Ikke selve loven: Udvalgsbetænkning

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/committee-report/ft/200214L00132@2002-11-21/da

Indhold

1. Indledning
2. Bilag 1

1. Ændringsforslag

Der er stillet 2 ændringsforslag til lovforslaget. Enhedslisten har stillet ændringsforslag nr. 1, og økonomi- og erhvervsministeren har stillet ændringsforslag nr. 2.

2. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 6. november 2002 og var til 1. behandling den 12. november 2002. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Boligudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 3 møder.

Høring

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og økonomi- og erhvervsministeren sendte den 8. oktober 2002 dette udkast til udvalget, jf. alm. del - bilag 9. Den 6. november 2002 sendte økonomi- og erhvervsministeren de indkomne høringssvar, og den 8. november 2002 sendte økonomi- og erhvervsministeren et notat herom til udvalget.

Spørgsmål

Udvalget har stillet to spørgsmål til økonomi- og erhvervsministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.

3. Indstillinger og politiske bemærkninger

Et flertal i udvalget (V, S, DF, KF, RV og KRF) indstiller lovforslaget til vedtagelse med det af økonomi- og erhvervsministeren stillede ændringsforslag.

Socialdemokraterne er meget optaget af by- og boligpolitikken som en af søjlerne i fremtidens velfærdspolitik. Socialdemokraterne mener, at det er væsentligt, at det enkelte menneske skal have frihed til at vælge den bolig, som passer bedst i de forskellige livsfaser.

Derfor er Socialdemokraterne også meget optaget af at få skabt en bred vifte af forskellige typer af boliger, ligesom det er væsentligt for Socialdemokraterne at få sikret, at den bestående boligmasse bliver renoveret og bliver byfornyet, så også de boliger stadig væk er tidssvarende.

Set i det lys er lovforslaget med de indbyggede besparelser ikke just en blomst, som er groet i Socialdemokraternes have. Det er ikke udtryk for Socialdemokraternes boligpolitiske ønsker, men det er ikke ensbetydende med, at vi ikke er enige i princippet om mest mulig byfornyelse for pengene. Socialdemokraterne er tilfredse med, at det med lovforslaget er lykkedes kun at få sat tilskudsprocenten ned til henholdsvis 60 pct. i 2003 og 50 pct. i 2004 på tabsgivende og refusionsberettigede udgifter. Det er afgørende for ikke at få en uholdbar opbremsning nu og her på byfornyelsen.

Tilsvarende vil Socialdemokraterne også gerne kvittere for, at det undervejs i forhandlingerne er blevet ændret således, at mertilsagn, der er opnået bindende tilsagn til inden 1. januar 2001, bliver holdt uden for nedsættelsen af tilskudsprocenten. Ligesom det for Socialdemokraterne har været meget afgørende, at der er stillet et ændringsforslag fra ministeren, som giver mulighed for en dispensationsadgang, således at helt utilsigtede virkninger på igangsatte projekter, specielt med hensyn til kvarterløft bliver tilgodeset. Netop kvarterløftprojekter bygger på en helt særlig grad af beboerinddragelse, som er væsentlig at respektere.

Socialdemokraterne har med lovforslaget ikke bundet sig til en bestemt model for byfornyelsen fremover. Det reformarbejde, ministeren lægger an til fra 2004, må Socialdemokraterne selvfølgelig nøje have drøftet igennem. Socialdemokraterne er optaget af at få sikret de mange nye boliger, ligesom vi også er meget optaget af, at det ikke på sigt må være på bekostning af den bestående boligmasse.

Socialdemokraterne tror ikke på, at det private initiativ kan løse de sociale, de sundhedsmæssige og de fysiske problemer, som stadig eksisterer i visse af vores boligkvarterer. Derfor håber Socialdemokraterne, at ministeren og de borgerlige partier i en kommende reform vil forholde sig til, hvordan vi forhindrer nedbrydningen og forslumningen i at gå hurtigere end fornyelsen.

Omkring 50.000 boliger i Danmark har stadig ikke eget toilet. Tilsvarende har godt 140.000 boliger ikke eget bad, og langt flere tusinde har ikke centralvarme.

Hvis man først ved selvsyn har set nogle af de meget utidssvarende boliger, kan man ikke forestille sig, at der ikke vil tegne sig et markant flertal for, at disse boliger bliver gjort tidssvarende. Det er stadig væk det enkelte menneskes trivsel og velfærd, det her drejer sig om.

