Gelex

Beretning over Forslag til folketingsbeslutning om invitation til forhandlinger om trafikale investeringer

GældendeVersion 2020-06-23fra 2020-06-25
Karakter A

udgiverens juridiske XML. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Ikke selve loven: Udvalgsbetænkning

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/committee-report/ft/20191EB01068@2020-06-23/da

Indhold
  1. Indledning

Beretning afgivet af Transportudvalget den 23. juni 2020 Beretning over Forslag til folketingsbeslutning om invitation til forhandlinger om trafikale investeringer [af Kristian Pihl Lorentzen (V), Hans Kristian Skibby (DF), Niels Flemming Hansen (KF), Mette Thiesen (NB) og Ole Birk Olesen (LA)]

1. Venstres, Dansk Folkepartis, Det Konservative Folkepartis, Nye Borgerliges og Liberal Alliances medlemmer af udvalget konstaterer, at der landet over findes et påtrængende behov for trafikale investeringer, der dels kan bekæmpe trængsel og styrke mobiliteten, dels kan sikre et mere sammenhængende Danmark i bedre balance, og dels kan bane vejen for fremtidens grønne transport. V, DF, KF, NB og LA noterer sig desuden, at de politiske forhandlinger om en sammenhængende plan for trafikale investeringer frem mod 2030 med fordel kan gennemføres sideløbende med de politiske forhandlinger om en klimahandlingsplan, hvor reduktion af klimagasser fra transporten bliver et af de centrale temaer. Koordination af de to forhandlingsforløb er afgørende, idet investeringer i den trafikale infrastruktur skal understøtte omstillingen til grøn transport, herunder en trinvis indfasning af fossilfrie motoriserede køretøjer og øget vægt på cyklisme. V, DF, KF, NB og LA er på denne baggrund enige om, at der senest i efteråret 2020 skal indledes politiske forhandlinger om en sammenhængende og ambitiøs plan for investeringer i trafikal infrastruktur frem mod 2030. Alternativet, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ved beretningsafgivelsen ikke medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at komme med politiske bemærkninger i beretningen. 2. Beslutningsforslaget blev fremsat den 12. maj 2020 og var til 1. behandling den 10. juni 2020. Beslutningsforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Transport‍udvalget. Beslutningsforslaget og dokumenterne i forbindelse med udvalgsbehandlingen kan læses under beslutningsforslaget på Folketingets hjemmeside www.ft.dk. Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i 2 møder. Under udvalgsarbejdet er der omdelt 2 bilag på beslutningsforslaget. P.u.v. Jeppe Bruus formand

Versioner

  1. 2020-06-23