Ikke selve loven: Udvalgsbetænkning

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/committee-report/ft/200215L00206@2002-11-28/da

Indhold

1. Indledning
2. Bilag 1
3. Bilag 2

1. Ændringsforslag

Socialdemokratiet har stillet 2 ændringsforslag til lovforslaget.

2. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 3. oktober 2002 og var til 1. behandling den 7. november 2002. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Miljø- og Planlægningsudvalget. Udvalget afgav betænkning den 26. november 2002. Lovforslaget var til 2. behandling den 28. november 2002, hvorefter det blev henvist til fornyet behandling i Miljø- og Planlægningsudvalget.

Møder

Udvalget har, efter lovforslaget blev henvist til fornyet udvalgsbehandling, behandlet dette i 1 møde.

Skriftlige henvendelser

Udvalget har under den fornyede behandling af lovforslaget modtaget 1 skriftlig henvendelse fra Danmarks Naturfredningsforening.

Miljøministeren har over for udvalget kommenteret henvendelsen som svar på udvalgets spørgsmål 10.

Henvendelsen fra Danmarks Naturfredningsforening samt miljøministerens kommentar hertil er optrykt som bilag 2 til tillægsbetænkningen.

Spørgsmål

Udvalget har under den fornyede behandling af lovforslaget stillet 1 spørgsmål til miljøministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.

3. Indstillinger og politiske bemærkninger

Et flertal i udvalget (V, DF, KF, RV og KRF) indstiller lovforslaget til vedtagelse uændret.

Et mindretal i udvalget (S og SF) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de stillede ændringsforslag. Hvis ændringsforslagene ikke vedtages, vil mindretallet ved 3. behandling stemme hverken for eller imod lovforslaget.

Socialdemokratiets medlemmer af udvalget finder det utilfredsstillende, at det under udvalgsarbejdet ikke har kunnet oplyses præcist, hvor de anmeldte rettigheder, der nu foreslås forlænget med 25 år, befinder sig, og i hvilket omfang de ligger i internationale beskyttelsesområder, fredede områder eller vandindvindingsområder. Endvidere finder Socialdemokratiet det utilfredsstillende, at det i bemærkningerne og i de svar, som miljøministeren har givet udvalget, forekommer uklart, hvilke konsekvenser det egentlig vil medføre bl.a. vedrørende erstatninger, hvis der gives eller ikke gives en automatisk forlængelse af alle rettigheder i beskyttede områder. Partiet har noteret sig, at Danmarks Naturfredningsforening, Nordjyllands Amt og Sønderjyllands Amt mener, at det bør være muligt at kunne afvise en forlængelse af rettighederne til indvinding af råstoffer, hvor objektive kendsgerninger taler herfor, såsom naturhensyn og fredede og beskyttede områder, eller hvor det pågældende råstof er udnyttet eller ikke findes. Der bør selvfølgelig efter 30 år være en mulighed for at vurdere det rimelige i en forlængelse af rettighederne i nye 25 år.

På baggrund af anmodning fra Danmarks Naturfredningsforening har professor, dr.jur. Orla Friis Jensen, Aalborg Universitet vurderet, at det ikke kan afvises, at det i forhold til erstatningsspørgsmålet ved afslag faktisk har en afgørende betydning, om man har været i gang med at grave i tiden op til afslaget. Der henvises til henvendelse fra Danmarks Naturfredningsforening samt miljøministerens besvarelse af spørgsmål 10, optrykt som bilag 2 til tillægsbetænkningen.

På den baggrund finder Socialdemokratiet det relevant og forsvarligt at stille ændringsforslag, der svarer til det forslag, som Danmarks Naturfredningsforening har foreslået i foreningens høringssvar, og som giver amterne den fornødne mulighed for at vurdere den enkelte ansøgning.

Socialdemokratiet finder det utilfredsstillende, at lovforslaget bliver hastet igennem Folketinget, da der faktisk har været 25 år til en ordentlig forberedelse, og da den gældende lov først udløber til juli 2003. Socialdemokratiet tilslutter sig ønsket om, at miljøministeren giver udvalget en redegørelse for de fornyede rettigheders beliggenhed, som nævnt i Enhedslistens bemærkninger i betænkningen over lovforslaget.

Et andet mindretal i udvalget (EL) vil redegøre for sin stilling til lovforslaget ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme for de stillede ændringsforslag.

Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut var på tidspunktet for tillægsbetænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i tillægsbetænkningen.