De nedslidte kvarterer i vores byer bliver ikke bedre af, at der bygges nye boliger. Der er behov for, at vi både bygger nyt og samtidig også fastholder, at den bestående boligmasse skal vedligeholdes, så den er tidssvarende.

Et mindretal i udvalget (SF og EL) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling, men vil stemme for det af økonomi- og erhvervsministeren og det af Enhedslisten stillede ændringsforslag.

Enhedslisten mener, at lovforslaget skærer massivt ned i den offentlige byfornyelsesindsats og forøger huslejen for beboerne.

Regeringen påstår, at lovforslaget vil give mere byfornyelse for pengene, men lovforslaget betyder reelt det modsatte. Konsekvensen af lovforslagets overgrænse for, hvad en kommune kan bruge på tabsgivende aktiviteter betyder, at kommunerne må lade de værste og dårligste ejendomme blive stående, da disse er tabsgivende for kommunen. Lovforslaget lader altså mere slum blive stående i Danmark. Og lovforslaget har dermed som konsekvens det modsatte af, hvad den påståede hensigt er. En anden konsekvens af dette loft er, at kommunerne formentlig må holde op med at lave gårdsaneringer, da disse også er tabsgivende. Dette lovforslag viser, hvor lidt viden om byfornyelse der egentlig findes i det politiske flertal.

Enhedslisten har stillet et ændringsforslag til byfornyelsesloven om tilbagebetaling af byfornyelsesmidler ved kapitalisering. Ændringsforslaget er fremsat ud fra den erfaring, at private udlejere indkasserer en stor arbejdsfri og ubeskattet kapitalgevinst, der er delvis finansieret af offentlige midler. Tilbagebetalingen ville positivt kunne medvirke til at fortsætte de tiltrængte byfornyelsesarbejder, der henstår efter de voldsomme finanslovbesparelser.

Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.

4. Ændringsforslag med bemærkninger

Af et mindretal (EL), tiltrådt af et mindretal (SF):

1) Efter nr. 3 indsættes som nyt nummer:

» 01. I § 71 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:

» Stk. 4. Kommunalbestyrelsen tinglyser en deklaration på udlejningsejendomme og andelsejendomme om vilkår for hel eller delvis tilbagebetaling af tabserstatningen, såfremt ejendommen afhændes inden for et fastsat åremål på maksimalt 30 år til en højere pris end den ved erstatningsfastsættelsen beregnede leje- eller brugsværdi med tillæg af et beløb, der svarer til ejendomsprisudviklingen i det forløbne tidsrum samt den prisstigning, der skyldes forbedringsarbejder gennemført i samme tidsrum. Det i 1. pkt. stillede vilkår kan ikke kræves opfyldt ved salg til medejer, ægtefælle eller livsarving, men vil være gældende ved de pågældendes senere afhændelse af ejendommen inden for det fastsatte åremål. «

Stk. 4 bliver herefter stk. 5. «

[Tilbagebetaling af tabserstatning]

Af økonomi- og erhvervsministeren, tiltrådt af udvalget :

2) I indledningen til nr. 4 ændres » affattes således « til: » ophæves, og i stedet indsættes «, og efter det foreslåede § 90, stk. 1, indsættes som nyt stykke:

» Stk. 2 . Økonomi- og erhvervsministeren kan, når særlige forhold taler herfor, dispensere fra de begrænsninger, der er nævnt i stk. 1, nr. 3. Dispensation kan gives til beslutninger efter kapitel 3 og 9 i kvarterløftområder, jf. § 4 i lov nr. 1086 af 29. december 1999 om ændring af lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v., lov om boligbyggeri, lov om andelsboligforeninger og andre boligfællesskaber og lov om byfornyelse. (Rentetilpasningslån, konvertering, betaling af realkreditbidrag, alternative boliger til unge, styrket indsats i socialt svage byområder), hvortil der er afsat midler på finanslov 2000. «

Stk. 2 bliver herefter stk. 3.

[Dispensation fra udgiftsrammen]

Ændringen omfatter udlejningsejendomme og andelsejendomme, men ikke ejerboliger. Udmålingen af tabserstatningen for udlejningsejendomme og andelsboligejendomme efter lov om byfornyelse sker ud fra en driftsbetragtning, det vil sige den påvirkning af ejendommens driftsmæssige forhold, der kan henføres til byfornyelsesarbejderne. Erstatningen udmåles for den del af de udførte arbejder, som ikke kan medføre lejeforhøjelse, og som derved ikke giver anledning til forbedring af ejendommens drift. Værdiansættelse af en ejendom på baggrund af en driftsbetragtning kan give mulighed for kapitalisering af erstatningen, såfremt ejendommen senere omsættes til en værdi, som ligger over den værdiansættelse, som lå til grund for erstatningsudmålingen.

