Gelex

Skrivelse om, hvorvidt et amtsrådsmedlem, der har vedtaget bødeforlæg for overtrædelse af straffeloven, er valgbar.

GældendeVersion 1998-12-23
Karakter C

genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/mt/1998/211@1998-12-23/da

Indhold
  1. Indledning

(Fra Valgbarhedsnævnet til en Amtskommune, j.nr. 544/1997).

X-Amtskommune har ved brev af 12. januar 1998 i henhold til § 101, stk. 4, i den kommunale valglov indberettet til Valgbarhedsnævnet, at amtsrådsmedlem NN har vedtaget et bødeforelæg den 3. januar 1998 på 800 kr. for overtrædelse af straffelovens § 232, 2. led.

Det fremgår af sagen, at NN i tiden fra den 27. november 1997 til den 11. december 1997 om aftenen i X Svømmeland i flere tilfælde ved uterligt forhold krænkede andres blufærdighed, idet han fra et skunkrum uden for publikums adgangsområde, gennem borede huller til svømmelandets solkabiner iagttog afklædte personer.

I den anledning skal man meddele, at Valgbarhedsnævnet har fundet, at den begåede handling uanset de krav, der må stilles til personer, der beklæder hverv som medlem af kommunale råd ikke i almindeligt omdømme gør den pågældende uværdig til at være medlem af kommunale råd, jf. den kommunale valglovs § 4.

Den pågældende må derfor anses for valgbar.

Versioner

  1. 1998-12-23