Ikke selve loven: Udvalgsbetænkning

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/committee-report/ft/200214L00251@2002-11-21/da

Indhold

1. Indledning
2. Bilag 1
3. Bilag 2

1. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 3. oktober 2002 og var til 1. behandling den 22. oktober 2002. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Socialudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 2 møder.

Høring

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring. Den 14. oktober 2002 sendte socialministeren de indkomne høringssvar samt et notat herom til udvalget.

Skriftlige henvendelser

Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget en skriftlig henvendelse fra Landsforeningen for Bedre Hørelse. Socialministeren har over for udvalget kommenteret den skriftlige henvendelse.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 8 spørgsmål til socialministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret. Udvalgets spørgsmål 3, 4, 5, 6 og 7 og socialministeren svar herpå er optrykt som bilag 2 til betænkningen.

2. Indstillinger og politiske bemærkninger

Et flertal i udvalget (S, SF, RV, EL og KRF) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling .

Socialdemokratiet, Det Radikale Venstre og Kristeligt Folkepartis medlemmer af udvalget frygter, at fjernelsen af tilskuddet på 1,7 mio. kr. til DELTA, der driver Teknisk-Audiologisk Laboratorium (TAL), vil betyde, at laboratoriet ikke kan leve op til sine forpligtelser om at udføre konsultativt arbejde for amtskommunerne et arbejde, som hidtil har været udført gratis for amterne, som ikke ses at være kompenseret for en eventuelt ændret situation, hvor der kan indføres en takstbetaling for disse ydelser.

Det ses heller ikke af ministerens svar på udvalgets spørgsmål, at der er tilsagn fra industrien til at betale yderligere for de ydelser, de køber på laboratoriet.

Enhedslistens medlem af udvalget begrunder sin indstilling med, at staten sparer 1,7 mio. kr. ved at fratage TAL tilskuddet, men at amterne til gengæld får ekstraudgifter. Når TAL´s virksomhed skal være indtægtsdækket, det vil sige betales af høreapparatindustrien, stiger priserne på høreapparater, som jo ydes som vederlagsfrit hjælpemiddel. Så selv om kun ¼ af TAL´s virksomhed er direkte rettet mod amterne, vil amternes merudgifter være forholdsvis større. Samfundet har en interesse i, at forskning på området er uvildig. Det sikrer brugerne den højeste kvalitet og samfundet den billigste pris. Enhedslisten håber, at amterne påtager sig den urimelige ekstraudgift, således at arbejdet på TAL kan fortsætte.

Et mindretal i udvalget (V, DF og KF) indstiller lovforslaget til vedtagelse uændret.

Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen. Der gøres opmærksom på, at et flertal eller et mindretal i udvalget ikke altid vil afspejle et flertal/mindretal ved afstemning i Folketingssalen.

Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut havde ikke medlemmer i udvalget.

