Ikke selve loven: Udvalgsbetænkning

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/committee-report/ft/200424L00430@2005-06-07/da

Indhold

1. Indledning
2. Bilag 1

Betænkning afgivet af Kommunaludvalget den 7. juni 2005

Betænkning

over

[af indenrigs‑ og sundhedsministeren (Lars Løkke ;Rasmussen)]

1. Ændringsforslag

Indenrigs- og sundhedsministeren har stillet 3 ændringsforslag til lovforslaget.

2. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 6. april 2005 og var til 1. behandling den 10. maj 2005. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Kommunaludvalget.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 4 møder.

Høring

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og indenrigs- og sundhedsministeren sendte den 1. april 2005 dette udkast til udvalget, jf. alm. del − bilag 41. Den 4. maj 2005 sendte indenrigs- og sundhedsministeren de indkomne høringssvar og et notat herom til udvalget.

Skriftlige henvendelser

Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget 1 skriftlig henvendelse fra Amtsrådsforeningen.

Indenrigs- og sundhedsministeren har over for udvalget kommenteret den skriftlige henvendelse.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 14 spørgsmål til indenrigs- og sundhedsministeren og 1 spørgsmål til justitsministeren til skriftlig besvarelse, som disse har besvaret.

Samråd

Udvalget har stillet 2 spørgsmål til indenrigs- og sundhedsministeren til mundtlig besvarelse. Ministeren har besvaret spørgsmålene i et samråd med udvalget den 7. juni 2005. Udvalget har efterfølgende anmodet ministeren om det talepapir, der lå til grund for ministerens besvarelse af spørgsmålene.

3. Indstillinger og politiske bemærkninger

Et flertal i udvalget (V, DF og KF) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de stillede ændringsforslag.

Et mindretal i udvalget (S, RV, SF og EL) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling og vil stemme hverken for eller imod de stillede ændringsforslag.

Socialdemokratiets, Det Radikale Venstres, Socialistisk Folkepartis og Enhedslistens medlemmer af udvalget finder, at med dette lovforslag fortsætter regeringen sin centralisering i forhold til kommuner og amter. Hermed fratages kommunerne den i forvejen meget beskedne handlefrihed til at ændre på skatteudskrivningen (udskrivningsprocenten, grundskyldspromillen og dækningsafgiften), som en uændret skat under ét trods alt har efterladt. Nu fastlåses kommuneskatteprocenterne gennem lovgivning, hvorved den kommunale ret til skatteudskrivning afskaffes for 2006. Samtidig har regeringen bebudet, at skatteprocenterne for 2007 for de enkelte kommuner tilsvarende vil blive fastlagt gennem lovgivning. På trods af, at kommunerne har overholdt de indgåede aftaler med regeringen om at holde uændret skat under ét i alle årene med skattestop, vælger regeringen alligevel gennem lovgivning at fastlåse de kommunale skatter.

Tilsvarende fastlåses de amtskommunale skatter i lovforslaget.

Regeringen bruger strukturreformen som sin formelle begrundelse for indgrebet, der kom som en tyv om natten og uden forudgående forhandlinger med hverken KL eller Amtsrådsforeningen. Regeringens manglende lyst til at respektere det kommunale selvstyre fremgår af den proces, der førte frem til lovforslagets fremsættelse. Ganske vist forhandlede regeringen visse dele af forslaget med KL, men efterfølgende indbyggede man fastlåsningen af de kommunale skatter i lovforslaget uden nogen form for forudgående forhandlinger. Det er en stærkt kritisabel forhandlingsmetode, at man indgår en aftale om en række opstramninger af den kommunale økonomi med KL, uden overhovedet at orientere om planerne for et indgreb, der skal fastlåse skatteprocenterne.

Til gengæld har der slet ikke været nogen forudgående forhandlinger med Amtsrådsforeningen. Det forekommer bemærkelsesværdigt, at to kommunale organisationer udsættes for en så forskellig behandling.

Indgrebet får samtidig karakter af et direkte løftebrud over for de kommuner, som i de foregående år har nedsat skatten i tillid til regeringens løfte om, at de ikke ville blive udsat for straf, hvis de efterfølgende måtte blive nødt til at forhøje skatten tilbage til niveauet i 2002. På trods af dette løfte, bliver skatteprocenten også fastlåst for disse kommuner. Det er en meget formalistisk betragtning, når regeringen forsøger at bortforklare dette reelle løftebrud, som disse kommuner hermed udsættes for. Den slags metoder undergraver tilliden mellem regeringen og kommunerne.