4. Ændringsforslag med bemærkninger

Af et mindretal (S), tiltrådt af et mindretal (SF og EL):

1) I det under nr. 6 foreslåede § 52 a, stk. 2, indsættes efter » 1. juli 2028 « : », jf. dog stk. 3 «.

2) I den under nr. 6 foreslåede § 52 a indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:

» Stk. 3. Uanset stk. 2 forlænges retten til indvinding for anmeldte rettigheder, der er beliggende i internationale naturbeskyttelseområder, fredede områder eller i områder, der i regionplanen er udlagt som vandindvindingsområder, kun til 1. juli 2006. Det gælder dog ikke for de indvindingsrettigheder som amtsrådet vurderer ikke vil stride mod væsentlige naturbeskyttelsesinteresser. Disse vil fortsat være omfattet af stk. 2. «

Stk. 3 bliver herefter stk. 4.

Formålet med ændringsforslagene er at begrænse muligheden for en forlængelse af en anmeldt rettighed, som ligger i de nævnte områder, til 3 år, hvis indvinding til sin tid vil stride mod væsentlige naturinteresser.

Princippet i ændringsforslagene er, at amtsrådet i 3-års-perioden fra den 1. juli 2003 til den 1. juli 2006 vurderer alle indvindingsrettighederne i de nævnte særlige områder uanset om der er konkrete ønsker om indvindinger eller ej og at amtsrådet inden den 1. juli 2006 giver meddelelse til indehaverne af de pågældende indvindingsrettigheder, hvis deres rettigheder på grund af hensynet til naturbeskyttelsen ikke fortsætter ud over den l. juli 2006 og indtil den 1. juli 2028.

Amtsrådets afgørelse efter stk. 3 vil kunne påklages efter råstoflovens almindelige regler, jf. lovens §§ 12-16.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i tillægsbetænkningen.

Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut havde ikke medlemmer i udvalget.

Folketingets sammensætning

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) 55 * Enhedslisten (EL) 4

Socialdemokratiet (S) 52 Kristeligt Folkeparti (KRF) 4

Dansk Folkeparti (DF) 22 Tjóðveldisflokkurin (TF) 1

Det Konservative Folkeparti (KF) 16 Inuit Ataqatigiit (IA) 1

Socialistisk Folkeparti (SF) 12 Siumut (SIU) 1

Det Radikale Venstre (RV) 9 Uden for folketingsgrupperne (UFG) 2

* Heraf 1 medlem valgt på Færøerne

Bilag 1

Bilag 1 Oversigt over bilag vedrørende L 30 omdelt efter afgivelse af betænkning 16 Betænkning afgivet den 26. november 2002 17 Henvendelse af 27/11-02 fra Danmarks Naturfredningsforening 18 Spm. 10 om ministerkommentar til henvendelse af 27/11-02 fra Danmarks Naturfredningsforening, til miljøministeren 19 Svar på spm. 10 om ministerkommentar til henvendelse af 27/11-02 fra Danmarks Naturfredningsforening, fra miljøministeren

Bilag 2

Bilag 2

En henvendelse til udvalget samt miljøministerens kommentar hertil Henvendelsen fra Danmarks Naturfredningsforening samt miljøministerens kommentar hertil (svar på spørgsmål 10) er optrykt efter ønske fra S. Den 27. november 2002 Til Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg. Vedrørende L 30 Råstofloven. DN har bedt professor dr.jur. Orla Friis Jensen, Aalborg Universitet, om at vurdere svaret på spørgsmål 9, og specielt følgende passus: » I forhold til udbetaling af erstatning forventes det derfor ikke at have nogen afgørende betydning, om man har været i gang med indvinding eller ej « . Friis Jensen vurderer, at det ikke kan afvises, at det i forhold til erstatningsspørgsmålet ved afslag faktisk har afgørende betydning, om man har været i gang med at grave op til afslaget. DNs vurdering er herefter, at der er berettiget tvivl om grundlaget for at afvise særbehandling af spørgsmålet om forlængelse af rettigheder til råstoffer for så vidt angår de internationale naturbeskyttelsesområder, hvor der ikke tidligere har været gravet. DN mener derfor, at sagen bør tages til fornyet, nærmere behandling. Med venlig hilsen Michael Stoltze, biolog, ph.d. naturpolitik, naturbeskyttelse Danmarks Naturfredningsforening Spørgsmål 10: Ministeren bedes kommentere henvendelsen fra Danmarks Naturfredningsforening vedrørende forslag til lov om ændring af lov om råstoffer, jf. L 30 bilag 17. Svar: Den sætning i besvarelsen af spørgsmål 9 (bilag 13 til L 30), som DN henviser til i henvendelse af 27. november 2002 til udvalget » udbetaling af erstatning « henviser til spørgsmålet, om der foreligger erstatningspligt eller ej. I 1977 vedtog Folketinget en ny råstoflov, der tidsbegrænsede de anmeldte rettigheder for sand, sten og grus til at være i kraft indtil 1988 og de øvrige råstoffer kalk, kridt, ler mv. til at være i kraft indtil den 1. juli 2003. Det fremgår blandt andet af bemærkningerne til lovforslaget i 1977 om de tidsmæssige begrænsninger, at » bestemmelsen vil herudover især få betydning for arealer, hvor indvindingen ikke er påbegyndt, men hvor en indvindingsret er sikret ved tinglyst kontrakt eller ved, at det over for amtsrådet er bevist, at ejendommen er erhvervet med henblik på senere råstofindvinding, jf. 1972-lovens § 5, stk. 1, nr. 3.

