk. 3 kun kunne ske blandt offentlige ambulante behandlingstilbud, idet ambulante behandlingstilbud ikke er omfattet af godkendelsesreglerne i servicelovens § 94 a. Spørgsmål 3: Kan ministeren bekræfte, at en stofmisbruger, der ifølge den amtskommunale visitation og den udarbejdede behandlingsplan er visiteret til dag-/ambulant tilbud, ikke kan vælge et døgntilbud og omvendt? Svar: En persons ret til frit at vælge efter lovforslagets stk. 3, begrænser sig til et behandlingstilbud af tilsvarende karakter, som det amtskommunen har visiteret til. En person, der er visiteret til et ambulant behandlingstilbud, kan der for ikke vælge et døgntilbud, ligesom en person, der er visiteret til et døgnbehandlingstilbud ikke kan vælge et ambulant behandlingstilbud. Spørgsmål 8: Har en amtskommune opfyldt forpligtelsen i henhold til den foreslåede § 85, stk. 2, hvis der indenfor 14 dage er iværksat forbehandling i henhold til en udarbejdet behandlingsplan? Svar: Behandling efter servicelovens § 85 hviler på en beslutning om et individuelt forløb i overensstemmelse med en udarbejdet behandlingsplan. Tilbud om rådgivning eller enkeltstående samtaler kan ikke opfattes som social behandling. Såfremt der med forbehandling menes en indsats, der rækker herudover, vil lovforslagets krav om behandling være opfyldt.

Versioner

  1. 2002-11-21