Regeringens manglende vilje til at gennemføre den lovede udligningsreform har medført en kraftig forøgelse af puljen til vanskeligt stillede kommuner for at afbøde de store økonomiske uligheder, der eksisterer kommunerne imellem. Med fastlåsningen af de kommunale skatter overfører ministeren yderligere 150 mio. kr. fra det kommunale bloktilskud til puljen for vanskeligt stillede kommuner. Samtidig fremgår det af lovens bemærkninger, at likviditetsproblemer som følge af de fastlåste skatter kommer ind som en begrundelse for at opnå tilskud fra denne pulje. Tidligere har ministeren erkendt, at han har brugt puljen til vanskeligt stillede kommuner på at sikre overholdelse af regeringens skattestop (L 62 − svar på spm. 8). Med opbakning fra Dansk Folkeparti forekommer det efterhånden som om, regeringen betragter denne del af den kommunale økonomi som en pulje, man mere eller mindre kan fordele efter regeringens forgodtbefindende. Det anser S, RV, SF og EL for at være en helt uacceptabel udvikling. Derfor opfordrer S, RV, SF og EL ministeren og Folketingets flertal til, at puljen for vanskeligt stillede kommuner fremover anvendes efter sit egentlige formål til at hjælpe de kommuner, som har ekstraordinært store økonomiske problemer med at sikre borgerne en tilstrækkelig service. Det kan f.eks. skyldes et særligt lavt skattegrundlag eller ekstraordinært store sociale udgifter.

S, RV, SF og EL er bekymrede over den stadige centralisering, der sker i forhold til kommuner og amter. S, RV, SF og EL tror, det er usundt og kortsigtet at fjerne det økonomiske ansvar fra de folkevalgte i kommuner og amter. Risikoen er, at man kommer ind i en ond cirkel, hvor de folkevalgte i kommuner og amter fralægger sig det økonomiske ansvar, som vil resultere i behov for endnu mere statsstyring og dermed en undergravning af det lokale og regionale demokrati. Sker det, mister man noget af det mest værdifulde i det folkelige danske demokrati. S, RV, SF og EL er uforstående over for, at Venstre, Det Konservative Folkeparti og Dansk Folkeparti vil bære ansvaret for en sådan udvikling.

På den baggrund vil S, RV, SF og EL stemme imod lovforslaget ved 3. behandling.

Enhedslistens medlem af udvalget kan ikke støtte lovforslaget, fordi det er en helt uacceptabel tilsidesættelse af det kommunale selvstyre og brud på indgåede aftaler.

Skattefastfrysningen betyder, at selv i kommuner, som får flere plejekrævende ældre eller flere børn, der skal passes eller i skole, kan man ikke hæve skatten for at bevare standarden. Kommunerne kan heller ikke bruge af deres kassebeholdning, hvis de skulle have noget af betydning i den, for den skal de deponere 60 pct. af i en bank, et realkreditinstitut eller KommuneKredit. Det bliver også forbudt for kommuner at hæve grundskylden (skatten på fast ejendom) og dækningsafgiften (for forretningsejendomme og statsejendomme).

Der er ikke i disse år et økonomisk uføre i Danmark, som på nogen måde kan berettige at begrænse de kommunale og amtskommunale udgifter. Tværtimod har regeringen selv pumpet penge ud i samfundet. Det er bl.a. sket med skattelettelser. Skattestoppet på ejerboliger har tilmed affødt stigende boligpriser til fordel for boligejerne. På den baggrund finder EL det helt grotesk, at regeringen nu vil tvinge kommunerne til at skære i den (amts)kommunale velfærd. Mange borgere har således kunnet købe dyre sommerhuse, udlandsrejser, biler, elektronisk udstyr og meget mere, men de har ikke mulighed for at bruge deres ekstra penge i kommunen på bedre forhold i daginstitutioner, på skoler og i hjemmeplejen eller i amtskommunen til højere standard på sygehusene, osv.

