Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om værdipapirhandel m.v., lov om finansiel virksomhed, lov om erhvervsdrivende virksomheders aflæggelse af årsregnskab m.v. (årsregnskabsloven) med flere love\n(Ændring af Finanstilsynets og Fondsrådets kompetenceområder, Fondsrådets sammensætning, kontrol af visse virksomheders overholdelse af regler for finansiel information, SE-selskaber)
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Ikke selve loven: Udvalgsbetænkning
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/committee-report/ft/200314L00530@2004-05-13/da
Indhold
Betænkning afgivet af Erhvervsudvalget den 13. maj 2004
Betænkning
over
(Ændring af Finanstilsynets og Fondsrådets kompetenceområder, Fondsrådets sammensætning, kontrol af visse virksomheders overholdelse af regler for finansiel information, SE-selskaber)
[af økonomi‑ og erhvervsministeren (Bendt Bendtsen)]
1. Ændringsforslag
Økonomi- og erhvervsministeren har stillet 8 ændringsforslag til lovforslaget.
2. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 31. marts 2004 og var til 1. behandling den 22. april 2004. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Erhvervsudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 5 møder.
Høring
Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og økonomi- og erhvervsministeren sendte den 6. januar 2004 dette udkast til udvalget, jf. alm. del – bilag 214. Den 31. marts 2004 sendte økonomi- og erhvervsministeren de indkomne høringssvar til udvalget. Den 15. april 2004 sendte økonomi- og erhvervsministeren et notat herom til udvalget.
Skriftlige henvendelser
Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget skriftlige henvendelser fra:
Dansk Aktionærforening,
Finansrådet,
Foreningen af Statsautoriserede Revisorer og
Forsikring & Pension.
Økonomi- og erhvervsministeren har over for udvalget kommenteret de skriftlige henvendelser til udvalget.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 7 spørgsmål til økonomi- og erhvervsministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret. Et af udvalgets spørgsmål til økonomi- og erhvervsministeren og dennes svar herpå er optrykt som bilag til betænkningen.
3. Indstillinger
Udvalget indstiller forslaget til vedtagelse med de stillede ændringsforslag.
Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.
4. Ændringsforslag med bemærkninger
Ændringsforslag
Af økonomi- og erhvervsministeren, tiltrådt af udvalget:
Til § 1
1) I det under nr. 5 foreslåede § 7, stk. 3, udgår »nr. XXX af XX. XX 2004«.
[Teknisk korrektion]
2) Den under nr. 9 foreslåede § 12 b, stk. 5, affattes således:
»Stk. 5. Den eksterne revision skal én gang om året gennemgå den finansielle virksomheds retningslinjer efter stk. 4 og i revisionsprotokollatet vedrørende årsrapporten oplyse, om retningslinjerne vurderes at være betryggende og have fungeret hensigtsmæssigt, og om virksomhedens kontrolprocedurer har givet anledning til bemærkninger.«
[Redaktionel ændring]
3) Efter nr. 10 indsættes som nyt nummer:
»01. I § 12 b, stk. 7 og 8, der bliver stk. 8 og 9, ændres »6« til: »7«.«
[Konsekvensændring]
4) Nr. 20 affattes således:
»20. Overskriften til kapitel 26 affattes således:
»Kapitel 26
[Præcisering]
5) Nr. 37 affattes således:
»37. I § 93, stk. 1, 1. pkt., ændres »§ 12 b, stk. 1-5 og 8« til: »§ 12 b, stk. 1-5 og 9«, og »§ 31, stk. 1 og 3« ændres til: »§ 31, stk. 1«.«
[Konsekvensændring]
Til § 2
6) Den under nr. 2 foreslåede § 77, stk. 5, affattes således:
»Stk. 5. Den eksterne revision skal én gang om året gennemgå den finansielle virksomheds retningslinjer efter stk. 4 og i revisionsprotokollatet vedrørende årsrapporten oplyse, om retningslinjerne vurderes at være betryggende og have fungeret hensigtsmæssigt, og om virksomhedens kontrolprocedurer har givet anledning til bemærkninger.«
[Redaktionel ændring]
7) Efter nr. 3 indsættes som nyt nummer:
»01. I § 77, stk. 7 og 8, der bliver stk. 8 og 9, ændres »6« til: »7«.«
[Konsekvensændring]
8) Efter nr. 13 indsættes som nyt nummer:
»02. I § 401, stk. 2, ændres »§ 77, stk. 9« til: »§ 77, stk. 10«.«
[Konsekvensændring]
Bemærkninger
Til nr. 1
Det er ikke anset for nødvendigt at anføre lovens nummer og dato i lovteksten. Lovens titel er tilstrækkelig.
