Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om politiets virksomhed og lov om restaurationsvirksomhed og alkoholbevilling m.v.\n(Skærpelse af bødestraffen for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen m.v.)
Karakter A
udgiverens juridiske XML. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Ikke selve loven: Udvalgsbetænkning
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/committee-report/ft/201014L00610@2011-03-03/da
Indhold
Betænkning afgivet af Retsudvalget den 3. marts 2011 Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om politiets virksomhed og lov om restaurationsvirksomhed og alkoholbevilling m.v. (Skærpelse af bødestraffen for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen m.v.) [af justitsministeren (Lars Barfoed)]
1. Justitsministeren har stillet 1 ændringsforslag til lovforslaget. 2. Lovforslaget blev fremsat den 15. december 2010 og var til 1. behandling den 13. januar 2011. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Retsudvalget. Udvalget har behandlet lovforslaget i 3 møder. Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og justitsministeren sendte den 5. november 2010 dette udkast til udvalget, jf. REU alm. del – bilag 65. Den 14. december 2010 sendte justitsministeren de indkomne høringssvar og et notat herom til udvalget. Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget 1 skriftlig henvendelse fra Gadejuristen, som justitsministeren har kommenteret over for udvalget. Udvalget har stillet 8 spørgsmål til justitsministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret. 3. Et flertal i udvalget (udvalget med undtagelse af EL og LA) indstiller lovforslaget til vedtagelse med det af justitsministeren stillede ændringsforslag. Et mindretal i udvalget (EL) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme for det af justitsministeren stillede ændringsforslag. Et andet mindretal i udvalget (LA) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme hverken for eller imod det af justitsministeren stillede ændringsforslag. Kristendemokraterne, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldi og Sambandsflokkurin var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen. En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen. 4. Til § 3 Af justitsministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af LA):
Ændringsforslag
1) Datoen »1. april 2011« ændres til: »1. maj 2011«.
[Udskydelse af lovens ikrafttrædelsestidspunkt] Til nr. 1 Folketingets tredjebehandling af lovforslaget forventes at finde sted den 22. marts 2011. Hvis lovforslaget vedtages, skal ordensbekendtgørelsen ændres. Ændringen af bekendtgørelsen skal træde i kraft samtidig med loven. For at sikre, at der bliver den fornødne tid til dette, og at der herudover forløber en rimelig tid fra lovens og bekendtgørelsens kundgørelse til deres ikrafttræden, foreslås det at udskyde lovens ikrafttrædelsestidspunkt til den 1. maj 2011. Kim Andersen (V) Kristian Pihl Lorentzen (V) Karsten Nonbo (V) Peter Skaarup (DF) fmd. Marlene Harpsøe (DF) Pia Adelsteen (DF) Tom Behnke (KF) Vivi Kier (KF) Simon Emil Ammitzbøll (LA) Karen Hækkerup (S) Maja Panduro (S) Mogens Jensen (S) Julie Skovsby (S) Anne Baastrup (SF) Karina Lorentzen Dehnhardt (SF) nfmd. Manu Sareen (RV) Line Barfod (EL) Kristendemokraterne, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldi og Sambandsflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget. Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) 47 Socialdemokratiet (S) 45 Dansk Folkeparti (DF) 24 Socialistisk Folkeparti (SF) 23 Det Konservative Folkeparti (KF) 17 Radikale Venstre (RV) 9 Enhedslisten (EL) 4 Liberal Alliance (LA) 3 Kristendemokraterne (KD) 1 Inuit Ataqatigiit (IA) 1 Siumut (SIU) 1 Tjóðveldi (T) 1 Sambandsflokkurin (SP) 1 Uden for folketingsgrupperne (UFG) 2
Bilag 1
Bilag 1 Oversigt over bilag vedrørende L 102 Bilagsnr. Titel 1 Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren 2 Udkast til tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget 3 Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget 4 Henvendelse af 12/1-11 fra Gadejuristen 5 1. udkast til betænkning 6 Revideret tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget 7 Ændringsforslag, fra justitsministeren 8 2. udkast til betænkning Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 102 Spm.nr. Titel 1 Spm. om kommentar til henvendelsen af 12/1-11 fra Gadejuristen, til justitsministeren, og ministerens svar herpå 2 Spm. om, hvordan beregningen af et merprovenu på 7,5 mio. kr. er foretaget, til justitsministeren, og ministerens svar herpå 3 Spm. om antallet af bøder for de sidste 3 år for hvert af de skærpede områder, til justitsministeren, og ministerens svar herpå 4 Spm. om, hvor grænsen mellem simpelt, vold i straffelovens forstand og lovforslaget går, når det handler om kast med snebolde, til justitsministeren, og ministerens svar herpå 5 Spm. om, at hvis kast med snebold er til fare for mennesker i trafikken, vil situationen så ikke være omfattet af anden lovgivning, til justitsministeren, og ministerens svar herpå 6 Spm. om, hvor grænsen mellem en bøde for at ringe på ringklokker uden rimelig grund og chikane går, til justitsministeren, og ministerens svar herpå 7 Spm. om, hvordan ministeren forholder sig til et system med indkomstdifferentierede bøder, til justitsministeren, og ministerens svar herpå 8 Spm. om, hvordan ministeren vil sikre, at forhøjelse af bødestørrelsen ikke kommer til at virke uhensigtsmæssig i en incitamentstruktur, hvor politiet skriver bøder ud blot for at indfri udstukne kvoter og dermed ikke foretager en reel vurdering af, hvad der er væsentligt og uvæsentligt, til justitsministeren, og ministerens svar herpå