Gelex

Beretning om Forslag til folketingsbeslutning om at sidestille skibsbevaring med bygningsbevaring

GældendeVersion 2012-06-21fra 2012-06-27
Karakter A

udgiverens juridiske XML. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Ikke selve loven: Udvalgsbetænkning

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/committee-report/ft/20111EB00941@2012-06-21/da

Indhold
  1. Indledning
  2. Bilag 1

Beretning afgivet af Kulturudvalget den 21. juni 2012 Beretning om Forslag til folketingsbeslutning om at sidestille skibsbevaring med bygningsbevaring [af Alex Ahrendtsen (DF) m.fl.]

1. Udvalgsarbejdet Beslutningsforslaget blev fremsat den 25. april 2012 og var til 1. behandling den 31. maj 2012. Beslutningsforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Kulturudvalget. Møder Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i 2 møder. Skriftlige henvendelser Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget en skriftlig henvendelse fra Skibsbevaringsfonden. Kulturministeren har over for udvalget kommenteret henvendelsen. Deputationer Endvidere har Skibsbevaringsfonden over for udvalget redegjort for sin holdning til beslutningsforslaget. Spørgsmål Udvalget har stillet 1 spørgsmål til kulturministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret. 2. Politiske bemærkninger Et flertal i udvalget (V, DF, EL, LA og KF) mener, at bevaringsværdige skibe er et gode for samfundet, og vil derfor støtte, at gamle skibe i privat- og foreningseje forbliver på danske hænder. Vi er samtidig overbevist om, at der skal yderligere statslig støtte til vedligeholdelse af disse. V, DF, EL, LA og KF vil derfor arbejde for, at regeringen inden for de eksisterende økonomiske rammer finder statslige midler til Skibsbevaringsfonden ud over de nuværende 3,5 mio. kr., så fonden får mulighed for at støtte bevarelsen af flere bevaringsværdige skibe. Skibsbevaringsfonden har i en henvendelse til Kulturudvalget påpeget, at en årlig bevilling på 8 mio. kr. i stedet for de nuværende 3,5 mio. kr. vil sætte fonden i stand til at indhente det accelererede forfald, som de eksisterende bevaringsværdige fartøjer lider under. V, DF, EL, LA og KF er bekendt med, at de gamle skibe – ikke mindst træskibene – på mange måder er en del af vores maritime kulturarv, som samfundet tjener penge på, og som skaber arbejdspladser. V, DF, EL, LA og KF ved fra spørgeskemaundersøgelser, at - 14 af 23 turistkontorer siger, at de gamle skibe bruges til markedsføring af lokale arrangementer osv., - 4 ud af 6 maritime skoler siger, at de gamle træskibe har betydning for søgning til erhvervsuddannelserne, - og ikke mindst siger 15 ud af 16 værfter, at vedligeholdelse af de gamle træskibe har stor eller afgørende betydning for bådebygger/skibstømrerfaget. Det betyder, at de skaber arbejdspladser på mindre værfter. P.u.v. Flemming Møller Mortensen formand

Bilag 1

Bilag 1 Oversigt over bilag vedrørende B 84 Bilagsnr. Titel 1 Henvendelse af 2/6-12 fra Skibsbevaringsfonden 2 1. udkast til beretning Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende B 84 Spm.nr. Titel 1 Spm. om kommentar til henvendelsen af 2/6-12 fra Skibsbevaringsfonden, til kulturministeren, og ministerens svar herpå

Versioner

  1. 2012-06-21