Til nr. 2 og 6
Der er alene tale om redaktionelle ændringer.
Til nr. 3, 5, 7 og 8
Der er tale om konsekvensændringer som følge af lovforslagets § 1, nr. 9, og § 2, nr. 2.
Til nr. 4
Der er tale om en præcisering af teksten.
Henrik Vestergaard (V) Kim Andersen (V) Rikke Hvilshøj (V) fmd. Christian Lund Jepsen (V) Colette L. Brix (DF) nfmd. Poul Fischer (DF) Carina Christensen (KF) Lars Barfoed (KF) Jann Sjursen (KD) Frode Sørensen (S) Jan Trøjborg (S) Jens Peter Vernersen (S) Ole Vagn Christensen (S) Peder Sass (S) Anne Grete Holmsgaard (SF) Naser Khader (RV) Pernille Rosenkrantz‑Theil (EL)
Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut havde ikke medlemmer i udvalget.
Folketingets sammensætning
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) 55 * Enhedslisten (EL) 4
Socialdemokratiet (S) 52 Kristendemokraterne (KD) 4
Dansk Folkeparti (DF) 22 Tjóðveldisflokkurin (TF) 1
Det Konservative Folkeparti (KF) 16 Inuit Ataqatigiit (IA) 1
Socialistisk Folkeparti (SF) 12 Siumut (SIU) 1
Det Radikale Venstre (RV) 9 Uden for folketingsgrupperne (UFG) 2
* Heraf 1 medlem valgt på Færøerne
Bilag 1
Bilag 1 Oversigt over bilag vedrørende L 214 Bilagsnr. Titel 1 Høringssvar, fra økonomi- og erhvervsministeren 2 Høringsnotat fra økonomi- og erhvervsministeren 3 Udkast til tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget 4 Henvendelse af 16/4-04 fra Forsikring & Pension 5 Spm. 1 om kommentar til henvendelse af 16/4-04 fra Forsikring & Pension, til økonomi- og erhvervsministeren 6 Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget 7 Henvendelse af 26/4-04 fra Dansk Aktionærforening 8 Spm. 2 om kommentar til henvendelse af 26/4-04 fra Dansk Aktionærforening, til økonomi- og erhvervsministeren 9 Artikel fra Erhvervsbladet 22/4-04: »Regeringen gør det svært« 10 Spm. 3, om afgift på 30.000 kr. pr. børsnoteret selskab er i overensstemmelse med regeringens skattestop, til økonomi- og erhvervsministeren 11 Svar på spm. 3, om afgift på 30.000 kr. pr. børsnoteret selskab er i overensstemmelse med regeringens skattestop, fra økonomi- og erhvervsministeren 12 Henvendelse af 3/5-04, fra Foreningen af Statsautoriserede Revisorer 13 Spm. 4 om kommentar til henvendelse af 3/5-04 fra Foreningen af Statsautoriserede Revisorer 14 Svar på spm. 2 om kommentar til henvendelse af 26/4-04 fra Dansk Aktionærforening, fra økonomi- og erhvervsministeren 15 1. udkast til betænkning 16 Henvendelse af 6/5-04 fra Finansrådet 17 Spm. 5 om kommentar til henvendelse af 6/5-04 fra Finansrådet, til økonomi- og erhvervsministeren 18 Svar på spm. 1 om kommentar til henvendelse af 16/4-04 fra Forsikring & Pension, fra økonomi- og erhvervsministeren 19 Svar på spm. 4 om kommentar til henvendelse af 3/5-04 fra Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, fra økonomi- og erhvervsministeren 20 Spm. 6, om Fondsrådets sammensætning fuldt ud er i overensstemmelse med det EF-direktiv, som loven bygger på, til økonomi- og erhvervsministeren Spm. 7 om forbrugerrepræsentanternes mulighed for at skabe flertal i Fondsrådet, til økonomi- og erhvervsministeren 21 Pressemeddelelse af 10/5-04 fra Dansk Aktionærforening 22 Ændringsforslag fra økonomi- og erhvervsministeren 23 2. udkast til betænkning 24 Svar på spm. 5 om kommentar til henvendelse af 6/5-04 fra Finansrådet, fra økonomi- og erhvervsministeren 25 Svar på spm. 6, om Fondsrådets sammensætning fuldt ud er i overensstemmelse med det EF-direktiv, som loven bygger på, fra økonomi- og erhvervsministeren Svar på spm. 7 om forbrugerrepræsentanternes mulighed for at skabe flertal i Fondsrådet, fra økonomi- og erhvervsministeren 26 Henvendelse af 19/5-04 fra Københavns Fondsbørs 27 Spm. 8 om kommentar til henvendelse af 19/5-04 fra Københavns Fondsbørs, til økonomi- og erhvervsministeren