Med henblik på at imødegå eventuel kapitalisering af erstatningen i disse situationer foreslås det, at der i forbindelse med salg sker en revurdering af erstatningsudmålingen i forbindelse med det førstkommende ejerskifte efter gennemførelse af byfornyelsesarbejderne. Såfremt der ved førstkommende omsætning af ejendommen efter arbejdernes afslutning opnås en pris, der udover hvad der kan henføres til den almindelige udvikling i ejendomspriserne samt værdien af gennemførte forbedringsarbejder i perioden overstiger den ved erstatningsudmålingen fastsatte leje- eller brugsværdi, skal der finde en hel eller delvis tilbagebetaling af erstatningen sted.

Forslaget omfatter ikke bortfald af løbende støtte til værdiforøgende arbejder forbedringstilskud idet forbedringstilskud betragtes som en støtte til lejerne og andelshaverne, der modsvarer den manglende leje- eller boligafgiftsindbetaling, som ejeren efter byfornyelsesloven ikke kan opkræve hos lejerne i udlejningsejendomme.

Forslaget omfatter ikke ejerboliger, da udmåling af tabserstatningen for ejerboliger i forbindelse med bygningsfornyelse sker efter en formuebetragtning, hvilket vil sige på baggrund af ejendommens værdi i handel og vandel markedsværdien før og efter gennemførelse af byfornyelsesarbejderne.

Økonomi- og erhvervsministeren kan, når særlige forhold taler herfor, dispensere fra de i § 90, stk. 1, nr. 3, nævnte begrænsninger i kommunalbestyrelsens refusion af udgifter som nævnt i § 87, stk. 1, nr. 1-14 samt 16, inden for 60 pct. af investeringsrammen i 2003 og 50 pct. i 2004 og i hvert af de følgende år, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 4.

Ændringsforslaget vedrører beslutninger efter kapitel 3 og 9 i kvarterløftområder.

Som led i finanslovsaftale for år 2000 blev der afsat 400 mio. kr. til bygningsfornyelse m.v. i disse områder. Ved udgangen af 2002 er dette beløb kun i begrænset omfang udmøntet i egentlige tilsagn til konkrete projekter, men det forventes, at kommunerne vil hjemtage bindende tilsagnsramme inden for en kortere årrække.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut havde ikke medlemmer i udvalget.

Folketingets sammensætning

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) 55 * Enhedslisten (EL) 4

Socialdemokratiet (S) 52 Kristeligt Folkeparti (KRF) 4

Dansk Folkeparti (DF) 22 Tjóðveldisflokkurin (TF) 1

Det Konservative Folkeparti (KF) 16 Inuit Ataqatigiit (IA) 1

Socialistisk Folkeparti (SF) 12 Siumut (SIU) 1

Det Radikale Venstre (RV) 9 Uden for folketingsgrupperne (UFG) 2

* Heraf 1 medlem valgt på Færøerne

Bilag 1

Bilag 1 Oversigt over bilag vedrørende L 51 Bilagsnr. Titel 1 Høringssvar, fra økonomi- og erhvervsministeren 2 Meddelelse om tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget 3 Høringsnotat, fra økonomi- og erhvervsministeren 4 Spm. 1 om udarbejdelse af ændringsforslag, der pålægger ejere af ejendomme eller boliger, der er forbedret/istandsat, at tilbagebetale tilskud, til økonomi- og erhvervsministeren 5 Meddelelse om revideret tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget 6 Spm. 2 om, hvordan en mulig dispensationsadgang er tænkt udformet, til økonomi- og erhvervsministeren 7 Ændringsforslag, fra økonomi- og erhvervsministeren 8 Svar på spm. 1 om udarbejdelse af ændringsforslag, der pålægger ejere af ejendomme eller boliger, der er forbedret/istandsat, at tilbagebetale tilskud, fra økonomi- og erhvervsministeren 9 Svar på spm. 2 om, hvordan en mulig dispensationsadgang er tænkt udformet, fra økonomi- og erhvervsministeren 10 1. udkast til betænkning 11 2. udkast til betænkning

Versioner

1. 2002-11-21