Det såkaldte »frie valg for borgerne« gælder ikke de fælles velfærdsgoder i (amts)kommunerne. »Forhøjelse af serviceniveauet er uhensigtsmæssigt«, står der i bemærkningerne til lovforslaget. Det er lige nøjagtigt det, EL er uenig i. Både den demografiske udvikling og den almindelige velstandsstigning tilsiger, at der må bruges flere penge i (amts)kommunerne, ellers vil danskerne blot opleve velstand uden velfærd.

Regeringens hensigt er efter EL’s opfattelse at nedbryde fællesskabet til fordel for den private økonomi, at indskrænke det rum, hvor demokratiet bestemmer, og udvide det rum, hvor pengene bestemmer. Det er et meget kontant udtryk for markedsgørelsen af samfundet.

Der skal være ro om den kommunale økonomi, siger regeringen, samtidigt med at der hersker utryghed og usikkerhed i de kommunale forvaltninger og i amterne om fordelingen af opgaverne og om, hvem der skal drive de sociale institutioner videre, mens ansatte ikke ved, om de bliver flyttet over i de nye store kommuner/regioner, eller de bliver fyret.

Kommunerne har store ekstraudgifter til kommunalreformen. Folketingets Politisk-Økonomiske Udvalg afholdt en høring, hvor flere eksperter dokumenterede, at reformen bliver meget dyr. Og regeringen har ikke tænkt sig at give kommunerne og regionerne ekstra penge til hele den enorme omstillingsproces, så alene af den grund kan vi forudse besparelser på den almindelige service overfor borgerne.

De sidste år har der været et skattestop, som har betydet, at kommuner og amter kun kunne sætte skatten op, hvis der samtidig var nogle, der satte skatten ned. Det muliggjorde dog en vis fleksibilitet kommunerne imellem. Denne fleksibilitet kan nu kun komme på tale mellem kommuner, der skal sammensluttes, jf. ændringsforslagene fra ministeren. Dog vil enkelte kommuner, som måtte få problemer med skattefrysningen, kunne søge om ekstraordinær støtte, men denne støtte skal finansieres ved en nedsættelse af det generelle bloktilskud, det vil sige, at de øvrige kommuner alene af denne grund vil skulle skære i udgifterne.

EL konstaterer endeligt, at regeringen har brudt sit løfte til henholdsvis Københavns og Tårnby Kommuner, som havde en klar aftale med finansministeren om senere at kunne sætte skatten op, hvis det viste sig, at deres skattenedsættelser ikke kunne holde.

Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit, Siumut og Fólkaflokkurin var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

4. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Af indenrigs- og sundhedsministeren, tiltrådt af et flertal (V, DF og KF):

Til § 1

1) I stk. 1, 2 og 3, ændres »1. juli« til: »1. oktober«.

[Ændret deponeringsfrist]

Til § 4

2) Nr. 1 affattes således:

»1. Efter § 6 indsættes:

»§ 6 a. For budgetåret 2006 fastsættes den enkelte kommunes udskrivningsprocent efter bestemmelserne i stk. 2 og 3 uanset bestemmelsen i § 6.

Stk. 2. For de kommuner, der for budgetåret 2007 ikke indgår i en kommunesammenlægning, kan udskrivningsprocenten for 2006 højst fastsættes til det samme som for 2005.

Stk. 3. For de kommuner, der fra og med budgetåret 2007 indgår i en kommunesammenlægning, fastsættes udskrivningsprocenten i de enkelte kommuner for 2006 til

1) den samme som for 2005 eller

2) en procent, som de kommuner, der indgår i sammenlægningen, har aftalt indbyrdes. Det er en forudsætning, at det samlede indkomstskatteprovenu for de kommuner, der indgår den pågældende kommunesammenlægning, skal svare til provenuet ved uændrede udskrivningsprocenter i forhold til 2005. Den pågældende aftale skal godkendes af Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Kommunerne skal indsende ansøgning herom til Indenrigs- og Sundhedsministeriet senest den 1. september 2005.««

[Ændret udskrivningsprocent]

Til § 5

3) Nr. 1 og 2 affattes således:

»1. Efter § 2 indsættes:

»§ 3. For budgetåret 2006 fastsættes den enkelte kommunes grundskyldspromille efter bestemmelserne i stk. 2 og 3 uanset bestemmelsen i § 2, stk. 1.