Bilag 2
Bilag 2 Et af udvalgets spørgsmål og økonomi- og erhvervsministerens svar herpå Spørgsmål 1 og økonomi- og erhvervsministeren svar er herpå optrykt efter ønske fra udvalget, da svaret i sidste afsnit indeholder en betinget resivionsklausul.
Spørgsmål 1: Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 16. april 2004 fra Forsikring & Pension, jf. L 214 – bilag 4.
Svar:
afs_2/del_1 I skrivelsen påpeger Forsikring & Pension nogle efter deres mening utilfredsstillende elementer og mangler i L 214 dels vedrørende ændringen af Fondsrådets kompetence og sammensætning og etablering af regnskabskontrollen, dels i forbindelse med reglen om ledelsens andre hverv i lov om finansiel virksomhed. 1. Forsikring & Pensions bemærkninger om »Fondsrådets kompetenceområde – regnskabskontrol – Fondsrådets sammensætning«. (Skrivelsens pkt. 1) Fondsrådets kompetence og antallet af investorrepræsentanter i Fondsrådet. Forsikring & Pension anfører, at der efter organisationens opfattelse mangler argumentation for, hvorfor der skal ændres i Fondsrådets oprindelige kompetenceområde. Ligeledes opfordrer organisationen til, at der fortsat skal være 3 repræsentanter for de institutionelle investorer i Fondsrådet. Hertil skal jeg bemærke, at den foreslåede ændring af kompetencefordeling mellem Finanstilsynet og Fondsrådet er primært sket for at sikre, at alle de tilsynsområder, som Finanstilsynet varetager, er underlagt et finansielt råd. Dette er i overensstemmelse med de internationale tilsynsstandarder, der siger, at et effektivt finansielt tilsyn skal være operationelt uafhængigt. Endvidere foreskriver flere EU-direktiver, at de kompetente myndigheder, der skal sikre overholdelsen af de pågældende direktiver, skal være uafhængige af interesser på værdipapirmarkedet. I dag varetages tilsynet med overholdelsen med visse af bestemmelserne i værdipapirhandelsloven alene af Finanstilsynet, herunder bestemmelserne der vedrører insiderhandel og kursmanipulation. Da det er Fondsrådet, som i dag er det finansielle råd, der er kompetent inden for de øvrige bestemmelser i værdipapirhandelsloven, er det fundet naturligt, at de områder, der i dag alene varetages af Finanstilsynet, fremover underlægges Fondsrådets kompetence. Fondsrådet bliver derfor efter forslaget kompetent indenfor hele værdipapirlovens område. Samtidig foreslås det, at Fondsrådet fremover skal fungere på tilsvarende måde som Det Finansielle Virksomhedsråd. Derved opnås en ensartet struktur indenfor de finansielle råd, hvor Fondsrådet ligesom Det Finansielle Virksomhedsråd skal foretage afgørelser af konkrete principielle forhold. Dette indebærer i øvrigt, at Fondsrådet ikke fremover vil have en regeludstedende kompetence. I stedet vil denne kompetence efter forslaget blive varetaget af Finanstilsynet under økonomi- og erhvervsministerens kontrol. Herudover vil Fondsrådet efter lovforslaget skulle fungere som et overordnet uafhængigt råd i relation til varetagelsen af regnskabskontrollen. Årsagen hertil er, at de internationale standarder vedrørende regnskabskontrol foreskriver, at det er en uafhængig administrativ myndighed, der skal varetage regnskabskontrollens udførelse. For at sikre den nævnte uafhængighed, og at Fondsrådet fagligt set er rustet til at varetage regnskabskontrollen, er det derfor forslået at ændre Fondsrådets sammensætning.
