Ikke selve loven: Udvalgsbetænkning

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/committee-report/ft/20121EB00600@2013-02-21/da

Indhold

1. Indledning
2. Bilag 1

Beretning afgivet af Retsudvalget den 21. februar 2013 Beretning om Forslag til folketingsbeslutning om udbud af statens advokatarbejde [af Preben Bang Henriksen (V) m.fl.]

1. Udvalgsarbejdet Beslutningsforslaget blev fremsat den 23. oktober 2012 og var til 1. behandling den 4. december 2012. Beslutningsforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Retsudvalget. Møder Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i 4 møder. Spørgsmål Udvalget har stillet 1 spørgsmål til finansministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret. 2. Indstillinger og politiske bemærkninger Et flertal i udvalget (udvalget med undtagelse af EL) finder det afgørende, at staten får den bedst mulige juridiske rådgivning og repræsenteres bedst muligt ved domstolene, og at det sker til den rigtige pris. Den nuværende kammeradvokatordning, hvor statens advokatopgaver som udgangspunkt løses af ét privat advokatfirma, indebærer visse fordele for staten. Ordningen betyder, at der hos Kammeradvokaten opbygges en viden, der kan komme institutioner på alle ministerområder til gode i form af høj kvalitet både ved rådgivning og i forbindelse med retssager. Den tværgående videnopbygning, som understøttes af en samlet ordning, har positive faglige synergieffekter og kan desuden bidrage til ensartethed i sagsbehandlingen til gavn for retssikkerheden. Endvidere sikrer ordningen statens institutioner en nem og stabil adgang til fagligt stærk juridisk bistand, og der er udbredt tilfredshed med ordningen blandt statsinstitutionerne. Det er tvivlsomt, om et udbud af en samlet kontrakt vil føre til en reel konkurrence om opgaven, og dermed om et samlet udbud vil sikre staten en fordelagtig pris. Flertallet vurderer derfor, at kammeradvokatordningen grundlæggende bør opretholdes. Flertallet finder det imidlertid afgørende, at en ny aftale er økonomisk fordelagtig for staten, og at der sker følgende moderniseringer: - Kammeradvokatens regninger skal være klarere og mere gennemskuelige, så de enkelte institutioner får bedre mulighed for at vurdere rigtigheden af Kammeradvokatens regninger. Kammeradvokaten skal derfor forpligtes til at oplyse timeforbrug i alle sager. - Statens institutioner skal have en større budgetsikkerhed end i dag ved øget anvendelse af salæroverslag m.v. - En ny aftale skal understøtte, at statens institutioner i højere grad selv kan varetage juridiske opgaver, f.eks. at møde i retssager. - En ny aftale skal endvidere give staten større frihed til at tilrettelægge sin indkøbspolitik ved i højere grad at give mulighed for at anvende andre advokater end Kam‌meradvokaten, hvor de tværgående faglige synergieffekter, som ligger til grund for en samlet kammeradvokatordning, ikke gør sig gældende med særlig vægt. En ny aftale skal således understøtte, at staten på sådanne områder kan anvende andre advokater. Flertallet finder, at regeringen årligt skal overveje statens indkøbsstrategi, herunder om der er områder, hvor det vil være hensigtsmæssigt at anvende andre advokater eller selv at løse sine advokatopgaver. Flertallet bemærker, at anvendelse af andre advokater i givet fald f.eks. kan ske på enkeltsagsbasis eller ved anvendelse af fagopdelte eller geografisk opdelte kontrakter, og at det i forbindelse med antagelse af andre advokater skal overvejes at gennemføre udbud. I disse overvejelser skal bl.a. indgå hensyn til transporttid, transportudgifter og opholdsudgifter. Flertallet finder, at det bør tilstræbes, at en ny kammeradvokataftale indgås hurtigst muligt. Et mindretal i udvalget (EL) mener, at det er et skridt i den rigtige retning, at man i en ny aftale med Kammeradvokaten gør Kammeradvokatens regninger mere klare og gennemskuelige og skaber mulighed for i højere grad at anvende andre advokater end Kammeradvokaten. Det ændrer dog ikke ved de to fundamentale problemstillinger, der efter Enhedslistens mening er ved kammeradvokatordningen. For det første har Kammeradvokaten i en sag mellem en borger og staten mulighed for at anvende stort set ubegrænsede ressourcer; det har borgeren sjældent. Det skaber et ulige forhold, som bl.a. blev tydeligt i en undersøgelse, Advokatrådet lavede i 2004, som viser, at Kammeradvokaten i sager mod en borger, der har fri proces, har tre gange så mange ressourcer til rådighed. Det faktum er et retssikkerhedsmæssigt problem, og det sætter spørgsmålstegn ved nogle helt grundlæggende principper i vores retssystem som f.eks. equality of arms. For det andet er Enhedslisten af den opfattelse, at det er et grundlæggende problem ved kammeradvokatordningen, at den særlige og specialiserede viden, der er forbundet med det at være advokat for staten og føre de sager, som staten indgår som part i, ikke bliver koncentreret i offentligt regi, men hos et privat advokatfirma. I lyset af at beslutningsforslaget om udbud af statens advokatarbejde slet ikke beskæftiger sig med disse to helt fundamentale problemstillinger, kan Enhedslisten ikke støtte forslaget om udbud af statens advokatarbejde. P.u.v. Karina Lorentzen Dehnhardt formand

Bilag 1

Bilag 1 Oversigt over bilag vedrørende B 14 Bilagsnr. Titel 1 Rapport om statens køb af juridiske tjenesteyderlser, fra finansministeren 2 Redegørelse fra Kammeradvokaten på baggrund af presseomtale af Kammeradvokatens salærfastsættelse, fra finansministeren 3 Supplerende redegørelse fra Kammeradvokaten vedr. bestemmelser om salærfastsættelse 4 Udkast til beretning Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende B 14 Spm.nr. Titel 1 Spm. om, hvor mange møder der – frem til svardato – har været afholdt mellem medarbejdere fra Moderniseringsstyrelsen/Finansministeriet og Kammeradvokaten, siden ministeren udbad sig rapporten fra Moderniseringsstyrelsen, til finansministeren, og ministerens svar herpå

Versioner

1. 2013-02-21