Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om sundhedsvæsenets centralstyrelse m.v. \n(Ændret repræsentation i Sundhedsvæsenets Patientklagenævn, oprettelse af amtskommunale patientkontorer m.v.)
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Ikke selve loven: Udvalgsbetænkning
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/committee-report/ft/200214L00527@2003-05-21/da
Indhold
Betænkning afgivet af Sundhedsudvalget den 21. maj 2003
Betænkning
over
(Ændret repræsentation i Sundhedsvæsenets Patientklagenævn, oprettelse af amtskommunale patientkontorer m.v.)
[af indenrigs‑ og sundhedsministeren (Lars Løkke ;Rasmussen)]
1. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 30. april 2003 og var til 1. behandling den 6. maj 2003. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Sundhedsudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 2 møder.
Høring
Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og indenrigs- og sundhedsministeren sendte den 6. marts 2003 dette udkast til udvalget, jf. alm. del – bilag 480. Den 30. april 2003 sendte indenrigs- og sundhedsministeren de indkomne høringssvar og et notat herom til udvalget.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 8 spørgsmål til indenrigs- og sundhedsministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.
2. Indstillinger og politiske bemærkninger
Udvalget indstiller lovforslaget til vedtagelse uændret.
Danske Folkepartis medlemmer af udvalget skal understrege, at det har været vigtigt for Dansk Folkeparti at sikre patientkontorernes fuldstændige uafhængighed. Dansk Folkeparti har gentagne gange påpeget, at det var af højeste prioritet at sikre vandtætte skodder mellem systemet, der klages over, og klageren, samt at der foreligger en nøjagtig stillingsbeskrivelse for det ansatte personale på patientkontorerne og en forretningsorden vedtaget af amtsrådet.
Dansk Folkeparti må endnu en gang understrege, at det efter Dansk Folkepartis mening er et godt princip, at patientkontorerne ikke placeres på et sygehus, idet Dansk Folkeparti er af den klare opfattelse, at klagerne ikke skal risikere at møde den/dem, der klages over på sygehuset. Derfor foretrækker Dansk Folkeparti en anderledes geografisk placering af patientkontorerne end på sygehusene, hvor lovforslaget lægger op til, at dekan placeres.
Det har for Dansk Folkeparti været af højeste prioritet at få et forbedret enstrenget system til gavn for patienterne, således at borgeren kun skal henvende sig ét sted enten fysisk, pr. telefon eller skriftligt for at få vejledning i klageproceduren, og at der på den baggrund skabes en nødvendig effektivisering af sagsbehandlingstiden over for borgerne.
Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget hilser med tilfredshed, at der nu oprettes en enstrenget indgang for patientklager i form af patientkontorer i alle amter. Patienter kan herefter henvende sig til kontorerne og få hjælp, vejledning og rådgivning om klagesystemet og om sygehusenes ydelser og via kontoret videresende klager til rette myndighed. Kontakten til patientkontorerne bliver ikke obligatorisk, idet patienter fortsat umiddelbart kan klage til rette klageinstans. SF bemærker, at patientkontorerne ikke bliver fuldstændig uafhængige af amtskommunerne, idet de ansatte fortsat er lønnede af amterne. SF hilser med tilfredshed, at Forbrugerrådet inddrages i Patientklagenævnet, så der bliver en bredere borgerrepræsentation. Derimod er det beklageligt, at der bliver indført en absolut forældelsesfrist på 5 år for sagers behandling i nævnet.
Enhedslistens medlem af udvalget har som mange andre længe arbejdet for, at klageadgangen i sundhedsvæsenet skal være lettere tilgængelig og gennemskuelig. Det er ikke mindst vigtigt på et område som her, hvor vi taler om syge mennesker med et lille personligt overskud, ligesom Enhedslisten også som mange andre har kæmpet for, at patientforsikringsordningen skal omfatte alle former for behandling inden for sundhedsvæsenet. Derfor er det positivt, at vi nu kommer dette mål meget nærmere.