afs_2/del_2 I dag udgør de medlemmer, der repræsenterer erhvervsinteresserne på værdipapirmarkedet, flertallet i Fondsrådet. Ændringen af Fondsrådets kompetence indebærer bl.a., at rådet fremover skal behandle sager om overtrædelse af forbuddet mod insiderhandel og kursmanipulation. I sådanne sager er der ofte impliceret personer, der har tilknytning til eller er ansat i udstedervirksomheder, som Fondsrådet fører tilsyn med. Med den nuværende sammensætning af rådet, vil det være de medlemmer, der repræsenterer erhvervsinteresserne på værdipapirområdet, herunder udstederne, der ville kunne afgøre sådanne sager. Henset hertil, samt til de øvrige forhold nævnt ovenfor, foreslås en ændret sammensætning af rådet. Fondsrådet foreslås sammensat, så der er en ligelig repræsentation af medlemmer, der er uafhængige af de erhvervsmæssige interesser på værdipapirmarkedet og af medlemmer, der repræsenterer de erhvervsmæssige interesser på værdipapirmarkedet. Der indgår ikke i dag i Fondsrådet et medlem, der særskilt repræsenterer eller varetager regnskabsmæssige interesser. Da Fondsrådet fremover skal varetage regnskabskontrollen, skal der sikres den fornødne ekspertise i sådanne sager. På den baggrund er det foreslået, at Fondsrådet fremover får to medlemmer med regnskabsmæssig sagkundskab. Der er i lovforslaget søgt en afbalanceret sammensætning af rådet, så den fornødne uafhængighed af de erhvervsmæssige interesser på værdipapirmarkedet opnås, samtidig med at disse interesser fortsat er repræsenteret. Ligeledes har det været et element, at antallet af medlemmer i rådet ikke må blive så stort, at den fornødne effektivitet i rådets arbejde ikke bliver sikret. En imødekommelse af Forsikring & Pensions ønske om, at der fortsat skal være 3 investorrepræsentanter i rådet, vil indebære en udvidelse af Fondsrådet med 4 medlemmer for at opretholde balancen mellem erhvervsrepræsentanterne og de uafhængige repræsentanter. Det vil betyde, at rådet skulle have 18 medlemmer. Et så stort antal vil give en begrænsning af Fondsrådets effektivitet og funktionsdygtighed. Afgrænsningen mellem Fondsrådet og Det Finansielle Virksomhedsråd og rådenes problemer med fremtidigt at varetage deres opgaver. Forsikring & Pension anfører videre, at forslaget efter deres opfattelse mangler en udførlig beskrivelse af afgrænsningen mellem Fondsrådet og Det Finansielle Virksomhedsråd. Forsikring & Pension bemærker derudover, at man ikke anser flytningen af kompetencen vedrørende regnskabskontrollen med børsnoterede selskaber fra Det Finansielle Virksomhedsråd til Fondsrådet for at være en optimal løsning, da Fondsrådet mangler forsikringsfaglig viden. Med hensyn til Det Finansielle Virksomhedsråds opgavevaretagelse finder Forsikring & Pension, at det bliver vanskeligt for rådet at varetage sin tilsynsopgave i forhold til børsnoterede finansielle virksomheder, når rådet ikke skal beskæftige sig med regnskabskontrol.
afs_2/del_3 Til de rejste problemstilligner skal jeg oplyse, at det i bemærkningerne til den nye foreslåede bestemmelse i § 83 b om regnskabskontrollens udførsel er anført, hvordan kompetencefordelingen skal være mellem Fondsrådet og Det Finansielle Virksomhedsråd for de finansielle virksomheder. Det fremgår heraf, at Fondsrådet er kompetent for så vidt angår de forhold, der vedrører de børsnoterede finansielle virksomheders finansielle information i års- og delårsrapporter samt andre dokumenter, mens Det Finansielle Virksomhedsråd er kompetent i forhold til de finansielle virksomheders solvensmæssige situation. Praksis med hensyn til fortolkning af regler vil blive tilrettelagt således, at det bedst muligt sikres, at der er overensstemmelse mellem de to finansielle råds praksis. Dette vil ske ved, at Finanstilsynet forelægger principielle sager for rådene og varetager den daglige administration af reglerne. Endvidere er Finanstilsynet sekretariat for begge råd. Finanstilsynet som sekretariat skal således sikre, at der sker en tilstrækkelig oplysning af sagerne, herunder at Fondsrådet bliver tilstrækkeligt oplyst om eventuelle relevante forsikringsfaglige forhold. Hvis det måtte vise sig, at der ikke er den fornødne faglighed til at løse konkrete opgaver, kan Finanstilsynet sammen med Fondsrådet i henhold til den foreslåede § 83, stk. 4 sørge for, at en sådan faglighed kommer til stede eventuelt ved indkaldelse af eksperter eller lignende. Den tilstræbte ensartethed i praksis mv. vil endvidere indebære, at Det Finansielle Virksomhedsråd som hidtil vil kunne varetage sin tilsynsopgave i forhold til de børsnoterede finansielle virksomheder. For en god ordens skyld skal det oplyses, at der i dag ikke er børsnoterede forsikringsselskaber. I stedet er det holdingselskaberne i spidsen for forsikringskoncernerne, der typisk er børsnoterede. Indholdet af regnskabskontrollen Forsikring & Pension finder, at det faktiske indhold af regnskabskontrollen er blevet en hel del ”udtyndet” under de drøftelser, der er foregået forud for L 214 for så vidt angår de ikke-finansielle virksomheder. Til det af Forsikring & Pension bemærkede skal jeg anføre, at den foreslåede regnskabskontrol i lovforslaget er udformet med udgangspunkt i CESR-standarden om håndhævelse af finansiel information. Både for ikke-finansielle og for finansielle børsnoterede virksomheder vil der blive tale om en øget regnskabskontrol i forhold til den, der finder sted i dag. Antallet af udstedere, der kontrolleres, vil for såvel finansielle som ikke-finansielle børsnoterede virksomheder også blive forøget. Regnskabskontrollen er i lovforslaget dog underlagt visse betingelser for overgangen fra formel til materiel kontrol i relation til de ikke-finansielle børsnoterede virksomheder.