Folketingets sammensætning

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) 55 * Enhedslisten (EL) 4

Socialdemokratiet (S) 52 Kristeligt Folkeparti (KRF) 4

Dansk Folkeparti (DF) 22 Tjóðveldisflokkurin (TF) 1

Det Konservative Folkeparti (KF) 16 Inuit Ataqatigiit (IA) 1

Socialistisk Folkeparti (SF) 12 Siumut (SIU) 1

Det Radikale Venstre (RV) 9 Uden for folketingsgrupperne (UFG) 2

* Heraf 1 medlem valgt på Færøerne

Bilag 1

Bilag 1 Oversigt over bilag vedrørende L 9 Bilagsnr. Titel 1 Høringssvar og høringsnotat, fra socialministeren 2 Spm. 1 om, hvordan det sikres, at amtskommunerne fortsat kan få leveret ydelser fra TAL som hidtil, til socialministeren Spm. 2 om takster for ydelser leveret af TAL, til socialministeren Spm. 3, om ministeren har tilsagn fra de berørte virksomheder om at de vil lade taksterne stige, til socialministeren Spm. 4, om amterne vil blive kompenseret for eventuelle merudgifter som følge af en vedtagelse af lovforslaget, til socialministeren Spm. 5 om, hvordan ministeren vil følge virkningerne af lovforslagets vedtagelse, til socialministeren 3 Henvendelse af 28/10-02 fra Landsforeningen for Bedre Hørelse 4 Spm. 6 om kommentar til henvendelse af 28/10-02 fra Landsforeningen for Bedre Hørelse, til socialministeren 5 Tidsplan for udvalgets arbejde med lovforslaget 6 Svar på spm. 1 om, hvordan det sikres, at amtskommunerne fortsat kan få leveret ydelser fra TAL som hidtil, fra socialministeren 7 Svar på spm. 2 om takster for ydelser leveret af TAL, fra socialministeren 8 Svar på spm. 4, om amterne vil blive kompenseret for eventuelle merudgifter som følge af en vedtagelse af lovforslaget, fra socialministeren 9 Svar på spm. 3, om ministeren har tilsagn fra de berørte virksomheder om, at de vil lade taksterne stige, fra socialministeren 10 Svar på spm. 5 om, hvordan ministeren vil følge virkningerne af lovforslagets vedtagelse, fra socialministeren 11 Spm. 7, om ministeren agter at følge, om lovforslaget får utilsigtede konsekvenser, herunder om lovforslaget kan komme til at medføre en forringelse af den offentlige høreomsorg, til socialministeren 12 Spm. 8 om kommentar til artiklen » Angreb på den offentlige høreforsorg « i Hørelsen november 2002, til socialministeren 13 Svar på spm. 6 om kommentar til henvendelse af 28/10-02 fra Landsforeningen for Bedre Hørelse, fra socialministeren 14 Svar på spm. 7, om ministeren agter at følge, om lovforslaget får utilsigtede konsekvenser, herunder om lovforslaget kan komme til at medføre en forringelse af den offentlige høreomsorg, fra socialministeren Svar på spm. 8 om kommentar til artiklen » Angreb på den offentlige høreforsorg « i Hørelsen november 2002, fra socialministeren 15 1. udkast til betænkning over lovforslaget

Bilag 2

Bilag 2

Nogle af udvalgets spørgsmål til socialministeren og dennes svar herpå Spørgsmålene og socialministerens svar herpå er optrykt efter ønske fra S. Spørgsmål 3: Har ministeren tilsagn fra de berørte virksomheder om, at taksterne kan stige, så salg af ydelser kan give en merindtjening på 1,7 mio. kr.? Svar: Jeg kan oplyse, at det er op til DELTA, der driver TAL, at vurdere i hvilket omfang, der kan foretages rationaliseringer og besparelser samt i hvilket omfang, det er nødvendigt at hæve priser og takster for at kompensere for bortfaldet af finanslovsbevillingen. Jeg kan i øvrigt oplyse, at der ikke har været kontakt til de eventuelt berørte virksomheder. Spørgsmål 4: Vil amterne blive kompenseret for eventuelle merudgifter som følge af en vedtagelse af lovforslaget? Svar: Jeg kan oplyse, at forhandlingerne omkring de økonomiske konsekvenser vedr. ændringer i udlægningsloven endnu ikke er afsluttet. Derfor kan der på nuværende tidspunkt ikke svares på i hvilket omfang amterne bliver kompenseret for eventuelle merudgifter som følge af lovforslaget. Spørgsmål 5: Hvordan vil ministeren overvåge, hvilke konsekvenser fjernelsen af statstilskuddet på 1.7 mio. kr får for den offentlige høreforsorg herunder TAL´s medvirken i uddannelsen af amternes personale på de audiologiske klinikker m.v.? Svar: Jeg vil gerne slå fast, at den offentlige høreomsorg er en amtskommunal opgave. Det er derfor amterne, der har ansvaret for at sikre kvaliteten af undervisningen af amternes personale det er der ikke rørt ved med dette lovforslag. Jeg har derfor ikke planer om at iværksætte en overvågning af dette område. Spørgsmål 6: Ministeren bedes kommentere henvendelse af 28. oktober 2002 fra Landsforeningen for Bedre Hørelse L 9 bilag 3 (offentligt) LANDSFORENINGEN FOR BEDRE HØRELSE Hvidovre den 28/10 2002 Til Socialudvalget Folketinget Christiansborg 1240 København K Ang. Nedlæggelse af Teknisk Audiologisk Afdeling (TAL). Fra Landsforeningen for Bedre Hørelse vil vi gerne bede Socialudvalget være opmærksomt på nogle forhold vedrørende TAL (undskyld den sene tilbagemelding):