Stk. 2. For de kommuner, der for budgetåret 2007 ikke indgår i en kommunesammenlægning, kan grundskyldspromillen for 2006 højst fastsættes til det samme som for 2005.

Stk. 3. For de kommuner, der fra og med budgetåret 2007 indgår i en kommunesammenlægning, fastsættes grundskyldspromillen i de enkelte kommuner for 2006 til

1) den samme som for 2005 eller

2) en promille, som de kommuner, der indgår i sammenlægningen, har aftalt indbyrdes. Det er en forudsætning, at det samlede grundskyldsprovenu for de kommuner, der indgår den pågældende kommunesammenlægning, skal svare til provenuet ved uændrede grundskyldspromiller i forhold til 2005. Den pågældende aftale skal godkendes af Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Kommunerne skal indsende ansøgning herom til Indenrigs- og Sundhedsministeriet senest den 1. september 2005.«

2. Efter § 23 C indsættes:

»§ 24. For budgetåret 2006 fastsættes den enkelte kommunes promiller for dækningsafgift efter bestemmelserne i stk. 2 og 3 uanset bestemmelserne i §§ 23 og 23 A.

Stk. 2. For de kommuner, der for budgetåret 2007 ikke indgår i en kommunesammenlægning, kan promillerne for dækningsafgift for 2006 højst fastsættes til de samme som for 2005.

Stk. 3. For de kommuner, der fra og med budgetåret 2007 indgår i en kommunesammenlægning, fastsættes promillerne for dækningsafgift i de enkelte kommuner for 2006 til

1) de samme som for 2005 eller

2) de promiller for dækningsafgift, som de kommuner, der indgår i sammenlægningen, har aftalt indbyrdes. Det er en forudsætning, at det samlede provenu af dækningsafgift for de kommuner, der indgår den pågældende kommunesammenlægning, skal svare til provenuet ved uændrede promiller for dækningsafgift i forhold til 2005. Den pågældende aftale skal godkendes af Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Kommunerne skal indsende ansøgning herom til Indenrigs- og Sundhedsministeriet senest den 1. september 2005.

Stk. 4. For budgetåret 2006 fastsættes den enkelte amtskommunes promiller for dækningsafgift til det samme som for 2005, uanset bestemmelserne i § 23.««

[Grundskyldpromille og promille for dækningsafgift]

Bemærkninger

Til nr. 1-3

Det oprindelige forslag indebar, at skatten i alle kommuner skulle være uændret i 2006 i forhold til 2005. De kommunale parter har i deres høringssvar været kritiske over for denne del af lovforslaget. Regeringen har efterfølgende drøftet forslaget med KL (Kommunernes Landsforening). KL er fortsat kritisk over for denne del at forslaget, men har tilkendegivet, at hvis det alligevel gennemføres, vil det teknisk kunne forbedres på visse punkter.

Regeringen fremsætter på den baggrund dette ændringsforslag, som indebærer, at kommuner, der ikke skal sammenlægges, har mulighed for at sætte skatten ned i 2006.

Endvidere gives der mulighed for, at de kommuner, der skal lægges sammen, kan justere deres skatter med henblik på at nærme sig et fælles niveau. Det forudsættes dog, at den samlede skat for de pågældende sammenlægningskommuner er uændret i forhold til en situation med uændrede skatteprocenter i hver enkelt kommune. De pågældende kommuner kan således ikke ændre den samlede skatteudskrivning for sammenlægningskommunerne set under ét, men har mulighed for at påbegynde harmoniseringen til et nyt fælles niveau allerede i 2006. Denne harmonisering forudsætter godkendelse fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet med henblik på at sikre, at forudsætningen om uændret skat set under ét overholdes.

De pågældende bestemmelser om skatteudskrivningen gælder både for indkomstskat, grundskyld og dækningsafgift.

Det skal endvidere bemærkes, at regeringen efter forhandlinger med KL er indstillet på at imødekomme KL på en række punkter i forhold til administrationen af bestemmelserne om deponering af overskudslikviditet.

Det drejer sig om muligheden for at tage hensyn til de tilfælde, hvor revisionens gennemgang af en kommunes eller amtskommunes regnskab for 2004 fører til ændringer i den likviditetsbeholdning, som kommunen eller amtskommunen har opgjort i regnskabet. Revisionens beretning om regnskab 2004 afgives til kommunen senest den 15. august 2005. På den baggrund foreslås tidspunktet for deponeringen udskudt fra den 1. juli 2005 – som foreslået i det oprindelige forslag – til den 1. oktober 2005.

Det drejer sig endvidere om muligheden for at modregne et eventuelt kassekredittræk i likviditetsopgørelsen ultimo 2004. Denne ordning kan administreres gennem lovforslagets dispensationsbestemmelse og må forudsætte, at kommunen eller amtskommunen indsender en revisionspåtegnet opgørelse heraf.

Det skal endvidere bemærkes, at der i lovforslagets bemærkninger er lagt op til, at de deponerede midler skal administreres efter de regler, der gælder for deponering efter lånebekendtgørelsen. KL har dog udtrykt ønske om, at kommunerne får mulighed for formuepleje i deponeringsperioden. Indenrigs- og Sundhedsministeriet er indstillet på at imødekomme KL på dette punkt, således at kommuner og amter får mulighed for at udøve formuepleje af de deponerede midler i deponeringsperioden. Det afgørende er, at beløbet fortsat skal være deponeret, således at der ikke kan udtages beløb fra de deponerede midler til forbrug i perioden.

Ad nr. 1

Ændringsforslaget indebærer, at tidspunktet for kommunernes og amtskommunernes deponering efter denne lov udskydes fra den 1. juli 2005 til den 1. oktober 2005. Baggrunden er, at der dermed bliver mulighed for at tage hensyn til eventuelle ændringer i likviditetsopgørelsen ved regnskabsafslutningen for 2004 som følge af revisionens gennemgang af regnskabet. Revisionens beretning afgives til kommunen senest den 15. august 2005. Kommunerne og amtskommunerne skal således snarest herefter indberette eventuelle ændringer af likviditetsopgørelsen som følge af revisionens gennemgang til Indenrigs- og Sundhedsministeriet.

Ad nr. 2

Bestemmelsen i det oprindeligt fremsatte lovforslag indebar, at de kommunale udskrivningsprocenter for budgetåret 2006 fastfryses på samme niveau som for 2005.

Ændringsforslaget indebærer, at de kommuner, der ikke indgår i en kommunesammenlægning, har mulighed for at sætte udskrivningsprocenten ned i 2006. De kommuner, der indgår i en kommunesammenlægning, skal enten holde uændret udskrivningsprocent i 2006 i forhold til 2005 eller påbegynde en harmonisering af udskrivningsprocenterne i forhold til de kommuner, der indgår i den pågældende sammenlægning.

Harmoniseringen af udskrivningsprocenterne skal ske således, at der for de kommuner, der indgår i den pågældende sammenlægning, samlet set udskrives det samme skatteprovenu, som hvis hver enkelt af de pågældende kommuner havde holdt uændret udskrivningsprocent i forhold til 2005.

Med henblik på at sikre, at harmoniseringen af udskrivningsprocenterne sker under overholdelse af forudsætningen om uændret skat for de pågældende kommuner set under ét, indebærer ændringsforslaget, at justeringen af udskrivningsprocenterne skal godkendes af Indenrigs- og Sundhedsministeriet. De pågældende kommuner skal derfor senest den 1. september 2005 indsende ansøgning herom til ministeriet med henblik på, at Indenrigs- og Sundhedsministeriet kan tage stilling til ansøgningerne inden den endelige vedtagelse af de kommunale budgetter for 2006.

Ad nr. 3

(Ad § 5, nr. 1)

Denne bestemmelse vedrører fastsættelsen af den kommunale grundskyldspromille, og bestemmelsen er i øvrigt helt parallel med bestemmelsen om udskrivningsprocenten, jf. nr. 1 ovenfor.

(Ad § 5, nr. 2)

Denne bestemmelse vedrører fastsættelsen af de kommunale promiller for dækningsafgift, og bestemmelsen er i øvrigt helt parallel med bestemmelserne om udskrivningsprocent og grundskyldspromille, jf. nr. 1 og 2 ovenfor. Det skal i den forbindelse bemærkes, at kommunerne kan udskrive dækningsafgift af henholdsvis offentlige ejendomme, jf. lovens § 23 og dækningsafgift af visse erhvervsejendomme, jf. lovens § 23 A. De foreslåede bestemmelser vedrører de to former for dækningsafgift hver for sig.

