Gelex

Betænkning over Forslag til lov om realkreditlån og realkreditobligationer m.v.

GældendeVersion 2003-05-08fra 2003-05-20
Karakter C

genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Ikke selve loven: Udvalgsbetænkning

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/committee-report/ft/200214L00482@2003-05-08/da

Indhold
  1. Indledning
  2. Bilag 1

Betænkning afgivet af Erhvervsudvalget den 8. maj 2003

Betænkning

over

[af økonomi‑ og erhvervsministeren (Bendt Bendtsen)]

1. Ændringsforslag

Enhedslistens medlem af udvalget har stillet 4 ændringsforslag til lovforslaget.

2. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 12. marts 2003 og var til 1. behandling den 28. marts 2003. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Erhvervsudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 3 møder.

Høring

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og økonomi- og erhvervsministeren sendte den 22. januar 2003 dette udkast til udvalget, jf. alm. del – bilag 258. Den 14. marts 2003 sendte økonomi- og erhvervsministeren de indkomne høringssvar samt et notat herom til udvalget.

Skriftlige henvendelser

Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget skriftlige henvendelser fra:

Forbrugerrådet,

Morten Hechmann og

Realkreditrådet.

Økonomi- og erhvervsministeren har over for udvalget kommenteret henvendelserne.

Deputationer

Endvidere har Forbrugerrådet og Realkreditrådet mundtligt over for udvalget redegjort for deres holdning til lovforslaget.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 12 spørgsmål til økonomi- og erhvervsministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.

3. Indstillinger og politiske bemærkninger

Et flertal i udvalget (S, V, DF, KF og RV) indstiller forslaget til vedtagelse uændret .

Et mindretal i udvalget (SF, EL og KRF) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de af EL stillede ændringsforslag. Hvis ændringsforslagene ikke vedtages, vil mindretallet stemme imod lovforslaget.

Enhedslistens medlem af udvalget vil med sine fire ændringsforslag fjerne muligheden for, at regeringen indfører de såkaldte afdragsfri lån.

Enhedslisten finder, at regeringens forslag om indførelse af disse lån vil føre til højere huspriser. Det betyder, at den frihed for huskøberne, som regeringen taler så meget om i lovforslaget, i løbet af få år vil medføre en tvang for huskøbere, specielt selvfølgelig unge førstegangskøbere, til at benytte sig af denne finansieringsform. Det vil simpelt hen være nødvendigt for overhovedet at få råd til at købe en bolig.

Enhedslisten finder ikke, at konsekvenserne er særlig behagelige for huskøberne. For efter den afdragsfri periode skal der betales en væsentlig større ydelse i resten af lånets løbetid, og risikoen for at ende med ikke at kunne betale afdrag overhovedet og løbe ind i en tvangsauktion bliver også væsentlig større for dem, som ikke er i stand til at forudsige deres økonomiske situation meget nøjagtigt 10 år ud i fremtiden. Folk, som rammes af skilsmisse, arbejdsløshed, sygdom m.v., vil altså blive ramt endnu hårdere, end de bliver i dag. Hertil kommer, at man ved at udskyde betalingen af afdrag vil komme til at betale en langt højere rente end ved normal betaling. Lovforslaget vil for de enkelte huskøbere give mere fleksibilitet, men generelt set vil konsekvensen blive højere huspriser og meget dyrere lån. Det vil give realkreditinstitutterne en større indtjening, og de ældre boligejere, som i de kommende år skal sælge deres boliger, vil få øgede salgspriser på de førstegangskøbendes bekostning.

Derfor ønsker Enhedslisten at fjerne muligheden for at yde afdragsfri lån til såvel ejerboliger som fritidshuse til helårsbrug.

Kristeligt Folkepartis medlem af udvalget har den opfattelse, at med muligheden for at yde afdragsfri lån til såvel ejerboliger som fritidshuse til helårsbrug vil huspriserne stige til ugunst for dem, der skal ud at købe og i særdeleshed for førstegangskøbere.

Kristeligt Folkeparti støtter derfor de fremsatte ændringsforslag, som fjerner muligheden for at yde afdragsfri lån til såvel ejerboliger som fritidshuse til helårsbrug.

Kristeligt Folkeparti vil stemme imod lovforslaget som helhed, såfremt ovennævnte ændringsforslag ikke vedtages.

Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

4. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Af et mindretal (EL), tiltrådt af et mindretal (SF og KRF):

Til § 4

1) I stk. 1 udgår », jf. dog stk. 2 « .

[Konsekvensændring]

2) Stk. 2 udgår.

[Fjernelse af muligheden for at yde afdragsfri lån til ejerboliger og fritidshuse til helårsbrug.]

Til § 41

3) Stk. 1, 2. pkt . , udgår.

[Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser]

4) Stk. 2 affattes således:

»Samtidig ophæves § 1, stk. 4 og 5, §§ 3, 24-28, 40-45, 47-49, 52, 54-59 og 97, § 100, stk. 4, § 102, stk. 2, samt §§ 103-103 a og 105 i realkreditloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 57 af 20. januar 2003. «

[Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser]

Bemærkninger

Til nr. 1-4

Ændringsforslagene vil fjerne muligheden for at indføre de såkaldte afdragsfri lån.