1. En stor del af TAL’s ressourcer anvendes til undervisning af audiologiassistenter i forbindelse med disses grunduddannelse og videreuddannelse på Teknisk Skole i Odense. En fjernelse af tilskuddet til TAL kan derfor bringe kvaliteten af den udførte undervisning i fare, da undervisningen kræver en meget høj grad af teknisk og audiologisk ekspertise med risiko for senere følgevirkninger, når eleverne kommer ud på de audiologiske afdelinger. Vi har på et tidligt tidspunkt bedt ministeren sikre, at undervisningen fortsat kan ske på et kvalificeret højt niveau, og vil gerne bede Socialudvalget om også at medvirke til dette. 2. Herudover ligger der nogle perspektiver i, at Danmark er centrum for en stor og international høreapparatindustri et område, hvor TAL gennem sit uafhængige arbejde har udarbejdet standarder og måleprocedurer inden for fagområdet. Dette arbejde varetages bedst internationalt, når TAL’s finansiering sker uafhængigt af de danske høreapparatleverandører, så der ikke kan rejses tvivl om seriøsiteten af det udførte arbejde. 3. Endelig fungerer TAL som teknisk supportgruppe for landets høreinstitutter og audiologiske afdelinger en funktion med krav om opdateret teknisk/audiologisk specialviden noget, som man rundt om i amterne ellers selv skal forsøge at etablere (hvilket ikke er realistisk, da man ikke lokalt har kritisk masse til en sådan funktion). Vi håber, at man fra udvalgets og ministeriets side vil sikre finansieringen af de opgaver, som i sidste ende kommer de danske brugere til gode. Med venlig hilsen Kurt Jeritslev, landsformand Svar: Landsforeningen for Bedre Hørelse (LBB) har en række kommentarer til TAL’s arbejde på det audiologisk område. LBB skriver, at TAL bruger en stor del af ressourcerne på undervisning af audiologiassistenter og LBB er derfor bekymrede for, om kvaliteten i uddannelserne kan fastholdes, når tilskuddet til TAL bortfalder. LBB peger desuden på TAL’s arbejde med at udarbejde standarder og målemetode. LBB mener, at dette arbejde varetages bedst internationalt, når TAL’s finansiering sker uafhængigt af de danske høreapparatleverandører. Endelig skriver LBB, at TAL fungerer som teknisk support for landets høreinstitutter og audiologiske afdelinger, og at det vil være vanskeligt for de enkelte amter selv at varetage dette område, idet der er krav om teknisk specialviden på det audiologiske område. Jeg kan hertil først og fremmest bemærke, at den offentlige høreforsorg er et amtskommunalt ansvar. Staten har ikke efter udlægningsloven nogen forsyningspligt på dette område.

Jeg må derfor fastholde, at det er op til amterne at sikre, at de også efter 1. januar 2003 kan få den nødvendige tekniske support f.eks. i forbindelse med udbud og for at sikre kvaliteten af uddannelsen af audiologiassistenterne på Teknisk Skole. Til LBB’s bekymring for den fremtidige finansiering af TAL, vil jeg - også set i lyset af TAL’s uafhængige arbejde med at udarbejde standarder og målemetoder - gøre opmærksom på, at en lang række af TAL’s aktiviteter allerede i dag fungerer som indtægtsdækket virksomhed jf. den til besvarelsen af spørgsmål 2 oversendte prisliste. Der er efter min opfattelse ikke noget nyt eller problematisk i, at virksomhederne skal betale for de ydelser og den service, de får leveret fra TAL. Jeg kan afslutningsvist bemærke, at jeg ikke har kendskab til, at dette skulle have givet anledning til kritik af TAL´s uafhængighed. Spørgsmål 7: Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget under økonomiske konsekvenser, at det forventes, at erhvervslivet kommer til at betale en andel af besparelsen på 1,7 mio. kr. i øget brugerbetaling. Det fremgår af svar på spm. 3 og 5, at det alene er op til DELTA at vurdere, i hvilket omfang besparelsen skal udmøntes i hævede priser og takster eller kompenseres for ved rationaliseringer/besparelser, samt at ministeren ikke agter at overvåge konsekvenserne af lovforslaget. Betyder svarene, at ministeren ikke agter at følge, om lovforslaget får utilsigtede konsekvenser, herunder om lovforslaget modsat det, der står i bemærkningerne kan komme til at medføre nogen forringelse eller svækkelse af den offentlige høreomsorg? Svar: Som jeg tidligere har oplyst, er den offentlige høreomsorg en amtskommunal opgave og dermed et amtskommunalt ansvar. Jeg vil gerne igen slå fast, at der ikke er rørt ved ansvarsfordelingen med dette lovforslag. Det er min forventning, at amterne vil leve op til dette ansvar, som også fremgår af bemærkningerne til lovforslaget.

Versioner

1. 2002-11-21