Betænkning over Forslag til lov om etablering af den selvejende institution Udbetaling Danmark
Karakter A
udgiverens juridiske XML. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Ikke selve loven: Udvalgsbetænkning
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/committee-report/ft/201014L00307@2010-12-08/da
Indhold
Betænkning afgivet af Arbejdsmarkedsudvalget den 8. december 2010 Betænkning over Forslag til lov om etablering af den selvejende institution Udbetaling Danmark [af beskæftigelsesministeren (Inger Støjberg)]
1 Beskæftigelsesministeren har stillet 5 ændringsforslag til lovforslaget. 2. Lovforslaget blev fremsat den 11. november 2010 og var til 1. behandling den 16. november 2010. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Arbejdsmarkedsudvalget. Udvalget har behandlet lovforslaget i 3 møder. Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og beskæftigelsesministeren sendte den 6. oktober 2010 dette udkast til udvalget, jf. AMU alm. del – bilag 2. Den 11. november 2010 sendte beskæftigelsesministeren de indkomne høringssvar, et notat herom og et ligestillingsnotat til udvalget. Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget 1 skriftlig henvendelse fra HK/Kommunal Nordjylland. Beskæftigelsesministeren har over for udvalget kommenteret den skriftlige henvendelse til udvalget. Arbejdsmarkedsudvalget planlægger at afholde en høring over lovforslaget den 9. december 2010. Udvalget har stillet 51 spørgsmål til beskæftigelsesministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret. Udvalget har besluttet, at lovforslaget skal tilbage i udvalget efter 2. behandling. 3. Et flertal i udvalget (V, DF, KF og LA) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de stillede ændringsforslag. Et mindretal i udvalget (S, SF, RV og EL) vil redegøre for sin holdning til lovforslaget ved 2. behandling. Mindretallet vil stemme for de stillede ændringsforslag. Kristendemokraterne, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldisflokkurin og Sambandsflokkurin var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen. En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen. 4. Til § 5 Af beskæftigelsesministeren, tiltrådt af udvalget:
Ændringsforslag
1) I stk. 5 ændres »Arbejdsmarkedets Tillægspension« til: »Udbetaling Danmark«.
[Redaktionel ændring] Til § 12 Af beskæftigelsesministeren, tiltrådt af udvalget:
2) I stk. 2 ændres »revisorerne« til: »en revisor«.
[Redaktionel ændring] Af beskæftigelsesministeren, tiltrådt af udvalget:
3) I stk. 3 ændres »de revisorer« til: »den revisor«.
[Redaktionel ændring] Til § 16 Af beskæftigelsesministeren, tiltrådt af udvalget:
4) I stk. 1 udgår »og 3«.
[Redaktionel ændring] Af beskæftigelsesministeren, tiltrådt af udvalget:
5) Stk. 3 udgår.
[Redaktionel ændring] Til nr. 1-5 Der er for alle ændringers vedkommende alene tale om lovtekniske korrektioner. Jens Vibjerg (V) Peter Juel Jensen (V) Peter Madsen (V) Ulla Tørnæs (V) Bent Bøgsted (DF) Colette L. Brix (DF) Helle Sjelle (KF) fmd. Charlotte Dyremose (KF) Anders Samuelsen (LA) Torben Hansen (S) Anne-Marie Meldgaard (S) Rasmus Prehn (S) Leif Lahn Jensen (S) nfmd. Eigil Andersen (SF) Karsten Hønge (SF) Morten Østergaard (RV) Line Barfod (EL) Kristendemokraterne, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldisflokkurin og Sambandsflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget. Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) 47 Socialdemokratiet (S) 45 Dansk Folkeparti (DF) 24 Socialistisk Folkeparti (SF) 23 Det Konservative Folkeparti (KF) 17 Radikale Venstre (RV) 9 Enhedslisten (EL) 4 Liberal Alliance (LA) 3 Kristendemokraterne (KD) 1 Inuit Ataqatigiit (IA) 1 Siumut (SIU) 1 Tjóðveldisflokkurin (TF) 1 Sambandsflokkurin (SP) 1 Uden for folketingsgrupperne (UFG) 2
Bilag 1
Bilag 1 Oversigt over bilag vedrørende L 57 Bilagsnr. Titel 1 Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren 2 Henvendelse af 10/11-10 fra HK /Kommunal Nordjylland 3 Udkast til tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget 4 Materiale fra Kommunaludvalgets behandling af spørgsmålet om objektiv og centraliseret sagsbehandling i kommunerne 5 Ændringsforslag, fra beskæftigelsesministeren 6 Kopi KOU alm. del – svar på spm. 27, fra indenrigs- og sundhedsministeren 7 Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget 8 1. udkast til betænkning 9 2. udkast til betænkning 10 Program for Arbejdsmarkedsudvalgets høring den 9. december 2010 om L 57 Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 57 Spm.nr. Titel 1 Spm. om kommentar til henvendelse af 10/11-10 fra HK/Kommunal Nordjylland, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå 2 Spm. om, hvorfor ministeriet har set sig nødsaget til at arbejde med en så kort høringsfrist over for alle andre høringsparter end KL, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå 3 Spm. om, hvordan oprettelsen af Udbetaling Danmark harmonerer med regeringens målsætning fra fremsættelsen af kommunalreformen i 2004 om kun én indgang til det offentlige, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå 4 Spm. om