Else Winther Andersen (V) Kim Andersen (V) Rikke Hvilshøj (V) fmd. Christian Lund Jepsen (V) Colette L. Brix (DF) nfmd. Poul Fischer (DF) Carina Christensen (KF) Lars Barfoed (KF) Mogens Nørgård Pedersen (KRF) Frode Sørensen (S) Jan Trøjborg (S) Jens Peter Vernersen (S) Ole Vagn Christensen (S) Peder Sass (S) Anne Grete Holmsgaard (SF) Kim Sejr (RV) Pernille Rosenkrantz‑Theil (EL)

Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut havde ikke medlemmer i udvalget.

Folketingets sammensætning

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) 56 * Enhedslisten (EL) 4

Socialdemokratiet (S) 52 Kristeligt Folkeparti (KRF) 4

Dansk Folkeparti (DF) 22 Tjóðveldisflokkurin (TF) 1

Det Konservative Folkeparti (KF) 16 Inuit Ataqatigiit (IA) 1

Socialistisk Folkeparti (SF) 12 Siumut (SIU) 1

Det Radikale Venstre (RV) 9 Uden for folketingsgrupperne (UFG) 1

* Heraf 1 medlem valgt på Færøerne

Bilag 1

Bilag 1 Oversigt over bilag vedrørende L 177

Bilagsnr. Titel

1 Høringssvar og høringsnotat, fra økonomi- og erhvervsministeren

2 Forsikring & Pensions direktørs omtale af den nye finansielle lovpakke i en artikel.

3 Yderligere høringssvar, fra økonomi- og erhvervsministeren

4 Henvendelse af 21/3-03 fra Forbrugerrådet

5 Spm. 1 om kommentar til henvendelse af 21/3-03 fra Forbrugerrådet, til økonomi- og erhvervsministeren

6 Svar på spm. 1 om kommentar til henvendelse af 21/3-03 fra Forbrugerrådet, fra økonomi- og erhvervsministeren

7 Spm. 2 om information om ulemper for førstegangskøbere af hus, til økonomi- og erhvervsministeren

8 Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget

9 Spm. 3 om afdragsfri lån til ejere af ejerboliger, til økonomi- og erhvervsministeren Spm. 4 om konsekvenser af højere boligpriser, til økonomi- og erhvervsministeren Spm. 5 om de samlede renteudgifter for en låner, til økonomi- og erhvervsministeren

10 Spm. 6 om teknisk bistand til ændringsforslag, til økonomi- og erhvervsministeren

11 Henvendelse af 7/4-03 fra Realkreditrådet

12 Spm. 7 om kommentar til henvendelse af 7/4-03 fra Realkreditrådet, til økonomi- og erhvervsministeren

13 Svar på spm. 7 om kommentar til henvendelse af 7/4-03 fra Realkreditrådet, fra økonomi- og erhvervsministeren

14 Svar på spm. 2 om information om ulemper for førstegangskøbere af hus, fra økonomi- og erhvervsministeren

15 Svar på spm. 6 om teknisk bistand til ændringsforslag, fra økonomi- og erhvervsministeren

16 Ny tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget

17 Spm. 8 om kreditforeninger og afdragsfrihed, til økonomi- og erhvervsministeren Spm. 9 om afdragsfrihed og obligationsserier, til økonomi- og erhvervsministeren Spm. 10 om kurser for obligationer, til økonomi- og erhvervsministeren Spm. 11 om ministerens vurdering af kursen, til økonomi- og erhvervsministeren

18 Notat om de administrative konsekvenser af lovforslaget, fra økonomi- og erhvervsministeren

19 Svar på spm. 8 om kreditforeninger og afdragsfrihed, fra økonomi- og erhvervsministeren Svar på spm. 9 om afdragsfrihed og obligationsserier, fra økonomi- og erhvervsministeren Svar på spm. 10 om kurser for obligationer, fra økonomi- og erhvervsministeren Svar på spm. 11, om ministerens vurdering af kursen, fra økonomi- og erhvervsministeren

20 Svar på spm. 3 om afdragsfri lån til ejere af ejerboliger, fra økonomi- og erhvervsministeren Svar på spm. 4 om konsekvenser af højere boligpriser, fra økonomi- og erhvervsministeren Svar på spm. 5 om de samlede renteudgifter for en låner, fra økonomi- og erhvervsministeren

21 1. udkast til betænkning

22 Henvendelse af 7/5-03 fra Morten Hechmann (Charlottenlund)

23 Spm. 12 om kommentar til henvendelse af 7/5-03 fra Morten Hechmann, Charlottenlund, til økonomi- og erhvervsministeren

24 Svar på spm. 12 om kommentar til henvendelse af 7/5-03 fra Morten Hechmann, Charlottenlund, fra økonomi- og erhvervsministeren

Versioner

  1. 2003-05-08