Gelex

Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om inspektioner, erklæringsafgivelse og kontrol i medfør af De Forenede Nationers konvention om forbud mod kemiske våben\n(Forbud mod uden godkendelse at anvende visse kemikalier)

GældendeVersion 2011-05-12fra 2011-05-14
Karakter A

udgiverens juridiske XML. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Ikke selve loven: Udvalgsbetænkning

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/committee-report/ft/201014L00854@2011-05-12/da

Indhold
  1. Indledning
  2. Ændringsforslag
  3. Bilag 1

Betænkning afgivet af Udenrigsudvalget den 12. maj 2011 Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om inspektioner, erklæringsafgivelse og kontrol i medfør af De Forenede Nationers konvention om forbud mod kemiske våben (Forbud mod uden godkendelse at anvende visse kemikalier) [af udenrigsministeren (Lene Espersen)]

1. Udenrigsministeren har stillet 2 ændringsforslag til lovforslaget. 2. Lovforslaget blev fremsat den 31. marts 2011 og var til 1. behandling den 7. april 2011. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Udenrigsudvalget. Udvalget har behandlet lovforslaget i 1 møde. Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring. Den 8. april 2011 sendte udenrigsministeren de indkomne høringssvar og et notat herom til udvalget. 3. Udvalget indstiller lovforslaget til vedtagelse med de stillede ændringsforslag. Liberal Alliance, Kristendemokraterne, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldi og Sambandsflokkurin var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen. En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen. 4. Til § 1 Af udenrigsministeren, tiltrådt af udvalget:

Ændringsforslag

1) I den under nr. 2 foreslåede § 6 b ændres i stk. 2 »forskningsformål eller medicinske eller farmaceutiske formål« til: »forskningsformål, beskyttelsesformål eller medicinske eller farmaceutiske formål«.

[Beskyttelsesformål tilføjes] Af udenrigsministeren, tiltrådt af udvalget:

2) I den under nr. 3 foreslåede affattelse af § 8, stk. 1, ændres i nr. 3 »§ 6, stk. 2« til: »§ 6 b, stk. 2«.

[Redaktionel rettelse] Til nr. 1 Konventionens verifikationsbilag del VI giver mulighed for begrænset produktion og anvendelse til forskningsformål, beskyttelsesformål eller medicinske eller farmaceutiske formål. I overensstemmelse med konventionens formål foreslås beskyttelsesformål tilføjet i § 6 b, stk. 2, således at økonomi- og erhvervsministeren også kan give tilladelse hertil. Til nr. 2 Ændringsforslaget er af redaktionel karakter og indebærer korrektion af en henvisning. Michael Aastrup Jensen (V) Tina Nedergaard (V) Peter Juel Jensen (V) Karsten Lauritzen (V) Malou Aamund (V) nfmd. Søren Espersen (DF) Tina Petersen (DF) Helle Sjelle (KF) Marion Pedersen (V) fmd. Jeppe Kofod (S) Mogens Lykketoft (S) Mette Gjerskov (S) Hüseyin Arac (S) Kamal Qureshi (SF) Anne Baastrup (SF) Jørgen Poulsen (RV) Frank Aaen (EL) Liberal Alliance, Kristendemokraterne, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldi og Sambandsflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget. Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) 47 Socialdemokratiet (S) 45 Dansk Folkeparti (DF) 24 Socialistisk Folkeparti (SF) 23 Det Konservative Folkeparti (KF) 17 Radikale Venstre (RV) 9 Enhedslisten (EL) 4 Liberal Alliance (LA) 3 Kristendemokraterne (KD) 1 Inuit Ataqatigiit (IA) 1 Siumut (SIU) 1 Tjóðveldi (T) 1 Sambandsflokkurin (SP) 1 Uden for folketingsgrupperne (UFG) 2

Bilag 1

Bilag 1 Oversigt over bilag vedrørende L 183 Bilagsnr. Titel 1 Høringssvar og høringsnotat, fra udenrigsministeren 2 Udkast til tidsplan 3 Ændringsforslag fra udenrigsministeren 4 Revideret tidsplan 5 Udkast til betænkning

Versioner

  1. 2011-05-12