ministerens afsluttende bemærkning fra første behandlingen den 16/11 2010 om, at »Vi sikrer i bund og grund med dette forslag en forbedring af kommunernes økonomi …«, skal forstås som en garanti for, at kommunerne helt sikkert vil spare penge på indførelsen af den objektive sagsbehandling, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå 5 Spm. om, at hvis kommunerne imod forventning ikke sparer penge på den objektive sagsbehandling efter den fulde indfasning i 2014, om de så vil blive holdt økonomisk skadesløse, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå 6 Spm. om ministerens kommentar til artiklen »Objektiv sagsbehandling presser fattige kommuner« i Kommunen den 23. november 2010, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå 7 Spm. om, hvilket år kommunernes nettogevinst går i plus som følge af oprettelsen af Udbetaling Danmark, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå 8 Spm. om ministerens kommentar til Norddjurs Kommunes høringssvar om, at kommunerne samlet set kommer til at miste 105 mio. kr. som følge af indførelsen af den objektive sagsbehandling, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå 9 Spm. , om man i gennemgangen af besparelsespotentialet har taget højde for, at kommunerne, siden Deloitte lavede sine beregninger om kommunernes resurseforbrug, har gennemgået ganske store rationaliseringer, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå 10 Spm. om, hvor mange arbejdspladser der netto flyttes fra landets 29 yderkommuner som konsekvens af oprettelsen af Udbetaling Danmark, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå 11 Spm. , om der er tilstrækkelige personaleressourcer i kommunerne til vejledningsopgaver i forbindelse med den objektive sagsbehandling, når der både skal overføres et stort antal årsværk til Udbetaling Danmark, og man også skal være økonomisk tilbageholdende i kommunerne, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå 12 Spm. om, hvordan man i alle tilfælde kan skille den personlige og den objektive sagsbehandling fra hinanden, når man ved, at udsatte borgere typisk har meget sammensatte sociale problemer, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå 13 Spm. om, hvorledes ministeren mener, at oprettelsen af Udbetaling Danmark vil blive en lettelse for udsatte borgere, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå 14 Spm. om, hvorfor der ikke er repræsentanter for ansatte i Udbetaling Danmark, arbejdsmarkedets parter, socialfaglige organisationer eller brugergrupper i den kommende bestyrelse, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå 15 Spm. , om ministeren påtænker at udvide bestyrelsen i Udbetaling Danmark med repræsentanter for ansatte i Udbetaling Danmark, arbejdsmarkedets parter, socialfaglige organisationer eller brugergrupper, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå 16 Spm. om, hvorfor tjenestemændene ikke kan overføres til arbejde i kommunerne, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå 17 Spm. om, hvordan regeringen er nået frem til placeringen af de fem centre, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå 18 Spm. , om der har været en åben udbudsrunde i forbindelse med placeringen af de fem centre, hvor kommunerne har kunnet melde ind, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå 19 Spm. , om fordelingen af de fem centre udelukkende har fundet sted på baggrund af forhandlinger mellem repræsentanter for Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå 20 Spm. om, hvem der har myndighedsansvaret, når både kommuner og Udbetaling Danmark skal vejlede borgerne i forbindelse med den objektive sagsbehandling, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå 21 Spm. om, hvem der har ansvaret, når eksempelvis en kommune har givet forkert vejledning i forhold til en given udbetaling, ansøgning eller afgørelse i Udbetaling Danmark, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå 22 Spm. om en oversigt, der klart viser myndighedsansvarets placering mellem kommuner og Udbetaling Danmark, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå 23 Spm. , om arbejdet i bestyrelsen for Udbetaling Danmark vil være underlagt de almindelige forvaltningsretlige regler og lov om offentlighed i forvaltningen, eller vil der gælde særlige forhold, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå 24 Spm. om,hvorfor man har oprettet en selvejende institution og ikke blot oprettet en statslig styrelse, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå 25 Spm. , om man har sikret sig imod, at KMD enten får en monopollignende status som it-leverandør i forhold til Udbetaling Danmark, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå 26 Spm. om, hvad det betyder i forhold til spørgsmålet om myndighedsansvar, at Udbetaling Danmark bliver en selvejende institution, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå 27 Spm. om, hvor en borger vil skulle klage i forbindelse med afgørelser truffet af Udbetaling Danmark, og hvordan borgerens samlede ankemuligheder ser ud, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå 28 