afs_2/del_4 Årsagen til, at der for de finansielle virksomheder derimod ikke er betingelser for overgangen mellem formel og materiel kontrol, er, at hvis der skulle være sådanne betingelser, ville kontrollen med de ikke-børsnoterede finansielle virksomheder være mere vidtgående end kontrollen med de børsnoterede finansielle virksomheder. Den kontrol, der i dag udøves, er ens for såvel børsnoterede som ikke-børsnoterede finansielle virksomheder. For de ikke-finansielle virksomheder er det foreslået, at regnskabskontrollen er underlagt visse betingelser for, hvornår overgangen fra en ren formel kontrol til en materiel kontrol skal foregå. Lovforslaget indeholder endvidere regler om, at der umiddelbart kan iværksættes en materiel kontrol af alle udstedere, både de finansielle og ikke-finansielle børsnoterede virksomheder, hvis der er særlig risiko for fejl og mangler i den finansielle information. Det er min opfattelse, at den foreslåede kontrol vil tilgodese de hensyn, som ligger til grund for CESR-standarden. Behørig opfyldelse af internationale standarder vedrørende kontrol Forsikring & Pension finder, at der er tvivl om, hvorvidt lovforslaget opfylder de internationale standarder vedrørende kontrol, og at der i det hele taget burde gives mere tid i denne sag, som ikke er meget hastende. Som nævnt ovenfor er det min opfattelse, at den foreslåede kontrol vil tilgodese de hensyn, som ligger til grund for CESR-standarden. Det er fundet nødvendigt at fremsætte lovforslaget nu, da regnskabskontrollen skal iværksættes med virkning fra 1. januar 2005 og de nærmere rammer herfor skal være på plads inden denne dato. Der kan allerede fra starten af år 2005 komme finansiel information i eksempelvis prospekter eller delårsrapporter, der skal være omfattet af kontrollen. Endvidere skal der i EU regi iværksættes et samarbejde mellem de myndigheder, der varetager kontrollen i de enkelte medlemsstater, og dette arbejde forudsættes også at skulle starte med virkning fra 1. januar 2005. 2. Forsikring & Pensions bemærkninger om »Ledelsens andre hverv - spekulation« (Skrivelsens pkt. 2). Forsikring & Pension påpeger, at der efter organisationens mening er en kollision mellem den nye regel om ledelsens andre hverv i lov om finansiel virksomhed § 80 og samme lovs § 220, hvorefter der skal være en investorrepræsentant i bestyrelsen for en fond eller forening, som har været et realkreditinstitut.
afs_2/del_5 Efter lov om finansiel virksomhed som trådte i kraft pr. 1. januar d.å. er der indført et nyt regelsæt for ledelsens andre hverv. Reglen går i hovedtræk ud på, at det er de finansielle virksomheders bestyrelser, der afgør, hvilke andre hverv udenfor den finansielle virksomhed, som ledelsen i selskabet kan påtage sig. Til gengæld er det ikke tilladt for den finansielle virksomhed at have engagementer med de virksomheder, hvor direktøren m.fl. udøver deres ekstra hverv. Den nye regel om ledelsens andre hverv er resultatet af et udvalgsarbejde, hvori blandt andet de finansielle organisationer deltog. Efter lovens § 220 er det således, at der i bestyrelsen for en fond eller forening, som har været et realkreditinstitut, skal være en repræsentant for investorerne. Da forsikringsselskaber og pensionskasser er store obligationsejere er det ofte dem, der har været disse investorrepræsentanter. Forsikringsselskaberne/pensionskasserne har i disse tilfælde som regel valgt at lade et direktionsmedlem påtage sig hvervet. Med den nye regel om ledelsens andre hverv, er dette ikke længere muligt. Forsikring & Pension anmoder derfor om, at den gamle retstilstand genindføres for så vidt angår disse bestyrelsesposter. Til dette skal jeg oplyse, at Forsikring & Pension sammen med Realkreditrådet tidligere på året har rejst problemstillingen og at problemstillingen indgår som en del af erfaringsgrundlaget for det nye regelsæt. Det vil herefter blive overvejet om reglerne indeholder uhensigtsmæssigheder, der bør korrigeres for. Hvis disse overvejelser fører til, at den ønskede ændring kan imødekommes, vil der i efteråret 2004 blive fremsat forslag herom.