Sådanne arealreservationer er ofte foretaget af firmaer, som forinden har ladet foretage undersøgelser af de geologiske forhold, og arealerne indeholder ofte store og værdifulde råstofforekomster. Det er ministeriets opfattelse, at det i langt de fleste af disse tilfælde vil være i overensstemmelse med planlægningen af råstofindvinding, at der gives tilladelse til indvinding efter de i stk. 2 nævnte tidspunkter . Hvis tilladelse imidlertid ikke gives, vil indehaveren af den anmeldte ret kunne lide et tab og være erstatningsberettiget efter grundlovens § 73. Da det må formodes, at afviklingen af anmeldelserne kun i ringe omfang vil medføre erstatningssager, har man ikke fundet anledning til at foreslå en særlig erstatningsbestemmelse. Eventuel tvist om erstatningskrav må gøres gældende ved søgsmål for de almindelige domstole. « Det er denne antagelse, som har vist sig ikke at holde stik for så vidt angår kalk, kridt, ler m.v., og som derfor har givet anledning til L 30’s forslag om yderligere forlængelse af de anmeldte rettigheder. Ministeriet har som grundlag for L 30 vurderet, om der i henseende til erstatningspligten er forskel mellem arealer, hvor indvindingen er iværksat og arealer, hvor indvindingen ikke er iværksat. Ministeriet har herved lagt til grund, at en ansøgning til fortsat indvinding inden den 1. juli 2003 som hovedregel vil give ret til erstatning, hvis der meddeles afslag. Ministeriets vurdering af dette spørgsmål tager specielt udgangspunkt i de to højesteretsdomme. I de situationer, hvor indvinding endnu ikke er iværksat, vil meddelelse til amtsrådet efter gældende lov om igangsætning inden den 1. juli 2003 efter ministeriets opfattelse også kunne udløse erstatningspligt, hvis der nedlægges forbud mod indvinding. Sidestillet hermed er de situationer, hvor der indgives ansøgning om tilladelse inden den 1. juli 2003, og der meddeles afslag herpå. Hvis der efter den 1. juli 2003 indgives ansøgning om tilladelse til udnyttelse af en efter L 30 forlænget rettighed, vil det heller ikke kunne udelukkes, at et afslag på en ansøgning kan udløse erstatning. Det er denne vurdering, der ligger bag den i Danmarks Naturfredningsforenings henvendelse citerede sætning i ministerens besvarelse af spørgsmål 9.

Ministeriet kan derfor ikke dele professor, dr.jur. Orla Friis Jensens vurdering, hvorefter det skulle have » afgørende betydning, om man har været i gang med at grave op til afslaget « , således som denne er citeret af Danmarks Naturfredningsforening i henvendelse til MPU i bilag 17 til L 30, hvis professorens vurdering angår spørgsmålet om selve erstatningspligtens indtræden på baggrund af ansøgning indgivet inden den 1. juli 2003. Som angivet i besvarelsen af spørgsmål 9 vil indvinding også i de internationale beskyttelsesområder på baggrund af anmeldt rettighed kræve råstofmyndighedens tilladelse efter den 1. juli 2003. En sådan tilladelse kan alene meddeles, hvis tilladelsen ikke foringer områdets naturværdier. Ministeriet er derfor ikke enig med Danmarks Naturfredningsforening i, at der kan være berettiget tvivl om grundlaget for ikke at lade de anmeldte rettigheder i de internationale naturområder vurdere særskilt i en f.eks. 3 årig periode som foreslået af DN, da ministeriet må lægge til grund at indehaverne af de anmeldte rettigheder i givet fald vil gøre deres ret gældende inden den 1. juli 2003.

Versioner

1. 2002-11-28