At oprette patientklagekontorer, mener Enhedslisten er et stort fremskridt. Det er jo noget nyt, og Enhedslisten mener, at kontorerne i første omgang skal placeres på sygehusene. Det er der, patienterne kommer, der, de er vant til at komme, og det kan være nemmere for dem at finde kontoret, end hvis de skal et andet sted hen. Men samtidig skal man selvfølgelig se på, hvordan man sikrer uafhængighed, også så folk oplever det som uafhængigt. Enhedslisten mener, at det er vigtigt, at man gør noget for at fremme patienternes og sundhedspersonalets opfattelse af, at det er godt, at man kommer med sine berettigede klager over sundhedsvæsenet. Det kan være, at man over døren til patientkontoret på sygehuset skal skrive: »Vi er ikke sure, fordi du klager. Det er din rettighed og pligt, for så kan vi rette op på fejlene og gøre det bedre. «
Det vil også være en lettelse, at man kun behøver at henvende sig ét sted fremover, og at man kan få hjælp til at forstå de indviklede blanketter og de mange regler osv., der kan være. Der er mange, der, hvis de er syge, ikke selv har overskud til at sætte sig ind i papirerne og udfylde de nødvendige blanketter til at klage og eventuelt kræve erstatning. Det vil også gøre det lettere for dem, der senere skal behandle en klage, at der har siddet nogle og hjulpet med at udforme den, og det derfor er sikret, at alle de nødvendige oplysninger er til stede. Samtidig håber Enhedslisten også, at man i mange mindre sager vil kunne hjælpe med at formidle en direkte kontakt til de sundhedspersoner, som patienten eller de pårørende har været kede af eller mener har begået nogle fejl. I mindre sager kan det ofte være en fordel, at man får snakket det igennem med det samme frem for, at der kommer en lang klagesag, hvor man som regel står med to tabere. Selv om patienten måske i sidste ende får ret, så hjælper det ikke altid særlig meget på den dårlige oplevelse. Hvorimod det kan være, at man, hvis man med det samme får snakket tingene igennem og får at vide, at der vil blive ændret på det, så andre ikke kommer ud for det samme, får en situation med to vindere.
Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.
Hans Andersen (V) Ester Larsen (V) Preben Rudiengaard (V) Jørgen Winther (V) nfmd. Birthe Skaarup (DF) fmd. Anita Knakkergaard (DF) Else Theill Sørensen (KF) Pia Christmas‑Møller (KF) Tove Videbæk (KRF) Line Barfod (EL) Lars Kramer Mikkelsen (S) Lone Møller (S) René Skau Björnsson (S) Sophie Hæstorp Andersen (S) Lene Garsdal (SF) Kamal Qureshi (SF) Naser Khader (RV)
Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut havde ikke medlemmer i udvalget.
Folketingets sammensætning
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) 56 * Enhedslisten (EL) 4
Socialdemokratiet (S) 52 Kristeligt Folkeparti (KRF) 4
Dansk Folkeparti (DF) 22 Tjóðveldisflokkurin (TF) 1
Det Konservative Folkeparti (KF) 16 Inuit Ataqatigiit (IA) 1
Socialistisk Folkeparti (SF) 12 Siumut (SIU) 1
Det Radikale Venstre (RV) 9 Uden for folketingsgrupperne (UFG) 1
* Heraf 1 medlem valgt på Færøerne
Bilag 1
Bilag 1 Oversigt over bilag vedrørende L 223 Bilagsnr. Titel 1 Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren 2 Udkast til tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget 3 Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget 4 Spm. 1 om forældelsesfrister, til indenrigs- og sundhedsministeren 5 Spm. 2 om, hvilke typer klagesager der forventes at kunne blive afgjort som formandsafgørelser, til indenrigs- og sundhedsministeren Spm. 3, om sager af disciplinær karakter kan afgøres som formandsafgørelser, til indenrigs- og sundhedsministeren 6 Spm. 4 om begrundelse for, at klageren kun har 14 dage til at kommentere afgørelsen fra Patientklagenævnet, til indenrigs- og sundhedsministeren Spm. 5 om, hvorvidt informationer til patienter om tilbud og muligheder også bør gives skriftligt af de behandlende læger, til indenrigs- og sundhedsministeren Spm. 6 om patientkontorerens kompetencer, til indenrigs- og sundhedsministeren 7 Spm. 7 om, hvorvidt klageren har mulighed for at få tolket afgørelsen af patientvejledningskontoret, til indenrigs- og sundhedsministeren Spm. 8 om placering af patientvejledningskontorerne, til indenrigs- og sundhedsministeren 8 1. udkast til betænkning 9 Svar på spm. 1 om forældelsesfrister, fra indenrigs- og sundhedsministeren Svar på spm. 2 om, hvilke typer klagesager der forventes at kunne blive afgjort som formandsafgørelser, fra indenrigs- og sundhedsministeren Svar på spm. 3, om sager af disciplinær karakter kan afgøres som formandsafgørelser, fra indenrigs- og sundhedsministeren 10 Svar på spm. 4 om begrundelse for, at klageren kun har 14 dage til at kommentere afgørelsen fra Patientklagenævnet, fra indenrigs- og sundhedsministeren Svar på spm. 5 om, hvorvidt informationer til patienter om tilbud og muligheder også bør gives skriftligt af de behandlende læger, fra indenrigs- og sundhedsministeren Svar på spm. 6 om patientkontorerens kompetencer, fra indenrigs- og sundhedsministeren 11 Svar på spm. 7 om, hvorvidt klageren har mulighed for at få tolket afgørelsen af patientvejledningskontoret, fra indenrigs- og sundhedsministeren Svar på spm. 8 om placering af patientvejledningskontorerne, fra indenrigs- og sundhedsministeren