Kommuner, der skal sammenlægges, kan således efter den foreslåede bestemmelse i § 24, stk. 3, nr. 2, påbegynde en harmonisering af promillerne for dækningsafgift for henholdsvis offentlige ejendomme og visse erhvervsejendomme under forudsætning af, at provenuet for hver af de to former for dækningsafgift er uændret i forhold til provenuet ved uændrede promiller for dækningsafgift i forhold til 2005.

Herudover indebærer bestemmelsen en fastfrysning af de amtskommunale promiller for dækningsafgift. Denne del af forslaget er uændret i forhold til det oprindeligt fremsatte forslag.

Erling Bonnesen (V) Troels Christensen (V) Michael Aastrup Jensen (V) Leif Mikkelsen (V) Jens Vibjerg (V) Poul Nødgaard (DF) fmd. Kristian Thulesen Dahl (DF) Christian Wedell‑Neergaard (KF) nfmd. Allan Niebuhr (KF) Arne Toft (S) Karen Hækkerup (S) Magnus Heunicke (S) Ole Stavad (S) Margrethe Vestager (RV) Ole Glahn (RV) Kristen Touborg (SF) Line Barfod (EL)

Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit, Siumut og Fólkaflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.

Folketingets sammensætning

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) 52 Enhedslisten (EL) 6

Socialdemokratiet (S) 47 Tjóðveldisflokkurin (TF) 1

Dansk Folkeparti (DF) 24 Inuit Ataqatigiit (IA) 1

Det Konservative Folkeparti (KF) 18 Siumut (SIU) 1

Det Radikale Venstre (RV) 17 Fólkaflokkurin (FF) 1

Socialistisk Folkeparti (SF) 11

Bilag 1

Bilag 1 Oversigt over bilag vedrørende L 144 Bilagsnr. Titel 1 Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren 2 Henvendelse af 28/4-05 fra Amtsrådsforeningen 3 Ændringsforslag, fra indenrigs- og sundhedsministeren 4 Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget 5 1. udkast til betænkning 6 2. udkast til betænkning Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 144 Spm.nr. Titel 1 Spm. om kommentar til henvendelse af 28/4-05 fra Amtsrådsforeningen, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå 2 Spm. om, hvorfor ministeren ikke har ønsket at forhandle med KL om fastsættelse af den kommunale udskrivningsprocent, grundskyldspromillen og dækningsafgift for 2006, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå 3 Spm. om, hvilke forhandlinger ministeren har haft med KL efter lovforslaget er blevet fremsat i Folketinget, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå 4 Spm. om oversendelse af kopi af regeringens brev til Tårnby Kommune om udskrivningsprocent, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå 5 Spm. om uddybning af bemærkning om tilskud til vanskeligt stillede kommuner, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå 6 Spm. om bloktilskud til kommunerne, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå 7 Spm. om redegørelse for regeringens planer for kommunernes skatteudskrivning for 2007, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå 8 Spm. om baggrunden for, at regeringen tilsyneladende har undladt at forhandle med amterne, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå 9 Spm. om uddybning af forhandlingsforløbet med KL, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå 10 Spm. om, hvordan ministeren forventer, at lovforslaget vil påvirke budgetterne for 2005, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå 11 Spm. om regeringens skattestop og kommunernes muligheder, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå 12 Spm. om sammenhængen mellem det kommunale selvstyre og kommunernes skatteudskrivningsret, til justitsministeren, og ministerens svar herpå 13 Spm. om oversendelse af kopi af brev fra Tårnby Kommune til finansministeren, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå 14 Spm. om oversendelse af talepapir til besvarelse af samrådsspm. A, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå 15 Spm. om oversendelse af talepapir til besvarelse af samrådsspm. B, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå Oversigt over samrådsspørgsmål vedrørende L 144 Samråds-spm.nr. Titel A Samrådsspm. om uddybning af ministerens svar på spørgsmål 4, til indenrigs- og sundhedsministeren B Samrådsspm. om redegørelse for fordelingen af puljen til særligt vanskeligt stillede kommuner, til indenrigs- og sundhedsministeren

Versioner

1. 2005-06-07