Spm. om, hvad det betyder i forhold til persondataloven, registersikkerhed og udveksling af personoplysninger mellem Udbetaling Danmark og myndighederne, at Udbetaling Danmark bliver en selvejende institution, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå 29 Spm. om de geografiske perspektiver i lovforslaget, herunder hvor langt folk vil få med offentlig transport for at kunne tale direkte med en ansat på de fem centre, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå 30 Spm. , om det er hensigten med lovforslaget, at borgerne ikke skal være i direkte kontakt med de ansatte i de fem centre, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå 31 Spm. om muligheden for personlig betjening i de fem centre for udsatte grupper, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå 32 Spm. om, hvorfor kommunale tjenestemænd med lovforslaget skal overflyttes til at være statstjenestemænd og så udlånes til en selvejende institution, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå 33 Spm. om, hvor langt en tjenestemand kan risikere at skulle flytte job i forbindelse med implementeringen af lovforslaget, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå 34 Spm. om en redegørelse for erfaringerne i forbindelse med centraliseringen af SKAT i forhold til, hvad tjenestemænd er blevet pålagt at tåle, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå 35 Spm. om en redegørelse for forholdet til grundlovens beskyttelse af tjenestemænd i forbindelse med etableringen af Udbetaling Danmark og de fem centre, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå 36 Spm. om kommentar til artiklen »Trekantsdrama om objektiv sagsbehandling«, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå 37 Spm. om retlig forskel på en kommune, en statslig styrelse og den selvejende institution Udbetaling Danmark, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå 38 Spm. om monopollignende forhold i forbindelse med valg af it-leverandør, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå 39 Spm. om bestemmelser i konkurrenceloven, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå 40 Spm. om, på hvilket grundlag det forventes, at der bliver færre borgere, der vil henvende sig i kommunernes borgerservice, efter at Udbetaling Danmark er etableret, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå 41 Spm. om, at Norddjurs Kommune skriver i deres høringssvar, at forslaget, når det er fuldt indfaset, betyder en samlet merudgift for kommunerne på 105 millioner kr., til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå 42 Spm. om, hvordan det kan være, at Aalborg Kommune i beregningsmodellen står til at bruge et langt større antal årsværk på sagsbehandlingsopgaven, end de faktisk gør i dag, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå 43 Spm. om, hvor mange borgere, der, efter at Udbetaling Danmark er fuldt indfaset, vil være nødt til både at henvende sig til borgerservice med en type sager og til Udbetaling Danmark med en anden type sager, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå 44 Spm. om, hvilke kriterier ministeren vil lægge til grund for at isolere de såkaldte objektive sager, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå 45 Spm. om betydningen for besparelsespotentialet på henholdsvis kort og lang sigt samt for kommunernes samlede udgifter i forbindelse med indfasningen af Udbetaling Danmark, at it-systemet til Udbetaling Danmark først er klar i 2015, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå 46 Spm. om, hvilke konsekvenser det vil have for kommuner med lav likviditet, når de ikke længere får udbetalt refusion på forskud i de sager, som Udbetaling Danmark fremover skal håndtere, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå 47 Spm. om, hvordan borgerne kan få en aftale med kommunen om administration af deres ydelse, så kommunen f.eks. trækker et beløb til betaling af husleje, før ydelsen bliver udbetalt, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå 48 Spm. om, hvordan borgere fremover kan få en aftale, så kommunen kan sende boligstøtte direkte til boligselskabet, når udbetaling af ydelser centraliseres, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå 49 Spm. , om ministeren kan afvise, at der er sket effektiviseringer i kommunernes borgerservice siden Deloittes analyse fra 2008, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå 50 Spm. om, at hvis ministeren fastholder, at Deloittes analyse og tal fortsat er gældende i forhandlingerne om, hvor meget personale, der skal overflyttes til Udbetaling Danmark, beror det så på en opdateret viden om personaleforbruget i den kommunale borgerservice, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå 51 Spm. om, at i Aftale om Kommunernes Økonomi, bilag 3 står der bl.a.: »Ved afslutning af implementeringsperioden vurderes det, hvorvidt de oprindelige personaleforudsætninger fortsat er gældende«. Skal det forstås sådan, at parterne er forpligtiget til at nyvurdere og ajourføre tallene inden den formelle overgang af opgaven, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå